mboost-dp1

Martin Keene/PA

Google vil erstatte SMS med nyt chat-system

- Via The Verge -

Google er på vej med et nyt system, som muligvis kan erstatte SMS verden over.

‘Rich Communication Services’ eller RCS hedder den nye standard, som Google allerede har overtalt 55 teleselskaber til at understøtte verden over – inklusiv Telia og Telenor.

Google kalder det også bare for ‘Chat’, og det vil automatisk blive indført i Androids standard besked-app, Android Beskeder.

RCS overgår SMS med moderne besked-funktioner som billeder og video i fuld opløsning, gruppebeskeder og indikatorer for, hvornår folk har set en besked, og om de er i gang med at skrive.

RCS-beskeder bliver sendt via dataforbindelsen, men hvis modtagerens teleselskab eller telefon ikke understøtter RCS, så omdannes den automatisk til en SMS.

Foruden de mange teleselskaber har Google også opbakning fra 11 smartphone-producenter. Heriblandt er både Samsung, Huawei og HTC, der således alle vil have Android-beskeder og RCS som standard i stedet for SMS’er.

‘Chat’ eller RCS er som udgangspunkt ikke et Google-produkt, men en ny standard, hvilket opbakningen fra teleselskaberne også viser. Derfor er det også muligt, at iPhone kan understøtte RCS i fremtiden.

Google har i de seneste 10 år lanceret en række chat-apps som Google Talk, Hangout, Allo og Duo, hvor de nu i stedet for en ny app vil strømline flere af de andres funktioner ind i Android-beskeder – Muligvis for at konkurrere med Apples simple og populære iMessages.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
24. apr. 2018 17:32
Hm but why?

Vi har im og alt andet vi har behov for?

Hvad kan dette som vi ikke allerede kan?
Gravatar #2 - arne_v
24. apr. 2018 18:49
#1

Er der et enkelt produkt som kan:


RCS overgår SMS med moderne besked-funktioner som billeder og video i fuld opløsning, gruppebeskeder og indikatorer for, hvornår folk har set en besked, og om de er i gang med at skrive.

RCS-beskeder bliver sendt via dataforbindelsen, men hvis modtagerens teleselskab eller telefon ikke understøtter RCS, så omdannes den automatisk til en SMS.


?
Gravatar #3 - CBM
25. apr. 2018 03:34
#2:

Mms har allerede billeder og videoer

Im har allerede indikator for om man skriver

Sms og mms har allerede poop emojis (åbenbart kritisk feature for den moderne smartphone bruger)

Det eneste nye er at du kan sende en mms med dette system hvor du kan se hvad den anden skriver

Gravatar #4 - Athinira
25. apr. 2018 14:48
CBM (1) skrev:
Hm but why?

Vi har im og alt andet vi har behov for?

Hvad kan dette som vi ikke allerede kan?


IM apps kræver servere som gemmer beskeder for tid og evighed (medmindre du som bruger aktivt sletter dig selv fra tjenesterne). Du kan altid rulle tilbage i din IM historie på disse apps og se alt der er skrevet.

SMS'er og RCS forsvinder fra serveren når de er modtaget. Det er enhed-til-enhed kommunikation.

Derudover bruger alle IM apps forskellig arkitektur, og er tilknyttet en "ejertjeneste" (Facebook mm.). RCS er derimod en kommunikationsstandard, hvor du kan bruge lige den app du vil fordi det er integreret i telefonen (ligesom du kan bruge forskellige SMS apps på Android). Og der er ingen tjeneste der ejer din kommunikation.
Gravatar #5 - CBM
25. apr. 2018 14:54
Hvis det er bedre, åben og fri er det godt men Google gør intet uden en skjult agenda... Hvad er bagsiden af medaljen??
Gravatar #6 - Athinira
25. apr. 2018 15:07
CBM (5) skrev:
Hvis det er bedre, åben og fri er det godt men Google gør intet uden en skjult agenda... Hvad er bagsiden af medaljen??

Det er da noget vås. Google har designet mange ting som de ikke tjener penge på direkte, som de derefter har givet kvit og frit væk. Ja, i nogen tilfælde tjener de penge på det (Android), men teknologien er stadigvæk til fri afbenyttelse (fx har Amazon kunne lave deres egen Android-platform uden om Google).

At udvikle med henblik på forretningsmuligheder er ikke ækvivalent med "skjult agenda". Eller du vil måske påstå at Google har haft en skjult agenda med at gøre Android open source? Eller du kan måske påpege hvad "bagsiden af medaljen" er ved TensorFlow?

Google kan faktisk godt lide at bidrage til verden. Det samme kan Apple også forøvrigt - de gør det bare på to helt forskellige måde :-)
Gravatar #7 - CBM
26. apr. 2018 06:03
#6: deres skjulte agenda med at android er open source, er at det skal udbredes... de sørger så for at playstore kun kan tilgåes hvis playstore og google services er installeret, begge ting der udspionerer brugeren.

Nu hvor android er blevet tilstrækkeligt udbredt, så kan de for alvor gå til næste fase i deres onde plan...

De arbejder de på et nyt OS som skal placeres under den JVM som kører android apps, for på den måde at trække tæppet væk under open source android...

de har taget første trin med fuchsia (https://www.theverge.com/2016/8/15/12480566/google-fuchsia-new-operating-system)

og de har taget næste trin ved at blokere "ulicenserede enheder" (https://steemit.com/english/@georango/google-blocks-your-apps-on-unlicensed-android-phones)

det sidste trin bliver når fuchsia bliver NY kerne i android... da android apps IKKE er native (igen så virker det som et mere og mere bevist valg fra Google) men deriomod ineffiktive Java programmer, så har de frit spil til at skifte alt under motorhjelmen

Google er præcis lige så onde som Microsoft, Apple, Amazon, Facebook og NSA...

"Do no evil" har de aldrig levet op til... og i de sidste 10 år vil jeg endda ændre det til "Do much evil"...

Når det er sagt, så er android fortsat mit foretrukne valg, da de 2 eneste valg er pest (iOS) eller kolera (Android)...

Jeg vælger i dette tilfælde kolera anno 2015 da det er en lille smule mere udholdelig end pest og fordi kolera nyere end 2015 er værre end pesten

der mangler desperat et alternativ til iOS og Android som IKKE er associeret med hverken Google, Microsoft, Apple, Amazon, Facebook og NSA...

Jeg så gerne at Google frigav sourcekoden til deres android JVM, så vi kunne få 100% open source linux telefoner der kunne afvikle både linux software native og android apps via open source JVM
Gravatar #8 - chris
26. apr. 2018 07:33
Selvfølgelig gør google kun meget få ting uden at have en skummel bagtanke.

Jeg forestiller mig noget ala' det her:
at de laver en åben standard sms-lignende kommunikation.
Standarden bryder igennem på alle platforme
Google leverer den app med den bedste brugeroplevelse
standarden kan, ikke ulig WeChat, bruges med extentions.
Google leverer de mest populære extentions
Google scraper al den extentiondata de kan og sælger muligheden for at sende annoncer til dig.

Det er vigtigt at huske at det f.eks ikke var Google selv der opfandt android.
Android er stadigvæk, hvis man kniber øjnene lidt sammen, en linux-distrubution, hvilket betyder at de er nødt til at frigive en stor del af deres AOHA-kildekode, uanset om de vil det eller ej.
- at det så betyder at de kan få deres software installeret på alverdens ting er bare en bonus.
Gravatar #9 - dugfrisk
26. apr. 2018 08:49
Jeg er ikke fan af funktionerne at man kan se om man er i gang med at skrive og om beskeden er læst.

Det er en ret irriterende funktion som blandt andet gjorde at jeg slettede fb chat.

Gravatar #10 - edelbuddy
26. apr. 2018 22:58
[Indlæg er markeret som spam]
Gravatar #11 - arne_v
27. apr. 2018 00:36
Athinira (6) skrev:

At udvikle med henblik på forretningsmuligheder er ikke ækvivalent med "skjult agenda". Eller du vil måske påstå at Google har haft en skjult agenda med at gøre Android open source?


Google er en forretning og drives for at tjene penge.

At Android er open source er formentligt en del af baggrunden for dets success.

Det har medvirket til at sikre opbakningen fra de mange telefon-producenter.

Og mange Android brugere betyder indtægter til Google. Milliardindtægter.

Så det er ikke godgørenhed.

Men jeg vil heller ikke kalde det en skjult agenda. Google har aldrigt lagt skjul på hvordan tingene hænger sammen.
Gravatar #12 - arne_v
27. apr. 2018 00:49
CBM (7) skrev:

De arbejder de på et nyt OS som skal placeres under den JVM som kører android apps, for på den måde at trække tæppet væk under open source android...

de har taget første trin med fuchsia (https://www.theverge.com/2016/8/15/12480566/google-fuchsia-new-operating-system)


Hmmm.

Det er ikke sikkert at Fuchsia vil erstatte Android.

Og Fuchsia er også open source, så selvom de skifter vil det stadig være open source.

CBM (7) skrev:

det sidste trin bliver når fuchsia bliver NY kerne i android... da android apps IKKE er native (igen så virker det som et mere og mere bevist valg fra Google) men deriomod ineffiktive Java programmer, så har de frit spil til at skifte alt under motorhjelmen


Medmindre apps har brugt NDK.

CBM (7) skrev:

Jeg så gerne at Google frigav sourcekoden til deres android JVM, så vi kunne få 100% open source linux telefoner der kunne afvikle både linux software native og android apps via open source JVM


Er der nogen som forhindrer dig i at hente fra:

https://android.googlesource.com/platform/art/

?

NB: Man bør nok ikke kalde det en JVM, da den ikke er JVM kompatibel.
Gravatar #13 - Athinira
27. apr. 2018 05:00
arne_v (11) skrev:
Athinira (6) skrev:
At udvikle med henblik på forretningsmuligheder er ikke ækvivalent med "skjult agenda". Eller du vil måske påstå at Google har haft en skjult agenda med at gøre Android open source?
Google er en forretning og drives for at tjene penge.

At Android er open source er formentligt en del af baggrunden for dets success.

Ja, at tjene penge er en agenda. Kan du til gengæld forklare mig hvor "skjult"-delen kommer ind i billedet? :-)
Gravatar #14 - CBM
27. apr. 2018 05:31
@arne: hvorfor er der så ikke en android VM i enhver linux distribution?

Det er måske ikke en generisk JVM. Men det er en VM og den er baseret på java.

#13: skjult fordi de har en langsigtet strategi om kontrol, spyware og profit der hele tiden fremlægges som filantropisk... men igen de er ikke værre end mange andre...

Gravatar #15 - arne_v
27. apr. 2018 14:29
CBM (14) skrev:

hvorfor er der så ikke en android VM i enhver linux distribution?


Det ved kun dem der er bag Linux distroer.

Men jeg kan komme nogle gæt.

1) Der er formentligt ikke nogen stor efterspørgsel.

Der er adskillige Java tilgængelig for Linux (OpenJDK, Oracle Java, IBM Java).

Interessen for apps via app store er sikkert minimal. Det er ikke mit indtryk at Windows Store og universal apps er et stort hit på desktop Windows.

Og Android apps på en PC med mus og non-touch skærm vil næppe virke godt.

2) Selvom det er open source vil der stadig være tekniske problemer.

Koden er til ARM CPU - porting til x86-64 vil kræve arbejde.

Mange af funktionerne i library vil formentligt ikke give mening på PC. Så de kan ikke rigtigt porteres til PC.

++++

Spørgsmålet er blevet stillet andre steder med forskellige svar:

https://www.reddit.com/r/linux/comments/2llls0/why...

https://www.quora.com/If-Android-is-open-source-th...

Min antagelse er at hvis der var en efterspørgsel efter det, så ville der blive fundet løsninger på problemerne.

Der er også lavet forskellige produkter som simulerer Android på Linux:

https://anbox.io/

http://www.shashlik.io/

https://archon-runtime.github.io/

Men heller ikke disse synes at være specielt populære.

Igen må konklusionen være at Linux brugere foretrækker at køre Linux fremfor Android på deres PC.

Gravatar #16 - arne_v
27. apr. 2018 14:35
CBM (14) skrev:

Det er måske ikke en generisk JVM. Men det er en VM og den er baseret på java.


Dalvik er en VM men normalt vil man ikek kalde det en JVM da den ikke overholder JVM spec:
https://docs.oracle.com/javase/specs/jvms/se10/htm...

Der er vistnok ret store tekniske forskelle da JVM er en stak maskine mens Dalvik er en register maskine.

Jeg ved ikke engang om man vil kalde ART for en VM. ART bruger AOT compiler ikke JIT compiler til native kode. Men environment er stadig VM agtigt.
Gravatar #17 - arne_v
27. apr. 2018 14:52
#16

For at ART er en VM taler at .NET altid har haft NGEN og Java siden 1.9 har haft jaotc uden at nogen har betragtet dem som mindre VM af den grund.
Gravatar #18 - CBM
27. apr. 2018 17:48
@arne: android apps (via fx bluestacks) virker fint på en windows laptop eller netbook med touchscreen eller en alt i en windows pc med touchscreen

De kan også godt virke på enheder uden touch men ja andeoid apps er bedst på en touchscreen

Android apps på touchscreen windows enheder fungerer noget bedre end windows store apps



Hvis det er muligt at køre android apps på linux så forstår jeg ikke at arm telefoner med linux (ikke android) ikke også kører android apps via dalvik (blev den ikke udskiftet eller hvordan var det nu?) eller lignende og ikke har mere vind i sejlene

https://www.makeuseof.com/tag/linux-smartphone-ope...
Gravatar #19 - arne_v
27. apr. 2018 18:12
#18

Er der nogen som helst mobile OS udover Android og iOS som har haft success?

:-)

Måske er den manglende brik til puslespillet: Google Play Services.

Selvom du har Linux kernel i Android setup, Android selv med Dalvik/ART, så vil den typiske Android app ikke virke fordi den er afhængig af nogle af Google services.

Et kommerciel eksempel på noget sådant er Amazon Fire OS.

Amazon har en guide til hvordan man porterer til Amazon Fire OS:

https://developer.amazon.com/docs/app-submission/m...

Du kan godt lave CBM OS udfra open source delene af Android, men der er altså nogle forhindringer.

Jeg kan stort set garantere dig at det ikke vil blive en success.
Gravatar #20 - CBM
27. apr. 2018 18:47
@arne: men det kan vel installeres sådan at man kan lave en dalvik instans med play services?

Jeg ved at custom roms kan få play services installeret og hvis android virkelig er opwn source så burde play services også være det

Gravatar #21 - arne_v
27. apr. 2018 19:02
#20

Linux kernel er open source (GPL).

Android inkl. Dalvik/ART er open source (Apache).

Google Play Service (infrastruktur)og Google Mobile Services (applikationer) er closed source.

Gravatar #22 - CBM
28. apr. 2018 05:02
@arne: jeg ved at play services ikke er open source.. dog ved jeg også at det kan installeres på customs roms.

Min pointe er at det BURDE være open source, hvis google virkelig var de gode sameritanere som alle hævder...

Men så kan man jo netop fjerne deres Spyware!

Og så ville en gnu linux telefon blive mere realistisk (android er den onde tvilling til alt andet linux)
Gravatar #23 - arne_v
30. apr. 2018 01:44
CBM (22) skrev:

jeg ved at play services ikke er open source.. dog ved jeg også at det kan installeres på customs roms.


Ja.

Det er vel ikke overraskende at noget software der virker på en Android build foretaget af telefonproducenten også virker på en Android build af den samme kode foretaget af en anden.

CBM (22) skrev:

Min pointe er at det BURDE være open source, hvis google virkelig var de gode sameritanere som alle hævder...


Google er en forretning.

Og det tror jeg nu at mange måske endda de fleste er klar over.
Gravatar #24 - CBM
30. apr. 2018 04:30
@arne: det kan de stadig være trods open source playstore
Gravatar #25 - jahej
20. jun. 2018 20:50
RCS er det ikke tip tip tiiiiiiiiiiip oldefaderen til github og vennerne ?
Gravatar #26 - arne_v
21. jun. 2018 00:04
#25

Det kan man måske godt sige.

RCS -> CVS -> SVN -> Git

er ret typisk.
Gravatar #27 - arne_v
21. jun. 2018 01:24
#26

Jeg har iøvrigt brugt alle 4 en del.

:-)
Gravatar #28 - CBM
21. jun. 2018 03:38
arne_v (27) skrev:
#26

Jeg har iøvrigt brugt alle 4 en del.

:-)


Jeg har aldrig brugt RCS men har brugt de 3 andre en del.

Har også af og til måttet rette direkte i data på CVS serveren når noget gik galt

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login