mboost-dp1
Flickr - Michael T. Gilbert
Så der er slet ingen, der bekymrer sig for om hans sygdom skyldes at han er en af dem i verden, der længst har brugt AMD processorer til daglig? .. Overraskende, når man tænker på det niveau af paranoia, der plejer at herske på dette site :)
Kan se det nye intel slogan for mig: "Brug intel eller dø af kræft i hjernen".
Kan se det nye intel slogan for mig: "Brug intel eller dø af kræft i hjernen".
Jeg har ikke sagt noget som helst om Turney, der er udtryk for disrespekt. Du har til gengæld både ønsket mig hjernekræft og muntret dig ved tanken om min mors død. Er dit frikvarter ikke ved at være slut? Man kan jo håbe der står dansk på skemaet.
#10) godt man er så flad for agumenter at man går dirakte efter hvad folk kan af bogligt og ikke bogligt, det må man sige flot, er helt stolt af dig.
og har ikke ønsket dig at du skulle få kræft men at du selv vil midste en af dine nærmste om det er af en sygedom eller andet skal jeg ikke kunne sige om det er den vej de går, men det er bestemt ikke sjovt at midste nogle man holder af så tag og vis lidt respekt isted for at være så useriøs.
og har ikke ønsket dig at du skulle få kræft men at du selv vil midste en af dine nærmste om det er af en sygedom eller andet skal jeg ikke kunne sige om det er den vej de går, men det er bestemt ikke sjovt at midste nogle man holder af så tag og vis lidt respekt isted for at være så useriøs.
Ah, så du ønsker at en af mine nærmeste dør. Så er jeg mere rolig. Troede et øjeblik at du havde set dig sur på mig. Beklager misforståelsen. ;)
TUDEBRØL!
Har altid brugt AMD processorer :'(
Hvil i fred Turney
Og hyg dig på de evige processorers arbejdspladser
Har altid brugt AMD processorer :'(
Hvil i fred Turney
Og hyg dig på de evige processorers arbejdspladser
#15
Du har min medfølelse. Den følelse man står tilbage med som efterladt er der naturligvis intet morsomt ved.
Det er da supertrist at miste familie og andre nære bekendte, men tror du ikke at din stedfar trods alt ville foretrække at du kom igennem sorgen og kom videre med dit liv? Det kan jeg jo ikke vide, men det ville da være mit ønske for min familie, når jeg dør. Af samme grund mener jeg ikke det er upassende at lufte morsomheder af generel karakter, når der postes nyheder som den aktuelle.
Du har min medfølelse. Den følelse man står tilbage med som efterladt er der naturligvis intet morsomt ved.
Det er da supertrist at miste familie og andre nære bekendte, men tror du ikke at din stedfar trods alt ville foretrække at du kom igennem sorgen og kom videre med dit liv? Det kan jeg jo ikke vide, men det ville da være mit ønske for min familie, når jeg dør. Af samme grund mener jeg ikke det er upassende at lufte morsomheder af generel karakter, når der postes nyheder som den aktuelle.
#16
Nej men som sagt. Det er nemmere sagt end gjort.
Da han var det eneste tætte jeg nogensinde havde på at have en far, så hænger jeg stadigvæk fast på ham... det er stadigvæk underligt med tanken om at han er død og jeg aldrig ser ham igen. Også have følelsen af at man manglede noget, sige noget, gøre noget sammen med ham.
Derfor tror jeg også at folk herinde raser lidt over din være måde. Nu ved jeg ikke om du nogen sinde har mistet din nærmeste ved en unaturlig død. Men det slår sQ hårdt på en. Også selv om at man prøver at slippe det og komme videre...
Nej men som sagt. Det er nemmere sagt end gjort.
Da han var det eneste tætte jeg nogensinde havde på at have en far, så hænger jeg stadigvæk fast på ham... det er stadigvæk underligt med tanken om at han er død og jeg aldrig ser ham igen. Også have følelsen af at man manglede noget, sige noget, gøre noget sammen med ham.
Derfor tror jeg også at folk herinde raser lidt over din være måde. Nu ved jeg ikke om du nogen sinde har mistet din nærmeste ved en unaturlig død. Men det slår sQ hårdt på en. Også selv om at man prøver at slippe det og komme videre...
#17:
Kan du så ikke være lidt specifik, når du omtaler min væremåde. Ellers er jeg bange for at din ellers meget velkomne (og velskrevne) kommentar går tabt på mig. Og når du i flæng nævner 'folk', er det så neonman, du refererer til? I så fald må du tilgive at min evne til at tage ting alvorligt bliver spændt til bristepunktet. Spyke lavede en morsomhed, der i mine øjne er grovere end den jeg selv præsterede. Måske du kan forklare hvad det er for en grovhed, jeg har begået, så jeg kan forstå det og huske det til en anden gang.
Kan du så ikke være lidt specifik, når du omtaler min væremåde. Ellers er jeg bange for at din ellers meget velkomne (og velskrevne) kommentar går tabt på mig. Og når du i flæng nævner 'folk', er det så neonman, du refererer til? I så fald må du tilgive at min evne til at tage ting alvorligt bliver spændt til bristepunktet. Spyke lavede en morsomhed, der i mine øjne er grovere end den jeg selv præsterede. Måske du kan forklare hvad det er for en grovhed, jeg har begået, så jeg kan forstå det og huske det til en anden gang.
#18
Jeg må være dig enig i at neonman også går over grænsen.
Jeg synes bestemt ikke at dødelige sygdomme er til at joke af, PÅ NOGEN MÅDE. Min egen sygdom kan jeg sagtens klare (forhøjetstofskifte), bad jokes med fuldstændig hukommelsestab ect... Men bare ikke de dødelige... Dem respektere jeg. :/
Vil dog slet ikke ønske at nogen som helst bliver dødeligt syg..!
Jeg må være dig enig i at neonman også går over grænsen.
Jeg synes bestemt ikke at dødelige sygdomme er til at joke af, PÅ NOGEN MÅDE. Min egen sygdom kan jeg sagtens klare (forhøjetstofskifte), bad jokes med fuldstændig hukommelsestab ect... Men bare ikke de dødelige... Dem respektere jeg. :/
Vil dog slet ikke ønske at nogen som helst bliver dødeligt syg..!
Hvis ikke vi skulle grine af døden, hvad skulle vi så ?
Jeg har mistet begge mine forældre til kræft for efterhånden 15 - 16 år siden, og har forlængst indset at døden er en del af det at være i live. Selvfølgelig er det uhyre trist og åndsvagt at miste en kær ven/forælder/familiemedlem til døden, men nu skal vi altså også passe på vi ikke bliver for sarte.
Sålænge der ikke er nogen der direkte laver sjov med ens afdøde ven/forælder/familiemedlem, så synes jeg absolut vi skal se på døden fra den "lette" side, og hvis vi så oven i købet kan grine lidt af døden, så bliver livet måske lidt lysere.
Jer der brokker jer over den lettere humoristiske tone vi har anlagt, i skulle måske overveje at se lidt lyst på livet, istedet at fokusere så meget på at døden er "ond". Tro endelig ikke, at fordi vi kan lave lidt humor ud af døden, så gør vi IKKE grin med sorgen, men forsøget måske på vores måde at bearbejde døden gennem en lettere humoristisk tilgang.
Jeg håber ikke dette indslag lyder helt dumt, det er lidt kejtet at hibe ordende frem fra hjernebarken, og sætte dem på skrift, håber i kan bære over med mig :)
Jeg har mistet begge mine forældre til kræft for efterhånden 15 - 16 år siden, og har forlængst indset at døden er en del af det at være i live. Selvfølgelig er det uhyre trist og åndsvagt at miste en kær ven/forælder/familiemedlem til døden, men nu skal vi altså også passe på vi ikke bliver for sarte.
Sålænge der ikke er nogen der direkte laver sjov med ens afdøde ven/forælder/familiemedlem, så synes jeg absolut vi skal se på døden fra den "lette" side, og hvis vi så oven i købet kan grine lidt af døden, så bliver livet måske lidt lysere.
Jer der brokker jer over den lettere humoristiske tone vi har anlagt, i skulle måske overveje at se lidt lyst på livet, istedet at fokusere så meget på at døden er "ond". Tro endelig ikke, at fordi vi kan lave lidt humor ud af døden, så gør vi IKKE grin med sorgen, men forsøget måske på vores måde at bearbejde døden gennem en lettere humoristisk tilgang.
Jeg håber ikke dette indslag lyder helt dumt, det er lidt kejtet at hibe ordende frem fra hjernebarken, og sætte dem på skrift, håber i kan bære over med mig :)
#20
Du kan kalde mig sart. Men jeg kan ikke se en grund til at grine over en smertefuld død. Jeg kan sagtens joke om død og alt det.
Men når jeg tænker på at min farmor lå og led i 8 mdr i sengen af kræft...der synes jeg ikke at man kan tillade sig at grine over sådan noget, på nogen måde.
Du kan kalde mig sart. Men jeg kan ikke se en grund til at grine over en smertefuld død. Jeg kan sagtens joke om død og alt det.
Men når jeg tænker på at min farmor lå og led i 8 mdr i sengen af kræft...der synes jeg ikke at man kan tillade sig at grine over sådan noget, på nogen måde.
Jeg tror ikke der er nogen her der griner over en smærtefuld eller grusom død. Det er langt ved siden af pointen med sætningen "Life sucks, and then you die." - pointen er taget fra den pessimistiske holdning at livet stinker, også dør man, men anvendt til at påpege, at livet ingen mening har, udover den, man selv ligger i den (deraf, Life sucks - det gør intet for dig, det er der bare).
Pointen er jo, at man selvfølgelig sørger over sin smerte, men bagefter kommer videre fra det. At sidde fast i en af ens nærmestes død vil kun gøre hans/hendes død så meget værre.
Og jeg taler naturligvis af erfaring (duh) - min farfar, farmor (som jeg elskede meget højt), m.fl. er døde af kræft i min familie. Det er ganske grusomt.. Men det nytter ikke noget at sørge over det i flere år. Man må videre.
Pointen er jo, at man selvfølgelig sørger over sin smerte, men bagefter kommer videre fra det. At sidde fast i en af ens nærmestes død vil kun gøre hans/hendes død så meget værre.
Og jeg taler naturligvis af erfaring (duh) - min farfar, farmor (som jeg elskede meget højt), m.fl. er døde af kræft i min familie. Det er ganske grusomt.. Men det nytter ikke noget at sørge over det i flere år. Man må videre.
NioBe (21) skrev:Men når jeg tænker på at min farmor lå og led i 8 mdr i sengen af kræft...der synes jeg ikke at man kan tillade sig at grine over sådan noget, på nogen måde.
Nu synes jeg det er vigtigt vi skelner mellem døden og de døende/døde. Selvf skal man ikke æave sjov med de døde, ihvertfald ikke medmindre man er helt hundrede procent sikker på at alle der delgater i spøgen er med på det.
På den anden side, og det er det som vi er nogle stykker der forsøger at sige, så skal man altså heller ikke lade sig skræmme af døden, for s¨går du kun og tænker på de ubehagelige ting. Døden er (formodentlig) en afslutnign på livet, nyd dog livet mens du kan det, det indebærer selvfælgelig også at du skal have love itl at sørge, men det indebærer også at se lyst på tilværelsen, og måske joke lidt med døden.
Faktum er, vi kan ikke slippe uden om døden, så kan vi lige så godt lære at leve med den, og måske oven i købet grine lidt af den så længe vi kan :)
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund