mboost-dp1

unknown
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Og nej, det kan ikke køre på PPC macs. Det kræver PPC motherboards lavet af små fabrikanter. Der er lidt krise på dét område lige nu, hvilket er en lang, snørklet, indviklet og udmattende historie. Kort og godt skulle der være hardware på vej i 2007.
#3:
Jeg tror vi er efterhånden ovre i "fordi man kan". En påmindelse om at der stadig findes OS'er der kører rasende hurtigt på beskedent hardware. Det er ikke sikkert man kan lave en forretning ud af det, men på den anden side synes jeg det er synd at lukke ned for projektet.
#3:
Kan det overhovedet betale sig, at udvikle til Amiga'en længere?
Jeg tror vi er efterhånden ovre i "fordi man kan". En påmindelse om at der stadig findes OS'er der kører rasende hurtigt på beskedent hardware. Det er ikke sikkert man kan lave en forretning ud af det, men på den anden side synes jeg det er synd at lukke ned for projektet.
Det som gør dette interessant er det faktum at det er udviklet med portabilitet for øje, dvs. det ifølge udviklerne skulle være let at få til at fungere på en anden platform (såfremt nogen vil hælde penge i et konverterings-projekt).
Samtidig fylder hele OS'et inkl. standard-apps så lidt (kernen er omkring 68 mb) at det begynder at blive interessant som OS for PDA'er, Mobiltelefoner og lignende mobile enheder.
Hvem kunne ikke tænke sig et mobiltelefon med AOS4's funktionalitet og som fløj derudaf
Samtidig fylder hele OS'et inkl. standard-apps så lidt (kernen er omkring 68 mb) at det begynder at blive interessant som OS for PDA'er, Mobiltelefoner og lignende mobile enheder.
Hvem kunne ikke tænke sig et mobiltelefon med AOS4's funktionalitet og som fløj derudaf
Hvis du mener 68MB, og ikke 68mb, så er det fandme en stor kerne.
Det er alle filerne i en grundinstallation der er tale om. Plus du kan fjerne de dele du ikke vil bruge. Har du ikke bruge for TCP/IP stack'en, jamen så ud med den. :-)
Selve kernen er iøvrigt på 601624 bytes.
[url=#10]#10[/url] TullejR
Hvis du mener 68MB, og ikke 68mb, så er det fandme en stor kerne.Og 68 millibits er for lidt til at være realistisk. På den sidste AmigaOS version jeg brugte var der ikke nogen klar afgrænsning mellem, hvad der var kerne, og hvad der var libraries. Har det ændret sig siden?
I hvor sejt.... har fulgt scenen siden 88 og er glad for at der sker noget med min elskede lille veninde, selvom hun ikke helt ser ud som hun gjorde dengang hun var en lille ferm 68000 cpu i A500 påklædning. Men rigtig dejlig og frodig blev hun først da hun smed lidt af vægten, fik lidt større overdel i form af en 68030 og iklædte sig den lidt udfordrende A1200 påklædning... yumz...Selv min 64'er måtte savle over hende.
Men alt har en ende og som den mand jeg er, valgte jeg at skifte hende ud med en klodset transvestit, en 80386 som mildest talt så herrens ud og fyldte godt på skrivebordet. Og min veninde, tjaa.... hun røg i kælderen og har ligget der siden sammen med den yngre udgave og 64'eren
Godt nytår
Men alt har en ende og som den mand jeg er, valgte jeg at skifte hende ud med en klodset transvestit, en 80386 som mildest talt så herrens ud og fyldte godt på skrivebordet. Og min veninde, tjaa.... hun røg i kælderen og har ligget der siden sammen med den yngre udgave og 64'eren
Godt nytår
Amiga Rules!!!! og hvad angår "virus/exploit/lign" hvorfor så gå op idet, det er selve nydelsen ved at arbejde med Amiga'en der er det vigtigste.
AMIGA FOREVER!!!!!
AMIGA FOREVER!!!!!
Det mest revolutionerende skulle være måden hvorpå hukommelsesallokeringen foretages, idet der introduceres "object cache", der skulle reducere hukommelsesfragmentering betragteligt, sammenlignet med tidligere AmigaOS.Det er måske lidt overdrevet at kalde det for revolutionerende, når nu SunOS har haft det i over ti år. Linux har også gjort brug af metoden siden slutningen af 90'erne.
Metoden har størst betydning på systemer, hvor det nederste lag af tekniske årsager skal allocere hukommelse i enheder af typisk 4KB. Tidligere versioner af AmigaOS (den sidste jeg brugte var 3.1) havde ingen paging og kunne derfor allocerer i meget mindre enheder.
Dengang var enhederne på otte bytes. Og bortset fra, at man skulle runde op til otte bytes enheder, var der ikke noget overhead. (Et C runtime var typisk nødt til at introducere et lille overhead for at huske på størrelsen af hver enkelt allocering).
jeg har ikke forstået en rygende fis af noget af det i lige har skrevet... andet end der er mange der godt kan lide amiga som synes at være en meget gammel elektronisk ting...
har det noget at gøre med at jeg 'først' blev født i 88????
eller er jeg bare gået glip af noget?..!??!?
har det noget at gøre med at jeg 'først' blev født i 88????
eller er jeg bare gået glip af noget?..!??!?
har det noget at gøre med at jeg 'først' blev født i 88????
Det er meget muligt... Amigaen blev introduceret i 1985 og blev gradvist faset ud efter 1994, så det er ikke sikkert du husker den.
For os der husker den, var det alletiders computer der grundlagde multimedia som vi kender det idag. Den var bygget helt anderledes end PC'en, med meget elegant designet hardware og et 32-bit multitasking operativ system, alt sammen skabt til at køre sammen.
Den var designet med sjæl og hjerte.
Da den kom frem, kostede lignende maskineri 10 gange så meget. Ganske uhørt for sin tid og der gik mange år inden konkurrenterne nåede op på siden af den. På nogle enkelte punkter har de stadig ikke nået den.
Man kan spekulere over hvordan tingene var gået, hvis Amigaen aldrig var blevet opfundet.
eller er jeg bare gået glip af noget?..!??!?
Ja. :-/
Hvad angår programmer skrevet direkte til OS4, kan man se på OS4 Depot. Derudover kan man se på gode gamle Aminet hvor der også bliver lagt programmer til OS 3.x op, som OS4 kan køre i de fleste tilfælde.
Der findes nogle programmer derudover, som f.eks. Audio Evolution, der er kommercielle.
Der findes nogle programmer derudover, som f.eks. Audio Evolution, der er kommercielle.
[url=#25]#25[/url] -N-
Vi er nogle, der er gamle nok, til at kunne huske dengang, hvor hukommelsesfragmentering var et stort problem. Når et system havde kørt et stykke tid, og man havde mange allokeringer, og nogle af dem blev frigivet igen, ville man få den frie hukommelse fragmenteret.
Så kunne man havne i en situation, hvor man havde nok fri hukommelse, men man alligevel ikke kunne starte et program op, fordi der ikke var nok sammenhængende fri hukommelse. Det havde ingen indflydelse på hastigheden, men betød, at man fik out of memory, selvom der var masser af fri hukommelse. I mange tilfælde var en genstart af computeren den eneste løsning. Jeg har tit måttet genstarte en Amiga pga. hukommelsesfragmentering. Selvfølgelig lærte man med tiden at starte programmer i den rigtige rækkefølge, og nogle gange lod man programmet køre selvom der ville gå noget tid før man fik brug for det igen. Alligevel var man nødt til at genstarte en gang imellem, man var faktisk vænnet til at det var helt normalt.
Paging kunne til dels løse dette problem. Det er ikke den fordel ved paging, som der er blevet fokuseret mest på. Man hører mere om ting som sikkerhedsaspektet i at adskille hukommelse tilhørende forskellige processer, og muligheder som virtuel hukommelse, memory mapping af filer og I/O enheder. Men faktisk er det ret væsentligt, at det begrænser skaderne ved fragmentering.
Man kan ikke mere allokere fra systemet i så små enheder (AmigaOS i alle de versioner jeg har brugt arbejde med otte bytes enheder, DOS arbejdede med 16 bytes enheder). Nu allokerer man en side (typisk 4KB) ad gangen. Til gengæld er det ligegyldigt, om man kan få sammenhængende sider. Page tabellen sørger for, at de sider du allokerer ser sammenhængende ud for processen.
Den enkelte proces kan stadigvæk få fragmenteret sit addresserum. Men for det første vil det være nok at genstarte den enkelte proces, hvis det skulle ske. Og for det andet er risikoen for uheldige mønstre af allokeringer og frigivning ikke så stor indenfor en enkelt proces som på et system hvor samspillet mellem forskellige processer også er en faktor. Desuden er det virtuelle adresserum så stort, at det er de færreste processer, som er i stand til at fylde det ud. (Et system kan nemt have nogle hundrede processer hvoraf kun 1-2% er i nærheden af grænsen).
En kerne bør så vidt muligt undgå at bruge datastrukturer, der kræver flere sammenhængende sider. I Linux har man gjort en ihærdig indsats for at slippe af med de to-siders allokeringer, der skulle bruges til task struct og stak. Kan man opnå, at man aldrig allokerer flere sammenhængende sider, så er hukommelsesfragmenteringsproblemet næsten løst.
Der er stadig et problem med allokeringer på mindre end en side. Man kan allokere en hel side hver eneste gang, man har brug for nogle få bytes, men man ville spilde meget RAM på den måde. I Linux løser kernen problemet ved brug af slabs. Hver side indeles i et antal enheder af samme størrelse (og i mange tilfælde enheder anvendt til samme formål). Har man en struktur på 192 bytes kan man få plads til 20 af slagsen på en 4KB side. Og da man altid bruger denne side til allokeringer af samme størrelse vil man ikke have fragmenteringsproblemer på den side.
I user space er det overladt til libraries at håndtere allokeringer på under en side. Man kunne gøre brug af slabs, men jeg tror ikke glibc gør det.
I øvrigt er det ikke længere sandt, at alt hukommelse kan tilgås lige hurtigt. Når man tilgår ting der ligger tæt sammen er der større chance for at det allerede ligger i cache. Og selv hvis det ikke ligger i cache er der god chance for at det i det mindste ligger i RAM og ikke først skal swappes ind fra disk.
Der er muligvis nogle af de ting jeg har forklaret, der er specifikke for de systemer, jeg kender bedst. Men det meste er generelt nok til at dække forskellige systemer.
[url=#28]#28[/url] err0r
Fragmenteret ram... Jeg lidt at responstiden for samtilige celler i en ramkreds var den samme, forstået på den måde at der ikke er en track-to-track effektPrøv lige at tale lidt tydligere, det er ikke til at forstå, når du mumler på den måde.
Vi er nogle, der er gamle nok, til at kunne huske dengang, hvor hukommelsesfragmentering var et stort problem. Når et system havde kørt et stykke tid, og man havde mange allokeringer, og nogle af dem blev frigivet igen, ville man få den frie hukommelse fragmenteret.
Så kunne man havne i en situation, hvor man havde nok fri hukommelse, men man alligevel ikke kunne starte et program op, fordi der ikke var nok sammenhængende fri hukommelse. Det havde ingen indflydelse på hastigheden, men betød, at man fik out of memory, selvom der var masser af fri hukommelse. I mange tilfælde var en genstart af computeren den eneste løsning. Jeg har tit måttet genstarte en Amiga pga. hukommelsesfragmentering. Selvfølgelig lærte man med tiden at starte programmer i den rigtige rækkefølge, og nogle gange lod man programmet køre selvom der ville gå noget tid før man fik brug for det igen. Alligevel var man nødt til at genstarte en gang imellem, man var faktisk vænnet til at det var helt normalt.
Paging kunne til dels løse dette problem. Det er ikke den fordel ved paging, som der er blevet fokuseret mest på. Man hører mere om ting som sikkerhedsaspektet i at adskille hukommelse tilhørende forskellige processer, og muligheder som virtuel hukommelse, memory mapping af filer og I/O enheder. Men faktisk er det ret væsentligt, at det begrænser skaderne ved fragmentering.
Man kan ikke mere allokere fra systemet i så små enheder (AmigaOS i alle de versioner jeg har brugt arbejde med otte bytes enheder, DOS arbejdede med 16 bytes enheder). Nu allokerer man en side (typisk 4KB) ad gangen. Til gengæld er det ligegyldigt, om man kan få sammenhængende sider. Page tabellen sørger for, at de sider du allokerer ser sammenhængende ud for processen.
Den enkelte proces kan stadigvæk få fragmenteret sit addresserum. Men for det første vil det være nok at genstarte den enkelte proces, hvis det skulle ske. Og for det andet er risikoen for uheldige mønstre af allokeringer og frigivning ikke så stor indenfor en enkelt proces som på et system hvor samspillet mellem forskellige processer også er en faktor. Desuden er det virtuelle adresserum så stort, at det er de færreste processer, som er i stand til at fylde det ud. (Et system kan nemt have nogle hundrede processer hvoraf kun 1-2% er i nærheden af grænsen).
En kerne bør så vidt muligt undgå at bruge datastrukturer, der kræver flere sammenhængende sider. I Linux har man gjort en ihærdig indsats for at slippe af med de to-siders allokeringer, der skulle bruges til task struct og stak. Kan man opnå, at man aldrig allokerer flere sammenhængende sider, så er hukommelsesfragmenteringsproblemet næsten løst.
Der er stadig et problem med allokeringer på mindre end en side. Man kan allokere en hel side hver eneste gang, man har brug for nogle få bytes, men man ville spilde meget RAM på den måde. I Linux løser kernen problemet ved brug af slabs. Hver side indeles i et antal enheder af samme størrelse (og i mange tilfælde enheder anvendt til samme formål). Har man en struktur på 192 bytes kan man få plads til 20 af slagsen på en 4KB side. Og da man altid bruger denne side til allokeringer af samme størrelse vil man ikke have fragmenteringsproblemer på den side.
I user space er det overladt til libraries at håndtere allokeringer på under en side. Man kunne gøre brug af slabs, men jeg tror ikke glibc gør det.
I øvrigt er det ikke længere sandt, at alt hukommelse kan tilgås lige hurtigt. Når man tilgår ting der ligger tæt sammen er der større chance for at det allerede ligger i cache. Og selv hvis det ikke ligger i cache er der god chance for at det i det mindste ligger i RAM og ikke først skal swappes ind fra disk.
Der er muligvis nogle af de ting jeg har forklaret, der er specifikke for de systemer, jeg kender bedst. Men det meste er generelt nok til at dække forskellige systemer.
[url=#28]#28[/url] err0r
Jeg har også en hemmelig kanon, vil du se?NEJ TAK!
Så mangler vi bare at Hyperion køber skidtet, porterer det til x86 så vi kan køre Windows og OS4.x på vores PCere ;-)
#32
Tvivler lidt paa at Amiga Inc. er interesserede i at saelge til Hyperion ;)
Specielt hvis de oensker at konkurrere med MorphOS :P
Men som de tidligere har udtalt, saa vil de hjertens gerne portere det til enhver oensket platform, hvis de kan faa oekonomisk stoette til det ;)
Tvivler lidt paa at Amiga Inc. er interesserede i at saelge til Hyperion ;)
Specielt hvis de oensker at konkurrere med MorphOS :P
Men som de tidligere har udtalt, saa vil de hjertens gerne portere det til enhver oensket platform, hvis de kan faa oekonomisk stoette til det ;)
#32
Indtil du kan få lov at lege med the real thing, kan du lege lidt med AROS:
http://aros.sourceforge.net/
Indtil du kan få lov at lege med the real thing, kan du lege lidt med AROS:
http://aros.sourceforge.net/
Jeg kunne bare godt tænke mig at se AmigaOS i hænderne på nogle andre end det nuværende Amiga Inc. Jeg synes de misbruger Amiga navnet og føler ikke rigtigt at man kommer nogle vegne.
Jeg tror ikke på en disse fra Amiga Inc, side af mere.
Jeg tror ikke på en disse fra Amiga Inc, side af mere.
#35
For Gateway2000 og Escom var jo meget bedre ejere?.
Amiga teknologierne er ejet af gamle Amiga folk, som elsker den teknologi af et godt hjerte. Og det er det eneste, de har på hylderne. Så hvis de ikke lykkedes, så er det game over for dem. Der er meget mere grund til at tro på dem, end der nogensinde har været til nogen af ejerne tidligere.
At der ikke sker mere kunne jo tænkes, at markedet jo ikke just er lige så åbent, for ting som Amigaen længere. Amigaen EJEDE jo markedet den gang, nu må de kæmpe sig til en lille bid.
Jeg kunne bare godt tænke mig at se AmigaOS i hænderne på nogle andre end det nuværende Amiga Inc. Jeg synes de misbruger Amiga navnet og føler ikke rigtigt at man kommer nogle vegne.
Jeg tror ikke på en disse fra Amiga Inc, side af mere.
For Gateway2000 og Escom var jo meget bedre ejere?.
Amiga teknologierne er ejet af gamle Amiga folk, som elsker den teknologi af et godt hjerte. Og det er det eneste, de har på hylderne. Så hvis de ikke lykkedes, så er det game over for dem. Der er meget mere grund til at tro på dem, end der nogensinde har været til nogen af ejerne tidligere.
At der ikke sker mere kunne jo tænkes, at markedet jo ikke just er lige så åbent, for ting som Amigaen længere. Amigaen EJEDE jo markedet den gang, nu må de kæmpe sig til en lille bid.
