mboost-dp1
Flickr - jurvetson
Det må godt nok kræve noget regnekraft :o
Jeg mindes at have læst i Illustreret Videnskab engang, at den klassiske gåde med, hvilken vej den handelsrejsende skulle tage omkring 100 byer for at det ville være hurtigst var så avanceret, at en supercomputer, der startede i år 0 stadig ikke ville være færdig på det tidspunkt (1997 eller sårn vil jeg tro).
Men der er selvfølgelig sket en hel del siden!
Jeg mindes at have læst i Illustreret Videnskab engang, at den klassiske gåde med, hvilken vej den handelsrejsende skulle tage omkring 100 byer for at det ville være hurtigst var så avanceret, at en supercomputer, der startede i år 0 stadig ikke ville være færdig på det tidspunkt (1997 eller sårn vil jeg tro).
Men der er selvfølgelig sket en hel del siden!
#2:
Ja, jeg tror ikke de havde specielt gode supercomputere i år 0. Der må alligevel være sket noget siden.
Ja, jeg tror ikke de havde specielt gode supercomputere i år 0. Der må alligevel være sket noget siden.
#2
Det er "Travelling Salesman problem" du tænker på.
http://en.wikipedia.org/wiki/Traveling_salesman_pr...
Det er "Travelling Salesman problem" du tænker på.
http://en.wikipedia.org/wiki/Traveling_salesman_pr...
Spændende må man sige.
Dog kunne et bivirkning ved afkortning af forbindelserne på en given chip, blive mere eller mindre fremtrædende "støj" transistorerne imellem. Her tænker jeg på, at der nok har været en vis retfærdighed i, at placere transistorer med en afstand imellem. Hvis det ikke skulle være tilfældet, virker det i det mindste besynderligt at der skulle gå så lang tid før nogen fik den idé at afkorte kredsløbet.
En anden, og for producenten sikkert mindre vigtig problemstilling, vil efter al sandsynlighed blive større ophedning internt i chippen, her tænker jeg særligt på den situation, hvor denne nye teknologi skulle blive integreret i en high-end flerkernet processor, der som bekendt allerede har en voldsom varmeproduktion.
På lang sigt er man dog nødt til at addressere det voksende problem mht. varmen i processoren, hvordan det så end skal foregå.
Hvis man så ser bort fra ovennævnte, synes jeg det er en spændende og ganske positiv udvikling. Spørgsmålet er så, om den nævnte forbedring i design på 30% vil give en bare tilnærmelsesvis tilsvarende forbedring i chippens ydelse.
Dog kunne et bivirkning ved afkortning af forbindelserne på en given chip, blive mere eller mindre fremtrædende "støj" transistorerne imellem. Her tænker jeg på, at der nok har været en vis retfærdighed i, at placere transistorer med en afstand imellem. Hvis det ikke skulle være tilfældet, virker det i det mindste besynderligt at der skulle gå så lang tid før nogen fik den idé at afkorte kredsløbet.
En anden, og for producenten sikkert mindre vigtig problemstilling, vil efter al sandsynlighed blive større ophedning internt i chippen, her tænker jeg særligt på den situation, hvor denne nye teknologi skulle blive integreret i en high-end flerkernet processor, der som bekendt allerede har en voldsom varmeproduktion.
På lang sigt er man dog nødt til at addressere det voksende problem mht. varmen i processoren, hvordan det så end skal foregå.
Hvis man så ser bort fra ovennævnte, synes jeg det er en spændende og ganske positiv udvikling. Spørgsmålet er så, om den nævnte forbedring i design på 30% vil give en bare tilnærmelsesvis tilsvarende forbedring i chippens ydelse.
xplode
Faktisk kan alle problemerne du nævner vel afhjælpes af denne metode?
Mængden af støj er afhængig af længden af ledningen (længere ledning => mere støj).
Grunden til at der udvikles meget varme i en IC er også på grund af ledningerne. En ledning har en vis modstand. Jo længere ledning, jo mere strøm skal der bruges. Dvs. med denne teknologi kan man gøre ledningerne kortere og dermed reduceres energibehovet (varmeudviklingen i forhold til overfladen kan godt stige pga. det mindre område) lige som den interne støj også kan reduceres.
Og jeg tror nu nok man har gjort det får, men da det er et NP-complete problem findes der endnu ikke en algoritme til at finde den mest optimale løsning. Tilgengæld findes der en masse suboptimale løsninger der er bedre end ingenting. Det der reelt er nyt er algoritmen, som med al sandsynlighed også kan bruges indenfor logistik, vejplanlægning osv.
Faktisk kan alle problemerne du nævner vel afhjælpes af denne metode?
Mængden af støj er afhængig af længden af ledningen (længere ledning => mere støj).
Grunden til at der udvikles meget varme i en IC er også på grund af ledningerne. En ledning har en vis modstand. Jo længere ledning, jo mere strøm skal der bruges. Dvs. med denne teknologi kan man gøre ledningerne kortere og dermed reduceres energibehovet (varmeudviklingen i forhold til overfladen kan godt stige pga. det mindre område) lige som den interne støj også kan reduceres.
Og jeg tror nu nok man har gjort det får, men da det er et NP-complete problem findes der endnu ikke en algoritme til at finde den mest optimale løsning. Tilgengæld findes der en masse suboptimale løsninger der er bedre end ingenting. Det der reelt er nyt er algoritmen, som med al sandsynlighed også kan bruges indenfor logistik, vejplanlægning osv.
#9
Med hensyn til hvad du siger om ledningers varmeudvikling har du ret i, at de udgør en del af den samlede varmeproduktion men det er i høj grad transistorerne og eventuelt andre komponenter i kredsløbet som skaber varmen, ergo vil en mere kompakt arkitektur, betydende tættere placering af transistorer forårsage en større varmeudvikling. Det kan så diskuteres, hvorvidt de kortere forbindelser, og derved mindre varmeproduktion herfra kan opveje transistorerne - jeg vil holde på et nej.
Med hensyn til hvad du siger om ledningers varmeudvikling har du ret i, at de udgør en del af den samlede varmeproduktion men det er i høj grad transistorerne og eventuelt andre komponenter i kredsløbet som skaber varmen, ergo vil en mere kompakt arkitektur, betydende tættere placering af transistorer forårsage en større varmeudvikling. Det kan så diskuteres, hvorvidt de kortere forbindelser, og derved mindre varmeproduktion herfra kan opveje transistorerne - jeg vil holde på et nej.
#11 Selv busserne og tog traffiken har brugt den metode, og bruger den konstant.
Ontopic, så har intel allerede tænkt på det her, derfor de generelt har været mere stabile end amd. Derfor vil brugerne nok se en større effect på amd end hos intel cpu'er, hvis der overhovedet kommer nogen effect hos intel.
Men ellers, keep up the good work, destro mere vi lærer om technologi, destro hurtigere får vi skynet! :D
Ontopic, så har intel allerede tænkt på det her, derfor de generelt har været mere stabile end amd. Derfor vil brugerne nok se en større effect på amd end hos intel cpu'er, hvis der overhovedet kommer nogen effect hos intel.
Men ellers, keep up the good work, destro mere vi lærer om technologi, destro hurtigere får vi skynet! :D
#10 - xplode
Hvis vi antager at antallet af transistorer er konstant, og de enkelte transistorer beholder sig nuværende design vil det uundgåeligt medfører et samlet lavere energiforbrug, og dermed sænke den samlede varmeudledning. Problemet er altså ikke energimængden, men energikoncetrationen. Sagt på en anden måde: der skal en mindre køler til, men bedre termisk pasta og bedre varmeledningsevne i køleprofilerne.
#11 - Neo1:
Og hver gang til tilføjer én by fordobler du beregningsmængden. Sæt så n til et par millioner enheder og du er ude i noget snavs. Tilgengæld er kvantecomputere relativt attraktive på dette område, da de (ud fra hvad jeg har forstået) kan "afprøve" alle løsninger, på samme måde som man bryder en almindelig krypteringsalgoritme.
#12 - Ganin:
Det er ikke ny teknologi dette her, blot en ny algoritme. At den så har vist sig at være vildt god er jo så bare en god ting, men tro ikke at hverken AMDs eller Intels chipdesignere sidder og tegner alle forbindelser selv og finde den mest optimale vej i hovedet. Det er menneskeligt umuligt.
-----
Dem der gerne vil vide lidt mere om disse problemstillinger kan jo starte med at kigge på det link jeg postede i #9, og så fortsætte med at bevise at P=NP (se evt her inden du smider dit liv væk).
Hvis vi antager at antallet af transistorer er konstant, og de enkelte transistorer beholder sig nuværende design vil det uundgåeligt medfører et samlet lavere energiforbrug, og dermed sænke den samlede varmeudledning. Problemet er altså ikke energimængden, men energikoncetrationen. Sagt på en anden måde: der skal en mindre køler til, men bedre termisk pasta og bedre varmeledningsevne i køleprofilerne.
#11 - Neo1:
Og hver gang til tilføjer én by fordobler du beregningsmængden. Sæt så n til et par millioner enheder og du er ude i noget snavs. Tilgengæld er kvantecomputere relativt attraktive på dette område, da de (ud fra hvad jeg har forstået) kan "afprøve" alle løsninger, på samme måde som man bryder en almindelig krypteringsalgoritme.
#12 - Ganin:
Det er ikke ny teknologi dette her, blot en ny algoritme. At den så har vist sig at være vildt god er jo så bare en god ting, men tro ikke at hverken AMDs eller Intels chipdesignere sidder og tegner alle forbindelser selv og finde den mest optimale vej i hovedet. Det er menneskeligt umuligt.
-----
Dem der gerne vil vide lidt mere om disse problemstillinger kan jo starte med at kigge på det link jeg postede i #9, og så fortsætte med at bevise at P=NP (se evt her inden du smider dit liv væk).
#14:
Jaja, men #2 skrev jo netop med kun 100 byer, og den barriere er altså overskredet for længe siden, kan ikke se hvordan en supercomputer skal kunne være næsten 2000 år om at knække den nød, det tror jeg selv min Celeron D ville kunne gøre bedre...
#12:
Sikke en masse sjove ting du finder på der, hvordan skulle Intel kunne have brugt denne nye teknologi i deres chips, når teknologien ikke engang er opfundet endnu? Må nok giver #13 ret!
Jaja, men #2 skrev jo netop med kun 100 byer, og den barriere er altså overskredet for længe siden, kan ikke se hvordan en supercomputer skal kunne være næsten 2000 år om at knække den nød, det tror jeg selv min Celeron D ville kunne gøre bedre...
#12:
Sikke en masse sjove ting du finder på der, hvordan skulle Intel kunne have brugt denne nye teknologi i deres chips, når teknologien ikke engang er opfundet endnu? Må nok giver #13 ret!
#9:
Der findes altid den trivielle algoritme der tjekker alle løsninger og vælger den optimale løsning. For TSP er det ½(n-1)! der så skal løbes igennem. Lidt pudsigt, hvis man kan nøjes med en rute der højst er dobbelt så "dyr" som den optimale, kan man finde den i polynomiel tid, selvom man ikke kender den bedste løsning.
I øvrigt er det ikke matematisk bevist (endnu) at P og NP (problemer der har polynomielle løsninger og dem som menes ikke har) er forskellige mængder. Så hvis der er nogen der lige har et par sene nattetimer til overs må de godt lige gruble lidt over den.
da det er et NP-complete problem findes der endnu ikke en algoritme til at finde den mest optimale løsningJo der gør. Man siger at der ikke findes en algoritme hvis køretid skalerer polynomielt med problemstørrelsen. Det er dét som NP (non-polynomial) dækker over.
Der findes altid den trivielle algoritme der tjekker alle løsninger og vælger den optimale løsning. For TSP er det ½(n-1)! der så skal løbes igennem. Lidt pudsigt, hvis man kan nøjes med en rute der højst er dobbelt så "dyr" som den optimale, kan man finde den i polynomiel tid, selvom man ikke kender den bedste løsning.
I øvrigt er det ikke matematisk bevist (endnu) at P og NP (problemer der har polynomielle løsninger og dem som menes ikke har) er forskellige mængder. Så hvis der er nogen der lige har et par sene nattetimer til overs må de godt lige gruble lidt over den.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund