mboost-dp1

Wikimedia

Danmarks største parti vil forbyde diesel-biler i København

- Via Berlingske -

Hvis det står til Socialdemokratiet så skal København gå i tyske fodspor og gøres til dieselfri zone.

Et kommende klima- og miljøudspil vil gøre det forbudt at sælge dieselbiler fra 2030 i hele Danmark og samtidig gøre Københavns veje til dieselfri zone.

Socialdemokraterne mener, vi har behov for mere ren luft – specielt i København. Man regner med, at 3.000 danskere dør på grund af luftforurening årligt.

Formand Mette Frederiksen har som en del af udspillet lanceret et mål, om at 500.000 biler skal køre på el eller brint i 2030.

Samtidig skal de eksisterende dieselbiler udfases inden salgsforbuddet i 2030. Det skal ske ved højere afgifter og specielle skrotpræmier til ejerne af dieselbilerne.

Regeringspartiet Venstre siger nej. De mener ikke, forbudsvejen er den rigtige at gå, hvis man vil sikre befolkningens opbakning til den grønne omstilling.

Ifølge Venstre bør man i stedet sikre rammevilkår, der gør det ekstra attraktivt at køre i miljøvenlige biler.





Gå til bund
Gravatar #1 - Mejenborg
26. apr. 2018 06:22
"Det skal ske ved højere afgifter og specielle skrotpræmier til ejerne af dieselbilerne."

Og det er lige præcis derfor de røde partier mister min stemme. Så snart de vil have befolkningen til at ændre adfærd, smider de afgifter på i stedet for at gøre alternativet mere fordelagtig.

Hvorfor ikke fjerne afgifter på elbiler og brintbiler og derfor gøre dem mere fordelagtig at køre i end benzin og diesel biler?
Gravatar #2 - ToFFo
26. apr. 2018 06:29
#1 - Enig. Lige på bilområdet er regeringen noget så dobbeltmoralsk synes jeg.
De opfordrer til at køre i mere grønne biler, men fandme om de vil gøre dem billigere, så majoriteten faktisk har råd til dem.
Gravatar #3 - CBM
26. apr. 2018 06:31
#1: enig... dette er mere det jeg vil kalde et "mode forslag", hvor vi gerne vil være lidt tyske her i Danmark... Diesel biler er i forvejen hård beskattet, specielt de ældre uden partikel filter
Gravatar #4 - Jim Night
26. apr. 2018 06:57
#3 De er hårdt beskattet med god grund. NOx og partiklerne slår mennesker ihjel.

De blev i sin tid lanceret som miljøvenlige, men man er blevet klogere siden.
Gravatar #5 - mrtb
26. apr. 2018 07:00
Jeg ville virkelig gerne købe en elbil i stedet for min diesel. Men for de 240k den kostede, får man ikke en gang en skrabet Nissan Leaf eller Renault Zoe.. Og så er de mindre biler, der ikke en gang kører halvt så langt på en "tankfuld" som min nuværende bil.
Gravatar #6 - chris
26. apr. 2018 07:21
I forhold til forbud.
Fint med mig, specielt hvis man overfører de afgifter til udbygning af mulighederne for folk der har brug for en bil kan få en billig el eller brintbil :)

Problemet med prisen på miljøvenlige biler er jo at man skrottede afgiftsfriheden på brint og elbilerne.
- hvem fik den latterlige idé at de miljøvenlige, men i forvejen dyrere køretøjer skulle gøres endnu dyrere?
Gravatar #7 - Ni
26. apr. 2018 10:46
De burde få de store kommunerne til at lave ladere på beboerparkering, det er her de som gerne vil have elbil bor, men de kan ikke købe, fordi de ikke kan lade den. Det ville være fint med en ladeafgift, men så længe der byboer som køre korte distancer ikke kan lade bilen, så køber de ikke en
Gravatar #8 - Ufomekaniker
26. apr. 2018 12:34
Det kan bare ikke betale sig at købe el-biler i Danmark. Længere er den ikke...
Gravatar #9 - arne_v
26. apr. 2018 13:36
Jeg tror stadig at plugin-hybrid er vejen frem i.s.f. ren el.
Gravatar #10 - arne_v
26. apr. 2018 13:39
Jim Night (4) skrev:
#3 De er hårdt beskattet med god grund. NOx og partiklerne slår mennesker ihjel.

De blev i sin tid lanceret som miljøvenlige, men man er blevet klogere siden.


Det var en prioritering - man valgte at formindske CO2 udledning og øge udledning af diverse helbredsskadelige ting.

Man glemte muligvis at fortælle borgerne eksplicit at det var valget. Men det var et valg.

Gravatar #11 - graynote
26. apr. 2018 15:45
Men .. dieselbiler har lavere C02-udslip og med filter/adblue udleder de heller ikke flere partikler.

