mboost-dp1

Pixabay

Amerikanske teleselskaber går med til ny RCS-standard: Skal erstatte SMS

- Via engadget -

AT&T, Verizon, Sprint og T-Mobile har lavet et fælles initiativ, der vil erstatte SMS med den nye RCS-standard i 2020 på Android.

Der har i flere år været snak om, at SMS-standarden skulle erstattes af RCS-systemet (Rich Communication Services), hvilket ville tilføje forskellige moderne funktioner, som man kender fra Apples iMessage samt Messenger og WhatsApp.

Der er dog ikke sket så meget, og det har næsten kun været Google og Samsung, der har bakket den nye standard op. Men nu har de fire største teleselskaber i USA lavet en aftale, der kan betyde, at RCS bliver til virkelighed næste år. 

AT&T, Verizon, Sprint og T-Mobile har således annonceret deres ‘Cross-Carrier Messaging Initiative’. Med det initiativ vil de skabe en enkel RCS-oplevelse på tværs af teleselskaber både i USA og i resten af verden.

Konkret vil det betyde, at der fra 2020 vil være en RCS-app på Android-telefoner som standard i stedet for en SMS-app.

Med RCS har man blandt andet mulighed for at sende billeder og video i fuld opløsning, og man vil kunne se, om en person er ved at skrive en besked, eller om det har set ens besked. Derudover giver RCS mulighed for at købe ting via beskeder, lave aftaler og bestille mad, som man kan se i nedenstående Subway-eksempel.

Det er allerede nu muligt at få adgang til RCS-systemet (Google Chat) med et modding-trick, som XDA Developers viser i videoen nedenfor.

Læs også Google vil erstatte SMS med nyt chat-system.





Gå til bund
Gravatar #1 - larsp
28. okt. 2019 12:32
Why?? Hvorfor er der behov for at sende beskeder over andre kanaler end mobil internet?

Det lugter lidt af at være teleselskaberne der vil udnytte deres position til at møve sig ind på messaging markedet.
Gravatar #2 - bob_bob
28. okt. 2019 13:32
#1 Det vil give en standard så alle apps/telefoner/osv kan chatte med hinanden.
Gravatar #3 - krjensen
28. okt. 2019 20:53
RCS er langt mere end en erstatning for SMS og MMS.
Det er helt nye muligheder for kommunikation med de af brugeren valgte eks. chat app som Facebooke Messenger, Telegram, WhatsApp, Signal, Skype, Teams eller Google Messages.. herudover også video konferencer og og og.
ALLE Telco (også Yousee, Telenor, 3 og Telia) worldwide, alle software producenter (også eks. Microsoft) og alle smartphone producenter er med i samarbejet, men for at få det fulde udbygget af RCS skal TELCO implementere RCS i deres netværk.. og det halter.. måske især da APPLE ikke er med i RCS... (men det kommmer de som sædvanlig efter nogen tid)
Gravatar #4 - larsp
28. okt. 2019 21:10
#3 Hvad kan det som man ikke kan over IP?

Og man kan vel ikke lave en whatsapp-web lignende funktion, da det skal køre på en mobil enhed?

Javist er det er da positivt med en standard så man kan sende beskeder på tværs af apps, men jeg forstår ikke gevinsten ved at implementere det på til et andet niveau i netværksstakken.
Gravatar #6 - arne_v
28. okt. 2019 23:54
#1 og #4

Så vidt jeg kan læse mig til så bruger RCS faktisk IP.

Stakken ser ud noget a la:

RCS (Rich Communication Services)
IMS (IP Multimedia Subsystem)
traditionelle IP protokoller
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login