I 2001 blev det afsløret, at det amerikanske luftvåben var i gang med at udvikle et nyt, ikke-dødeligt ‘crowd control’-våben kendt under navnet Active Denial System (ADS) (af nogle døbt som pain gun).
ADS opererer ved 94 Ghz og fungerer som en mikrobølgeovn ved at opvarme vand lige under hudoverfladen på folk. Det får folk efter bare 3 sekunder til at føle, de brænder.
Våbnet skulle nu være godkendt til brug i Irak af det amerikanske luftvåben. De har efter sigende udført flere test på mennesker og dyr og dokumenteret, at der ikke er langvarige effekter ved brugen af ADS’en.