mboost-dp1

Flickr - ktempest
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Kunne man så ikke gøre det samme med billederne fra Hubble teleskopet, og derved gøre dens billeder endnu skarpere?
Eniac:
Ud fra idéen om at et mere perfekt billede har en større skarphed er det "blot" at vurdere hvor skarpt et billede er, og udvælge det mest skarpe billede.
Jeg går ud fra det også kigger efter andre ting, men som sådan er det jo et spørgsmål om at, på baggrund af artefakter i billedet, udvælge det mest rene billede.
Gad vide om man kan finde et sådan system gratis? hmm :-)
Ud fra idéen om at et mere perfekt billede har en større skarphed er det "blot" at vurdere hvor skarpt et billede er, og udvælge det mest skarpe billede.
Jeg går ud fra det også kigger efter andre ting, men som sådan er det jo et spørgsmål om at, på baggrund af artefakter i billedet, udvælge det mest rene billede.
Gad vide om man kan finde et sådan system gratis? hmm :-)
Hmm, hvis man så tager et billede, og i samme milisekund flytter en komet sig, der opstår stjerneskud, eller en satelit bevæger sig. Kan softwaren så ikke komme til at opfatte det som 2 individuelle, og dem med billederne vil så få vist et billede med 1 ekstra planet eller stjerne.
Vil vi så ikke opdage en hel del mere :P?
Vil vi så ikke opdage en hel del mere :P?
#8 Nej.
Hvis du kan se en forandring på noget over et sekundt. Så er det så tæt på dig at et teleskop ikke er nødvendigt.
Briller er dog, åbenbart at fortrække.
Husk på at der er flere lysår i distance ved billederne de tager. Så hvis noget skal bevægge sig bare en 1/10000 af en mm på et billede. Så taler vi altså om hastigheds recorder som er tættere på big bang end lysets hastighed.
Hvis du kan se en forandring på noget over et sekundt. Så er det så tæt på dig at et teleskop ikke er nødvendigt.
Briller er dog, åbenbart at fortrække.
Husk på at der er flere lysår i distance ved billederne de tager. Så hvis noget skal bevægge sig bare en 1/10000 af en mm på et billede. Så taler vi altså om hastigheds recorder som er tættere på big bang end lysets hastighed.
#8 og kan se du snakker om noget lidt andet, men det jeg sagde er som sådan stadig fint nok. Det sker ikke, et sterneskud har store spor efter sig. Og bevæger sig med en stor hastighed. At det vil være tydeligt Og et telescop er fokuseret på en ubegribelig lille del af himlen. For at de først skal ramme hinanden, vil være utroligt. For det andet, Så vil en sattelit havde en hvis størrelses fordel på den afstand så enhver respektabel astrolog vil kunne se det med det samme, og billederne vil derfor blive skrottet.
Det er alt alt for tæt på til at havde en indflydelse.
Det er alt alt for tæt på til at havde en indflydelse.
Hvon' sætter man lige en metrik på skarphed? Jeg kan gå med til at man kan konkludere at et billede er skarpere end et andet, men ligefrem at sætte x2 og x10 på forstår jeg ikke helt.
#14
Her er en simpel metode, hvis du kan lidt Photoshop/Paint Shop Pro/Gimp/eller noget:
Åbn et tilfældigt foto.
Kopier det, så der er to lag.
Slør det øverste en anelse. Lad os sige 5 pixels gaussian blur.
Inverter det øverste.
Sæt blending mode på det øverste til "difference".
Du vil vil nu se lyse pixels hvor der er skarpe detaljer på det oprindelige billede, mørke pixels hvor der ikke rigtigt sker noget.
Du kan så vælge at køre en "treshold" på en eller anden passende værdi, så der kun er sorte og hvide pixels. Tæl antal hvide i forhold til de sorte, så har du et tal på det.
Her er en simpel metode, hvis du kan lidt Photoshop/Paint Shop Pro/Gimp/eller noget:
Åbn et tilfældigt foto.
Kopier det, så der er to lag.
Slør det øverste en anelse. Lad os sige 5 pixels gaussian blur.
Inverter det øverste.
Sæt blending mode på det øverste til "difference".
Du vil vil nu se lyse pixels hvor der er skarpe detaljer på det oprindelige billede, mørke pixels hvor der ikke rigtigt sker noget.
Du kan så vælge at køre en "treshold" på en eller anden passende værdi, så der kun er sorte og hvide pixels. Tæl antal hvide i forhold til de sorte, så har du et tal på det.
#15
Det de gør er lidt mere avanceret end det.
Deres problem er, at de er nødt til at tage billeder med relativ lang lukketid, for at få lys nok. Men jo længere lukketid, jo mere bevægelsesslør giver atmosfæren.
I stedet for at tage fx. 1 billede på 1 minut, tag man fx. 1000 billeder med en sammenlagt lukketid på 2 minutter. Så vælger man de 500 med mindst atmosfærisk forstyrrelse, og samler dem til 1 billede, som så har 1 minuts lys i alt.
Jeg prøver lige med en bil-analogi. ;-)
Du skal tage et billede af et stykke vej. Af en eller anden grund skal du have en halv times lys. (Måske er det midt om natten, og der er ingen kunstig belysning. Og dit kamera er meget lidt lysfølsom...) Problemet er, at en gang i mellem kører der en bil forbi.
Så tager du 120 billeder, som hver indeholder 30 sekunders lys. Det er én time alt.
Når du kommer hjem fjerne du alle de billeder der har fået en bil med, og håber der er 60 tilbage. Dem kombinerer du, og nu har du så en halv times lys uden biler, selv om de måske kører forbi med 5 minutters mellemum.
Jeg syns det lyder så super logisk det her. Man tar en masse billeder og vælger dem som er skarpest ! ?
Kan ikke se hvorfor det her er nyt.
Det de gør er lidt mere avanceret end det.
Deres problem er, at de er nødt til at tage billeder med relativ lang lukketid, for at få lys nok. Men jo længere lukketid, jo mere bevægelsesslør giver atmosfæren.
I stedet for at tage fx. 1 billede på 1 minut, tag man fx. 1000 billeder med en sammenlagt lukketid på 2 minutter. Så vælger man de 500 med mindst atmosfærisk forstyrrelse, og samler dem til 1 billede, som så har 1 minuts lys i alt.
Jeg prøver lige med en bil-analogi. ;-)
Du skal tage et billede af et stykke vej. Af en eller anden grund skal du have en halv times lys. (Måske er det midt om natten, og der er ingen kunstig belysning. Og dit kamera er meget lidt lysfølsom...) Problemet er, at en gang i mellem kører der en bil forbi.
Så tager du 120 billeder, som hver indeholder 30 sekunders lys. Det er én time alt.
Når du kommer hjem fjerne du alle de billeder der har fået en bil med, og håber der er 60 tilbage. Dem kombinerer du, og nu har du så en halv times lys uden biler, selv om de måske kører forbi med 5 minutters mellemum.
#13 Geez. Nyheden er, at de har opnået nogle resultater der er dobbelt så gode som Hubble-teleskopet - og det er i og for sig ikke så ringe endda. At teknologien så er møggammel er en anden sag...
#20
Er det nyt? Så beklager jeg, jeg troede det har været muligt længe. Det er jo trods alt nemmere at lave nye teleskoper med nyere og bedre teknologi, end at erstatte Hubble, som jo er ved at være en gammel svend. De nye teleskoper overgår Hubble på alle andre punkter, end det med atmosfæren. Den overkom man for længe siden med "lucky imaging", som nok er blevet meget lettere med (nyere) computere.
Jeg troede dog kvaliteten kunne konkurrere med Hubble, men det kan da godt være at de tidligere kun har formået at mindske forskellen, uden at overgå.
Er det nyt? Så beklager jeg, jeg troede det har været muligt længe. Det er jo trods alt nemmere at lave nye teleskoper med nyere og bedre teknologi, end at erstatte Hubble, som jo er ved at være en gammel svend. De nye teleskoper overgår Hubble på alle andre punkter, end det med atmosfæren. Den overkom man for længe siden med "lucky imaging", som nok er blevet meget lettere med (nyere) computere.
Jeg troede dog kvaliteten kunne konkurrere med Hubble, men det kan da godt være at de tidligere kun har formået at mindske forskellen, uden at overgå.
http://www.space.gc.ca/asc/eng/satellites/jwst.asp
En lille smule fakta om efterfølgeren til hubble
spejlet bliver bl.a. 2.6 gange størrer en hubbles, hvad det betyder for detaljegraden ved jeg dog intet om
En lille smule fakta om efterfølgeren til hubble
spejlet bliver bl.a. 2.6 gange størrer en hubbles, hvad det betyder for detaljegraden ved jeg dog intet om
Lidt oplysninger om hvad der er nyt:
- Det er de skarpeste stjernebilleder nogensinde taget i det synlige lysspektrum fra Jordens overflade og i rummet. Infrarødt er normalt nemmere, fordi atmosfæriske forstyrrelser er ikke så store i det infrarøde område. Hubble har hidtil været bedst til billeder i det synlige spektrum, men nu er den overgået.
- CCD kameraer til store teleskoper har hidtil ikke være præcise nok til Lucky Imaging, fordi udlæsning af mange billeder efter hinanden hurtigt medfører for meget støj. Det er først nu, at teknologien er blevet god nok til de store teleskoper. Lucky Imaging virker normalt kun på små amatørteleskoper der kræver mindre af CCD'en.
Det kan der læses mere om her: http://www.ast.cam.ac.uk/~optics/Lucky_Web_Site/LI...
- Systemet er kun implementeret på et lille teleskop. De rigtigt store teleskoper, som Keck teleskopet får først systemet implementeret om nogle år, så der er stort potentiale i det.
- Det er de skarpeste stjernebilleder nogensinde taget i det synlige lysspektrum fra Jordens overflade og i rummet. Infrarødt er normalt nemmere, fordi atmosfæriske forstyrrelser er ikke så store i det infrarøde område. Hubble har hidtil været bedst til billeder i det synlige spektrum, men nu er den overgået.
- CCD kameraer til store teleskoper har hidtil ikke være præcise nok til Lucky Imaging, fordi udlæsning af mange billeder efter hinanden hurtigt medfører for meget støj. Det er først nu, at teknologien er blevet god nok til de store teleskoper. Lucky Imaging virker normalt kun på små amatørteleskoper der kræver mindre af CCD'en.
Det kan der læses mere om her: http://www.ast.cam.ac.uk/~optics/Lucky_Web_Site/LI...
- Systemet er kun implementeret på et lille teleskop. De rigtigt store teleskoper, som Keck teleskopet får først systemet implementeret om nogle år, så der er stort potentiale i det.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.