mboost-dp1
Flickr - Jacob Bøtter
#2 tror det #1 mener er dette:
Hvis vi har 1000 jobs, og 500 af dem er ubesatte, hvad skader det så hvis 100 af de jobs der er besat er forsvundet, hvis der stadig er 500 ubesatte? Så vil de 100 jo bare ryger over i de 500, og så vil der være 400 ledige jobs - men så er der jo faktisk slet ikke noget problem for den jobsøgende.
Så problemmet opstår først, når der fjernes stillinger, og der ikke er nogle ubesatte jobs
Hvis vi har 1000 jobs, og 500 af dem er ubesatte, hvad skader det så hvis 100 af de jobs der er besat er forsvundet, hvis der stadig er 500 ubesatte? Så vil de 100 jo bare ryger over i de 500, og så vil der være 400 ledige jobs - men så er der jo faktisk slet ikke noget problem for den jobsøgende.
Så problemmet opstår først, når der fjernes stillinger, og der ikke er nogle ubesatte jobs
#2
..Jeg ved godt det står i kilden, det var en hentydning til, at ovenstående tolkning af nyheden ikke er særligt brugbar. For dette fald i antallet af stillinger inden for IT-branchen er nok også et udtryk for, at flere virksomheder vælger at løse problemet ved at udlicitere eller omorganisere på anden måde, da de ved de ikke kan få stillingen besat alligevel.
..Jeg ved godt det står i kilden, det var en hentydning til, at ovenstående tolkning af nyheden ikke er særligt brugbar. For dette fald i antallet af stillinger inden for IT-branchen er nok også et udtryk for, at flere virksomheder vælger at løse problemet ved at udlicitere eller omorganisere på anden måde, da de ved de ikke kan få stillingen besat alligevel.
http://www.computerworld.dk/art/47166?a=fp_1&i... og så den helt modsatte konklusion "Prosa melder hus forbi. Her er ledigheden rekordlav. " ... goddaw du ...!
6 skrev:Det er ikke så mange år siden arbejdsformidlingen sagde de kunne fodre grise med datamatikere...
Var det ikke fagforeningerne der sagde det? Og det i en periode, hvor det ikke var "in" for IT-ansatte at være i fagforening, da man alligevel havde bedre aftale end overenskomsten? Altså medmindre man var arbejdsløs eller IT-studerende, selvfølgelig...
Tjae... der hvor jeg kommer til dagligt i det nordsjællandske, kniber det godt nok med at besætte stillingerne, også selvom man søger udenlandsk. Så som #4 er inde på, så skyldes det nok i høj grad manglen på (kvalificeret) arbejdskraft.
Og ja, den med grisene er ikke helt ude på landet - da jeg var datamatiker var det ikke fordi studenterhuerne altid trykkede hos de medstuderende... ;-)
Og ja, den med grisene er ikke helt ude på landet - da jeg var datamatiker var det ikke fordi studenterhuerne altid trykkede hos de medstuderende... ;-)
10 skrev:#9 Hvor stor frafald er der på det studie? Og skyldes det at niveauet er højt, for lavt, eller at studiet slet ikke hvad var det var solgt som?
I min klasse er det mit indtryk, at det meste af frafaldet var folk, som aldrig skulle have været startet.
I hele klassen var vi vist kun to, som vidste hvad programmering overhovedet var for noget.
Jeg tror de fleste syntes det var ganske sjovt at sidde og nulre med sin PC i fritiden, og dermed mente at det var et forsøg værd at gøre det til en karriere.
Jeg mener, hvis man virkelig er interesseret i programmering, burde man så ikke have prøvet at programmere bare en smule, før man vælger at gøre det til en karriere?
Man prøver vel også at smække et par brød og en kage sammen, inden man vælger at blive bager.
10 skrev:Der kan være mange grunde til at der er stort frafald, og det er sjældent et kvalitetstegn i sig selv.
Helt enig. Det siger i sig selv intet om dem der består.
11 skrev:Er det blevet in sidenhen at være i fagforening i IT branchen?
Det er da mit gæt. Vi har ikke længere sindssyge investorer som smider millioner efter alt der hedder noget med ".com", dermed ser vi ikke så meget til alt for store lønninger selv til ukvalificerede arbejdere.
