mboost-dp1

IBM

De unge gider ikke mainframes

- Via Version2 - , redigeret af Emil , indsendt af arne_v

Når man hører ordet mainframe, så tænker mange sikkert på gamle store computersystemer, der hører fortiden til, men sådan er det ikke helt. Mainframes er stadig udbredt i mange virksomheder, men på et område tynger alderen.

Det er de ansatte systemadministratorer, der arbejder med mainframes, som efterhånden er ved at nå en høj alder, og det bekymrer blandt andet virksomheden CA.

Flere og flere af mainframe-systemadministratorerne nærmer sig pensionsalderen, men der er ikke folk til at overtage deres plads. De unge, der bliver uddannet i dag, kender ikke meget til mainframes, men det vil CA lave om på her i Norden med projektet Mainframe Academy.

Målet er at undervise et hold it-folk i at blive fortrolige med mainframes ved blandt andet at give dem indblik i styresystemet zOS, og hvordan man håndterer aspekter som sikkerhed og optimering.

Bliver projektet en succes her i Norden, så forventer CA at åbne hold flere steder i verden.





Gå til bund
Gravatar #51 - illishar
13. okt. 2010 12:40
#49 Jo, det er et spørgsmål om hvad der kan lade sig gøre og vigtigst af alt, til hvilken *pris*.
Distribuerede systemer *kan* udfylde samme rolle som mainframes og de kan gøre det billigere, mere skalerbart, med større tilgængelighed og med alle de fordele der kommer via "mainstream". Svaret på spørgsmålet: Hvorfor er der ikke flere unge der interesserer sig for mainframes?, kunne passende være noget i stil med Fordi mainframes er en avantgarde-teknologi, som der er forbeholdt de rige.
Gravatar #52 - illishar
13. okt. 2010 12:41
arne_v (50) skrev:
Jeg tror at Oracle vil blive ret muggen over at se RAC sammenlignet med Google's måde at gemme data på. RAC er da netop hvad jeg vil kalde ret tæt på mainframe i filosofi.

Det var også min pointe.
Gravatar #53 - myplacedk
13. okt. 2010 15:54
illishar (51) skrev:
Jo, det er et spørgsmål om hvad der kan lade sig gøre

Nej. Man kan droppe desktop-PC'erne og lave det af gamle Amiga'er og Commodore 64'er hvis man vil. Og man kan outsource det til sultende afrikanere hvis man vil.
Om noget er muligt er fuldstændigt ligegyldigt, hvis det er en dårlig ide.

illishar (51) skrev:
og vigtigst af alt, til hvilken *pris*.

Netop. Og det er ikke kun den økonomiske pris.

illishar (51) skrev:
Distribuerede systemer *kan* udfylde samme rolle som mainframes

Ja sikkert. Man kan så meget.

illishar (51) skrev:
og de kan gøre det billigere

Det kommer nu an på så meget.

illishar (51) skrev:
og med alle de fordele der kommer via "mainstream".

Nej! (Jeg går ud fra at du mener mainframe)

Bare for at nævne én nærliggende ting: Dem som bruger mainframes har typisk et hold medarbejdere som er rigtigt dygtige til at holde mainframes kørende. Og de har over mange år udviklet værktøjer til overvågning og optimering. Det smider du på gulvet, og kunne næsten lige så godt stå med en flok nyansatte. Bare for at nævne én ting, som er nemt at forklare. (Men som mange nok ser bort fra fordi det er et kortsigtet problem.)

Der er MASSER af ulemper ved at skifte mainframes ud med et kæmpe distribueret system. Det kan godt være det værd for nogle, men der ER ulemper, og det er IKKE en god ide for alle.
Gravatar #54 - illishar
13. okt. 2010 17:59
myplacedk (53) skrev:
Nej! (Jeg går ud fra at du mener mainframe)

Nej, jeg mener "mainstream". Og her hentyder jeg til, at jeg i mit personlige hushold har ligeså mange PC-afarter stående, som der er mainframes i hele Danmark. (Ja, jeg har et par stykker.) "Mainstream" betyder masseproduktion, stor konkurrence, lave priser, store brugerbaser, store vidensbaser, stor fokus etc.

Og jeg har forøvrigt aldrig talt for at man skulle udskifte eksisterende mainframes med distribuerede systemer. Hvad skulle det dog gøre godt for? På det tidspunkt har de jo allerede betalt kassen for at indkøbe dem, opsætte dem, specialudvikle tons af forhistorisk Cobol og PL/1, skaffe alle de fornødende højbetalte specialister, o.s.v.
Gravatar #55 - myplacedk
13. okt. 2010 18:11
illishar (54) skrev:
Nej, jeg mener "mainstream".

Ah, du mener at hardwaren er billigere fordi den er masseproduceret?

Ved de mainframes jeg arbejder med er hardware-prisen noget nær ligegyldig. Det fylder temmeligt lidt i budgettet. Om man så erstattede det med gratis hardware ville det stadig blive et enormt dyrt projekt uden formål.
Jeg vil tro det samme gælder mange andre som bruger mainframes i dag.

For andre (som for eksempel Google) er hardware-prisen mere væsentlig. Forskellige situationer, forskellige løsninger.

illishar (54) skrev:
Og jeg har forøvrigt aldrig talt for at man skulle udskifte eksisterende mainframes med distribuerede systemer. Hvad skulle det dog gøre godt for?

Hvad er din pointe så? Hvorfor argumentere for et bedre alternativ til mainframes, hvis man alligevel ikke skal skifte? Konteksten er jo firmaer som bruger mainframes. Den er du måske gået væk fra?
Gravatar #56 - illishar
14. okt. 2010 07:04
myplacedk (55) skrev:
Konteksten er jo firmaer som bruger mainframes. Den er du måske gået væk fra?

Nej, konteksten er "De unge gider ikke mainframes".
Og jeg argumenterer for at det er fuldt forståeligt og helt i orden, at "de ikke gider mainframes".
Gravatar #57 - Hubert
14. okt. 2010 07:25
illishar (56) skrev:
Nej, konteksten er "De unge gider ikke mainframes".
Og jeg argumenterer for at det er fuldt forståeligt og helt i orden, at "de ikke gider mainframes".


Som jeg ser det handler det i høj grad om at de unge ikke ved hvad det handler om når det kommer til MF.
Gravatar #58 - myplacedk
14. okt. 2010 07:26
#56
...hvilket er et problem for de virksomheder som bruger mainframes.

Om det er "helt i orden" kommer vel an på vinklen. Ser man på et enkelt individ som ikke har lyst til at arbejde med mainframes er det vel i orden, hvis vedkommende at tjene sine penge på en anden måde. (Ligesom jeg ikke gider arbejde med ble-børn - det har jeg vel lov til at insistere på.)

Men når man kigger på virksomheden som ikke har nogen der kan overtage når folk går på pension, så er der intet som er "i orden".
Gravatar #59 - arne_v
23. okt. 2010 02:39
illishar (52) skrev:
Det var også min pointe.


Tidligere var din pointe:

illishar (42) skrev:
Umiddelbart har virksomheder som eks. Google (med deres datacenter-containere) jo givet nogle meget markante eksempler på, at det økonomisk set kan betale sig at tænke i bambus-PC'ere fremfor Mainframes.


Oracle RAC er altså mainframe lignende og ikke Google lignende.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login