mboost-dp1

SXC - clix
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Sååh, de går simpelthen ud fra, at elektronen er en partikel, og ikke, som nogle teorier foreskriver, et felt omkring atomet, som beskriver sandsynligheden for at støde på elektronen? Niels Bohr ville være stolt, selvom hans atomteori har mangler..
Synes i øvrigt det lyder som om det strider lidt mod Heisenberg usikkerhedsprincip, men det kan være, at jeg tager fejl.
Synes i øvrigt det lyder som om det strider lidt mod Heisenberg usikkerhedsprincip, men det kan være, at jeg tager fejl.
#1:
Enig. Det lyder, som om den forsker fuldstændigt ignorerer kvantefysikken. Mig bekendt veksler den bedste model for en elektron imellem en punktpartikel og et område, hvor bølgefunktionens sandsynlighedsamplitude er relativt stor. Derudover "roterer" elektroner mig bekendt ikke - deres spin er vist ikke just sammenligneligt med rotation.
Enig. Det lyder, som om den forsker fuldstændigt ignorerer kvantefysikken. Mig bekendt veksler den bedste model for en elektron imellem en punktpartikel og et område, hvor bølgefunktionens sandsynlighedsamplitude er relativt stor. Derudover "roterer" elektroner mig bekendt ikke - deres spin er vist ikke just sammenligneligt med rotation.
fuuuck mand... jeg har da valgt den forkerte branche at arbejde i....
Man burde oprette en forskergruppe som har til formål at bevise deres påstand...
ting som skal bruges:
- 42" LCD
- Playstation 3
- Cola automat
- 10 års 'vente tid'
og så kan man jo så slå plat/krone på dagen man skal aflevere og svare Ja eller Nej....
....
OMFG det er ubrugelig viden de kommer med.
Man burde oprette en forskergruppe som har til formål at bevise deres påstand...
ting som skal bruges:
- 42" LCD
- Playstation 3
- Cola automat
- 10 års 'vente tid'
og så kan man jo så slå plat/krone på dagen man skal aflevere og svare Ja eller Nej....
....
OMFG det er ubrugelig viden de kommer med.
Newz altså. Som den "Nyheder for nørder"-side I nu engang er, kan I godt tillade jer at skrive 1,0*10^-27. At skrive alle nullerne er både upraktisk og besværligt at læse.
#1+3
Hvilken teori er det? Et felt der har en masse?
Hvis I snakker om bølge-partikel dualiteten i kvantefysik, gælder den jo så vidt jeg ved, for selv protoner, atomer og ja endda molekyler. Men vil det så sige, at protoner bare er et felt omkring atomer og atomer bare er et felt omkring molekyler? Hvad er så molekyler et felt omkring?
Eller snakker I om noget andet?
Hvilken teori er det? Et felt der har en masse?
Hvis I snakker om bølge-partikel dualiteten i kvantefysik, gælder den jo så vidt jeg ved, for selv protoner, atomer og ja endda molekyler. Men vil det så sige, at protoner bare er et felt omkring atomer og atomer bare er et felt omkring molekyler? Hvad er så molekyler et felt omkring?
Eller snakker I om noget andet?
#6
cgs(centimeter-gram-sekund)-systemet bruges stadigvæk, og nogle af dets afledte enheder bruges oftere end SI'ens modpart.
cgs(centimeter-gram-sekund)-systemet bruges stadigvæk, og nogle af dets afledte enheder bruges oftere end SI'ens modpart.
#4
Mon ikke den er blevet peer-reviewed af eksperter inden artiklen blev publiceret i Nature, som har vurderet den til at være relevant og troværdig?
For dem der har adgang til Nature, kan artiklen læses her. Jeg arbejder ikke inden for fysik, så jeg kan nok ikke forstå ret meget af den. Tror næppe man skal stole på en journalists fortolkning af artiklen :P
Mon ikke den er blevet peer-reviewed af eksperter inden artiklen blev publiceret i Nature, som har vurderet den til at være relevant og troværdig?
For dem der har adgang til Nature, kan artiklen læses her. Jeg arbejder ikke inden for fysik, så jeg kan nok ikke forstå ret meget af den. Tror næppe man skal stole på en journalists fortolkning af artiklen :P
Når man tænker på, hvilke hjerner som udviklede de største idéer i nyere tid - enkeltnavne nørder kan lire af, Einstein, Planck, Lorentz, Pauli, Bohr, Heisenberg, Schröder, Born, Ehrenfest osv. - folk som satte milepæle i naturvidenskaben og udvidede vores verdensopfattelse i nærmest uendeligt målestok.