Jeg husker den første gang jeg søgte arbejde i et .com-firma: Jeg har ingen uddannelse, ingen relevant erhvervserfaring, ingen relevante referencer. Men jeg har nørdet en hel del i min fritid. Kan jeg få et job som udvikler med en løn der ligger temmeligt langt over hvad jeg ville kunne kræve?
Svar: Du kan starte i morgen.
Hvad fa'n skulle jeg dog med en fagforening? Jeg tror alle mine kolleger havde det på samme måde, ingen ville nøjes med overenskomstmæssige vilkår.
På min nuværende arbejdsplads (nogle hundrede software-udviklere) er langt de fleste i fagforening (en stor del er i to), og overenskomsten er god nok til at ca. ingen forventer andet end hvad den giver os.
Jeg ved ikke om det ser anderledes ud i en virksomhed, med en overenskomst for IT-folk. Men vores overenskomst kan jeg ikke klage over.
#14, nu kan man jo godt være medlem af en fagforening og ikke været bundet af en overenskomst. Det er jeg da ikke i hvert fald. Jeg forhandler selv min løn.
Nu er det så godt nok også en ret lille virksomhed, men har da en kammerat ved en af de største IT-virksomheder i dk og han forhandler da også selv sin løn, selvom han også er medlem af en fagforening.
Nu er det så godt nok også en ret lille virksomhed, men har da en kammerat ved en af de største IT-virksomheder i dk og han forhandler da også selv sin løn, selvom han også er medlem af en fagforening.
#15
Vi forhandler et løn-trin. Dvs. da jeg blev ansat fik jeg den løn jeg bad om, men selv når jeg ikke forhandler lønstigning får jeg årligt en overenskomstmæssig lønstigning. Og jeg nyder godt af overenskomstens øvrige goder.
Sådan var det ikke da jeg startede min karriere, da var overenskomsten irrelevant. Den gang sagde man "nej tak" til et job, hvis de begyndte at snakke om overenskomst, det kunne man ikke nøjes med.
(Vi har dog bedre betingelser end overenskomsten forærer os, men det er ikke noget jeg ikke kan undvære.)
I øvrigt var det også så nemt at få job, at A-kasser ikke var værd at bruge penge på. Dengang ledte jeg ikke efter job, jeg valgte job.
I dag tror jeg nu heller ikke det vil tage mig så længe at finde job, men der er ingen garanti.
Vi forhandler et løn-trin. Dvs. da jeg blev ansat fik jeg den løn jeg bad om, men selv når jeg ikke forhandler lønstigning får jeg årligt en overenskomstmæssig lønstigning. Og jeg nyder godt af overenskomstens øvrige goder.
Sådan var det ikke da jeg startede min karriere, da var overenskomsten irrelevant. Den gang sagde man "nej tak" til et job, hvis de begyndte at snakke om overenskomst, det kunne man ikke nøjes med.
(Vi har dog bedre betingelser end overenskomsten forærer os, men det er ikke noget jeg ikke kan undvære.)
I øvrigt var det også så nemt at få job, at A-kasser ikke var værd at bruge penge på. Dengang ledte jeg ikke efter job, jeg valgte job.
I dag tror jeg nu heller ikke det vil tage mig så længe at finde job, men der er ingen garanti.
#14+15+16
Jeg starter selv i en privat virksomhed snart efter at have arbejdet i en phd-stilling i et par år. Vurderet udfra de samtaler jeg har haft med forskellige firmaer er det stadig rigtig let at finde et job (givet at man har en relevant kandidatgrad eller phd naturligvis) .
Jeg tror alle jeg kender i IT og lignende brancher tekniske brancher forhandler deres egen løn, og mens de fleste er i A-kasse så er det de færreste der er i fagforening. Personligt er jeg ikke medlem af nogen af delene og har selv forhandlet løn i den nye stilling.
Men muligvis afhænger det af hvilken job-funktion der er tale om?
Jeg starter selv i en privat virksomhed snart efter at have arbejdet i en phd-stilling i et par år. Vurderet udfra de samtaler jeg har haft med forskellige firmaer er det stadig rigtig let at finde et job (givet at man har en relevant kandidatgrad eller phd naturligvis) .
Jeg tror alle jeg kender i IT og lignende brancher tekniske brancher forhandler deres egen løn, og mens de fleste er i A-kasse så er det de færreste der er i fagforening. Personligt er jeg ikke medlem af nogen af delene og har selv forhandlet løn i den nye stilling.
Men muligvis afhænger det af hvilken job-funktion der er tale om?
En fagforening som IDA har heller ikke en forpligtende overenskomst, det er derimod en vejledende mindstløn som er det de "kræver" for deres medlemer.
De fleste ingeniører jeg kender er medlem af IDA, men det kommer også mere eller mindre ind med modermælken på ingeniørstudiet.
Jeg tvivler på at der i en nærfremtid vil blive mangel på jobs til dataloger/ingeniører/phd'er osv, dertil er mangel simpelthen for stor lige nu. Og så mange bliver der heller ikke uddannet om året med den type uddannelse.
De fleste ingeniører jeg kender er medlem af IDA, men det kommer også mere eller mindre ind med modermælken på ingeniørstudiet.
Jeg tvivler på at der i en nærfremtid vil blive mangel på jobs til dataloger/ingeniører/phd'er osv, dertil er mangel simpelthen for stor lige nu. Og så mange bliver der heller ikke uddannet om året med den type uddannelse.
#17
Selvom der er et fald af ledige stillinger, er det stadig arbejdstagers marked, som det ser ud idag - uanset hvilken uddannelse eller erfaring du har.
Der hvor uddannelse begynder at få en reel betydning, var som i 2001-2003 hvor .com-boblen brast, og der var stor ledighed på IT markedet. Det er klart at kan man vælge og vrage mellem sine jobkandidater, så kigger man mere på erfaring og på uddannelse.
Jeg tror at alle du kender i IT og lignende brancher arbejder for små-firmaer. :)
Som oftest har store tunge etablerede virksomheder, som Coloplast, NovoNordisk, alt offentligt etc. overenskomster, som du kommer ind under. Du kan så indenfor den for gældene overindkomst rammer forhandle din løn - men det er ikke det samme som at man "bare" kan forhandle sin løn.
At nogle personer så opnår en status, hvor de kan forlange en løn, eller finde et andet sted og arbejde er en lidt anden snak.
Medmindre vi taler om direktør-poster, så afhænger det ikke af jobfunktion.
Om man så er med i en fagforening eller ej, og om den fagforening man er med i, har forhandlingsret - det er en helt anden snak.
Vurderet udfra de samtaler jeg har haft med forskellige firmaer er det stadig rigtig let at finde et job (givet at man har en relevant kandidatgrad eller phd naturligvis) .
Selvom der er et fald af ledige stillinger, er det stadig arbejdstagers marked, som det ser ud idag - uanset hvilken uddannelse eller erfaring du har.
Der hvor uddannelse begynder at få en reel betydning, var som i 2001-2003 hvor .com-boblen brast, og der var stor ledighed på IT markedet. Det er klart at kan man vælge og vrage mellem sine jobkandidater, så kigger man mere på erfaring og på uddannelse.
eg tror alle jeg kender i IT og lignende brancher tekniske brancher forhandler deres egen løn
Jeg tror at alle du kender i IT og lignende brancher arbejder for små-firmaer. :)
Som oftest har store tunge etablerede virksomheder, som Coloplast, NovoNordisk, alt offentligt etc. overenskomster, som du kommer ind under. Du kan så indenfor den for gældene overindkomst rammer forhandle din løn - men det er ikke det samme som at man "bare" kan forhandle sin løn.
At nogle personer så opnår en status, hvor de kan forlange en løn, eller finde et andet sted og arbejde er en lidt anden snak.
Medmindre vi taler om direktør-poster, så afhænger det ikke af jobfunktion.
Om man så er med i en fagforening eller ej, og om den fagforening man er med i, har forhandlingsret - det er en helt anden snak.
#19:
Det er korrekt at jeg mest drager mine erfaringer fra relativt små virksomheder (feks. i mit eget tilfælde) i forhold til lønforhandlinger, men feks. Oticon har jeg da hørt forhandler løn individuelt.
Jeg ved ikke præcist hvordan det fungerer på Microsoft i vedbæk, jeg ved de har et mere struktureret løn system (også nødvendigt med den størrelse) men ved ikke om de har overenskomster og hvem de har dem med.
Jeg synes dog at der er spændende at høre om hvordan folk i IT branchen forholder sig til fagforening og A-kasse, da det i andre brancher nærmest lader til at være helligbrøde ikke at være i fagforening. Jeg har selv valgt ikke at være i fagforening da jeg ikke ved hvad jeg skal bruge dem til. Deres ovenskomster er ikke meget værd for mig feks. En A-kasse giver jo god mening men skal ses i forhold til risikoen for at blive arbejdsløs.
Det er korrekt at jeg mest drager mine erfaringer fra relativt små virksomheder (feks. i mit eget tilfælde) i forhold til lønforhandlinger, men feks. Oticon har jeg da hørt forhandler løn individuelt.
Jeg ved ikke præcist hvordan det fungerer på Microsoft i vedbæk, jeg ved de har et mere struktureret løn system (også nødvendigt med den størrelse) men ved ikke om de har overenskomster og hvem de har dem med.
Jeg synes dog at der er spændende at høre om hvordan folk i IT branchen forholder sig til fagforening og A-kasse, da det i andre brancher nærmest lader til at være helligbrøde ikke at være i fagforening. Jeg har selv valgt ikke at være i fagforening da jeg ikke ved hvad jeg skal bruge dem til. Deres ovenskomster er ikke meget værd for mig feks. En A-kasse giver jo god mening men skal ses i forhold til risikoen for at blive arbejdsløs.
#20
Jeg har tidligere arbejdet i finanssektoren, og der var den gamle skole, at man var iloyal overfor sine kololeger, hvis man ikke var medlem af fagforfening, jeg har sågar stødt på folk der blev udfordret, fordi de ikke var medlem af den forhandelne fagforening..
Jeg var blandt de første der overhovedet ikke var medlem af fagforeningen, og måtte også høre lidt for det. Flere medlemmer forklarede mig, hvordan det praktisk talt var umuligt at få lønforhøjelse hvis man ikke var medlem, og ved en fyringsrunder, så stod alle ikke-medlemmer for skud, hvor fagforeningen ville beskytte sine medlemmer.
Jeg oplevede i min tid så flere gange at få ekstraordinære lønforhøjelser, samt at overleve en fyringsrunde, der til gengæld skar dybt i medlemsskaren - lederne var rent praktisk ret ligeglad med om man var medlem eller ej.
I de sidste 2-3 år oplevede jeg flere nyansatte der ligesom jeg, stod udenfor et fagligt forbund.
Firmaet holdt på omkring 800 medarbejdere, og hele bestyrelsen bestod af fagforeningsfolk. Hverken den meget stærke overenskomst eller den fagforeningstunge bestyrelse ændrede på, at folk blev knoklet totalt ned. Det var arbejde aften, natten og weekender.
Jeg er i skrivende stund i A-kasse, men overvejer ret kraftigt at melde mig ud - det marked jeg er specialist i er temmelig sultent, og hvis man tror der er langt mellem SAP-folkene, er det fordi man ikke kender WebSphere-markedet....
Jeg har tidligere arbejdet i finanssektoren, og der var den gamle skole, at man var iloyal overfor sine kololeger, hvis man ikke var medlem af fagforfening, jeg har sågar stødt på folk der blev udfordret, fordi de ikke var medlem af den forhandelne fagforening..
Jeg var blandt de første der overhovedet ikke var medlem af fagforeningen, og måtte også høre lidt for det. Flere medlemmer forklarede mig, hvordan det praktisk talt var umuligt at få lønforhøjelse hvis man ikke var medlem, og ved en fyringsrunder, så stod alle ikke-medlemmer for skud, hvor fagforeningen ville beskytte sine medlemmer.
Jeg oplevede i min tid så flere gange at få ekstraordinære lønforhøjelser, samt at overleve en fyringsrunde, der til gengæld skar dybt i medlemsskaren - lederne var rent praktisk ret ligeglad med om man var medlem eller ej.
I de sidste 2-3 år oplevede jeg flere nyansatte der ligesom jeg, stod udenfor et fagligt forbund.
Firmaet holdt på omkring 800 medarbejdere, og hele bestyrelsen bestod af fagforeningsfolk. Hverken den meget stærke overenskomst eller den fagforeningstunge bestyrelse ændrede på, at folk blev knoklet totalt ned. Det var arbejde aften, natten og weekender.
Jeg er i skrivende stund i A-kasse, men overvejer ret kraftigt at melde mig ud - det marked jeg er specialist i er temmelig sultent, og hvis man tror der er langt mellem SAP-folkene, er det fordi man ikke kender WebSphere-markedet....
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund