mboost-dp1

Marvell Semiconductor

ARM-baseret serverchip på vej

- Via InfoWorld -

Marvell Semiconductor har lanceret Armada XP, der er en systemplatform til servere baseret på ARM-teknologi.

Det er den første serverchip baseret på ARM’s design. ARM har ønsket at gå ind på servermarkedet siden 2008. I dag bruges ARM-chips i de fleste smartphones.

Armada XP har fire kerner, der kan køre med op til 1,6 GHz klokfrekvens. Der er to MB L2 cache. Man kan bruge 64 bit DDR3-RAM med ECC ved 800 MHz klokfrekvens.

Systemet er et integreret System-on-a-Chip (SoC) med PCI-e, USB, Gigabit Ethernet og SATA indbygget.

Da ARM ikke er x86-kompatibel, kan man ikke bygge gængse Windows-servere med Armada XP. Ifølge WindowsForDevices.com er det sandsynligt, at den vil understøtte Windows Mobile, Windows CE, Linux og Android. Webstedet mener dog kun, at Linux er relevant i serversammenhæng.

Marvell fremhæver systemets lave strømforbrug og kompakte størrelse. Firmaet mener, at Armada XP er egnet til cloud-udbydere, der skal have mange servere på begrænset plads.

Endnu har ingen producenter lanceret servere baseret på Armada XP. Den er ikke i fuld produktion endnu, men kunder kan få mindre kvanta til test og udvikling.





Gå til bund
Gravatar #1 - heth
9. nov. 2010 16:13
Sejt, nu rykker grønne servere
Gravatar #2 - Zeales
9. nov. 2010 17:24
Jeg er lidt splittet. På den ene side kan jeg godt se at det er godt for udviklingen, men på den anden side har jeg lidt svært ved at se hvad den kan bruges til, da den virker sådan umiddelbart svag.
Gravatar #3 - thethufir
9. nov. 2010 17:38
#2 Ofte er der slet ikke brug for meget cpukraft i en server, det kommer helt og holdent an på hvad den laver, desuden ved jeg at en af de største poster på et budget for et hostingselskab er strøm :) Derfor er denne CPU enormt interessant!
Gravatar #4 - grok
9. nov. 2010 17:39
Cool. De er masser af servere som ikke egner sig til at blive virtualisrt, men ikke kræver flerer resourser end den her processor kan levere. Små firewalls, stealth logsrvre mm.
Gravatar #5 - mgX
9. nov. 2010 17:51
Man skal ikke se den lave clockfrekvens som et stort problem, da ARM som sagt ikke bruger det håbløst forældede x86 instruktionssæt. x86 er ikke skide optimalt længere, da man mister en røvspand ydelse ved at understøtte forældede instruktioner.

#0 Og så skal det lige siges, at Windows Embedded (Win CE) understøtter ARM.
Gravatar #6 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
9. nov. 2010 18:25
Som #5 skriver, så understøtter WinCE ARM ...

Og ret mig hvis jeg tager fejl, men både min gamle XPERIA X1 og min HTC HD2 har en ARM-processor ... Så i teorien kan man jo installere Windows Mobile =P
Gravatar #7 - Fafler
9. nov. 2010 18:32
AES i hardware, ligesom i5 havde været rigtig godt. Faktisk det eneste der mangler for at min hjemmeserver kan trækkes af sådan et miniITX med masser af SATA porte.
Gravatar #8 - zcuba
9. nov. 2010 20:58
Glem nu ikke at ARM er en Advanced RISC maskine..

Det betyder blandt andet at operationer som på x86 tager flere cycler at gennemføre kan udføres på 1 cycle på en ARM maskine..

f.eks. er den ondsindet god til at lave vektor operationer...

Så hvis vi snakker f.eks. billedbehandling har den gode muligheder - såfremt ifald at den bruges rigtigt....
Gravatar #9 - Remmerboy
9. nov. 2010 21:01
hvor meget flops/mips har sådan et setup?
så kan man direkte sammenligne strømforbrug kontra ydelse med andre cpu'er/server-setups.
når man skal have en produktionsserver, så tæller flops/mips temmelig mere end strømforbruget
Gravatar #10 - Terroch
9. nov. 2010 22:22
Øhh #8 tror du er lidt forkert på den, RISC (Reduced Instruction Set Computing) giver simplerer hardware (færre transistorer, mindre energi/varme), men de simplere instuktioner gør at den bruger flere cycles på de mere complexe ops, men til gengæld kan den udføre den enkelte cycle hurtigere pr. energi enhed. Ret mig endelig hvis jeg husker forkert.
Gravatar #11 - Torben B. Sørensen
10. nov. 2010 08:35
#5 tak for oplysningen om Windows CE. Jeg har rettet artiklen og tilføjet et link til en artikel på WindowsForDevices med flere gode detaljer om chippen.
Gravatar #12 - rma
10. nov. 2010 12:04
Der sidder jo i forvejen ARM CPU'er i mange NAS bokse, så det vil jo med sikkerhed være et skridt i den rigtige retning, hvis opgaven passer til CPU'en så kan det kun være en kæmpe gevinst for alle, især hvis man tænker i de termiske aspekter med varme.
Gravatar #13 - Snuden
10. nov. 2010 19:22
Må indrømme at jeg er enig med artiklen i at det kun er linux/unix der er egnet i serversammenhæng på den platform. Windows Mobile/CE er beregnet til telefoner, settop boxe og andre enheder med begrænsede ressourcer. De kan sikkert anvendes som servere, men det er som at bruge en skruetrækker til at banke søm i, det er ikke det rigtige værktøj til jobbet.

Med linux/unix får man et fuldt server OS med alle de funktioner som også findes i x86-udgaverne.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login