mboost-dp1

SXC - wmagni

Er en gentagelse af dot.com-boblen på vej?

- Via New York Times - , redigeret af Pernicious

Flere og flere analytikere stiller spørgsmål ved, om markedsværdien af internetfirmaer ved børsnoteringen var den rigtige og om der er en fare for en gentagelse af dot.com-boblen. Blandt disse firmaer finder man store virksomheder som Facebook, Zynga og Groupon.

Internet-analytikeren Ben Schachter fra firmaet Macquarie Group udtaler, at han mener glansen er gået af ordet ’social’, og at grundlaget for internet-virksomhederne forsvinder hurtigere end op til sprængningen af dot.com-boblen.

Ben Schachter, Macquarie Group skrev:
The gleam has come off the word ‘social. The ground is now shifting underneath these companies’ feet at a speed that we didn’t see even in the late 1990s.

Med de seneste regnskaber aflagt af internetfirmaerne, er investorerne blevet skuffet, og dette har fået dem til at sælge ud af deres aktiebeholdninger. Dette har tilsvarende fået firmaernes markedsværdi til at falde. Facebook har således siden sin børsnotering mistet omkring en fjerdedel af sin markedsværdi, mens Zynga og Groupon har oplevet tilsvarende fald.

De dårlige regnskaber har også fået store investeringsfirmaer til at være mere skeptiske overfor internetfirmaerne. Nick Zaharias, som rådgiver store investeringsfirmaer, udtaler de har mistet interessen.

Dog er det ikke alle, som mener, at der er fare for en gentagelse af dot.com-boblen. Paul Graham, stifter af Y Combinator, der hjælper opstartsvirksomheder, mener stadig, at Facebook har potentiale.

Paul Graham, Y Combinator skrev:
It’s too early to notice any effect on valuations. Personally though, I have a lot of confidence in Facebook. I expect this is just a random fluctuation.





Gå til bund
Gravatar #1 - Chucara
30. jul. 2012 13:51
Tja.. Sådan går det, når man investerer på baggrund af en fiktiv værdi uden at sætte sig ind i hvad der rent faktisk eksisterer af aktiver. Se f.eks. opkøbet af instragram - hvor meget er det værd om 5 år, hvor dillen med at smide et vintage-filter på ens fotos er blæst over?
Gravatar #2 - DEEF
30. jul. 2012 13:57
#1 Tror du har misforstået Instagram. Ja man KAN smide et filter på, men det er jo ikke der fidusen ligger.

Det fede (ja min egen personlige mening) er at man på Instagram kan være social igennem billeder og slippe for alt andet som Twitter og Facebook tilbyder.

Jeg er dog enig i at det hele er meget præget af tiden, og at det ser helt anderledes ud om 5 år.
Gravatar #3 - arne_v
30. jul. 2012 13:57
#0

Det er ikke helt .COM om igen.

Problemet dengang var at virksomheder slet ikke havde en forretningsmodel og mulighed for at tjene penge.

Idag har virksomhederne en forretningsmodel og de tjener penge. Facebook kører faktisk med overskud.

Problemet er at forholdet mellem markedsværdi og overskud er alt for stort.

Så enten skal de mangedoble overskuddet eller så vil markedsværdien falde til en brøkdel.

Og for manges vedkommende lyder det sidste mest sandsynligt.





Gravatar #4 - bjerh
30. jul. 2012 13:59
#3 Præcis... I dot.com tiden, købte de store selskaber jo også ofte ideer, som endnu ikke var omsat til produkter, baseret på fiktive tal og antagelser.

Det er klart, at sådan noget ikke kunne fungere på længere basis.
Gravatar #5 - Jonas_
30. jul. 2012 14:03
Så blev man da helt glad da man lige læste den overskrift...
dot.com boblen... Jubiii...

Men det var åbenbart ikke boblen der kom, den er der allerede og er ved at briste, øvøv...
Gravatar #6 - Chucara
30. jul. 2012 14:32
#2: Jeg siger såmænd heller ikke at det er værdiløst.. Blot at $1,000,000,000 måske er lidt højt sat for en virksomhed, der ikke rigtigt giver overskud. Man investerer i potentiale til at skabe en omsætning, uden det rigtigt er bevist, at muligheden eksisterer.

Det samme gælder mange andre "sociale" firmaer. Der er en grund til, at Facebook aktien har mistet 33% af sin værdi allerede.
Gravatar #7 - jpvg
30. jul. 2012 15:48
#4 nu var det jo så ikke det der var problemet i dotcom tiden, problemet var jo at alle de investeringer der var blevet lavet imens de er små aldrig kom hjem for de virksomheder som ikke blev opkøbt for de originale investorer medmindre de var istand til at genere overskud selv men sjældent kunne de det i forhold til den investering som var blevet lavet. Det er en anden problematik idet at der ikke var nogle der ville investere i små dotcom virksomheder hvilket slet ikke er sammenligneligt med idag.

Det svarer lidt til at sammenligne den beskrevne problematik med en finanskrise. Det er kriser men udover det så deler de ikke rigtigt noget, well... det er it-virksomheder.
Gravatar #8 - arne_v
30. jul. 2012 16:27
#7

Lidt mere end bare IT.

branche: dengang-IT, nu-IT
sektor: dengang-internet, nu-internet
undersektor: dengang-ebusiness, nu-social network
problem: dengang-virksomheders værdi overvurderet, nu-dengang-virksomheders værdi overvurderet
detaljeret problem: dengang-virksomheder tjente ikke penge, nu-virksomheder tjener for få penge
Gravatar #9 - nubus
30. jul. 2012 16:45
#8 - du kan fint udskifte IT med biotek, boliger, finans og fodboldspillere. Folk tror de kan få gigantiske afkast og sætter prisen efter at tingene går op og op. Det er ikke forbeholdt IT.
Gravatar #10 - arne_v
30. jul. 2012 16:54
#9

Slet ikke.

Men nu drejede #8 sig om ligheder og forskelle mellem .COM og social netværk idag.

Gravatar #11 - jpvg
30. jul. 2012 18:38
#8

Problem
@DotComs - DotComs tjente sig ikke hjem på egen hånd.
@Social Networks - Social Netvorks tjener ikke nok.

Der er en kæmpeforskel på de to ting fordi det var startups then primært og etableret virksomheder idag.

Så vi er i samme sektor.
Gravatar #12 - Sikots
30. jul. 2012 19:49
Det eneste man kan sige om Facebooks børsnotering var da at Mark Zuckerberg var GENIAL. Han solgte da firmaet var allermest værd (troede investorerne...) og scorede gevinsten.

Velkommen til finansmarkedet! Her gælder det om at tjene penge - og Mark tjente flest.
Gravatar #13 - moulder666
31. jul. 2012 05:51
Det stemmer meget godt overens med de tanker jeg havde, da de skrev i går, at Twitters markedsværdi kunne nærme sig 10 mia. dollars...

Twitter? Hvor mange århundreder ville de lige skulle eksistere med den nuværende model for at kunne indtjene det beløb?
Gravatar #14 - arne_v
31. jul. 2012 16:50
jpvg (11) skrev:
Der er en kæmpeforskel på de to ting fordi det var startups then primært og etableret virksomheder idag.


????

Da .com boblen brast i 2000 var den største gruppe af virksomheder (bla. Amazon og Ebay som overlevede) ca. 5 år gamle, næststørste (pets.com, freeinternet.com som ikke overlevede) ca. 2 år og trediestørste gruppe (AOL, WorldCom som kun overlevede fordi de blev købt af sundere virksomheder) 15+ år gamle.

Idag ser vi Facebook som den ældste med 8 år, en hel stribe på 4-5 år (Groupon, Yammer, Nicira, Zynga) og nogle helt spritnye (Instagram).

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login