mboost-dp1
SXC - blacktom1
Det kunne blandt andet tænkes, at da den fremmede planet stødte ind i Jorden, så var det udelukkende materialer fra vores planet, som endte med at klumpe sig sammen og danne Månen. skrev:
Jeg så et program (husker desværre ikke hvilket), hvor de mente at efter sammenstøddet var jorden mere eller mindre flydende og at alt bare smeltede sammen og det er derfor at de er så ens.
jeg forstår ikke helt hvorfor den skulle være anderledes end jordens... de animationer af en gængse teori med sammenstødet af den fremmede planet med jorden ville jo have sket med en sådan kraft at de 2 kloder smeltede totalt. den masse der så dannede månen må så givet vis bestå af ikke kun den ukendte planet men også store dele "jord"
hmm #1 nåede det før mig
hmm #1 nåede det før mig
Det kunne også bare være at jorden og månen og universet, ja faktisk alt, var blevet skabt. Hmm?
Men nej, det er jo ikke en velset "teori" :P
Men nej, det er jo ikke en velset "teori" :P
bjerh (9) skrev:#6 Wauv... Og hvorfor er det lige du er på Newz.dk i første omgang?
Han er her kun for at trolle folk - kig evt. selv efter i tråden omkring 70.000 apps i Windows Market.
Der er tilsyneladende lidt forskellige holdninger til ham og hans skriblerier... jeg hælder nu mest til, at han bare er 35% dummere end knust valnøddeskal, men det står naturligvis helt for min egen regning!
En gængs teori er, at planeter bliver dannet udfra "resterne" af en stjernes dannelse.
Hvis man tager udgangspunkt i det, så burde alle planeterne i vor solsystem stort set indeholde de samme grundstoffer. De solide planeter, såsom Merkur, Venus, Jorden og Mars burde faktisk alle være identiske i deres sammensætning.
Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun burde sådan set også indeholde samme ingredienser som de andre planeter, de har så bare ikke haft fordelen af at kunne fortætte dem på samme måde som de solide planeter. Om det så har noget at gøre med Solens tyngekraft at gøre, er stadig en debat. Nogle mener at de store planeter burde være tættere på Solen og at de mindre (og solide) planeter burde være længere ude i Sol-systemet.
Nå tilbage til udgangs-punktet, nemlig at en stjernes masse når den formes, afgiver stofferne til resten af eventuelle planeter i dens omløb.
Det ville undre mig meget hvis man ikke kunne finde ens materialer på alle planeterne. Så unik er Jorden dog heller ikke.
Hvis man tager udgangspunkt i det, så burde alle planeterne i vor solsystem stort set indeholde de samme grundstoffer. De solide planeter, såsom Merkur, Venus, Jorden og Mars burde faktisk alle være identiske i deres sammensætning.
Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun burde sådan set også indeholde samme ingredienser som de andre planeter, de har så bare ikke haft fordelen af at kunne fortætte dem på samme måde som de solide planeter. Om det så har noget at gøre med Solens tyngekraft at gøre, er stadig en debat. Nogle mener at de store planeter burde være tættere på Solen og at de mindre (og solide) planeter burde være længere ude i Sol-systemet.
Nå tilbage til udgangs-punktet, nemlig at en stjernes masse når den formes, afgiver stofferne til resten af eventuelle planeter i dens omløb.
Det ville undre mig meget hvis man ikke kunne finde ens materialer på alle planeterne. Så unik er Jorden dog heller ikke.
#14 faktisk ikke nej, vores planet er lavet af "starstuff" fra mange tusinde forskellige stjerner.
det er ikke sådan at vi er blevet dannet af en stjerne der var her på samme sted som solen... vi sidder ikke stille i universet. solsystemet suser med rundt i mælkevejens arme.
og p.s. er mere end bare en gængs teori at planeterne blev dannet ud fra resterne af en stjerne, men ikke en stjernes dannelse, ud af stjernes død. efter big bang var der ikke andre atomer end brint. alle højere atom numre er lavet af fusion i ur-stjernerne.
det er ikke sådan at vi er blevet dannet af en stjerne der var her på samme sted som solen... vi sidder ikke stille i universet. solsystemet suser med rundt i mælkevejens arme.
og p.s. er mere end bare en gængs teori at planeterne blev dannet ud fra resterne af en stjerne, men ikke en stjernes dannelse, ud af stjernes død. efter big bang var der ikke andre atomer end brint. alle højere atom numre er lavet af fusion i ur-stjernerne.
Laziter (14) skrev:
Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun burde sådan set også indeholde samme ingredienser som de andre planeter, de har så bare ikke haft fordelen af at kunne fortætte dem på samme måde som de solide planeter. Om det så har noget at gøre med Solens tyngekraft at gøre, er stadig en debat. Nogle mener at de store planeter burde være tættere på Solen og at de mindre (og solide) planeter burde være længere ude i Sol-systemet.
Du er ikke helt med på det seneste viden omkring solsystemets dannelse, kan jeg se.
Det ydre gasplaneter består stort set af gas, fordi det hos de indre jordlignende planeter er blevet varmet op af solen og blæst væk af solvinden. Jeg er ikke klar over nogle nutidige forskere, der mener, at de tungeste planeter skulle ligge inderst. Måske skulle du lige skrue 50 år op i tiden.
Jeg lægger mig op ad #14s forklaring. Det lyder plausibelt.
Utroligt, at der ikke er nogen, der har smidt konspirationskortet endnu.
"De har aldrig været på månen, så de tester i virkeligheden bare en "månesten" fra en ørken i USA! Klart, at det ligner jorden! Dumme får. Dumme, dumme får!"
Utroligt, at der ikke er nogen, der har smidt konspirationskortet endnu.
"De har aldrig været på månen, så de tester i virkeligheden bare en "månesten" fra en ørken i USA! Klart, at det ligner jorden! Dumme får. Dumme, dumme får!"
Boz0r (19) skrev:Siden hvornår er man begyndt at måle salt i gran?
Det gjorde man i gamle dage, tilsyneladende:
2) (foræld.) lille vægtenhed af forsk. størrelse (opr. som et sædekorn), der tidligere brugtes ved vejning af ædle metaller ell. medicinalvarer (jf. II. Gren). Hvad Guld-Arbeydet angik, da skulle Rosenobel-Guld holde 24 Karat 10 Gran. Slange.ChrIV.245. (lægen) gav . . først et halvt Gran (medicin), tilsidst halvandet Gran henimod . . Sengetiid. Tode.ST.I.188. Vel er det . . at jeg ei kan tale Engelsk som Dansk, thi da vilde de godt Folk . . faae i Punde-Viis, hvad de nu kun faae i Gran. Grundtv.E.53. 500 Gran lufttørret Klittag af de ovennævnte 21 Lod gav ved Forbrænding 23 Gr. Aske. Andres.Klitf.156. VareL.2277. jf.: en Mængde smaa Guldbilleder af 1 til 20 Apotheker-Grans Vægt. PNSkovgaard.B. 366. m. overgang til bet. 3, om en ringe vægt. Folkefærd ere agtede for ham som en Draabe af en Spand og som et Gran (Chr.VI: grand) i Vægtskaalen.Es.40.15. *Al den Synd, du mindes kand, | Veyer ikke ved et Grand | Mod Guds Naades Magt at regne. Brors.72. *naar Heltedaad og Sejer | Intet Gran i Skaalen vejer, | Da er tabt den danske Sag. Grundtv.PS. VII.192. (forstaa noget) med et gran af salt, se Salt.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund