mboost-dp1

AMD

AMD vipper Nvidia af grafikkort-tronen

- Via CNET News - , redigeret af Emil

Da AMD introducerede deres Radeon 4850- og 4870-grafikkort, var det velvidende, at de senere ville komme med et 4870 X2-grafikkort, der har to GPU’er i stedet for en enkelt.

Den dag er nu kommet, og AMD har offentliggjort to nye grafikkort, et Radeon HD 4850 X2 og et Radeon HD 4870 X2. De to grafikkort har fået forbedret den interne kommunikation imellem GPU’erne i forhold til deres forrige X2-grafikkort. Den nye kommunikationsbus er baseret på PCIe 2.0 og kan overføre data med op til 21,8 GBps.

Ifølge AMD giver den forbedrede hastighed en bedre udnyttelse af de to GPU’er, således at tabet ved at kombinere to grafikprocessorer på et kort kun koster 20 % tabt ydelse mod op til 50 % før.

Hos Hothardware har man haft fingrene i et Radeon HD 4870 X2-grafikkort, som de har testet op mod en lang række andre grafikkort, heriblandt, naturligvis, Nvidias GeForce GTX 280.

I alle de testede spil er AMD’s nyeste grafikkort hurtigere end konkurrentens, hvilket dog ikke overrasker, idet to 4870’ere i Crossfire tidligere har vist, hvad der har været at vente med et 4870 X2. Dermed kan AMD nu sige, at de har det hurtigste grafikkort på markedet.

Hastigheden kommer dog med en pris, energiforbrug. Ifølge HotHardware så forbruger et Radeon HD 4870 X2 lige over 60 watt mere end et GeForce GTX 280, når det ikke laver noget, men dog “kun” ca. 40 watt mere, når det belastes.

AMD vil sælge et Radeon HD 4850 X2-grafikkort til 399 dollars og et Radeon HD 4870 X2 til 549 dollars, eller 50 dollars mere end Nvidias GeForce GTX 280.





Gå til bund
Gravatar #1 - zin
12. aug. 2008 07:31
I alle de testede spil er AMD's nyeste grafikkort hurtigere end kokurrentens[...]

Mon ikke der skulle have stået "konkurrentens"? :-)

#Topic: Pænt! Men.. Læser jeg artiklen forkert eller har de sammenlignet ét GeForce GTX 280 mod to HD4870 X2? X_x
Det virker ikke helt fair.. Gør det? (Bemærk; I kilden er det åbenlyst at de har sammenlignet 2x GTX 280 mod to HD4870 X2)
Oh, og 4850 X2 kortet er en "billig" version af en 4870 X2, FYI.

Nu skal det blive spændende at se om "for lidt, for sent, for ligegyldigt" kan anvendes her eller ej...
Gravatar #2 - Pernicious
12. aug. 2008 07:34
#1 Testen hos HotHardware viser, at et enkelt 4870 X2 er hurtigere end et enkelt GTX 280, så der er testen korrekt.
Gravatar #3 - exeel
12. aug. 2008 07:41
#1 Meningen med HD4870 X2 er vel det er to kort i ét, men det er stadig hurtigere og det er stadig ca samme pris (50 dollar mere end GTX 280), så tallene er vel reelle nok :)

Dejligt at se AMD/ATI tilbage på tronen. Håber deres tid har været brugt godt på at få bygget et godt grundlag, der kan holde dem i toppen længe og ikke bare kortsigtet.
Gravatar #4 - bnm
12. aug. 2008 07:47
Findes der nogen aktuelle performance/watt benchmarks? Yderligere 40-60W forbrug lyder helt grotesk imo.
Gravatar #5 - thomasp
12. aug. 2008 07:57
Hvis AMD så bare kan lave et lignende stunt på processormarkedet kan det være vi ser noget konkurrence igen! Det sker dog desværre næppe, men det er bestemt ikke nogen dårlig ting for dem at grafikkortdelen går godt.
Gravatar #6 - zin
12. aug. 2008 08:23
#5: Så vidt jeg husker satser AMD på mere energi-venlige og billige processorer. Derfor tror jeg ikke et lignende stunt er sandsynligt på processor området.
#2+3: Min kommentar var ang. newz-artiklen. Når jeg læser den så for jeg indtrykket at de har sammenlignet 2 4870 X2 mod et GTX 280. Det er selvfølgelig absurd, men det er min mening - det kan selvfølgelig også bare være mig der er en gammel tvær idiot. :-)
Gravatar #7 - Scapegoat
12. aug. 2008 08:25
Jeg kan ikek bruge den test der til meget når jeg skal overbevises om at AMD har lavet et vilderen-roxor grafikkort, jo de har lavet et godt kort, men umiddelbart er det eneste det er bare en smule bedre i, er Half-Life 2 og Quake Wars.
Men snakker vi 3D mark (Som jeg personligt er ligeglad med, da det ikke er et "spil" jeg spiller ret ofte) så kan jeg godt se det er et bedre kort.
Og når vi snakker Crysis, får du ikke engang én frame mere per sekund, for de ~40Watt ekstra.
Det kan heller ikke mærkes hvis du smider 2 x X2 kort i samme maskine, hvor du får en markant forbedring med 2 x GTX 280 kort.

Og når i fortæller mig at jeg skal betale 50 US$ mere for det, samtidig med jeg betaler for de ekstra 40 Watt, så siger jeg at de må prøve igen.

Har jeg misforstået noget ved den her test? Er det ikke bedst at have flest FPS? :P Syntes bare overhovedet ikke jeg kan følge dem i deres test. Men okay, kan være de selv er utroligt glade for 3D Marks.

(Dette er ikke flamebait imod AMD, syntes bare ikke artiklen gav mig hvad jeg forventede.)

nVidia vippet af tronen? Nok mere nVidia rykker over for at AMD også kan få plads.
Gravatar #8 - zin
12. aug. 2008 08:36
#7: Sandt - i mange af de forskellige tests klarer AMD/ATI's nye kort sig faktisk ret dårligt sammenlignet med GeForce, men som du kan læse, så forventer Hothardware at dette bliver bedre med nye drivere som jeg er enig i - det rå potentiale i AMD's ide er, så vidt jeg ved, bedre end Nvidias, det er blot et spørgsmål om at udnytte den korrekt.
Gravatar #9 - Scapegoat
12. aug. 2008 08:43
#8 så sandt, så sandt... men igen, har det ikke altid været sangen om ATI grafikkort? "Det er et pisse godt kort, det bliver godt når de laver en god driver!" Syntes i hvert fald det er synd de ikke arbejder noget mere med driverne, for når jeg skal købe nyt grafikkort næste gang så føler jeg det er et sats at jeg skal vente på om der bliver udgivet nye og bedre drivere i morgen, på fredag, december, 2012 osv.

Dog vil jeg lige tilføje at det er ret godt klaret at de har fået performance op for dual-GPU kort, hvilket nVidia vist nok (?) bare valgte at droppe.
Gravatar #10 - Holger_dk
12. aug. 2008 08:50
#7:
men sådan har det altid været... det har altid været mest ydelse, alt andet er lige meget...

så har der også været lidt konkurrence omkring pris/ydelse og senest er det begyndt at blive ydelse/watt der er vigtigt...

men det ændrer ikke ved at "kongekronen" gives ved højeste ydelse... så kan man som forbruger altid vælge at kigge mere på pris/ydelse eller ydelse/watt nå man skal købe...
---
altid godt at ATI(AMD) har fået kæmpet sig op i en fører position igen, de har vist haft det hårdt siden geforce 6800 dagene

må håbe de kan give Intel mere baghjul også, men som #6 siger så satser de ofte på bedre pris/ydelse eller ydelse/watt, hvilket jo også er godt nok, men for e-penis gamere så erdet jo ikke altid en vinder (er selv skiftet fra AMD til Intel efter at have haft 4 AMD CPU'er, især fordi Intels CPU'ere er hurtigere og bedre pt og stadig ret billige).
Gravatar #11 - Scapegoat
12. aug. 2008 08:57
#10 ja okay, det vil jeg godt give dig ret i, altså at AMD/ATI nu har "overtaget tronen" fordi de har lavet et kort der er ~5% bedre end nVidia's absolut top kort, og hvis vi antager som #8 siger, at AMD på et tidspunkt kommer med nogle ordentlige drivere, så har vi en klar vinder ja. (Er dog sikker på at når den dag kommer, har nVidia smidt noget kraftigere på banen.)

Men jeps, fik afklaret mine spørgsmål :) Tak for det.
Gravatar #12 - erchni
12. aug. 2008 09:00
Jeg syntes det kunne være intressant at se om HD4850 X2 er et intrressant kort. Det lander vel performence mæsigt i omegen af HD4870 eller GTX 260 kortene gætter jeg på. Så er spørgsmålet om det overhoved kan bruges til noget om det giver bedre performence til lavere pris eller hva? Jeg tvivler nemlig på at det er mere strømsvagt end et enkelt kort lige bort set fra GTX280 kortet som muligvis stadig sluger endnu mere.

#10 Så vidt jeg husker så var x1950 kortet fra ATI bedre end nogle af nvidias daværende 7xxx serie kort.
Gravatar #13 - Ronnikc
12. aug. 2008 09:34
HD4850 X2 er bedre end 1 hd4870 og rammer utroligt tæt på et GTX 280.

Dermed får du altså lav støj (næsten lydløst) og rimelig watt forbrug og fuld skrue for omkring en 2500 kr når det har været i butikkerne nogle uger.
Gravatar #14 - vandfarve
12. aug. 2008 09:38
#12

X1950-kortet var en "mean motherf*cker", og indtil lanceringen af Nvidias 8800GT-kort, så var X1950 et af de kort, som jeg anbefalede til prisbevidste købere. Det leverede masser af ydelse, som det var et aldrende kort.
Derfor vil jeg også give dig ret i, at det stod nogenlunde lige mellem ATI og Nvidia til og med henholdsvis X1900-serien og 7000-serien. Det var først med 8000-serien, at Nvidia for alvor lagde land imellem dem og ATI.
Gravatar #15 - terracide
12. aug. 2008 09:40
Så mangler vi bare at høre om spøgelserne fra Multi GPU er fuldt med over:
Drivere der hele tiden skal have nye profiler før spil virker som de burde...og er microstuttering væk...eller bare ikke nævnt?
Gravatar #16 - Neo1
12. aug. 2008 09:58
#15:

Tjoo men det er jo også problemer som nVidia døjer med, med deres GX2 kort og SLI...
Gravatar #17 - terracide
12. aug. 2008 10:00
#15:
Sagde jeg noget om det?
Så længe SLI/CRossfire introducere nye bug, er det waste of time.
EJg afskyr alle multi-GPU setups, microstutter gør det hele til spildte kræfter.

1 GPU to rule tham all..det er hvad jeg går efter.
Gravatar #18 - Raoul
12. aug. 2008 10:00
Dermed kan AMD nu sige, at de har det hurtigste grafikkort på markedet.


Dejligt! - nu får Nvidia endelig lidt konkurrence, så kan det være priserne falder ned i en overskueligt pris, i stedet for så tårn-høje, som de er lige nu.
Gravatar #19 - SpYkE112
12. aug. 2008 10:11
Men Nvidia Geforece 280GTX 3-way sli vinder jo stadig det meste??
Lidt vildt at Nvidia kan smadre 4870x2 i Crossfire, med 3 af deres top gpu'er, mod 4 af ATI's... Lidt ærgerligt :/
Gravatar #20 - Remmerboy
12. aug. 2008 10:25
#19
men det kræver 3 kort fra nvidia mod 2 kort fra ati. så er det vel forståeligt at nvidia kan vinde.
Gravatar #21 - SpYkE112
12. aug. 2008 10:28
Hvis man ser på det som "kort" og ikke antal gpuer, så er det self rigtig nok ^^
Gravatar #22 - PharalaX
12. aug. 2008 10:45
#18 Rent faktisk er priserne ganske overskuelige som det ser ud lige nu set i forhold til bare et år tilbage. Jeg blev ganske overrasket over at finde et ganske godt kort (260 GTX) til under 2k og 280 GTX til lige over 2400. AMD's kort ligger nogenlunde i samme prisklasse. for 1 år siden kostede topkort 4500-5000 kr. så efter min mening er priserne ved at komme godt efter det nu.
Gravatar #23 - AenimA
12. aug. 2008 12:04
#22

Det kan du takke AMD/ATI for. Nvidia har været nødt til at sænke priserne på deres GTX 2xx serie, pga. HD48xx seriens stærke ydelse og (relativt) lave pris.
Gravatar #24 - Raoul
12. aug. 2008 12:41
#23

Lige præcis, også det jeg er taknemmelig for :D, synes det er i overkanten at forlange så mange penge for et kort som 280GTX, når 8800GT stadigvæk koster 900-1000 kr, og ligger ikke utrolig langt fra i ydelse...

Så hvis man dividere Performance op i prisen, vil 8800GTX stadig være et bedre køb efter min mening..

altså cirka 3 gange så meget som 8800GT, men ikke 3x performance

#22

btw så ligger et Geforce GTX 280 i gennemsnit cirka på 2.900-3.000 og ikke lidt over 2400 kr.
Gravatar #25 - pleuph
12. aug. 2008 13:24
Når prisen falder lidt bliver X2 et reelt alternativ for mange. Synes også det er en ret utrolig udvikling der er sket indenfor pris/performance på det sidste.

Så mangler vi bare nogle flere specialkølere fra fx HIS, så vi kan eleminere støj- og varmegenerne.
Gravatar #26 - Miklos
12. aug. 2008 14:07
#7

Du nævner 1-2 frames, det harmonerer slet ikke med den første (og tilfældige) side i anmeldelsen jeg så

http://www.hothardware.com/Articles/ATI-Radeon-HD-...

Vi snakker jo et enkelt x2 kort har en 15-30% over et GTX280 - og jo højere opløsninger jo større er forskellen.

AMD/ATI er klasser bedre end Nvidia pt. - glæder mig til at se hvad de kan finde på mht. chipsets og CPU'er i den kommende tid.
Gravatar #27 - AenimA
12. aug. 2008 14:31
Har kun positive ting at sige om mit nye HD4870 - og ikke mindst de Vista (64 bit) drivers der er ude til det. Meget flot klaret, eftersom det er release drivers.

Eneste minus ved HD48xx serien er Crysis ydelsen IMO; der ikke er voldsomt imponerende. Men når man ser på ydelses i alle andre spil, tyder det mere på at Crysis ydelsen er et isoleret tilfælde. (og det kan blive spændende at se hvordan Crysis: Warhead kommer til at køre på samme kort)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login