Nu sidder de og tæller decimaler i pi og - vorherre bevares - rundheden af elektroner! Så har de både mening i livet og en passus i en eller anden avis.
Det er som om tiden med de store fremskridt er forsvundet. Ingen kommer mere med rigtig store opdagelser, såsom man så i 1880-1940. Det er alt sammen noget med at få en laser til at læse/skrive endnu hurtigere (hvornår holdt i op med at bekymre jer over, hvor hurtigt jeres cd-rom drev kunne læse/skrive? Ved 48x eller 52x?), eller gøre det integrerede kredsløb 10% hurtigere/mere effektivt/billigere. Det er som om, at strengteori mv. er blevet for svært og så kan man bare kaste sig over at forbedre et eller andet med X% - det må for fanden da udløse en nobelpris.
Nu sidder de og tæller decimaler i pi og - vorherre bevares - rundheden af elektroner! Så har de både mening i livet og en passus i en eller anden avis.
Det er som om tiden med de store fremskridt er forsvundet. Ingen kommer mere med rigtig store opdagelser, såsom man så i 1880-1940. Det er alt sammen noget med at få en laser til at læse/skrive endnu hurtigere (hvornår holdt i op med at bekymre jer over, hvor hurtigt jeres cd-rom drev kunne læse/skrive? Ved 48x eller 52x?), eller gøre det integrerede kredsløb 10% hurtigere/mere effektivt/billigere. Det er som om, at strengteori mv. er blevet for svært og så kan man bare kaste sig over at forbedre et eller andet med X% - det må for fanden da udløse en nobelpris.
Bah... Gider ikke citere men:
Jo en elektron har en forsvindene lille masse og er derfor en partikel. En elektron spinner, hvis en elektron ikke havde spin ville meget kvantemekanik lige pludselig være svær at få til at virke.
Næste gang så kan jeg anbefale at læse de første linjer på wikipedia. Så virker det som om i rent faktisk ved noget om emnet før i udtaler jer.
Men i forhold til hvad man kan bruge opdagelsen af det til, så bliver det nævnt nederst i nyheden. Ellers siger resummet at hvis supersymmetriske partikler eksisterer kan det være med til at give en forklaring på manglen af Dark Matter, da supersymmetriske partikler interagere anderledes en asymmetriske partikler.
Jo en elektron har en forsvindene lille masse og er derfor en partikel. En elektron spinner, hvis en elektron ikke havde spin ville meget kvantemekanik lige pludselig være svær at få til at virke.
Næste gang så kan jeg anbefale at læse de første linjer på wikipedia. Så virker det som om i rent faktisk ved noget om emnet før i udtaler jer.
Men i forhold til hvad man kan bruge opdagelsen af det til, så bliver det nævnt nederst i nyheden. Ellers siger resummet at hvis supersymmetriske partikler eksisterer kan det være med til at give en forklaring på manglen af Dark Matter, da supersymmetriske partikler interagere anderledes en asymmetriske partikler.
Elektronen er rund - meget rund - vi taler Lindysign-rund! :O
I kid, I kid. Så rund er den sgu heller ikke.
I kid, I kid. Så rund er den sgu heller ikke.
Alrekr (1) skrev:Synes i øvrigt det lyder som om det strider lidt mod Heisenberg usikkerhedsprincip, men det kan være, at jeg tager fejl.
Nej. Uanset hvad de i virkeligheden har målt, så er det jo ikke 100%.
Ignorance of the unknowing. Skide fedt der kommer nye resultater. At poste det i et forum for "lægfolk" er nok heller ikke der sådan en nyhed vækker de spørgsmål.
"De store opdagelser" er først og fremmest store for dem der kan forstå dem. Ligesom de fleste folk aldrig har forstået at deres GPS faktisk fungerer på baggrund af den generelle relativitetsteori, så kommer de aldrig til at forstå vigtigheden af Einsteins teorier.
På samme måde kan Newz forum overhovedet ikke begynde at vurdere om en given opdagelse er vigtig eller ikke vigtig - Det hører den videnskablige verden til!
Jeg møder stadig folk der ikke tror at tiden kan være forskellige for forskellige observatører, og jeg kan kun sukke af dem og tænke: Ignorance of the unknowing.
