mboost-dp1
SXC - clix
Unimox (4) skrev:Vi har en stor hjerne vi ikke bebytter særlig meget procent mæsssigt
Vi bruger hele hjernen, Forskellige centre til forskellige formål.
Source: i mine unge dage troede jeg også på den "Vi bruger kun 10% af hjernen"
SlettetBruger (5) skrev:Vi bruger hele hjernen, Forskellige centre til forskellige formål.
Source: i mine unge dage troede jeg også på den "Vi bruger kun 10% af hjernen"
Problemet er bare at vi ikke har uhindret adgang til al "dataen" i hjernen. Se autister o-lign som eks ved et enkelt blik på en by kan tegne den i detaljer efterfølgende.
Hvis vi skulle kunne den slags krumspring og udnytte hele hjernen så skal vi have gang i noget genetisk modifikationer på Nervecelle/DNA niveau
#6 ja og prøv at før en samtale med den autisk og du finder hurtigt ud af det fordi der noget galt ik fordi der noget der forbedret
hjernen kan op til vis alder og til vis grændse compesere for et område dør / ik virker rigtigt og få andre områder til at overtage vilket kan have bivirkninger etc autisme
hjernen kan op til vis alder og til vis grændse compesere for et område dør / ik virker rigtigt og få andre områder til at overtage vilket kan have bivirkninger etc autisme
FEDT! nu giver forsøgs rotter jo en helt anden mening! ^^ nogen der ved hvor mange gram en rotte vejer, ud fra det vil man kunne have pænt meget data på aligevel! og man må sige at rotten er krypteret hvis CIA eller FBI vil storme ens hus på grund af hacking tror jeg næppe på de konfiskere din rotte ;)
Mohr87 (10) skrev:hvordan holder man liv i dna?
- Det kan godt være det ikke bliver forældet, men det er jo en levende organisme(???)
Tror du skulle have fulgt mere med i biologi timerne.
#6 & #8
Den type af autisme hedder savant syndrom eller savant autisme. Der findes ogsaa andre der har ekseptionel hukommelse saasom mnemonister, som Kim Peek (ham rainman er baseret efter). Mnemonister er ikke noedvaendigvis autister.
Der er ogsaa eidetisk hukommelse som er fotografisk hukommelse. Det er dem der kan huske billeder, steder og lyde til naesten perfektion.
Og folk med hyperthymesiatister har enorm autobiografisk hukommelse hvorved de kan huske enormt meget fra deres liv. Nogen af dem kan huske naesten hvert minut af deres liv siden de var smaa boern.
Der er noedvaendigvis ikke noget "galt" med dem. Der er en del af de mennesker som har autisme, asperger, savant autisme, eidetisk hukommelse osv. som faktisk fungerer normalt.
Den type af autisme hedder savant syndrom eller savant autisme. Der findes ogsaa andre der har ekseptionel hukommelse saasom mnemonister, som Kim Peek (ham rainman er baseret efter). Mnemonister er ikke noedvaendigvis autister.
Der er ogsaa eidetisk hukommelse som er fotografisk hukommelse. Det er dem der kan huske billeder, steder og lyde til naesten perfektion.
Og folk med hyperthymesiatister har enorm autobiografisk hukommelse hvorved de kan huske enormt meget fra deres liv. Nogen af dem kan huske naesten hvert minut af deres liv siden de var smaa boern.
p1x3l (8) skrev:#6 ja og prøv at før en samtale med den autisk og du finder hurtigt ud af det fordi der noget galt ik fordi der noget der forbedret
Der er noedvaendigvis ikke noget "galt" med dem. Der er en del af de mennesker som har autisme, asperger, savant autisme, eidetisk hukommelse osv. som faktisk fungerer normalt.
Nermal (6) skrev:Problemet er bare at vi ikke har uhindret adgang til al "dataen" i hjernen. Se autister o-lign som eks ved et enkelt blik på en by kan tegne den i detaljer efterfølgende.
Lucid Dreaming; rå regnekraft
p1x3l (8) skrev:#6 ja og prøv at før en samtale med den autisk og du finder hurtigt ud af det fordi der noget galt ik fordi der noget der forbedret
rettelse, noget anderledes ;) hvem siger at vi er den universelle korrekthed? :)
Det her er aldeles interessant.
Til alle jer med hjernen:
Vi bruger som sådan kun DNA til kode for cellerne, de ting vi lagrer i hjernen, bliver, formegentligt?, lageret i forbindelser der opstår/forsvinder mellem neuroner.
#10
Det er ikke supersvært at lave in vitro replikation, omend det vil betyde at der kommer nogen ikke-kodende regioner (dvs. som reelt ikke indeholder data) i sekvensen. Men det burde ikke være noget problem i denne sammenhæng.
#14
Kort sagt består korttidshukommelsen af impulser der sendes frem og tilbage mellem neuroner, mens langtidshukommelsen gemmer minder/viden/ansigter/whatever vha. proteinsyntese, som forstærker netværksstrukturen mellem neuronerne - dvs. strukturer, som ikke blot varer brøkdele af et sekund.
Det er ikke supersvært at lave in vitro replikation, omend det vil betyde at der kommer nogen ikke-kodende regioner (dvs. som reelt ikke indeholder data) i sekvensen. Men det burde ikke være noget problem i denne sammenhæng.
#14
Kort sagt består korttidshukommelsen af impulser der sendes frem og tilbage mellem neuroner, mens langtidshukommelsen gemmer minder/viden/ansigter/whatever vha. proteinsyntese, som forstærker netværksstrukturen mellem neuronerne - dvs. strukturer, som ikke blot varer brøkdele af et sekund.
Kunne ikke lade være med at tænke over, hvor mange gram DNA et menneske indeholdt, da jeg læste, at de havde gemt
Efter lidt søgning fandt jeg ud af, at det ca. er 60g.
What-is-the-total-mass-of-DNA-in-the-average-65kg-human-body
Altså kan et menneske indeholde noget i retning af 41 Petabyte data i deres DNA alene. Det er da meget pænt.
.#0 skrev:700 terabytes i et gram DNA
Efter lidt søgning fandt jeg ud af, at det ca. er 60g.
What-is-the-total-mass-of-DNA-in-the-average-65kg-human-body
Altså kan et menneske indeholde noget i retning af 41 Petabyte data i deres DNA alene. Det er da meget pænt.
Så mangler der bare en enhed der kan "skrive" og "læse" en DNA streng med hastigheder der ligger i nærheden af en SSD.
Dertil kommer problemer med at DNA måske nok er et meget stabilt molekyle men der findes også processer som vil nedbryde DNA meget hurtigt.
Tilføj at DNA heller ikke har det for godt ved større temperaturer... og alt i alt så er der nok nogle der får lavet nogle spændende PhD projekter inden vi ser et produkt.
Dertil kommer problemer med at DNA måske nok er et meget stabilt molekyle men der findes også processer som vil nedbryde DNA meget hurtigt.
Tilføj at DNA heller ikke har det for godt ved større temperaturer... og alt i alt så er der nok nogle der får lavet nogle spændende PhD projekter inden vi ser et produkt.
Så meget data på et enkelt gram og jeg kan alligevel ikke huske en skid af noget som helst. Jeg tror der er noget de videnskabsmænd undlader at fortælle.
Så utrolige mængder er der nu ikke tale om. DNA i alle vores celler er jo bare kopier, som alle er baseret på den samme original. Der er en kopi i hver celle, fordi hver celle har brug for et eksemplar.Unimox (4) skrev:vores DNA kan gemme utrolige mængder data. Hvordan får vi selv "adgang" til disse resourcer
Der kan sagtens være fysiske fænomener, som gør at det aldrig kan komme til at virke med mange ens baser. Lidt ligesom digitale kommunikationsprotokoller ikke må sende for mange ens bits i træk.erialor (22) skrev:Få fikset fejlen ved længere rækker af ens baser
Så brug en passende encoding som f.eks. MFM eller 8b/10b. Hvis man efter encoding smider to bits i hver base, så kan det alligevel gå galt. Encoding kunne sagtens give en lang sekvens af skiftevis 0 og 1, og tager man par af bits med den encoding får man samme base mange gange i træk. Men hvis man i stedet tager to sekvenser der er encodet med MFM eller 8b/10b og interleaver dem ved at tage en bit fra hver sekvens for at vælge en base, så får man aldrig mange ens baser i træk.
Den gamle skrøne med at vi kun bruger 10% af hjernen er delvist sand. Vi bruger konstant hele hjernen, men kun omkring 10% er afsat til logisk tænkning.
Kunne man i perioder afsætte dele af hjernen der ikke er aktive til logisk tænkning, som fx den del der styrer motorikken, kunne vi sikkert finde på mange spændende ting.
Desværre er dette ikke muligt, da hver del af hjernen er designet til præcis den opgave den skal udføre. At "omkode" en del af hjernen tager mange måneder, hvis ikke år.
Kunne man i perioder afsætte dele af hjernen der ikke er aktive til logisk tænkning, som fx den del der styrer motorikken, kunne vi sikkert finde på mange spændende ting.
Desværre er dette ikke muligt, da hver del af hjernen er designet til præcis den opgave den skal udføre. At "omkode" en del af hjernen tager mange måneder, hvis ikke år.
Hvordan blev 96 til 90?Utte (25) skrev:Med 96bit til hver af disse adresser giver det 47.185.920 bit eller 5.898.240 Byte.
Jeg tvivler på de overhovedet er så langt i deres overvejelser.Utte (25) skrev:Skal det så forståes at disse adresser er små "pockets" af data som der så laves 1 mia af?
SlettetBruger (5) skrev:Vi bruger hele hjernen, Forskellige centre til forskellige formål.
Source: i mine unge dage troede jeg også på den "Vi bruger kun 10% af hjernen"
Jeg troede den var ment som at vi brugte kun 10% af hjernens kapacitet, hvilket sikkert er meget korrekt...
#25
Jeg har sandsynligt misforstået noget, men det var som sådan som jeg forstod det. Ret mig, hvis det er forkert.
Kilde skrev:
The process was pretty simple. The researchers first converted a book, including 53,000 words and 11 JPEGs, into HTML, throwing in a bit of JavaScript to the process. The HTML took up 5.3 megabits, which were translated to a DNA sequence, one base per bit. (A and G were one, C and T zero.) That stream of bases was then split up into 96-base chunks. Each chunk was linked to a 19-base address, which indicated where within the data it resided, and then was flanked by 22 base sequences that allowed it to be amplified by PCR. All of these sequences were then converted to DNA using a current synthesis machine, and printed on a DNA chip.
Jeg har sandsynligt misforstået noget, men det var som sådan som jeg forstod det. Ret mig, hvis det er forkert.
woodydrn (27) skrev:SlettetBruger (5) skrev:Vi bruger hele hjernen, Forskellige centre til forskellige formål.
Source: i mine unge dage troede jeg også på den "Vi bruger kun 10% af hjernen"
Jeg troede den var ment som at vi brugte kun 10% af hjernens kapacitet, hvilket sikkert er meget korrekt...
http://www.snopes.com/science/stats/10percent.asp
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund