mboost-dp1

Qualcomm Incorporated

CES 2017: Qualcomm Snapdragon 835

- Via engadget -

Den kommende chip fra Qualcomm, Snapdragon 835, bliver en lettelse for batteriet i de enheder, processoren kommer til at sidde i. På trods af at være op til 27 procent hurtigere end forgængeren 820, bruger processoren 40 procent mindre strøm, ifølge Engadget. Dette er muligt på grund af skiftet til 10nm FinFET teknologi.

Derudover har Snapdragon 835 blandt andet 25 procent hurtigere grafiske egenskaber end forgængeren og forbedret lyd i forbindelse med positionering. De to ting er vigtige ved for eksempel Virtual Reality, hvor forsinkelse i lyd og ikke mindst billede kan resultere i svimmelhed og i bund og grund en dårlig oplevelse.

I forhold til fotografering er der forbedret på egenskaber for autofokus og billedstabilisering. Dual-lens og lignende systemer er selvfølgelig understøttet.

Ifølge Qualcomm vil de første enheder med en Snapdragon 835 komme på markedet i første halvdel af 2017.

Vi har tidligere omtalt Snapdragon 835-chippen i forbindelse med Windows 10 på ARM processorer.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login