mboost-dp1
ESA
"Chandrasek-grænsen er på 1,38 solmasser, så med dens nuværende masse på 1,3 solmasser, er den meget tæt på at kollapse og eksplodere som en type 1a supernova.
De manglende 0,08 solmasser svarer dog til 1,5milliarder trilliarder tons (1,5912 x 10^29kg eller 159.120.000.000.000.000.000.000.000tons!)"
De manglende 0,08 solmasser svarer dog til 1,5milliarder trilliarder tons (1,5912 x 10^29kg eller 159.120.000.000.000.000.000.000.000tons!)"
Hver gang der kommer en lign. historie så slutter den altid med 'men der går nok nogle millioner år før det sker'. Jeg er så træt af at der aldrig sker noget 'nu'.
Og så lige et okay fair spørgsmål... en sådan eksplosion - hvor lang tid er den om at nå fra start til slut?... altså - eksploderer den i flere dage, eller år eller hvordan?
Og så lige et okay fair spørgsmål... en sådan eksplosion - hvor lang tid er den om at nå fra start til slut?... altså - eksploderer den i flere dage, eller år eller hvordan?
Kian (3) skrev:Hver gang der kommer en lign. historie så slutter den altid med 'men der går nok nogle millioner år før det sker'. Jeg er så træt af at der aldrig sker noget 'nu'.
Fordi 'nu' for dig er så uendeligt lille et tidsrum i det perspektiv. Det svarer lidt til at en døgnflue ærgrer sig over at den aldrig fik oplevet snevejr, fordi den levede en sommerdag i juni.
mech0z (1) skrev:Sjovt at tænkte på at det nok allerede er sket, men at vores billede af stjernen bare er flere millioner lysår gammelt
Nu er stjernen "kun" ca. 2800 lysår fra jorden så det lys man kan se nu er ikke flere milioner år gammelt
#7 Men et lysår er stadig et jord-år - hence the name.
Så begge måleenheder måler tid, men kun den ene måler afstand.
Så begge måleenheder måler tid, men kun den ene måler afstand.
Kian (3) skrev:en sådan eksplosion - hvor lang tid er den om at nå fra start til slut?... altså - eksploderer den i flere dage, eller år eller hvordan?
Det kommer meget an på hvordan du definerer start og slut :-) Men selve eksplosionen er svjv et spørgsmål om minutter. Men resterne af explosionen vil spredes i de følgende årtusinder som en "planetarisk tåge". Google efter billeder af Krabbetågen, f.eks.
Space Hopper (8) skrev:#7 Men et lysår er stadig et jord-år - hence the name.
Så begge måleenheder måler tid, men kun den ene måler afstand.
Forkert, et lys år er den afstand lys rejser på et år, i vakuum. Det er kun en afstand.
#8
Er du bare ironisk eller kender du intet til begrebet lysår?
Bare fordi der i navnet indgår "år" betyder det ikke at det er tiden der menes.
For at gøre det enkelt for dig:
1 lysår = 9.460.730.472.580.800 meter.
Så istedet for at skrive dette lange tal gange 1 million, så siger vi 1 million lysår istedet for. Slå eventuelt lysår (eller light year) i google hvis du er i tvivl.
dvs. 1 mio. lysår =
9.460.730.472.580.800.000.000 meter
dvs. 9,4 Trilliard meter
Er du bare ironisk eller kender du intet til begrebet lysår?
Bare fordi der i navnet indgår "år" betyder det ikke at det er tiden der menes.
For at gøre det enkelt for dig:
1 lysår = 9.460.730.472.580.800 meter.
Så istedet for at skrive dette lange tal gange 1 million, så siger vi 1 million lysår istedet for. Slå eventuelt lysår (eller light year) i google hvis du er i tvivl.
dvs. 1 mio. lysår =
9.460.730.472.580.800.000.000 meter
dvs. 9,4 Trilliard meter
Remmerboy (13) skrev:er røntgen billeder ikke i sort/hvide lignende billeder?
Næh! Røtgen har blot en anden bølgelængde på den elektromagnetiske skala end synligt lys. Sort er "ingen lys" og hvid er alle faver blandet sammen.
Mennesket kan desværre ikke se andre bølgelængder end 380 nm til ca. 740 nm (rød til violet), så derfor bliver vi nød til at få dannet et billede i dette spektrum. De fleste billeder fra rummet er alle i falske farver, hvor hver farve repræsenterer noget specifikt - så det er helt op til forskerne at farvelægge deres billeder ud fra hvad de ønsker at se. Det kan f.eks. være at den røde farve betyder varme områder, gastætheden, gastypen (brint eller ilt) eller noget helt 5. Det kommer helt an på hvad de vil undersøge.
Lige et spørgsmål. Hvis en stjerne der kun er 2800 lysår væk går supernova, er det så ikke noget med total nedbrydning af DNA her på jorden? DNA kan ikke så godt lide røngten stråling.
På baggrund af dette skal vi nok forvente at HD 49798 bliver til en neutron stjerne ligesom alle de andre stjerne her i nabolaget der heller ikke blev til supernovaer. Vi er her jo og er dermed beviset på det.
Hvis det hele skulle ramle kan vi jo trygt stole på at pladebranchen vil sørge få et få den lukket ned ligesom alle de andre novaer.
På baggrund af dette skal vi nok forvente at HD 49798 bliver til en neutron stjerne ligesom alle de andre stjerne her i nabolaget der heller ikke blev til supernovaer. Vi er her jo og er dermed beviset på det.
Hvis det hele skulle ramle kan vi jo trygt stole på at pladebranchen vil sørge få et få den lukket ned ligesom alle de andre novaer.
Rotationshastigheden er målt til blot 13 sekunder
Den sætning giver jo ingen mening. Enten er det en fuld omgang der tager 13 sekunder eller ogswå er det 13 et-eller-andet pr. sekund/minut/time/døgn/whatever. Hastigheder måles jo pr definition som længde pr. tidsenhed og derfor er der ikke megen mening i en hastighed på 13 sekunder.
Så mon ikke bare der burde stå
Rotationshastigheden er målt til 13 sekunder pr revolution?
#14
Jeg fandt det meget morsomt, at du skriver, at vi _desværre_ ikke kan se andre bølgelængder end dem du nævner. Jeg har nemlig tit haft den tanke, at der må være en hel masse 'nye' farver, som ingen nogensinde har set før, der ikke bare er en kombination af dem vi har i forvejen, i de andre bølgelængder. Og derfor synes jeg på en måde også at det er en skam, for det kunne da virkelig være en syret oplevelse at se en HELT ny farve, som ingen nogensinde har set! :D
Jeg fandt det meget morsomt, at du skriver, at vi _desværre_ ikke kan se andre bølgelængder end dem du nævner. Jeg har nemlig tit haft den tanke, at der må være en hel masse 'nye' farver, som ingen nogensinde har set før, der ikke bare er en kombination af dem vi har i forvejen, i de andre bølgelængder. Og derfor synes jeg på en måde også at det er en skam, for det kunne da virkelig være en syret oplevelse at se en HELT ny farve, som ingen nogensinde har set! :D
Xenocrates (16) skrev:Den sætning giver jo ingen mening. Enten er det en fuld omgang der tager 13 sekunder eller ogswå er det 13 et-eller-andet pr. sekund/minut/time/døgn/whatever. Hastigheder måles jo pr definition som længde pr. tidsenhed og derfor er der ikke megen mening i en hastighed på 13 sekunder.
Så mon ikke bare der burde ståRotationshastigheden er målt til 13 sekunder pr revolution?
I astronomi-sprog er det almindeligt at tale om en rotationshastighed på 13 sek. Det er underforstået at det er pr. omgang. Så jo, man bør nævne, at det er pr. omgang, men det er ikke "gængs" astronomi-slang og nævne "pr omgang" hver gang man taler om rotationshastigheder.
Apfe (18) skrev:#14
Jeg fandt det meget morsomt, at du skriver, at vi _desværre_ ikke kan se andre bølgelængder end dem du nævner. Jeg har nemlig tit haft den tanke, at der må være en hel masse 'nye' farver, som ingen nogensinde har set før, der ikke bare er en kombination af dem vi har i forvejen, i de andre bølgelængder. Og derfor synes jeg på en måde også at det er en skam, for det kunne da virkelig være en syret oplevelse at se en HELT ny farve, som ingen nogensinde har set! :D
Desværre er der en lille "fejl" i dit ønske :-) Lyset du ser og det du _desværre_ ikke kan se, har forskellige bølgelængder. I dit øje forekommer en kemisk reaktion, når lyset rammer det og det sender en impuls til hjernen. Din hjerne fortolker impulsen og "maler" den som en farve i din bevisthed. Farven er altså dit sinds fortolkning, en arbitrær fortolkning. Kunne vi se flere bølgelængder er det ganske svært at vide, hvordan hjernen ville vise dig det. Måske ville spektret fra dyb rød til dyb blå bare være udvidet, så radiobølgerne ville være røde og gammastrålerne blå :-)
Thorun (20) skrev:
I astronomi-sprog er det almindeligt at tale om en rotationshastighed på 13 sek. Det er underforstået at det er pr. omgang. Så jo, man bør nævne, at det er pr. omgang, men det er ikke "gængs" astronomi-slang og nævne "pr omgang" hver gang man taler om rotationshastigheder.
Bare lige mine two cents:
Rotational speed gives (i hvert fald i fysikken) har enheden sek^(-1) (altså "per tidsenhed") og angiver derfor antallet af omdrejninger per tidsenhed, mens den tangentielle fart gives som km/t el. lign.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund