mboost-dp1

Apple Inc.

A-GPS kan være et sikkerhedshul

- Via Technology Review - , redigeret af Pernicious

En forsker fra University of Luxembourg, Ralf-Phillip Weinmann, har ved sikkerhedskonferencen Black Hat fremlagt beviser for, at telefoners GPS’er kan hackes. Mere præcist drejer det sig om telefoner som benytter A-GPS.

Normalt når en telefon skal bestemme sin position via GPS, triangulerer den signaler fra flere satellitter i kredsløb om Jorden. Dog kan der ofte gå lang tid med at finde signalet fra en satellit. Derfor har telefonen indbygget en hurtigere form for GPS, der dog giver mindre præcision, kaldet Assisted GPS (A-GPS). A-GPS bruger mobilantennemasterne til hurtigere at beregne telefonens position.

Weinmann har opdaget, at kommunikationen mellem telefonen og mobilantennemasten ikke er sikker. Dermed kan en tredje person aflytte og dermed lære telefonens position. Derudover bliver de beskeder som indgår i kommunikationen til telefonen processeret af telefonens processor. Dette giver mulighed for at få processoren til at crashe, hvorefter telefonen kan overtages via andre sikkerhedshuller.

Disse sikkerhedshuller kan fikses, men ifølge Ralf-Phillip Weinmann er det ikke sandsynligt, at eksisterende telefoner vil blive opdateret.





Gå til bund
Gravatar #1 - jakobdam
30. jul. 2012 09:40
Det var alligevel et af de smartere exploits jeg har set i nyere tid indenfor mobilplatforme.

Udfordringen for hackerne, og vel den primære årsag til at hullet ikke er udnyttet endnu, er at A-GPS-linjen vel skal hijackes for at man kan smide data ind på telefonen. Når dette til gengæld er sket, kan det godt lyde som om at det derfra ikke vil være noget problem at afvikle disse data.

En ondsindet app kan måske gøre det, samtidigt med at brugeren jo så skal acceptere at app'en må benytte lokationsdata. Dette gør mange apps, og brugere aktiverer funktionen for alle de apps hvor det virker relevant; eks. kamera apps med geo-tagging.
Gravatar #2 - Laziter
30. jul. 2012 09:42
#0 skrev:
Derfor har telefonen indbygget en hurtigere form for GPS, der dog giver mindre præcision, kaldet Assisted GPS (A-GPS).


Tell me about it.. Jeg prøvede for sjov at tracke min Lumia 800, den blev fundet ude midt i en sø nogle km fra hvor jeg bor. Jeg havde aldrig været ved søen og telefonen lå sjovt nok lige foran mig på bordet..
Gravatar #3 - morajodk
30. jul. 2012 09:46
På med sølvpapirshatten!
Gravatar #4 - interpol
30. jul. 2012 09:57
Jeg troede det var "Assisted" i den forstand at netværket hjalp telefonen med at finde GPS signalerne i kraft af en omtrentlig position til at starte med. Og så troede jeg at telefonen ville fortsætte med at bruge selve GPS signalerne efter at de var fundet. Er jeg helt på vildspor her?
Gravatar #5 - BurningShadow
30. jul. 2012 10:05
#4

Samme indtryk havde jeg fået.

---

Men det virker jo i øvrigt heller ikke. Min GPS i bilen finder hurtigere sin position, end min telefon gør, så i min verden er det bare en gang A(ss)GPS...
Gravatar #6 - KaW
30. jul. 2012 10:11
BurningShadow (5) skrev:
Men det virker jo i øvrigt heller ikke. Min GPS i bilen finder hurtigere sin position, end min telefon gør, så i min verden er det bare en gang A(ss)GPS...

Måske har din GPS i bilen bedre antenne end din telefon har.
Gravatar #7 - cryo
30. jul. 2012 10:21
interpol (4) skrev:
Jeg troede det var "Assisted" i den forstand at netværket hjalp telefonen med at finde GPS signalerne i kraft af en omtrentlig position til at starte med. Og så troede jeg at telefonen ville fortsætte med at bruge selve GPS signalerne efter at de var fundet. Er jeg helt på vildspor her?


Det virker som du beskriver, hvilket man også kan læse nærmere om på Wikipedia fx. Jeg ved ikke om de bare har misforstået det i artiklen eller prøver at gøre det nemmere for "almindelige" folk at forstå. Begge dele er nederen ;).
Gravatar #8 - ChristofferKjeldgaard
30. jul. 2012 10:52
#5: Den vigtigste forskel er ikke at GPSen i din bil har en bedre antenne, men det faktum at din bil bevæger sig en del mindre mens GPSen er slukket, er GPSen tændt når du slukker bil og GPS husker den din position. Så når du tænder bilen for at køre videreved den allerede hvor du er. Derudover er den placeret udenfor (næsten) med et godt udsyn til himlen. Prøv f. Eks og stå stille udenfor med en mobiltelefon og vent til den får GPS signal. Sluk telefonen, tænd en igen og vupti, næsten instant GPS signal. Derudover er de fleste telefoners A GPS konfigureret forkert. Jeg har endnu ikke set en Android telefon der ikke var indstillet til USA.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login