Stil krav til bilerne i stedet for at forbyde dem.
Gravatar #13 - Nightmare
26. apr. 2018 17:11
Mit næste spørgsmål vil så være, hvad med taxa’er, håndværkerbiler, politibiler, brand og redningskørertøjer osv osv. De kan da ikke bare forvente at så mange forskellige industrier kan skifte til mere miljøvenlige muligheder bare fordi at nogle mennesker uden virkelighedsfornemmelse siger at det et sådan de vil ha det. Den “folkevalgte” børnehave burde alle sige op og så komme ud i den virkelige verden i stedet for at smadre Danmark mere og mere.
Gravatar #14 - arne_v
26. apr. 2018 17:16
#13

Tja. Det er vel idag mere reglen end undtagelsen at Taxa'er i diverse storbyer er hybrid. Det virker tilsyneladende fint.
Gravatar #15 - Nightmare
26. apr. 2018 17:45
#14

Nu kører jeg jævnligt med taxa pga mit job og jeg har endnu ikke kørt med en hybrid
(arbejder i København)
Gravatar #16 - arne_v
26. apr. 2018 17:59
#15

Ja - ikke i Danmark - udenfor Danmark. Prius'er og Camry Hybrid'er.
Gravatar #17 - arne_v
26. apr. 2018 18:05
https://www.autotrader.com/car-news/these-are-stra...

har statistik for New York fra 2017:


We'll start with the numbers. According to the list, there are 13,619 different yellow taxis currently operating in New York City. Of that number, exactly 4,100 are Fords -- mostly Crown Victorias, Escape Hybrids and Transit Connects. There are 855 Nissans, primarily Altima Hybrids and NV200 vans (the "Taxi of Tomorrow"). And there are 8,641 Toyotas, split between the Prius v, the Highlander Hybrid, the Camry Hybrid, the Sienna and a few more.

Gravatar #18 - brostenen
29. apr. 2018 13:23
3000 der dør hvert år. Tror lige jeg vil smide lidt mere stof i diskutionen.

Jeg stemmer for at afgifter på diesel bliver sat op til 70 procent af den samlede peis for forbrugeren.

Så syntes jeg at der skal billeder af lungekræft og partikelramte lunger på hver eneste dieselbil, samt alle standere.

Sidst men ikke mindst, så syntes jeg at folk som får lungekræft eller andre luftvejs sygsomme af diesel forurening, skal have lov at betale deres behandling på sygehuset.

Ingen af de ovenstående er holdninger jeg personligt har, men ville lige vende det rundt med rygnings diskutionen som udgangspunkt.

Min holdning er, at diesel er noget lort, og burde forbydes helt. Vi kan starte et sted og lade regeringen betale for udskiftning af diesel biler til benzin, uden at det kommer til at koste borgeren noget.

Hvis ikke, skal vi bare have ændret folks bevidsthed og fra et bestemt tidspunkt kan der kun sælges brugte diesel biler. Det tager tid, men den mindst smertefulde omstilling.
Gravatar #19 - dub
29. apr. 2018 17:33
brostenen (18) skrev:
Min holdning er, at diesel er noget lort, og burde forbydes helt. Vi kan starte et sted og lade regeringen betale for udskiftning af diesel biler til benzin, uden at det kommer til at koste borgeren noget.

Som en person uden bil synes jeg det lyder som en meget dårlig ide. Regeringens penge kommer fra borgerne og gider ikke sponserer nye biler til folk.
Gravatar #20 - CBM
30. apr. 2018 06:59
jeg kan ihvertfald sige så meget, at så snart jeg får råd til at udskifte min gamle diesel bil med en gammel benzin bil, så ryger den a h til... den har været min første diesel bil og det bliver min sidste...

de er alt for dyre på mange måder, i forhold til benzin biler

jeg får aldrig råd til en ny benzin bil og jeg får nok heller aldrig råd til en fornuftig el bil
Gravatar #21 - mrtb
30. apr. 2018 07:22
Jeg overvejede at købe en benziner, da jeg skiftede bil for 1½ år siden.. Men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til det, efter at have prøvekørt et par stykker.
Der er bare noget rart over at køre med en (nyere) dieselmotor.
Gravatar #22 - CBM
30. apr. 2018 07:25
jeg er misundelig på den offentlige transport på sjælland, havde jeg haft samme muligheder, kunne jeg have undværet en bil.. ja vi kunne begge have undværet en bil faktisk
Gravatar #23 - Target
30. apr. 2018 10:34
CBM (22) skrev:
jeg er misundelig på den offentlige transport på sjælland, havde jeg haft samme muligheder, kunne jeg have undværet en bil.. ja vi kunne begge have undværet en bil faktisk

Jeg tror du mener den offentlige transport i hovedstadsområdet... Så snart man kommer vest for Roskilde/syd for Køge/Ringsted, så er den på ingen måde fantastisk. Ej heller et særlig attraktivt alternativ til bil
Gravatar #24 - CBM
30. apr. 2018 10:56
#23: ok. Så vil det faktisk sige at de bedste steder rent transportmæssigt er enten hovedstadsområdet (offentlig transport) eller jylland (bil), da jeg ikke kunne forestilel mig at det er specielt sjovt at køre bil fra vest eller syd sjælland og ind i hovestadsområdet.

