mboost-dp1

Bitcoin

Bitcoin-børser udsættes i stigende grad for afpresning og DDoS-angreb

- Via Wired.com - , redigeret af Pernicious , indsendt af thimon

Efterhånden som Bitcoins bliver mere og mere populær og ikke mindst bliver mere og mere værd, så er der også sket en markant stigning af kriminel aktivitet mod Bitcoinbørser verden over.

Sidst så vi danske BIPS blive udsat for et DDoS-angreb, der blev fulgt op med et brud på deres sikkerhed, hvorefter godt 1.300 Bitcoins blev stjålet. Kinesiske BTC-China blev i september udsat for afpresning og senere et massivt DDoS-angreb, hvor trafikken toppede på 100Gb/s.

På baggrund af angrebene, har flere Bitcoinbørser set sig nødsaget til, at indhente ekstern hjælp. Firmaet Incapsula der specialiserer sig i beskyttelse mod DDoS-angreb, har i løbet af et år fået en række Bitcoin relaterede kunder, hvor de før ikke havde nogen overhovedet. Det tilsvarende firma CloudFlare siger, at de inden for 3 måneder har set en kraftig stigning i angreb mod deres Bitcoin-relaterede kunder, hvor de har observeret angreb, der var større end dem mod BTC-China.

Der spekuleres i, at en grund til DDoS-angrebene skal findes i ønsket om, at påvirke kursen på Bitcoins ved at destabilisere markedet. Når prisen på Bitcoins er faldet tilstrækkeligt, foretager de ansvarlige for angrebet opkøb af Bitcoins, for derefter at stoppe angrebene så værdien stiger.





Gå til bund
Gravatar #1 - tentakkelmonster
28. nov. 2013 11:32
Konklusionen må vel være, at bitcoins mere og mere begynder at ligne alle andre slags penge. ;)
Gravatar #2 - PzymeX
28. nov. 2013 11:45
tentakkelmonster (1) skrev:
Konklusionen må vel være, at bitcoins mere og mere begynder at ligne alle andre slags penge. ;)


Hvordan kan du konkludere dette?
Gravatar #3 - Taco
28. nov. 2013 13:32
Er der nogen, som kan oplyse hvordan man ejer en bitcoin?

Er det en fil, man har liggende, eller en kodesekvens eller hvordan fungere det lige?

Og hvad er det man stjæler når man ddoser fx BIPS?
Gravatar #4 - Wiking
28. nov. 2013 14:31
100Gb/s., det lyder vildt.
Men også det tab der kan være på handler, det kan jo være enormt!

Man ejer en bitcoin, i sin tegnebog. Det er en stump kode, transfer info, der noteres at eksistere i din tegnebog. :)
http://bitcoin.org/en/how-it-works

Man stjæler ikke noget, men man beder deres server, om at VIDERSENDE disse coins til en anden konto/wallet.
Gravatar #5 - tomatpasser
28. nov. 2013 15:29
3# Du har en private key som du kan bruge til at signere betalinger med. Til din private key hører der en public key, som faktisk er din bitcoin-adresse, som du kan modtage bitcoins på. Din private key er nøglen til at bruge de bitcoins der står på din adresse. Du ejer en bitcoin hvis nogen har sendt en bitcoin til din adresse.

Her er en god video til hvordan systemet fungerer: [url=
Gravatar #6 - kasperd
28. nov. 2013 15:38
Taco (3) skrev:
Og hvad er det man stjæler når man ddoser fx BIPS?
Der er givetvis nogen som tror, at hvis man udsætter en server for DDoS i lang nok tid, så vil det før eller siden lykkes at komme ind på serveren.

Men i virkeligheden forholder det sig ikke på den måde. Det eneste et DDoS angreb opnår er at gøre serveren langsom til at svare, så længe angrebet står på. Når angrebet ophører vil serveren køre videre ganske som før.

Formuleringen i nyheden kan sagtens mistforstås på en måde, der underbygger den fejlagtige antagelse om at et DDoS angreb kan skaffe adgang til serveren. Dog er der tidligere nyheder, som har været endnu værre på det punkt.

Hvis man på forhånd er klar over at et DDoS angreb og et brud på sikkerheden af serveren ikke har noget med hinanden at gøre giver artiklen dog mening. Der må være tale om to forskellige angreb, og formodentligt er det forskellige personer, som står bag. Hvis man er i stand til at bryde sikkerheden på serveren giver det ikke ret meget mening at starte med et DDoS angreb.

At de to ting sker lige efter hinanden skyldes nok andre faktorer. Jeg har nogle gæt på hvorfor timing er som den er.

Måske har sikkerheden været brudt for længst, DDoS angrebet har bare givet anledning til mere opmærksomhed på serveren, hvilket har afsløret bruddet.

Måske har nylig omtale omkring serveren inspireret forskellige parter til at angribe serveren.

Måske har nogen været klar til at udnytte et sikkerhedshul på serveren og blot ventet på det optimale tidspunkt, DDoS angrebet har gjort dem bekymret for om hullet ville blive opdaget og lukket.

Formålet med DDoS angrebet kan have været et af mange. Måske er det afpresning, måske er det et forsøg på kursmanipulation, måske er det drengestreger, måske er det en hævnaktion.

tomatpasser (5) skrev:
Bitcoin er decentraliseret, så "deres server" findes ikke.
Men udbydere af bitcoin relaterede services har servere, som kan angribes. Hvis man selv vil handle med bitcoins er det derfor relevant at sætte sig ind i hvordan systemet fungerer, således at man ved om man er afhængig af sikkerheden af en specifik server.
Gravatar #7 - Lars.dk
28. nov. 2013 16:41
Lyder sku ikke sikkert. Hold mig til fysiske penge eller mit visa, dem kan man da trods alt se og røre og sker der noget med mit visa dækker banken.
Gravatar #8 - TookDk
28. nov. 2013 16:50
Lars.dk (7) skrev:
Lyder sku ikke sikkert. Hold mig til fysiske penge eller mit visa, dem kan man da trods alt se og røre og sker der noget med mit visa dækker banken.


Du har en god pointe - men hvis der (imod alt forventing) skulle ske et globalt finnas kolaps - og hvis der så efterfølgende vil komme kæmpe inflation, så vil dine hård tjente fysiske penge ikke være meget værd; så ville et stykke land, et hus, en båd faktisk være mere værdifuldt - da disse objekter har en værdi i sig selv.
Gravatar #9 - arne_v
29. nov. 2013 00:22
Lidt detaljer om noget som er kort nævnt i artiklen:

http://www.wired.com/wiredenterprise/2013/11/input...
Gravatar #10 - Unbound
29. nov. 2013 08:39
#8
BitCoins er betydeligt mere følsomme over for kursmanipulation, inflation og deflation (hvilket sker rimeligt kraftigt lige nu)... Ved en national økonomi vil det altid være i nationens interesse at holde den så stærk som muligt, hvorved nationen vil forsøge at modvirke en evt. negativ udvikling.

BitCoins har ingen backers, så hvis alle ønsker at sælge, ja så falder prisen kraftigt og en masse mennesker mister alt de ejer.
Gravatar #11 - el_barto
29. nov. 2013 09:43
Nu er kursen 10-doblet på 2 måneder, det må vist være bevis nok for at digital valuta er en dødssejler.
Gravatar #12 - PzymeX
29. nov. 2013 10:51
Tror der er nogen i denne her tråd der ærger sig lidt nu:
http://newz.dk/bitcoin-servere-paa-linode-bestjaal...
Gravatar #13 - Qw_freak
29. nov. 2013 10:52
el_barto (11) skrev:
Nu er kursen 10-doblet på 2 måneder, det må vist være bevis nok for at digital valuta er en dødssejler.

Jeg tror ikke det er bevis på en døds - sejler, men mon ikke den over tid vil finde sig et lidt mere stabilt leje at ligge sig på.

Tror først den dør, den dag hvor en eller anden finder et hul i systemet og "snyder" sig til pengene..
Gravatar #14 - thimon
29. nov. 2013 11:59
kasperd (6) skrev:
Der er givetvis nogen som tror, at hvis man udsætter en server for DDoS i lang nok tid, så vil det før eller siden lykkes at komme ind på serveren.

Men i virkeligheden forholder det sig ikke på den måde. Det eneste et DDoS angreb opnår er at gøre serveren langsom til at svare, så længe angrebet står på. Når angrebet ophører vil serveren køre videre ganske som før.

Formuleringen i nyheden kan sagtens mistforstås på en måde, der underbygger den fejlagtige antagelse om at et DDoS angreb kan skaffe adgang til serveren. Dog er der tidligere nyheder, som har været endnu værre på det punkt.

Hvis man på forhånd er klar over at et DDoS angreb og et brud på sikkerheden af serveren ikke har noget med hinanden at gøre giver artiklen dog mening. Der må være tale om to forskellige angreb, og formodentligt er det forskellige personer, som står bag. Hvis man er i stand til at bryde sikkerheden på serveren giver det ikke ret meget mening at starte med et DDoS angreb.

At de to ting sker lige efter hinanden skyldes nok andre faktorer. Jeg har nogle gæt på hvorfor timing er som den er.

Måske har sikkerheden været brudt for længst, DDoS angrebet har bare givet anledning til mere opmærksomhed på serveren, hvilket har afsløret bruddet.

Måske har nylig omtale omkring serveren inspireret forskellige parter til at angribe serveren.

Måske har nogen været klar til at udnytte et sikkerhedshul på serveren og blot ventet på det optimale tidspunkt, DDoS angrebet har gjort dem bekymret for om hullet ville blive opdaget og lukket.

Formålet med DDoS angrebet kan have været et af mange. Måske er det afpresning, måske er det et forsøg på kursmanipulation, måske er det drengestreger, måske er det en hævnaktion.

tomatpasser (5) skrev:
Bitcoin er decentraliseret, så "deres server" findes ikke.
Men udbydere af bitcoin relaterede services har servere, som kan angribes. Hvis man selv vil handle med bitcoins er det derfor relevant at sætte sig ind i hvordan systemet fungerer, således at man ved om man er afhængig af sikkerheden af en specifik server.


Apropos din kommentar, så er der på Version2 en artikel om årsagen til tyveriet af bitcoins på BIPS.
http://www.version2.dk/artikel/ny-forklaring-om-de...

Her står der at DDOS-angrebet blev brugt som "afledningsmanøvre".
Gravatar #15 - KimH
2. dec. 2013 10:11
Tror først den dør, den dag hvor en eller anden finder et hul i systemet og "snyder" sig til pengene.. skrev:


Mon ikke den person holder det for sig selv, og tjener en masse penge i fred, mens valutaen kører videre.
Gravatar #16 - kasperd
3. dec. 2013 08:50
Unbound (10) skrev:
BitCoins har ingen backers, så hvis alle ønsker at sælge, ja så falder prisen kraftigt og en masse mennesker mister alt de ejer.
Der er næppe nogen som vil placere alt hvad de ejer i bitcoins. Historisk er der til gengæld mange personer som har placeret alt hvad de ejede i et lands officielle valuta, og så er de gået fallit når inflationen er løbet løbsk.

thimon (14) skrev:
Her står der at DDOS-angrebet blev brugt som "afledningsmanøvre".
Det lyder usandsynligt. Et DDoS angreb tiltrækker meget mere opmærksomhed end et indbrud, hvor man blot skaffer sig adgang, men systemet i øvrigt kører videre.

KimH (15) skrev:
Mon ikke den person holder det for sig selv, og tjener en masse penge i fred, mens valutaen kører videre.
Der er sikkerhedsresearchere, der undersøger bitcoin uden selv at have nogen økonomisk interesse i systemet, så det er ikke givet, hvordan det ville falde ud. Desuden kommer det an på hvorvidt man ville kunne udnytte hullet legalt. Nogen personer vil hellere have anerkendelse for deres opdagelse fremfor at udnytte det til noget kriminelt.

Men det kan også sagtens tænkes at nogen vil udnytte et hul, hvis de fandt et. Men det ville være meget svært at udnytte et hul i stort omgang uden at det blev tydeligt for andre, at der var ugler i mosen.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login