mboost-dp1
unknown
Organisk RAM? Sejt :)
Gad vide hvor længe der går inden den første organiske computer er på markedet.
Gad vide hvor længe der går inden den første organiske computer er på markedet.
Nu betyder organisk jo ikke ligefrem at det er levende. :) Det betyder jo bare at det f.eks. er nedbrydelig. Dit trægulv formerer sig jo heller ikke, vel? ;)
OT#9 - Kasperd
Nej ok. Carbonmonooxid + carbondioxid + metalcarbonater + diverse hører med til uorganiske grupper af en eller anden grund. Meningen var bare at fortælle ham at han har misforstået noget. Han skriver: [Det betyder jo bare at det f.eks. er nedbrydelig], det er jo noget sludder, da alt materiale er nedbrydeligt. Det er bare et spørgsmål om reaktionshastighed.
Nej ok. Carbonmonooxid + carbondioxid + metalcarbonater + diverse hører med til uorganiske grupper af en eller anden grund. Meningen var bare at fortælle ham at han har misforstået noget. Han skriver: [Det betyder jo bare at det f.eks. er nedbrydelig], det er jo noget sludder, da alt materiale er nedbrydeligt. Det er bare et spørgsmål om reaktionshastighed.
#10
Du sludrer også lidt selv.
Kuldioxid er faktisk et af de mest stabile stoffer der findes, og en ren kuldioxidgas ved stuetemperatur og normaltryk vil aldrig nedbrydes uden ydre påvirkning. Raten de enkelte molekyler slåes i stykker med, er langt lavere end raten de gendannes ved, og makroskopisk vil gassen således være i en stabil ligevægt.
Du sludrer også lidt selv.
Kuldioxid er faktisk et af de mest stabile stoffer der findes, og en ren kuldioxidgas ved stuetemperatur og normaltryk vil aldrig nedbrydes uden ydre påvirkning. Raten de enkelte molekyler slåes i stykker med, er langt lavere end raten de gendannes ved, og makroskopisk vil gassen således være i en stabil ligevægt.
#16
- Du skrev:
"det er jo noget sludder, da alt materiale er nedbrydeligt. Det er bare et spørgsmål om reaktionshastighed."
, hvorefter jeg indvender:
"en ren kuldioxidgas ved stuetemperatur og normaltryk vil aldrig nedbrydes uden ydre påvirkning."
fordi at:
"Raten de enkelte molekyler slåes i stykker med, er langt lavere end raten de gendannes ved, og makroskopisk vil gassen således være i en stabil ligevægt".
Det betyder helt præcist (idet raten her er chancen per tid for et enkelt molekyle at skulle forandre sig):
At et kuldioxidmolekyles gennemsnitslevetid er meget længere end de elementer der dannes når det nedbrydes. Det vil sige at når et kuldioxidmolekyle nedbrydes vil dets delelemter lynhurtigt samle sig igen under jordiske forhold. Makroskopisk (det vil sige alle gasmolekylerne betragtet som et hele) vil gassen derfor ikke forandre sig over tid.
Andre stoffer det gælder for er for eksempel N2, Fe2O3, ædelgasserne, med MANGE flere. Det er ikke nogen særlig utopisk situation, men simpelthen et spørgsmål om stoffet er termodynamisk stabilt (at entropien er maksimal).
ORGANISKE stoffer (og mange andre iøvrigt) vil derimod generelt nedbrydes over tid selv uden ydre påvirkning. Reaktionshastigheden er altså ikke 0 for nedbrydelige stoffer uden påvirkning udefra. De er termodynamisk ustabile.
Capisco?
Grunden til at jeg flueknepper dit udsagn er at du flueknepper #5 når han skriver at organiske stoffer f.eks. er nedbrydelige. Det er faktisk en lige så generel karakteristika som at de indeholder kulstof. "Organisk" er et diffust begreb, og derfor er det noget sludder ;) at skrive at folk sludrer når de kommer med nogle diffuse definitioner. Derfor drilleriet.
p.s. SÅ komplicerede er orbitaludregningerne nu heller ikke.
I hovedtræk løser man "bare" en ikke specielt kompliceret differentialligning og matematikken er ikke meget værre end 3g-niveau differentialligninger.
- Du skrev:
"det er jo noget sludder, da alt materiale er nedbrydeligt. Det er bare et spørgsmål om reaktionshastighed."