Hvorvidt det er retssagerne eller egen inkompetence i at skubbe projekter igang, der har forsinket Amiga Inc. så meget, ved jeg ikke. Jeg så at der skete mange af de klassiske fejl tilbage i 2001 og 2002, hvor de postede mange meget luftige indslag proppet med buzzwords for hvordan Amiga skulle være som teknologi og hvordan den ville være at finde i de fleste hjem i 2005.
Det er dumt og forfærdeligt pinligt hvor meget det er slået fejl indtil videre, men hvis de kan komme op at stå og lave noget der giver mening for Amiga navnet, så er det jo godt. Deres hjemmeside er direkte pinlig at kigge på (jeg nævnte det overfor deres webmaster under en IRC chat og fik at vide at den slags havde vi ikke forstand på og skulle bare tie stille) og de nægter at modtage hjælp udefra til at levere marketingsmateriale, selvom de er blevet tilbudt det flere gange.
Jeg tvivler bare lidt på at de kan leve op til det. Jeg tvivler også på at Amiga Inc. kan levere noget som nuværende Amiga brugere vil være interesserede i, andet end OS4.
Hyperion har jeg stor tillid til. De kan levere, så længe der er penge i projektet. Jeg ville have været gladere hvis de helt kunne overtage OS4, hardwarelicensering og hvad ved jeg.
Det er dumt og forfærdeligt pinligt hvor meget det er slået fejl indtil videre, men hvis de kan komme op at stå og lave noget der giver mening for Amiga navnet, så er det jo godt. Deres hjemmeside er direkte pinlig at kigge på (jeg nævnte det overfor deres webmaster under en IRC chat og fik at vide at den slags havde vi ikke forstand på og skulle bare tie stille) og de nægter at modtage hjælp udefra til at levere marketingsmateriale, selvom de er blevet tilbudt det flere gange.
Jeg tvivler bare lidt på at de kan leve op til det. Jeg tvivler også på at Amiga Inc. kan levere noget som nuværende Amiga brugere vil være interesserede i, andet end OS4.
Hyperion har jeg stor tillid til. De kan levere, så længe der er penge i projektet. Jeg ville have været gladere hvis de helt kunne overtage OS4, hardwarelicensering og hvad ved jeg.
36> Rygtet siger faktisk Gateway2000 var godt igang med at udvikle både AmigaOS i en ny retning samt en masse ny Amiga Hardware. Men efter som Gateway også var stor producent af PC.. så kom MS og pressede Gateway til at opgive deres planer.. ved at fjerne windows fra deres pcér.....
det er for mig en dump dump ting at man har valgt at holde fast ved PPC.. de ku lige så godt ha taget springet ved OS4 og gået over på x86 banen... så var der masser af billig hw til folket! Jeg gad godt ku køre os4.. men jeg gider ik give 8000kr for en ppc maskine der har ca lige så meget ydelse som en 3 år gammel pc... det er simpelt hen for dyrt at købe det hw... OS4 ser dog dejligt lækkert ud!
det er for mig en dump dump ting at man har valgt at holde fast ved PPC.. de ku lige så godt ha taget springet ved OS4 og gået over på x86 banen... så var der masser af billig hw til folket! Jeg gad godt ku køre os4.. men jeg gider ik give 8000kr for en ppc maskine der har ca lige så meget ydelse som en 3 år gammel pc... det er simpelt hen for dyrt at købe det hw... OS4 ser dog dejligt lækkert ud!
#38
Lige præcis. Jeg kan heller ikke forstå man ikke "bare" er hoppet direkte over til x86, når man alligevel skulle tage skridtet fra arkitektur til en anden. Jeg vil heller ikke give 8.000 eller mere for at købe et PPC motherboard. Jeg fatter ganske enkelt ikke hvorfor folk er modstander af, at få OS4 over til x86. Jeg mener hvor mange systemer anvender efterhånden PPC? Mac er skredet fra det og allieret sig med Intel. Cell er dog en mulighed, men så skal der lige flere AmigaOS brugere til først.
Lige præcis. Jeg kan heller ikke forstå man ikke "bare" er hoppet direkte over til x86, når man alligevel skulle tage skridtet fra arkitektur til en anden. Jeg vil heller ikke give 8.000 eller mere for at købe et PPC motherboard. Jeg fatter ganske enkelt ikke hvorfor folk er modstander af, at få OS4 over til x86. Jeg mener hvor mange systemer anvender efterhånden PPC? Mac er skredet fra det og allieret sig med Intel. Cell er dog en mulighed, men så skal der lige flere AmigaOS brugere til først.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.