mboost-dp1

AMD

AMD måske på vej med 3-kerne-processor

- Via X-bit labs - , redigeret af Derfor

Der har længe været skrevet og snakket meget om AMD’s kommende quad-kerne-processorer baseret på K10 arkitekturen, men nu er der dukket nye informationer op, om et helt nyt CPU-design.

Ifølge hjemmesiden hardtecs4u.com, så vil AMD angiveligt, i forbindelse med Intels kommende IDF (Intel Developer Conference), præsentere en processor med 3 kerner. Den nye triple-kerne processor, vil tage udgangspunkt i Phenom processorens, men ikke blot være en quad-kerne processor hvor en kerne er koblet fra.

Oplysningerne skulle stamme fra insidere hos AMD’s partnere, som er blevet orienteret om den nye processor, der angiveligt vil gå under navnet Phenom X3. AMD har valgt ikke at kommentere sagen.





Gå til bund
Gravatar #1 - LaMaH
17. sep. 2007 06:05
TripCore CPU..

aha siger jeg bare. Køb en cpu med tre kerner istedet for fire, og spar 400kr..

Hva er ideen i det egentligt? alting plejer jo og følge 1 2 4 8 16 osv. ikke 1 2 3 4..

oh well, times change.. :)
Gravatar #2 - sKIDROw
17. sep. 2007 06:23
#1

Læste noget på /. om, at det var hurtigere cachemæssigt med 3 kerner fremfor 4. Må se om jeg kan finde et link.
Gravatar #3 - ZOPTIKEREN
17. sep. 2007 06:25
#1 Ideen er jo at du kan øge produktionsudbytte, fordi du bare sælger en god del af defekte quad-core cpu'er som trekernede.
Gravatar #4 - slmkbh
17. sep. 2007 06:42
#0 linket er på tysk!!
Gravatar #5 - Freakzter
17. sep. 2007 06:43
#3 Ahhhh, de skulle jo lave et kæmpe firma-coverup for at det ikke skulle komme frem, så det tvivler jeg da på

#0 Er der ikke nogle CPU nørder der kan fortælle om evt. problemer med 3 kerner kontra 2, 4, 8, 16 ?
Gravatar #6 - TuxDK
17. sep. 2007 06:47
#5
Jeg ved ikke hvor i har den idë fra at CPU kerne antal SKAL være binært.

Controlleren er så vidt ligeglad om det er 3 eller 4.
Gravatar #7 - mathiass
17. sep. 2007 06:48
Ahhhh, de skulle jo lave et kæmpe firma-coverup for at det ikke skulle komme frem, så det tvivler jeg da på
Nej da. Hvis 3 kerner virker så er det da glimrende. Celeron opstod i sin tid fordi man havde problemer med at mange pentium kom ud af produktionen med defekt cache. Så deaktiverede man bare den defekte cache og solgte CPU'en sådan...
Gravatar #8 - inckie
17. sep. 2007 06:48
Hvorfor producere den med 4 kerner, også koble en fra, den koster vel så lige så meget at producere som en 4 kernet?
Gravatar #9 - mathiass
17. sep. 2007 06:49
#5+#6: I øvrigt så har den processor som sidder i Xbox360 3 kerner. Det er kun et spørgsmål om design, der er ikke som sådan den store grund til at foretrække et bestemt antal ud over at flere som regel er bedre.
Gravatar #10 - ldrada
17. sep. 2007 06:52
#3, #8
Okay, jeg forstår godt at det kan være besværligt at læse selve artiklen - Jeg gør det selv sjældent - vil i ikke nok i det mindste læs selve nyhedsbeskrivelsen?
...men ikke blot være en quad-kerne processor hvor en kerne er koblet fra.
Gravatar #11 - Holger_dk
17. sep. 2007 06:57
#8:
fordi det er billigere at producere x-antal 4 kerne cpu'er end både at skulle x-antal 4 kerne og y-antal 3 kerne processorer

#7: ja netop, vist en del processorer der er startet sådan (386/486 sx serien var også en hvor math co-processoren var defekt, men så blev den så populær at de blev nødt til at disable den på en fungerende 486 dx'er og sælge den som sx'er... og derfor kan nogle cpu'er i de "disabled" serier, enables igen for at fungere)
Gravatar #12 - Dreadnought
17. sep. 2007 07:31
Hvis rygterne er sande omkring at de vil producere en ren 3-kernet CPU, så vil den med garanti strukturmæssigt ligne Xenon CPU'en i XBOX360'eren strukturmæssigt.
Gravatar #13 - Freakzter
17. sep. 2007 07:46
Three is a crowd :/
Gravatar #14 - flywheel
17. sep. 2007 08:59
#8 Fordi at det tilsyneladende er således at mange af de processorer som AMD må smide ud pga fejl, kun har en en enkelt defekt kerne (Alu, cache, hvad ved jeg).

Intel gjorde det samme med Celeron og AMD har tidligere gjort det samme med Duron og gør det muligvis også med Sempron.

#11- 80386DX indeholdt ingen matematisk co-processor,men ja det gjorde 80486DX.
Forskellen på dx og sx i 386-serien var vist interfacet, der var rent 32-bit med dx'eren og 16/24 bit med sx'eren. Så det må næsten være der hunden ligger begravet.
Gravatar #15 - 0ri0n
17. sep. 2007 09:24
Ved 3 kerner er der maks et hop imellem dem, ved 4 er der op til to. Derfor er der lavere latency på en tripple-core CPU, hvilket kan være grundlaget.
Gravatar #16 - KingGuru
17. sep. 2007 10:23
ydermere er den 4 kerne ofte ubrugt for alm brugere. og kan i visse tilfælde ligefrem sløve systemet
Gravatar #17 - luuuuu
17. sep. 2007 11:09
#15

du havde ikke tænkt over man kunne bruge en form for mesh struktur i quadcores og derved også at give dem et enkelt hop ?
Gravatar #18 - 0ri0n
17. sep. 2007 11:11
Næææh - gør man det? :-)
Gravatar #19 - LgT
17. sep. 2007 12:18
Sikke meget der snakkes om produktions optimering i forhold til at newz artikel skriver [quote] Den nye triple-kerne processor, vil tage udgangspunkt i Phenom processorens, men ikke blot være en quad-kerne processor hvor en kerne er koblet fra.[/qoute]. - dette kan selvfølgelig også være en fejl fra forfatterens / PR-mandens side, men historiske anekdoter behøver ikke altid være årsagen til mindre designs. Celerons idag er jo heller ikke affødt af affald fra primær produktionen, blot er der anvendt et simplere design = færre fejl og lidt mindre attraktiv, således at flagskibet har en mer-værdi.
Gravatar #20 - DarkwingDK
17. sep. 2007 12:19
Der er vist nogen der ikke læser så godt. :p
Der står i nyheden at der IKKE er tale om en quad-core hvor den ene kerne er slået fra, men derimod en CPU der er designet med 3 kerner.
Citat:
The new triple-core microprocessors will feature its own design and will not be quad-core chips with one core disabled
Gravatar #21 - ZOPTIKEREN
17. sep. 2007 12:39
#10 Det er med vilje jeg har læst over det afsnit på newz, da det stammer fra en eller andet obskurt tysk hjemmeside jeg aldrig har set eller hørt refereret fra før. Derudover har jeg ikke læst nogen som helst andre sider som vil bakke postulater op, og AMD har ikke selv meldt noget ud igennem deres egen presseservice. Derudover giver det bare bedre mening at genbruge deres kommende quadcorelinjer til også at lave trekernede cpu'er, for at kunne konkurrere prismæssigt - for hastighedsmæssigt kan de jo ikke følge med.
Måske har newz og den tyske side ret, men indtil videre forholder jeg mig kritisk. Så jeg havde bare taget skridtet videre.
Gravatar #22 - Mr.DNA
17. sep. 2007 13:02
Jeg kan huske at det lykkedes at boote en dualsocket opteron med en dualcore i den ene socket og en singlecore på tomshardware. Den kørte langt fra stabilt, men nogle programmer kunne afvikles.
Gravatar #23 - Mr.DNA
17. sep. 2007 13:03
her er linket med fra tomshardware:
http://www.tomshardware.com/2005/11/28/are_three_c...
Gravatar #24 - knasknaz
17. sep. 2007 22:20
Af uvisse årsager kom jeg pludselig til at tænke på en trekantet CPU-socket. Jeg er vist træt.
Gravatar #25 - Freakzter
17. sep. 2007 22:48
#24 + Ny trekantet mobo form factor = rimeligt underligt kabinet :D
Gravatar #26 - Lobo The Man
18. sep. 2007 05:12
Kunne måske være dette der er deres plan:

http://en.wikipedia.org/wiki/AMD_Fusion

Det er integration af CPU, og GPU i en chip.
Planen med fusion er så vidt jeg husker at man kan custom designe en chip til had den skal bruges til.

F.eks.:

2 CPU + 1 GPU til alm. brug.

1 CPU + 3 GPU til enkelt tråede grafiske/video apllikationer. Eller spilkonsoller

3 CPU + 1 GPU til stor data behandling hvor der ikke skal bruges meget grafik regnekraft.

osv osv.....
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login