mboost-dp1

huawei

Efter Samsung-problemer: Huawei udskyder den foldbare Mate X

- Via cnbc -

Den foldbare Mate X-telefon er udskudt til september, så Huawei kan teste den yderligere og undgå den slags problemer, som Samsung havde med Galaxy Fold.

En repræsentant fra Huawei fortæller, at selskabet har valgt at udskyde deres Mate X-telefon med foldbar skærm til september. Den skulle have været ude i løbet af sommeren.

Selskabet siger, at de har valgt at udskyde telefonen, så de kan udføre ekstra tests, så den ikke ender ligesom Samsung Galaxy Fold, der stadig ikke har fået en ny lanceringsdato

Huawei vil nemlig ikke lancere et produkt, som vil ødelægge deres ry, siger en talsmand fra selskabet.

Huawei har planer om at lancere Mate X globalt, men med et fokus på 5G-parate markeder, da Huaweis foldbare telefon til 2.299 euro understøtter 5G i modsætning til Samsungs Galaxy Fold.

Det kinesiske selskab har for nyligt måtte udskyde lanceringen af en laptop på ubestemt tid på grund af det igangværende handelsforbud fra USA – læs mere her.

Men repræsentanten fra Huawei siger, at selskabet er overbevist om, at de kan levere den foldbare telefon til forbrugere trods det amerikanske handelsforbud.

Huawei siger også, at Mate X vil have Googles Android-styreystem installeret, da de havde afsløret telefonen, inden de blev blacklistet af USA.

Nye Samsung-rygter fra The Korea Herald peger desuden på, at selskabet heller ikke vil lancere deres Galaxy Fold-telefon i juli. Denne foldbare telefon vil altså tidligst blive lanceret i august.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ni
17. jun. 2019 08:50
Hvad filan skal Huawei gøre? - De har ikke længere et OS til telefonen, de har vel udviklet en del for at understøtte foldable funktionaliteten
Gravatar #2 - CBM
17. jun. 2019 12:45
Forhåbentlig har de lavet en fork af Android
Gravatar #3 - Skak2000
17. jun. 2019 15:53
#1
Da den er lanceret før forbundet, så kan den køre Android uden problemer. Der er kun mobiler der er lanceret efter forbundet der ikke kan få Android.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login