mboost-dp1

sxc.hu

Autodesk har ikke retten over brugt software

- Via Ars Technica - , redigeret af johnny_newz , indsendt af sønderby

I Washington, USA er der netop faldet afgørelse i en sag, omhandlende retten til at videresælge brugt software.

Sagen er udsprunget af Timothy Vernor, en internetsælger, der tager rundt til loppemarkeder, garagesalg og lignende, hvor han køber alt fra brugte tegneseriehæfter og samlerobjekter til computerspil og -programmer. Tingene sælger han så igen videre på eBay, men da det kom Autodesk, firmaet bag AutoCAD, for øre, at deres program blev videresolgt i brugte udgaver på nettet, indgav de klager over krænkelse af deres copyright i henhold til Digital Millenium Copyright Act.

På trods af at Vernor hver gang, der kom en klage, svarede igen ved at indgive en mod-klage, hvor han forklarede, at det var legitim software, han solgte, og ikke piratkopier, så valgte eBay efter femte klage at spærre hans konto i en måned.

Vernor kontaktede et advokatselskab, Public Citizen, der specialiserer sig i at kæmpe for bl.a. forbrugerrettigheder. De sendte sagen til statsretten, med det argument, at Vernor er dækket under den såkaldte first-sale doctrine, der fratager copyrightholderen retten over ejerskabet af en lovlig kopi af materialet, så snart det er blevet solgt.

Autodesk mener dog, at de blot har solgt en licens af programmet, og ikke selve programmet, hvorfor first-sale doctrine ikke er gyldigt. Autodesks egne licensbetingelser foreskriver desuden, at videresalg ikke er tilladt. Vernors advokater svarede derfor tilbage med, at alt i handlen peger på, at det er selve produktet, de har solgt, og ikke en licensaftale, og pointerede endvidere, at hvis man går ind på Autodesks hjemmeside, så står der kun “purchase” og “buy now” ved alle produkterne, ikke “license”. På samme måde kan en forhandler af AutoCAD, CDW, også tilbyde, at man både kan købe og licensere produktet.

Dommeren valgte at lade sagen falde til fordel for Vernor, i henhold til en tidligere dom i 1977 omkring salg af brugte videofilm. Hvis sagen bliver anket, havner den i distriktsretten, der tidligere har vist sig positivt stemt over for at dømme til fordel for licenshandel.





Gå til bund
Gravatar #1 - ricehigh
24. maj 2008 21:34
Jeg ville godt nok ikke være tryk ved at købe en brugt AutoCad / 3ds Max / whatever, da man ikke har nogen garanti for at licensen ikke allerede er benyttet, og dermed blot har smidt penge ud af vinduet.
Gravatar #2 - mathiasmadsen
24. maj 2008 22:00
#1 det er jo så heller ikke pointen her, men kan kun være enig :)
Dog synes jeg at dommen er helt retfærdig, da videresalg nærmest altid bør kunne betale sig (såfremt man kan garantere at licensen ikke er i brug)


[OFFTOPIC: hvorfor kan man ikke trykke indend eller rediger i FF?? Super irriterende]
Gravatar #3 - Emil
24. maj 2008 22:04
#2 > Fordi du enten anvender NoScript eller Adblocker Plus. De blokerer begge to for noget javascript på siden, der får kommentarfunktionen til at fucke up.
Gravatar #4 - BetaLyte
24. maj 2008 22:29
Virker egentlig underligt. Er dog ikke lige bekendt med AutoCAD endnu, men næsten alle andre softwaredistrubutører sælger licens (altså retten til at benytte programmen), og ikke selve softwareren?
Men det har Autodesk åbenbart ikke taget højde for.

<sorry="offtopic">
#2
Ja, ligesom #3 sagde, ellers har du forhindret javascript i at kører i dine indstillinger (Tools > Options > Content > "Enable javescript").
Ellers hvis du har en firewall kørene der forhinder det?
Sidder selv med fx (hvilket det hedder og ikke FF. Det er jo ikke to ord, men ét!), og det virker da fint?
</sorry="offtopic">
Gravatar #5 - Emil
24. maj 2008 22:45
#4 > Det har de som sådan også, men som der refereres til i den artikel, nyheden handler om, så "if it looks like a duck and quacks like a duck, chances are it's a duck". Uanset hvad de sælger produktet som, så må man tage udgangspunkt i, hvad der rent faktisk sker, og det jo så også det, dommeren har gjort. Bare at omdøbe "køb" til "licens" for at undgå handelslovgivningen går ikke :)

"AutoCAD customers pay a lump sum at the time of purchase, with no obligation to make further payments or to return the software at the conclusion of the supposed lease."
Gravatar #6 - Kian
25. maj 2008 05:31
Så for at få ting på det rene (for mig): Så er det softwaren ham her Vernor sælger og ikke licensen? for hvis han solgte licensen så ville han få problemer da han nok ikke kan betragtes som en distributer.

Iøvrigt kommer spørgsmålet så om licens og licenskey ind ret hurtigt. Men man kan jo så også sige at hvis Vernor kun sælger software så behøves han vel ikke forholde sig til licenskeyen -
På den anden side kan han umuligt ha solgt softwaren ret dyrt hvis licenskeyen ikke som sådan er en del af handlen. Så er det vel kun en halvtredser eller noget i den stil han kan tillade sig at tage for en skive med 3D MAX?

Har jeg misforstået noget?
Gravatar #7 - kulpå
25. maj 2008 08:26
Det er i virkeligheden den mest banale og grundlæggende del af ophavsretten der her træder i kraft.

Hvis du køber en bog i boghandlen (som er copyrighted) så må du naturligvis også sælge den videre som enhver anden vare.

Software er ikke spor anderledes. Og så er det helt og aldeles ligegyldigt hvad producenten måtte finde på at skrive i sin EULA, for det er nu engang lovgivningen der gælder.

Det bliver så straks mere vanskeligt hvis producenten indbygger mekanismer der forhindrer videre-salg, f.eks. låser softwaren til en bestemt CPU/HD/netkort. Jeg er ikke klar over om det i princippet er ulovligt eller hvad?
Gravatar #8 - mathiass
25. maj 2008 09:37
Software er ikke spor anderledes. Og så er det helt og aldeles ligegyldigt hvad producenten måtte finde på at skrive i sin EULA, for det er nu engang lovgivningen der gælder.
Sådan er det i Danmark! Men i USA har man slet ikke nær sådan nogle forbrugerrettigheder.

Det bliver så straks mere vanskeligt hvis producenten indbygger mekanismer der forhindrer videre-salg, f.eks. låser softwaren til en bestemt CPU/HD/netkort. Jeg er ikke klar over om det i princippet er ulovligt eller hvad?
Nej, det må de gerne gøre og du må ikke bryde det, selvom du har købt softwaren lovligt på anden hånd. Som regel er der dog ikke noget problem med at registrere eksempelvis Windows på den måde, hvis man bruger telefonen...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login