Lawrence Livermore National Laboratory

CERN-forskere fastholdt antibrint i 16 minutter

6 jun. 2011 05:30 - Via Videnskab.dk - af OnkelDunkel , redigeret af Pernicious , indsendt af praktikant muffe AKA pewbe

Forskergruppen ALPHA fra CERN har formået at fastholde antibrintatomer i hele 16 minutter. En enorm forbedring i forhold til de 172 millisekunder, som samme forskerhold nåede op på tilbage i november.

For at fastholde antistoffet bruger forskerne en fælde bestående af magnetfelter, der skal sørge for at antistoffet ikke kommer i kontakt med almindeligt stof, da det derved vil forsvinde. Ved at kunne fastholde antiatomerne så længe, har man mulighed for at undersøge dem nærmere, og man vil i første omgang kortlægge overgangene i antiatomernes energiniveauer.

Forskerne håber på til sidst at kunne svare på, hvorfor universet ser ud til kun at indeholde stof. Ifølge fysikken burde der ved universets begyndelse nemlig have været lige meget stof og antistof, der i teorien skulle have destrueret hinanden, men det skete som bekendt ikke.

De første forsøg med antibrinten er allerede blevet udført, og de har blandt andet givet ny information om antiatomernes bevægelse under og efter dannelsen.

Forside
⟨
Forum
⟨
Nyheder

Gå til bund

#1 - FrIeK
6. jun. 2011 05:56

Det er alligevel noget af en forskel tidsmæssigt.
Men kan man bruge antistof til noget rent praktisk?

#2 - clb92
6. jun. 2011 05:57

#0 skrev:
...da det derved vil forsvinde.

Det var da en kedelig måde at beskrive det. Det frigiver da også en stor mængde energi, eller hvad?

#3 - LordMike
6. jun. 2011 06:06

Tænk at kunne bruge antistof som brædstof :O

#4 - Gekko
6. jun. 2011 06:07

#1
Sikkert ikke, men der er vel en masse basisforskning indvolveret, hvilket jeg kunne forestille var den største årsag til at lave forskningen.

Muligvis kan antistof da også bruges som brændstof, men tror sgu ikke det er praktisk anvendeligt lige foreløbigt.

#5 - nielsbrinch
6. jun. 2011 06:13

FrIeK (1) skrev:
Det er alligevel noget af en forskel tidsmæssigt.
Men kan man bruge antistof til noget rent praktisk?

I følge Star Trek kan man anvende det til at gå i Warp og flyve hurtigere end lysets hastighed. Men omvendt mener Star Trek også at man kan holde ud at gå rundt i et jumpsuit 24/7, så jeg ved ikke hvor pålideligt det er.

#6 - Unbound
6. jun. 2011 06:24

#1->#4
Hvis antistof kommer i kontakt med almindeligt stof, bliver der frigivet alt den energi som de begge består af.

Det er så her den berømte ligning E=mc2 kommer ind. Den beskriver hvor meget energi der er i stof.

Ellers er der et lille udsnit fra den engelske wiki omkring antistof.

http://en.wikipedia.org/wiki/Antimatter skrev:
The reaction of 1 kg of antimatter with 1 kg of matter would produce 1.8×1017
J (180 petajoules) of energy (by the mass-energy equivalence formula E = mc²), or the rough equivalent of 43 megatons of TNT. For comparison, Tsar Bomb, the largest nuclear weapon ever detonated, reacted an estimated yield of 50 megatons.

Det er pænt meget bang!

//Unbound

#7 - Dr.pikkuk
6. jun. 2011 06:39

#1
Basisforskning er sjældent direkte implementerbart, men fuldstændigt uundværlig i fremtidig forskning.
Vent bare om føje år, da skal de nok have fundet en anvendelse til det.

#8 - kriss3d
6. jun. 2011 06:54

I små mængder kunne vi godt trænge til en ny energikilde.. Jeg kunne forstille mig at man kunne bruge den i en konventionel eksplotionsmotor. Altså med stof/antistof som eksplotion. Eller ville det ikke være muligt ?

Og forurener det (tænker på affaldsstof eller stråling) ?

#9 - TuxDK
6. jun. 2011 07:08

Hmm jeg synes da at have læst/hørt en artikel der fortæller at for hver 1.000.000 antistof partikel der var, var der 1.000.001 almindelig partikel, og derved "vandt" almindelig partikler.

#10 - ruvald
6. jun. 2011 07:29

TuxDK (9) skrev:
Hmm jeg synes da at have læst/hørt en artikel der fortæller at for hver 1.000.000 antistof partikel der var, var der 1.000.001 almindelig partikel, og derved "vandt" almindelig partikler.

Men hvorfor opstod denne asymmetri?

#11 - Daniel-Dane
6. jun. 2011 07:32

clb92 (2) skrev:
Det var da en kedelig måde at beskrive det. Det frigiver da også en stor mængde energi, eller hvad?

Unbound (6) skrev:
Hvis antistof kommer i kontakt med almindeligt stof, bliver der frigivet alt den energi som de begge består af.

Større partikel-antipartikel-par vil danne andre partikler. Det er kun små partikler (som elektroner), der bliver til ren energi. Det sagde han (manden bag denne forskning) i hvert fald, da jeg var til hans foredrag.

Han gav også en forklaring på, hvorfor de ikke holdt antipartiklerne længere (selvom de var i stand til det), men jeg kan ikke huske det. :(

#12 - Søren
6. jun. 2011 07:44

Mht. antipartikler som brændstof er problemet vel, at vi ikke bare (som det ser ud lige nu) kan hente dem op af jorden og futte af, men at vi skal lave dem - f.eks. som hos CERN. Her bruger de jo mere energi på at lave antistoffet end man får ud af det ved kollission...

#13 - Nize
6. jun. 2011 07:47

#12

Totalt antiklimaks, ja.

#14 - kasperd
6. jun. 2011 08:26

Et interessant spørgsmål er om der findes antistofgalakser. Set på afstand er det sandsynligvis ikke muligt at se forskel på galakser af stof og dem af antistof. Men hvis de findes, så må der også foregå kollisioner af stof og antistof nogle steder i universet. Dette vil resultere i gammastråling, som kan måles.

Så vidt jeg lige kan forstå er fysikkerne ikke helt enige om hvor meget gammastråling det burde resultere i. Men åbenbart har ISS for nyligt modtaget udstyr til at holde øje med denne stråling.

#15 - Mulpacha
6. jun. 2011 08:46

Søren (12) skrev:
Mht. antipartikler som brændstof er problemet vel, at vi ikke bare (som det ser ud lige nu) kan hente dem op af jorden og futte af, men at vi skal lave dem - f.eks. som hos CERN. Her bruger de jo mere energi på at lave antistoffet end man får ud af det ved kollission...

Hvis man kan komme i nærheden af at producere antistof for ca den energi den kan fyres af for, så er det jo et super kompakt batteri. En pakke på størrelse med et mobiltelefon batteri kunne vel holde en mobil kørende i en persons levetid eller mere.

Det samme gælder for rumraketter. De største problemer er slet ikke at samle den totale energi, men energitætheden i brændstoffet, der er så (relativt) lav at det meste af brændstoffet bliver brugt på at løfte brændstoffet selv.

#16 - pinata
6. jun. 2011 08:54

Det her er sygt i hovedet.. på den gode måde...

#17 - mathiass
6. jun. 2011 10:17

Ifølge fysikken burde der ved universets begyndelse nemlig have været lige meget stof og antistof, der i teorien skulle have destrueret hinanden, men det skete som bekendt ikke.

Hvorfor skulle universet egentlig kun bestå af stof. Kan man ikke forestille sig at masse og anti-masse er fløjet i hver sin retning (det af det som ikke kolliderede) således at der findes en halvdel af universet som består af antistof eller er der en god grund til at dette ikke skulle være tilfældet?

#18 - mathiass
6. jun. 2011 10:19

Mulpacha (15) skrev:
batteri kunne vel holde en mobil kørende i en persons levetid eller mere

Antaget at vi alle sammen vil slæbe rundt på et kraftigt magnetfelt og ikke lever mere end 16 minutter.

#19 - mathiass
6. jun. 2011 10:23

Daniel-Dane (11) skrev:
Han gav også en forklaring på, hvorfor de ikke holdt antipartiklerne længere (selvom de var i stand til det), men jeg kan ikke huske det. :(

Måske for at undgå retsager og beskyldninger om at skabe sorte huller :-)

#20 - Alrekr
6. jun. 2011 10:40

mathiass (18) skrev:
Antaget at vi alle sammen vil slæbe rundt på et kraftigt magnetfelt og ikke lever mere end 16 minutter.

Det kaldes udvikling. I forvejen har du selv kommenteret på, at de kunne holde antistoffet fanget længere tid, hvis de gad.

Har du i øvrigt set nogle af de første mobiltelefoner? Dengang forestillede man sig nok ikke, at mennesket en dag kunne gå rundt med en lille telefon med større regnekraft end Statens Datacentrals. De lignede jo hjemmeværnets radioer!

Anyways, er det ægte antibrint (dvs. med en antiproton og en positron) eller er der bare antibrintkernen? jeg synes ikke kilden fortæller noget om det.

#21 - kasperd
6. jun. 2011 11:02

mathiass (19) skrev:
beskyldninger om at skabe sorte huller

Antistof er vel det mest effektive middel til at fjerne sorte huller med. Hæld antistof ned i det sorte hul og få annihilation. Det får mig sådan til at spekulere på, hvad ville der ske hvis et sort hul af stof og et sort hul af antistof kom for tæt på hinanden?

Alrekr (20) skrev:
Anyways, er det ægte antibrint (dvs. med en antiproton og en positron) eller er der bare antibrintkernen?

Den sidste artikel om emnet sagde det var komplete atomer. Jeg spekulerer bare på om de faktisk har fået dem samlet i molekyler.

#22 - Kaptajn Knas
6. jun. 2011 11:13

kasperd (21) skrev:
Antistof er vel det mest effektive middel til at fjerne sorte huller med.

Det ved man vel ikke rigtigt. En teori går på at det sorte huls indre opløser partiklerne i superstrenge. Hvis det er sandt, så tvivler jeg på at effekten ville være anderledes end hvis du sender normalt stof ind.

#23 - mathiass
6. jun. 2011 11:22

Alrekr (20) skrev:
Det kaldes udvikling. I forvejen har du selv kommenteret på, at de kunne holde antistoffet fanget længere tid, hvis de gad.

Det kan godt være at udstyret til at skabe magnetfeltet kan blive mindre, men det skal vel som udgangspunkt have samme styrke.
Der er nok mere oplagte måder at slæbe rundt på en energikilde, for eksempel ved at have en fusionsreaktor på ryggen.

#24 - TuxDK
6. jun. 2011 12:13

#21

Du burde se "Through the Wormhole" med Morgan Freeman som narrator.

Der er de meget inde på sorte huller og hvad de laver.
Blandt andet kollisioner af sorte huller.

EDIT: Season 1, afsnit 2. "The riddle of black holes"

#25 - Alrekr
6. jun. 2011 12:24

#23: Det kommer lidt an på hvordan du skruer magneten sammen. Selvfølgelig skal der være samme mængde magnetisk flux, set fra det punkt, hvor styrken er kritisk, men der findes mange måder at lave magneter på. Se på køleskabsmagneter. De har kun magnetfelt på den ene side (en lille smule på den anden side, men det kan negliceres). Man kunne gøre det samme her, omend en toroide med ferritkerne klart er at foretrække.

#26 - stekkurms
6. jun. 2011 14:22

kriss3d (8) skrev:
Og forurener det (tænker på affaldsstof eller stråling) ?

Jeg vil vurdere at begge er ubetydelige detaljer i forhold til det langt mere omfattende problem med hvordan man fremstiller antistof i mængder der kan bruges til noget, og hvordan man opbevarer det.

I forhold til alle andre former for energi vil stof+antistof annihilation producere langt mindre restprodukter. I princippet behøver der ingen restrprodukter være udover energien. Til gengæld vil produktion af antistof nok forurene lige så meget som alt andet vi bruger energi på i dag.

Kaptajn Knas (22) skrev:
Hvis det er sandt, så tvivler jeg på at effekten ville være anderledes end hvis du sender normalt stof ind.

Med alle de egenskaber der er bevaret (f.eks. ladning) tvivler jeg på om du kan opnå samme resultat ved at smide stof og antistof ind.

Hvis man både tilfører stof og antistof, så burde resultatet være det samme som hvis man havde tilført energi i form af fotoner. Kan et sort hul stadigvæk hænge sammen, hvis det består af ren energi?

#27 - Kaptajn Knas
6. jun. 2011 15:04

stekkurms (26) skrev:
Hvis man både tilfører stof og antistof, så burde resultatet være det samme som hvis man havde tilført energi i form af fotoner.

Teorien går på at superstrengene danner p-membraner, men jeg ved ikke hvordan de vil reagere i forhold til antistof. Der det problem med sorte huller at der nødvendigvis må ske noget med partiklernes bølge-funktion, da de ellers er muligt at forudsige indholdet, hvilket er i strid med usikkerhedsprincippet. Så der skal ske noget temligt dræstisk med partiklerne, der kommer ind.

stekkurms (26) skrev:
Kan et sort hul stadigvæk hænge sammen, hvis det består af ren energi?

Hvis M-teorien holder vand, så forekommer al energi i universet i form af bevægelser i superstrenge. Der er ikke en mere ren energi "indenfor" universet.

#28 - Sugardad2
6. jun. 2011 15:08

#4-1 helt sikkert jo. lige nu, helt sikkert nej.

#29 - thøger
6. jun. 2011 20:32

stekkurms (26) skrev:
Kan et sort hul stadigvæk hænge sammen, hvis det består af ren energi?

Ja. Et sort hul bliver blot større hvis du smider antistof ind i det (svarende til samme mænge alm stof). Det skyldes at masse og energi er ækvivalente (E=mc^2). Som det tit nævnes i populærvidenskaben laver masse 'fordybninger' i rumtiden (som kugler på en dug). Men det gælder faktisk _AL_ energi - om den så er lagret i masse, stråling, bevægelsesenergi, potentiel energi (fx mellem ladninger) osv.

#30 - stekkurms
12. jun. 2011 17:48

Kaptajn Knas (27) skrev:
Teorien går på at superstrengene danner p-membraner, men jeg ved ikke hvordan de vil reagere i forhold til antistof.

Ville det ikke bryde alle principper om bevarelse af ladning, impuls, spin, osv. hvis forskellige partikler der faldt ned i et sort hul endte med samme resultat?

#31 - Daniel-Dane
12. jun. 2011 18:55

Nej. Al ladning og impuls overføres til det sorte hul.

Forside
⟨
Forum
⟨
Nyheder

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login

mboost-dp1

Nyheder

Seneste kommentarer i nyheder

Seneste kommentarer i forum

CERN-forskere fastholdt antibrint i 16 minutter