, hvorefter jeg indvender:
"en ren kuldioxidgas ved stuetemperatur og normaltryk vil aldrig nedbrydes uden ydre påvirkning."
fordi at:
"Raten de enkelte molekyler slåes i stykker med, er langt lavere end raten de gendannes ved, og makroskopisk vil gassen således være i en stabil ligevægt".
Det betyder helt præcist (idet raten her er chancen per tid for et enkelt molekyle at skulle forandre sig):
At et kuldioxidmolekyles gennemsnitslevetid er meget længere end de elementer der dannes når det nedbrydes. Det vil sige at når et kuldioxidmolekyle nedbrydes vil dets delelemter lynhurtigt samle sig igen under jordiske forhold. Makroskopisk (det vil sige alle gasmolekylerne betragtet som et hele) vil gassen derfor ikke forandre sig over tid.
Andre stoffer det gælder for er for eksempel N2, Fe2O3, ædelgasserne, med MANGE flere. Det er ikke nogen særlig utopisk situation, men simpelthen et spørgsmål om stoffet er termodynamisk stabilt (at entropien er maksimal).
ORGANISKE stoffer (og mange andre iøvrigt) vil derimod generelt nedbrydes over tid selv uden ydre påvirkning. Reaktionshastigheden er altså ikke 0 for nedbrydelige stoffer uden påvirkning udefra. De er termodynamisk ustabile.
Capisco?
Grunden til at jeg flueknepper dit udsagn er at du flueknepper #5 når han skriver at organiske stoffer f.eks. er nedbrydelige. Det er faktisk en lige så generel karakteristika som at de indeholder kulstof. "Organisk" er et diffust begreb, og derfor er det noget sludder ;) at skrive at folk sludrer når de kommer med nogle diffuse definitioner. Derfor drilleriet.
p.s. SÅ komplicerede er orbitaludregningerne nu heller ikke.
I hovedtræk løser man "bare" en ikke specielt kompliceret differentialligning og matematikken er ikke meget værre end 3g-niveau differentialligninger.
kan kun forestille mig at det vil køre en del langsommere end ellers, da der jo kan være 8 niveauer af spænding som skal sammenlignes og måles på, i stedet for 2 niveauer, 0 eller 1
men det er self. brugbart når vi når barrieren med at vi er nede på atomniveau
#17 og at størstedelen af dem som kommenterer enten blot siger noget pis, eller på ingen måde aner hvad de udtaler sig om
#12 og 15
nu er der jo en grund til at det binære system bruges... dette er simpelthen fordi at der med 2 mulige udfald, er mindre sandsynlighed for fejl end hvis du har 8, 10 eller flere udfald.
hvis man fx. ser 10 forskellige personer tegnet, og bagefter skal vælge hvilken tegning som passer bedst på en given person, er chancen for at vælge den forkerte, en del større end hvis man kun har 2 tegninger som er vidt forskellige.
uanset hvad ville man bruge mere tid på at sammenligne 10 tegninger med personen, end på 2 tegninger.
på samme måde skal et system også bruge længere tid om at bestemme om et signal er på 4 eller 5 volt, end at bestemme om det er på 0 eller 5 volt.
hvad skulle fordelen helt præcist være ved at benytte et andet talsystem? det binære er det mest simple og dermed også teoretisk set det letteste at arbejde med.
men det er self. brugbart når vi når barrieren med at vi er nede på atomniveau
#17 og at størstedelen af dem som kommenterer enten blot siger noget pis, eller på ingen måde aner hvad de udtaler sig om
#12 og 15
nu er der jo en grund til at det binære system bruges... dette er simpelthen fordi at der med 2 mulige udfald, er mindre sandsynlighed for fejl end hvis du har 8, 10 eller flere udfald.
hvis man fx. ser 10 forskellige personer tegnet, og bagefter skal vælge hvilken tegning som passer bedst på en given person, er chancen for at vælge den forkerte, en del større end hvis man kun har 2 tegninger som er vidt forskellige.
uanset hvad ville man bruge mere tid på at sammenligne 10 tegninger med personen, end på 2 tegninger.
på samme måde skal et system også bruge længere tid om at bestemme om et signal er på 4 eller 5 volt, end at bestemme om det er på 0 eller 5 volt.
hvad skulle fordelen helt præcist være ved at benytte et andet talsystem? det binære er det mest simple og dermed også teoretisk set det letteste at arbejde med.
Bjarkehingrumme.
Jeg synes det er helt iorden at du 'flueknepper' mig, det har jeg inten imod, jeg vil gerne blive klogere. Lad dog venligst være med at sige jeg flueknepper andre. :P
Du siger: [Grunden til at jeg flueknepper dit udsagn er at du flueknepper #5 når han skriver at organiske stoffer f.eks. er nedbrydelige. Det er faktisk en lige så generel karakteristika som at de indeholder kulstof."Organisk" er et diffust begreb, og derfor er det noget sludder ;) at skrive at folk sludrer når de kommer med nogle diffuse definitioner. Derfor drilleriet.]
Og nej det har du så ikke ret i. Jf. nudansk ordbog anno 2003 er organisk = kulstofforbindelser. Det kan godt være at det i tekniske termer er forkert. Men på almindeligt dansk når man skal definere det, er det nudansk ordbog der har ret, det kan vi to ikke rette på. Derfor forbliver min udtalelse i #7 korrekt og nej det er ikke ment, som flueknepperi imod raz0.
P.s. Jeg glæder mig allerede til at du sender udregningerne med tegninger til 7skals orbitaler. :)
P.s. Hvad så med diamanter, hvor passer de ind den termodynamiske stabilitets teori. Nedbrydelsestiden på en diamant er jo næsten 'evig'?
Jeg synes det er helt iorden at du 'flueknepper' mig, det har jeg inten imod, jeg vil gerne blive klogere. Lad dog venligst være med at sige jeg flueknepper andre. :P
Du siger: [Grunden til at jeg flueknepper dit udsagn er at du flueknepper #5 når han skriver at organiske stoffer f.eks. er nedbrydelige. Det er faktisk en lige så generel karakteristika som at de indeholder kulstof."Organisk" er et diffust begreb, og derfor er det noget sludder ;) at skrive at folk sludrer når de kommer med nogle diffuse definitioner. Derfor drilleriet.]
Og nej det har du så ikke ret i. Jf. nudansk ordbog anno 2003 er organisk = kulstofforbindelser. Det kan godt være at det i tekniske termer er forkert. Men på almindeligt dansk når man skal definere det, er det nudansk ordbog der har ret, det kan vi to ikke rette på. Derfor forbliver min udtalelse i #7 korrekt og nej det er ikke ment, som flueknepperi imod raz0.
P.s. Jeg glæder mig allerede til at du sender udregningerne med tegninger til 7skals orbitaler. :)
P.s. Hvad så med diamanter, hvor passer de ind den termodynamiske stabilitets teori. Nedbrydelsestiden på en diamant er jo næsten 'evig'?
#19
Du har ret i det meste af det du skriver. Hvis man ville bruge denne teknik er det jo nok også primært for at kunne få en hukommelse med plads til flere data. Internt vil CPUen jo nok stadig arbejde med binært.
Hvad angår hastigheden, så er der ikke noget nyt i, at man må indgå et kompromis mellem hastighed og kapacitet. Statisk RAM er jo også hurtigere end dynamisk RAM. Alligevel bruger man dynamisk RAM, fordi der kun skal en transistor til hver bit i forhold til statisk RAM, hvor der skal en del flere til (5-10 stykker tror jeg, jeg er ikke helt sikker).
Måske vil vi så på et tidspunkt se maskiner med et cacheniveau mere. Men f.eks. 128MB level 4 cache ville da ikke være helt hen i vejret. Vi har jo allerede et hiraki med mange niveauer: CPU registre, L1-cache, L2-cache, L3-cache, RAM, HD. Og der bliver forsket i, hvordan man laver effektive programmer i den model.
Du har ret i det meste af det du skriver. Hvis man ville bruge denne teknik er det jo nok også primært for at kunne få en hukommelse med plads til flere data. Internt vil CPUen jo nok stadig arbejde med binært.
Hvad angår hastigheden, så er der ikke noget nyt i, at man må indgå et kompromis mellem hastighed og kapacitet. Statisk RAM er jo også hurtigere end dynamisk RAM. Alligevel bruger man dynamisk RAM, fordi der kun skal en transistor til hver bit i forhold til statisk RAM, hvor der skal en del flere til (5-10 stykker tror jeg, jeg er ikke helt sikker).
Måske vil vi så på et tidspunkt se maskiner med et cacheniveau mere. Men f.eks. 128MB level 4 cache ville da ikke være helt hen i vejret. Vi har jo allerede et hiraki med mange niveauer: CPU registre, L1-cache, L2-cache, L3-cache, RAM, HD. Og der bliver forsket i, hvordan man laver effektive programmer i den model.
OMFG for en gang ævl!
Den eneste fornuftige grund til at benytte ikke-binære systemer er at de egner sig særdeles godt til neurale netværk - eks. en computer der principielt fungerer som en hjerne. De er ikke specielt hurtige til matematiske beregninger, men kan til gengæld lærer eks. at genkende og analyserer abstrakte mønstre, billeder o.l. samt at være kreative og tage initiativ.
Den eneste fornuftige grund til at benytte ikke-binære systemer er at de egner sig særdeles godt til neurale netværk - eks. en computer der principielt fungerer som en hjerne. De er ikke specielt hurtige til matematiske beregninger, men kan til gengæld lærer eks. at genkende og analyserer abstrakte mønstre, billeder o.l. samt at være kreative og tage initiativ.
#20
Ok jeg stopper nu, men jeg mener nu ikke at politikens forlag definerer det danske sprog.
Diamanter er ikke stabile. De nedbrydes til grafit! Grunden til at det går så langsomt er at der er en gevaldig energibarriere der skal overvindes før de nedbrydes.
Grafit vil derimod aldrig ved almindelige forhold nedbrydes til diamant, da det er den termodynamisk stabile form!
Og diamant er ikke et organisk stof. (oh no here it comes....)
Og kunne du ikke have valgt en lidt anden orbital. Der kommer et ekstra multiplikationsled for hvert spinniveau så syvende er PÆNT langt. Jeg vil i stedet for henvise til Bransden/Joaquin: Quantum Mechanics eller en hvilken som helst introduktion til kvantemekanik. Mor dig ;D...
Ok jeg stopper nu, men jeg mener nu ikke at politikens forlag definerer det danske sprog.
Diamanter er ikke stabile. De nedbrydes til grafit! Grunden til at det går så langsomt er at der er en gevaldig energibarriere der skal overvindes før de nedbrydes.
Grafit vil derimod aldrig ved almindelige forhold nedbrydes til diamant, da det er den termodynamisk stabile form!
Og diamant er ikke et organisk stof. (oh no here it comes....)
Og kunne du ikke have valgt en lidt anden orbital. Der kommer et ekstra multiplikationsled for hvert spinniveau så syvende er PÆNT langt. Jeg vil i stedet for henvise til Bransden/Joaquin: Quantum Mechanics eller en hvilken som helst introduktion til kvantemekanik. Mor dig ;D...
#22
Hvis du kan aflæse hukommelse i otte niveauer i stedet for to vil din datatæthed blive fire gange så stor. Det er da rimeligt anvendeligt.
Hvis man derudover kan behandle fire niveauer i dataprocessering bliver informationsomsætningen også dobbelt så stor. Det er da også fint ikke?
Du tænker formodentlig på analoge netværk, som ganske rigtigt er velegnede til simulering af neurale netværk. Det er ikke det her er tale om så vent lidt før du tuder en anden gang.
Hvis du kan aflæse hukommelse i otte niveauer i stedet for to vil din datatæthed blive fire gange så stor. Det er da rimeligt anvendeligt.
Hvis man derudover kan behandle fire niveauer i dataprocessering bliver informationsomsætningen også dobbelt så stor. Det er da også fint ikke?
Du tænker formodentlig på analoge netværk, som ganske rigtigt er velegnede til simulering af neurale netværk. Det er ikke det her er tale om så vent lidt før du tuder en anden gang.
#31 Jeg tror ikke problemet er vanvittigt stort, idet man har kvantiserede tilstande. Der er altså ikke nogen mulighed for at skrive en værdi på f.eks. 4.5. Det i sig selv er vel med til at sikre stabiliteten. Desuden stiger fejlprocenten som tommelfingerregel også kraftigt når du gør tingene mindre. Så hvis du kan spare i fejlprocent ved at have større strukturer med samme datatæthed kan det måske udligne en evt. højere fejlprocent fra de ekstra niveauer?
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund