mboost-dp1

newz Media ApS

AppHarbor får tilbudt 800.000 kroner

- Via TechCrunch - , redigeret af Net_Srak

Som et lyn fra en klar himmel kan det danske startup-firma AppHarbor nu sikre sig lidt over 800.000 kroner i finansiering, efter angel-investoren Yuti Milner har valgt at kaste penge efter alle projekter, der p.t. er tilknyttet Y Combinater-programmet.

Milner ejer investorfirmaet DST, der tidligere har investeret i nu kendte virksomheder som Zynga, Facebook og Groupon. Denne gang er det dog ved siden af firmaet, og sammen med en anden investor, Ron Conway, at der bliver investeret i de nystartede virksomheder.

I alt er der omkring 40 virksomheder under Y Combinators vinger, der alle har fået et tilsagn om $150.000 dollars fra investorerne. Det er op til den enkelte virksomhed, om de vil tage imod pengene.

Med tilbuddet fra investorerne op til tidobles den økonomiske indsprøjtning fra Y Combinator, der typisk er på mellem $15.000 – $20.000. De mange penge er et projekt for sig selv fra de to herrer, og begge påpeger, at de gennem deres respektive virksomheder står klar til at investere yderligere i Y Combinator-iværksættere.

Læs også: Dansk startup tager kampen op mod Azure og Interview med AppHarbor





Gå til bund
Gravatar #1 - Erroneus
31. jan. 2011 08:46
Interessant. Så husk når i skal cracke naboens trådløse netværk og skal bruge en cloud service til udregningerne, at bruge AppHarbor, for at støtte de "lokale" firmaer :>
Gravatar #2 - bjerh
31. jan. 2011 12:23
Hvormange procent i firmaet, mon de så vil have? :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login