En nyhed som denne er helt sikkert vigtig i den videnskablige verden, hvor der kastes rundt med tal og teorier. I dagligdagen har den måske knap så stor betydning.. Men hvem ved? Måske fungerer din kvantecomputer om 10 år på baggrund af, at der var NOGLE forskere der gad finde ud af om elektronen egentlig var rundt, eller om den var aflang.
Thank nature for scientists - And thank scientists for the world.
"De store opdagelser" er først og fremmest store for dem der kan forstå dem. Ligesom de fleste folk aldrig har forstået at deres GPS faktisk fungerer på baggrund af den generelle relativitetsteori, så kommer de aldrig til at forstå vigtigheden af Einsteins teorier.
På samme måde kan Newz forum overhovedet ikke begynde at vurdere om en given opdagelse er vigtig eller ikke vigtig - Det hører den videnskablige verden til!
Jeg møder stadig folk der ikke tror at tiden kan være forskellige for forskellige observatører, og jeg kan kun sukke af dem og tænke: Ignorance of the unknowing.
En nyhed som denne er helt sikkert vigtig i den videnskablige verden, hvor der kastes rundt med tal og teorier. I dagligdagen har den måske knap så stor betydning.. Men hvem ved? Måske fungerer din kvantecomputer om 10 år på baggrund af, at der var NOGLE forskere der gad finde ud af om elektronen egentlig var rundt, eller om den var aflang.
Thank nature for scientists - And thank scientists for the world.
#17: Nu har de jo ikke fundet ud af at elektronen har en fysisk rund form, men de har fundet ud af at den opfører sig som et objekt med de egenskaber. Den kan sagtens være punktformet og have en holografisk facon, ligesom sorte huller, eller have en anden opbygning, der gør at den opfører sig som et rundt objekt. Men jo, opdagelsen er interessant og kan bruges til at støtte hypoteser og teorier.
Jeg tror det er det, folk hentyder til.
Jeg tror det er det, folk hentyder til.
nwinther (12) skrev:Det er som om, at strengteori mv. er blevet for svært og så kan man bare kaste sig over at forbedre et eller andet med X% - det må for fanden da udløse en nobelpris.
Jeg tror nærmere at strengteori er så svært, at ingen journalister magter at forklare hvad der foregår. Samtidig er der meget få forskere, som forstår hvad det egentlig går ud på. Sammenlagt har vi meget lidt sandsynlighed for at få forklaret hvad strengteori er. Jeg er sikker på, at der foregår meget grundforskning, men pga. det meget avancerede stof, så får vi intet at vide.
Runei (17) skrev:Ligesom de fleste folk aldrig har forstået at deres GPS faktisk fungerer på baggrund af den generelle relativitetsteori
På baggrund af den generelle relativitetsteori..? Er det ikke mere, at satellitterne bevæger sig så hurtig i forhold til os, at man er nødt til at tage højde for det?
Kaptajn Knas (18) skrev:#17: Nu har de jo ikke fundet ud af at elektronen har en fysisk rund form, men de har fundet ud af at den opfører sig som et objekt med de egenskaber. Den kan sagtens være punktformet og have en holografisk facon, ligesom sorte huller, eller have en anden opbygning, der gør at den opfører sig som et rundt objekt. Men jo, opdagelsen er interessant og kan bruges til at støtte hypoteser og teorier.
Jeg tror det er det, folk hentyder til.
Præcis. Hvad de har fundet ud af er, at elektronens felt er meget tæt på at være sfærisk symmetrisk. Det siger ikke rigtig noget om partiklen selv. Sprogbruget i Nature-artiklen tyder dog på, at de tilhører den gruppe af fysikere, som sætter lighedstegn mellem partiklen og dens felt.
Men der et problem med deres forsøg, for det bygger på to præmisser, som ikke nødvendigvis er sande. Deres forsøg kan koges ned til at give svar på følgende:
Hypotese 1) elektronen er en partikel
Hypotese 2) en partikel er rund
Forudsat at ovenstående to hypoteser er sande, hvor rund er en partikel så?
Det er ikke logisk sandt, at et målingsresultat for rundheden siger noget om udgangshypotesernes sandhed. Man kan opsætte eksperimenter sådan, at hvis der blot kan foretages en måling, så bekræfter det sandheden af udgangshypoteserne, men det er ikke tilfældet her.
Og det var så den lange udgave af: Nej, det er ikke noget særlig interessant resultat.
Thalion (13) skrev:Jo en elektron har en forsvindene lille masse og er derfor en partikel. En elektron spinner, hvis en elektron ikke havde spin ville meget kvantemekanik lige pludselig være svær at få til at virke.
Ved du rent faktisk noget om kvantefysik? Ja, elektronen er en partikel, og ja, den er en bølge, og nej, den er ingen af delene. Partikel og bølge er to makrofænomener, og vi kan ikke bare entydigt presse en enkel makromodel ned over mikroverdenen. Hvis det virker svært at begribe, vil jeg henvise dig til det sidste århundredes ekstreme mængde af afhandlinger om kvantefysikkens filosofiske paradokser og ubegribelighed.
Ganon zum Dorf (21) skrev:Ved du rent faktisk noget om kvantefysik? Ja, elektronen er en partikel, og ja, den er en bølge, og nej, den er ingen af delene. Partikel og bølge er to makrofænomener, og vi kan ikke bare entydigt presse en enkel makromodel ned over mikroverdenen. Hvis det virker svært at begribe, vil jeg henvise dig til det sidste århundredes ekstreme mængde af afhandlinger om kvantefysikkens filosofiske paradokser og ubegribelighed.
Jeg kan da huske en del af det jeg fik at vide da jeg havde kvantekemi, der kigger man blandet andet på spin af elektroner. Dette er med til at give stoffer nogle af deres fysiske egenskaber.
Og ja en elektron kan både være en partikel og en bølge. Men hvis du skal til at sige at det derved ikke er valid at de måler på rundheden af en elektron så har du nogle problemer. Hele Partikel-bølge dualitet er blot et eksempel på at vores nuværende modeller kommer i problemer når vi kommer for langt ned i størrelser. Men det er vores bedste forklaringer indtil videre. Du siger derved at vi ikke kan lave nogen forskning da vi ikke har modeller som passer 100 %? Derfor er det en passende antagelse at tage at ja en elektron er en partikel.
Derfor tror jeg ikke du vil finde en fysiker du kan få til at benægte at en elektron opfører sig som en partikel. Da idet du prøver på at måle om det er en partikel nemlig vil reagerer som en partikel.
For lige at tage din sidste kommentar, så tror jeg selv du måske skulle overveje din forståelse af videnskab. Vi kan ikke mere end at arbejde med de modeller der nu eksisterer. og med det må vi tage de problemer det medfører.
Begge dele.Alrekr (19) skrev:På baggrund af den generelle relativitetsteori..? Er det ikke mere, at satellitterne bevæger sig så hurtig i forhold til os, at man er nødt til at tage højde for det?
http://www.astronomy.ohio-state.edu/~pogge/Ast162/...
For at gøre historien kort:
Tiden går hurtigere ude hvor GPS sats befinder sig, end den gør på jorden.
Tiden går hurtigere ude hvor GPS sats befinder sig, end den gør på jorden.
Ganon zum Dorf (21) skrev:Ved du rent faktisk noget om kvantefysik? Ja, elektronen er en partikel, og ja, den er en bølge, og nej, den er ingen af delen
http://en.wikipedia.org/wiki/Wave%E2%80%93particle_duality skrev:This phenomenon has been verified not only for elementary particles, but also for compound particles like atoms and even molecules.
Fra wikis artikel om dualiteten i kvantefysik. Så det du siger er at man ikke kan lave målinger på atomer og molekyler fordi de både er partikler og bølger? Enten kom med en uddybning, fordi sandsynligheden at du ved bedre end forskerne der har lavet det og dem der har reviewet artiklen er utrolig lav.
SlettetBruger (24) skrev:For at gøre historien kort:
Tiden går hurtigere ude hvor GPS sats befinder sig, end den gør på jorden.
Bevidst flamebait? :) Tiden går med samme hastighed. Men for os på Jorden bevæger tiden for satellitterne relativt anderledes. Samme tid er passeret, men relativt er det forskellig tid. Gæt hvor titlen 'relativitetsteorien' kommer fra. Fra DDs link:
http://www.astronomy.ohio-state.edu/~pogge/Ast162/Unit5/gps.html skrev:Special Relativity predicts that the on-board atomic clocks on the satellites should fall behind clocks on the ground by about 7 microseconds per day because of the slower ticking rate due to the time dilation effect of their relative motion.
Thalion (22) skrev:For lige at tage din sidste kommentar, så tror jeg selv du måske skulle overveje din forståelse af videnskab. Vi kan ikke mere end at arbejde med de modeller der nu eksisterer. og med det må vi tage de problemer det medfører.
Naturligvis; standardfortolkningen er i sit væsen instrumentalistisk; Bohr siger jo f.eks., at forskellige modeller kan være "komplementære". Vi kan kun modellere virkeligheden, men når vi begynder at måle på en elektrons "rundhed", så forsøger vi med vold og magt at presse partikelmodellen enerådigt ned over kvanteverdenen; væsentligt mere, end hvad der mig bekendt er særligt "instrumentelt". Kanske jeg tager fejl, men jeg har endnu aldrig hørt om et forsøg, som påviser størrelse endsige form hos en elementarpartikel.
Mr_Mo (25) skrev:
Så det du siger er at man ikke kan lave målinger på atomer og molekyler fordi de både er partikler og bølger? Enten kom med en uddybning, fordi sandsynligheden at du ved bedre end forskerne der har lavet det og dem der har reviewet artiklen er utrolig lav.
Jeg ved formodentligt utroligt meget mindre end de; men det ændrer ikke på det faktum, at der er temmelig mange ellers vældigt dygtige fysikere derude, hvis filosofiske udgangspunkt gør, at de med vold og magt tvinger klassisk realisme ned over naturen på et sted, hvor den har et forklaringsproblem. Einstein, Schrödinger, Planck, Bell og Everett er blandt de ellers meget intelligente fysikere, hvis verdenssyn er lidt for forankret i klassisk fysik.
Jeg mindes ikke, at jeg er kommet med nogen udsagn, hvor jeg hævder, at man ikke kan foretage målinger på partikler og molekyler. Jeg siger bare - uden, at jeg rent faktisk har sat mig videre ind i eksperimentet - at "rundhed" umiddelbart lyder som en rimeligt søgt egenskab at presse ned over en elektron. Og iflg. alt, hvad jeg ved om "spin", har det ikke ret meget med rotation at gøre ud over navnet; det er en elementær egenskab, som ikke kan sammenlignes med noget i makroverdenen. Så hvis man forsøger at generalisere ud fra makrologik og anvender "spin"-fænomenet, så har man enten et alvorligt forklaringsproblem eller er ekstremt forankret i realismen.
That's just my point, correct me if I'm wrong. ;-)
Alrekr (26) skrev:Men for os på Jorden bevæger tiden for satellitterne relativt anderledes.
Den del.. was a given. :S
pivfræk (31) skrev:"en meget præcis laser". Ja, det må man sige, hvis usikkerheden er mindre end et hårsbredde ift. vores solsystem :D
Præcis! Hvordan kan man påstå at have fundet ud af at en enhed næsten har perfekt form, ved at benytte "værktøj" til målingen, som ikke er perfekt?
Meassuring perfectness with imperfect meassurements, will at max, provide imperfect meassures!
Nu kan jeg sove meget bedre, nu da jeg ved at elektroner er runde, som billedet viser ;)
Jeg er hverken atomfysiker eller lignende, så måske er det lidt for nørdet for mig - omvendt kan jeg ikke slippe tanken om hvor præcis en måling, selv med en ultra-præcis laser, er helt nede på dét niveau... Jeg mener, de ved helt sikkert hvad de gør, og respekt for det, men i 'min verden' er en måling ikke mere præcis end det udstyr man benytter - hvor præcis/pålidelig er laseren? (I know, det lyder vist lidt ignorant...)
#5: totally agree
Jeg er hverken atomfysiker eller lignende, så måske er det lidt for nørdet for mig - omvendt kan jeg ikke slippe tanken om hvor præcis en måling, selv med en ultra-præcis laser, er helt nede på dét niveau... Jeg mener, de ved helt sikkert hvad de gør, og respekt for det, men i 'min verden' er en måling ikke mere præcis end det udstyr man benytter - hvor præcis/pålidelig er laseren? (I know, det lyder vist lidt ignorant...)
#5: totally agree
#1: og #3:
Det strider ikke mod Heisenbergs ubestemtheds-princip.
Man kan sagtens måle positionen på et partikel. Man kan bare så ikke måle partiklets velocity særlig nøjagtigt samtidig med.
Og Det lyder, som om den forsker fuldstændigt ignorerer kvantefysikken. Mig bekendt veksler den bedste model for en elektron imellem en punktpartikel og et område, hvor bølgefunktionens sandsynlighedsamplitude er relativt stor.
Jeg synes ikke han ignorerer kvantefysikken. Hvis partikler blev ved med "kun" at være sandsynlighedsamplituder når der blev foretaget en konkret måling, ville der ikke være noget virkeligt stof.
Den måling der er foretaget, har jo netop tvunget partiklet til at antage en manifestitation og vælge en placering ud fra sandsynligheds-bølgen.
Det strider ikke mod Heisenbergs ubestemtheds-princip.
Man kan sagtens måle positionen på et partikel. Man kan bare så ikke måle partiklets velocity særlig nøjagtigt samtidig med.
Og Det lyder, som om den forsker fuldstændigt ignorerer kvantefysikken. Mig bekendt veksler den bedste model for en elektron imellem en punktpartikel og et område, hvor bølgefunktionens sandsynlighedsamplitude er relativt stor.
Jeg synes ikke han ignorerer kvantefysikken. Hvis partikler blev ved med "kun" at være sandsynlighedsamplituder når der blev foretaget en konkret måling, ville der ikke være noget virkeligt stof.
Den måling der er foretaget, har jo netop tvunget partiklet til at antage en manifestitation og vælge en placering ud fra sandsynligheds-bølgen.
Alrekr (19) skrev:
På baggrund af den generelle relativitetsteori..? Er det ikke mere, at satellitterne bevæger sig så hurtig i forhold til os, at man er nødt til at tage højde for det?
De bevæger sig hurtigere, og derfor er deres tid anderledes end den tid vi befinder os i. Det skal der jo tages højde for.
ipwn (37) skrev:Alrekr (19) skrev:
På baggrund af den generelle relativitetsteori..? Er det ikke mere, at satellitterne bevæger sig så hurtig i forhold til os, at man er nødt til at tage højde for det?
De bevæger sig hurtigere, og derfor er deres tid anderledes end den tid vi befinder os i. Det skal der jo tages højde for.
Min kommentar gik nu mest på, at de var lavet på baggrund af den generelle relativitetsteori. Hvis du læser et af mine andre indlæg, så gør jeg da tydeligt opmærksom på, at jeg fint forstår koncepterne i DGR.
Jeg mener ikke at GPS er lavet på baggund af DGR, men nærmere at man var nødt til at tage højde for DGR. Det var jo ikke DGR som gjorde, at man kunne lave GPS, DGR var snarere en forhindring..
Alrekr (38) skrev:Jeg mener ikke at GPS er lavet på baggund af DGR, men nærmere at man var nødt til at tage højde for DGR. Det var jo ikke DGR som gjorde, at man kunne lave GPS, DGR var snarere en forhindring..
Så hvis Einstein ikke havde kommet med hans teori, altså DGR, så ville forhindringen ikke eksistere?
Som jeg ser det så var DGR en løsning, ikke forhindring...
#39: God pointe. Men man har stadig ikke lavet GPS på baggrund af DGR. Man har brugt DGR som et værktøj - man har ikke læst DGR og tænkt: "Hey! Lad os lave et system med satellitter til at fortælle hvor vi er henne i verden!"
Nu kan jeg snart ikke gøre min pointe mere tydelig.. ;)
Nu kan jeg snart ikke gøre min pointe mere tydelig.. ;)
nwinther (12) skrev:Når man tænker på, hvilke hjerner som udviklede de største idéer i nyere tid - enkeltnavne nørder kan lire af, Einstein, Planck, Lorentz, Pauli, Bohr, Heisenberg, Schröder, Born, Ehrenfest osv. - folk som satte milepæle i naturvidenskaben og udvidede vores verdensopfattelse i nærmest uendeligt målestok.
Nu sidder de og tæller decimaler i pi og - vorherre bevares - rundheden af elektroner! Så har de både mening i livet og en passus i en eller anden avis.
Nu har dem du nævner vist alle arbejdet med teoretisk fysik.
De har opstillet store og komplekse teorier og så ladet det eksperimentelle være op til andre at udføre.
Sat lidt på spidsen så har de mao. selv lavet røv og nøgler.
#42
I 1956 foreslog man at teste DGR ved at placere atomure i satelitterne. Man havde ingen satelitter oppe før 1957. Jeg tror ikke at dette var problemet. Einstein publicerede trods alt sin teori i 1916, så det var jo ikke noget nyt. Så hvis jeg skal gætte, ville svaret være nej.
I 1956 foreslog man at teste DGR ved at placere atomure i satelitterne. Man havde ingen satelitter oppe før 1957. Jeg tror ikke at dette var problemet. Einstein publicerede trods alt sin teori i 1916, så det var jo ikke noget nyt. Så hvis jeg skal gætte, ville svaret være nej.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.