mboost-dp1
Flickr - ktempest
#5,#8 som #6 skriver er det vist bare en dårlig omskrivning. Men "uendeligt tæt på" plejer gerne at være en informel måde at snakke om grænseværdier på. Det giver nu heller ikke så meget mening her (advarsel: matematik følger)
Et resultat fra den specifikke relativitetsteori er at længde, tid og masse hænger sammen med hastighed. Den masse som et legeme vil interagerer med os som om den har (den relativistiske masse) afhænger at dens hastighed målt relativt for os. Denne størrelse kan bestemmes udfra sammenhængen:
M = m/kvrod(1-v²/c²)
Hvor M er den relativistiske masse, m er hvilemassen (den masse den ville have hvis den lå stille i forhold til os), v er hastigheden i forhold til os og c er lysets hastighed.
Hvis nu at v nærmer sig c, så nærmer v²/c² sig 1, men så nærmer 1-v²/c² sig 0 og det gør kvadratroden af det også. Hele brøken går mod uendelig når nævneren går mod 0. Så partiklerne vil altså interagerer med os som om de havde en uendelig stor masse, hvis hastigheden er "uendelig tæt på" lysets hastighed. Energien bliver også uendeligt stor her, så man ville have en kilde af uendelig energi (!) - det ville vist nok også give nogle interressante resultater mht. tyngdekraft påvirkningen. Det er også klart at det ville kræve uendeligt meget energi at accellerere noget op til sådan en hastighed.
Tiden bliver også påvirket af hastigheden efter
t = t0/kvrod(1-v²/c²)
t0 er tiden mellem to hændelser set fra synspunktet fra et legeme som bevæger sig med hastigheden v i forhold til en observant (f.eks. på jorden). t er da tiden mellem samme to hændelser set fra denne observant. Vi kan skrive det om til
t0 = t*kvrod(1-v²/c²)
Så når v nærmer sig c (lysets hastighed) så vil 1 sekund på jorden blive 0 sekunder set fra legemet der bevæger sig. Altså vil legemet slet ikke være ældet siden univerts fødsel...
Et resultat fra den specifikke relativitetsteori er at længde, tid og masse hænger sammen med hastighed. Den masse som et legeme vil interagerer med os som om den har (den relativistiske masse) afhænger at dens hastighed målt relativt for os. Denne størrelse kan bestemmes udfra sammenhængen:
M = m/kvrod(1-v²/c²)
Hvor M er den relativistiske masse, m er hvilemassen (den masse den ville have hvis den lå stille i forhold til os), v er hastigheden i forhold til os og c er lysets hastighed.
Hvis nu at v nærmer sig c, så nærmer v²/c² sig 1, men så nærmer 1-v²/c² sig 0 og det gør kvadratroden af det også. Hele brøken går mod uendelig når nævneren går mod 0. Så partiklerne vil altså interagerer med os som om de havde en uendelig stor masse, hvis hastigheden er "uendelig tæt på" lysets hastighed. Energien bliver også uendeligt stor her, så man ville have en kilde af uendelig energi (!) - det ville vist nok også give nogle interressante resultater mht. tyngdekraft påvirkningen. Det er også klart at det ville kræve uendeligt meget energi at accellerere noget op til sådan en hastighed.
Tiden bliver også påvirket af hastigheden efter
t = t0/kvrod(1-v²/c²)
t0 er tiden mellem to hændelser set fra synspunktet fra et legeme som bevæger sig med hastigheden v i forhold til en observant (f.eks. på jorden). t er da tiden mellem samme to hændelser set fra denne observant. Vi kan skrive det om til
t0 = t*kvrod(1-v²/c²)
Så når v nærmer sig c (lysets hastighed) så vil 1 sekund på jorden blive 0 sekunder set fra legemet der bevæger sig. Altså vil legemet slet ikke være ældet siden univerts fødsel...
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund