mboost-dp1

Facebook

Facebook-ændring kræver ofre: Video-virksomhed med 100 ansatte lukker

- Via Digiday -

Facebooks store algoritme-ændring i deres ‘news feed’, der ønsker at prioritere privatpersoner over virksomheder, rammer nu udvalgte virksomheder.

LittleThings er lukket, der ellers havde bygget en virksomhed op med 100 ansatte, som skabte video-content, der blev distribueret via Facebook.

Virksomheden profilerede sig på ‘feel good’-videoer på Facebook med et publikum på 58 millioner følgere.

Facebooks algoritme-ændring i januar betød et tab på 75 procent i organisk rækkevidde, det vil sige den rækkevidde, de ikke betaler Facebook for.

Little Things havde ellers gjort det til en kunst at udnytte algoritmen og gjorde eksempelvis 75 procent af deres videoindhold til live-videoer, da Facebook begyndte at prioritere dette.

Men algoritme-ændringen er dødstødet for virksomheden, da de ikke mener, at de kan opnå det samme publikum via Google og Twitter, som andre ellers har fokuseret på efter Facebook-ændringen.





Gå til bund
Gravatar #1 - kgp43
2. mar. 2018 21:52
Lækkert
Gravatar #2 - Ronson ⅍
3. mar. 2018 02:11
Det værste er ikke at sådanne virksomheder findes, det er at folk i første omgang liker, følger og deler indhold fra sider der smider sådanne generiske feel good-videoer op. Eller andet bras for den sags skyld.

Hvor der er dumme mennesker vil der være virksomheder der prøver at gøre en forretning ud af dem.
Gravatar #3 - CBM
3. mar. 2018 05:43
Også lidt dumt at en virksomhed bygger et så ustabilt fundament til sig selv
Gravatar #4 - kriss3d
3. mar. 2018 15:58
Det er helt vildt! Skam jer facebook.

I gætter ALDRIG hvad der nu kommer til at ske..


.. Jeg håber i fangede joken her ( da jeg absolut ikke græder over at endnu et clickbait/viral video crap firma går ned )
Gravatar #5 - brostenen
4. mar. 2018 11:34
Hvad er "organisk rækkevide"? Er det indhold der når ud til planter og dyr?
Gravatar #6 - Ib Rehné
4. mar. 2018 20:06
brostenen (5) skrev:
Hvad er "organisk rækkevide"? Er det indhold der når ud til planter og dyr?


Ubetalt eksponering af indhold til brugere. I modsætning til indhold der når brugere via Facebooks sponsoreret indhold, altså når entiteter betaler for at du ser deres opslag.
Gravatar #7 - brostenen
5. mar. 2018 00:51
#6
Virkelig underligt begreb.
Gravatar #8 - arne_v
5. mar. 2018 00:54
#5,6,7

Det matcher vil begrebet organisk vækst som dækker over at en virksomhed vokser naturligt uden at købe andre virksomheder.
Gravatar #9 - nwinther
5. mar. 2018 08:13
Ronson ⅍ (2) skrev:
Det værste er ikke at sådanne virksomheder findes, det er at folk i første omgang liker, følger og deler indhold fra sider der smider sådanne generiske feel good-videoer op. Eller andet bras for den sags skyld.


Jeg er ikke selv publikum til den slags - men hvordan er det et problem, at den slags virksomheder findes? Det er 100 mennesker som får et brød ud af at levere kattevideoer. Det er jo bare underholdning, som så meget andet ligegyldigt lort.

Og jeg vil sådan set hellere, at de ser kattevideoer, end f.eks. Disney-tegnefilm.

Og om de ser katte, eller Knold og Tot, kan vel komme ud på et.
Gravatar #10 - Ronson ⅍
5. mar. 2018 09:00
#8: Jeg har vist aldrig skrevet det er et problem at den slags virksom findes, faktisk skrev jeg at "det værste ikke var" (at den slags virksomheder eksisterer) :)
Hvis der er et marked for noget så er det kun naturligt og godt at en virksom/arbejdspladser opstår af det.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login