Det virker dog til at visse politikere har den opfattelse at 99.9% af alle danskere bor i hovedstads området og at de 2 bønder der bor udenfor danmarks eneste by, københavn... Sagtens kan nøjes med en traktor til deling... Når man ser på hvor ivrige de er for at få folk til at bruge en offentlig transport som er i respirator udenfor hovedstadområdet.

Jeg var henne for at spørge ind til periode rejsekortet den anden dag... jeg skulle udfylde information på 2 stk A4 ark tætskrevne på begge sider????

Hvorimod de gamle periodekort (jeg brugte en kombi af bil og tog tidligere), der kunne du nøjes med at komme emd et billede og oplyse navn plus bopæl, så havde du et periodekort 5 minutter senere... havde du allerede et, så tog det 1 minut at forny det...

men for at man kan forny det på 2 sekeunder online, så skal vi nu:
1) udfylde håbløs mange rubrikker???
2) medbringe både kort og anden id, fordi rejsekort periodekort ikke har billede???
3) rende rundt med et nfc kort???

det er et tilbageskridt på mange måder, rent praktisk


Gravatar #25 - spand-online
30. apr. 2018 12:15
#24

I min opfattelse er Århus og Aalborg også ret godt med på den offentlige transport. Men jeg tror det kommer and på hvad man kommer fra.
Jeg boede i flere år et sted hvor der kom to busser i døgnet. Så er der to løsninger, en bil eller en tunet knallert :)
Offentlig transport er kun smart og billigt hvis din tid er totalt værdiløs i hvert fald i mindre byer
Gravatar #26 - spand-online
30. apr. 2018 12:22
Og som freelance håndværker der arbejder over hele Danmark, ville jeg sgu være meget ked af at skulle væk fra min diesel vogn. Der skal virkelig ske noget for fx elbiler før jeg kan se det som et alternativ.
Gravatar #27 - CBM
30. apr. 2018 13:58
#25: tjoh det er de vel, men på bekostning af parkerings muligheder...

og det er også kun smart hvis du så både arbejder og bor i samme by, i disse tilfælde enten Århus eller Aalborg...

Tesla er dem der er kommet brugbare el biler nærmest... men de er stadig alt for dyre, selv for deres discount model

...jeg tør slet ikke tænke på hvad en tesla el varevogn med samme rækkevidde som en diesel varevogn ville KOSTE... såfremt den fandtes... 2 millioner danske kr efter afgifter mv?
Gravatar #28 - spand-online
30. apr. 2018 18:22
#27

Det kan du vist godt have ret i. Det er sgu ikke lige nemt at finde parkering alle steder.

Heh det er ikke kun prisen. Jeg ville nødigt skulle slæbe rundt på et kabel der er dimmesioneret til at lade en elbil på de steder jeg af og til holder. Der kan sgu være langt til brugbar strøm.... Med mindre jeg måtte koble mig direkte i et kabelskab. Men så bliver der sgu nok noget med en måler i stedet :)
Gravatar #29 - brostenen
30. apr. 2018 21:14
Nord for Aalborg, kører det offentlige af røven til. Som eksempel...

Skal man besøge nogen lidt uden for Hjørring, har man følgende rejsemuligheder med det offentlige.

Ingen bybus overhovedet, det har rutebilerne overtaget.
En busafgang i timen, mellem 06 og 19 på hverdage.
Ingen afgange om lørdagen og om søndagen.

Her snakker vi en by med lidt over 25.000 indbyggere.
Gravatar #30 - Target
1. maj 2018 05:40
CBM (24) skrev:
#23: ok. Så vil det faktisk sige at de bedste steder rent transportmæssigt er enten hovedstadsområdet (offentlig transport) eller jylland (bil), da jeg ikke kunne forestilel mig at det er specielt sjovt at køre bil fra vest eller syd sjælland og ind i hovestadsområdet.

Jeg har i mange år kørt bil fra Sydsjælland til København, og nej det er ikke særlig sjovt. Men det er trods alt sjovere/mere komfortabelt end at være tvunget til en ståplads i et overfyldt pendlertog, som ofte er forsinket og somme tider aflyst. :)
Med hensyn til køkørsel i bil, så kan jeg forestille mig at Aarhus og Aalborg også kan være rimelig træls at køre til i bil i myldretiden. Odense med for den sags skyld.
Gravatar #31 - CBM
1. maj 2018 05:56
#30: det kan der være noget om, der betyder det meget hvad tid du kører (både hvad angår aalborg og århus)... men vil da tro det stadig er mindre trælst end at køre på sjælland, gætter jeg på
Gravatar #32 - Target
1. maj 2018 10:52
CBM (31) skrev:
#30: det kan der være noget om, der betyder det meget hvad tid du kører (både hvad angår aalborg og århus)... men vil da tro det stadig er mindre trælst end at køre på sjælland, gætter jeg på

Det har du formentlig helt ret i. :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login