mboost-dp1
unknown
Gid amiga havde vundet over PC'en.. så havde vi ikke siddet med denne flaskehals computer som vi har idag...
Kan man tale om et 20-års jubilæum for et firma der for længst har drejet nøglen om?
Commodore lancerede deres Amiga-serier som "luksus spillekonsoller" og det blev deres død. Folk var ikke just villige til at betale den voldsomme pris for en "luksus spillekonsol", og mange vidste ikke at Amiga'erne kunne klare samme typer opgaver som PC'en.
Derudover var Amiga et helt lukket system mht. hardwaren, indtil meget sent hvor man kunne sætte almindelige IDE-harddiske o.a. til...
Jeg er næsten lidt ked af ikke at kunne komme til Göteborg i juli - det kunne da være sjovt at genopleve demo-dagene hvor 16 kB demoer florererede og imponerede alt og alle.
Selv i dag fatter jeg ikke hvordan de respektive programmører og grafikere fik lavet en 5 minutters demo med 3D (ok, det var fake 3D men alligevel) og musik hvor det kun fyldte 16 kB!!!
Mobay >
PC'en var lang tid om at overhale Amiga'en, ja - og indtil Pentium II-generationerne brugte man faktisk overvejende Amiga i lydstudier. Den overtog jo den plads som Atari havde, og Amiga blev erstattet af hhv. PC og Mac i lydstudierne.
Til gengæld kom PC'en jo godt efter Amiga'en allerede med 486-generationerne, og ikke mindst da MMX-generationerne kom frem (Pentium MMX).
Den herlige blitter i Amiga'en modsvares som bekendt af DMA-controlleren i PC'en (tildels), ligesom Fat Agnus og andre specielle instruktionssæt i Amiga'en har deres modsvar i PC-verdenen.
Jeg tror på at PC-platformen vandt fordi "alle" kan lave udviddelseskort, processorer, RAM osv. -- det gør at der opstår en sund konkurrence på komponentmarkedet.
Ulempen er så splittelsen i standarder.
Men overordnet er det godt for platformen, og jeg tror heller også at Macintosh vil får det svært i fremtiden medmindre Apple ændrer kurs på hardwarefronten... en del af de mest vitale komponenter er jo eksklusive fra ét firma.
Commodore lancerede deres Amiga-serier som "luksus spillekonsoller" og det blev deres død. Folk var ikke just villige til at betale den voldsomme pris for en "luksus spillekonsol", og mange vidste ikke at Amiga'erne kunne klare samme typer opgaver som PC'en.
Derudover var Amiga et helt lukket system mht. hardwaren, indtil meget sent hvor man kunne sætte almindelige IDE-harddiske o.a. til...
Jeg er næsten lidt ked af ikke at kunne komme til Göteborg i juli - det kunne da være sjovt at genopleve demo-dagene hvor 16 kB demoer florererede og imponerede alt og alle.
Selv i dag fatter jeg ikke hvordan de respektive programmører og grafikere fik lavet en 5 minutters demo med 3D (ok, det var fake 3D men alligevel) og musik hvor det kun fyldte 16 kB!!!
Mobay >
PC'en var lang tid om at overhale Amiga'en, ja - og indtil Pentium II-generationerne brugte man faktisk overvejende Amiga i lydstudier. Den overtog jo den plads som Atari havde, og Amiga blev erstattet af hhv. PC og Mac i lydstudierne.
Til gengæld kom PC'en jo godt efter Amiga'en allerede med 486-generationerne, og ikke mindst da MMX-generationerne kom frem (Pentium MMX).
Den herlige blitter i Amiga'en modsvares som bekendt af DMA-controlleren i PC'en (tildels), ligesom Fat Agnus og andre specielle instruktionssæt i Amiga'en har deres modsvar i PC-verdenen.
Jeg tror på at PC-platformen vandt fordi "alle" kan lave udviddelseskort, processorer, RAM osv. -- det gør at der opstår en sund konkurrence på komponentmarkedet.
Ulempen er så splittelsen i standarder.
Men overordnet er det godt for platformen, og jeg tror heller også at Macintosh vil får det svært i fremtiden medmindre Apple ændrer kurs på hardwarefronten... en del af de mest vitale komponenter er jo eksklusive fra ét firma.
Selvom nøglen er drejet om er der jo stadig masser af gang i amigaerne rundt omkring i verden, se f.eks. på www.amiga.dk
#5 > Ja, det har jeg også skrevet.. beklageligvis var jeg ved at redigere mit indlæg da du postede dit :D
#6 >> Jeps - men der sker ikke en hat på hardwareområdet. Man arbejder på OS'et og visse småspil/applikationer, men det er en meget lille grupper af entusiaster der orker at fortsætte.
Jeg har ingen Amiga - jeg klarer mig fint med WinUAE og FELLOW når det skal være - selv Amiga-demo'er kan køre på dem (ret imponerende når man tænker på de er kodet i assembler).
---------------------------------------
Når man ser de spil der er lavet til Amiga så er der ingen tvivl om hvor de dygtigste programmører og den bedste hardware lå for 10-15 år siden.
At man kun kunne bruge 256 farver gjorde jo bare at programmørerne fandt ud af at opdele skærmen i linjer og lag - så hver linje kunne indeholde 256 farver mens de på næste linje kunne allokere 256 nye farver - og på den måde opnå 4096 farver ialt (mener jeg)!
Voldsomt imponerende!
En af mine venner er gammel Amiga-programmør (og ja, HAN har beholdt sin Amiga 1200) - og jeg har fået mange gode brugbare fif af ham som jeg har kunne bruge i hhv. Pascal (dengang det var moderne) og senere hen i ActionScript (Flash). :)
#6 >> Jeps - men der sker ikke en hat på hardwareområdet. Man arbejder på OS'et og visse småspil/applikationer, men det er en meget lille grupper af entusiaster der orker at fortsætte.
Jeg har ingen Amiga - jeg klarer mig fint med WinUAE og FELLOW når det skal være - selv Amiga-demo'er kan køre på dem (ret imponerende når man tænker på de er kodet i assembler).
---------------------------------------
Når man ser de spil der er lavet til Amiga så er der ingen tvivl om hvor de dygtigste programmører og den bedste hardware lå for 10-15 år siden.
At man kun kunne bruge 256 farver gjorde jo bare at programmørerne fandt ud af at opdele skærmen i linjer og lag - så hver linje kunne indeholde 256 farver mens de på næste linje kunne allokere 256 nye farver - og på den måde opnå 4096 farver ialt (mener jeg)!
Voldsomt imponerende!
En af mine venner er gammel Amiga-programmør (og ja, HAN har beholdt sin Amiga 1200) - og jeg har fået mange gode brugbare fif af ham som jeg har kunne bruge i hhv. Pascal (dengang det var moderne) og senere hen i ActionScript (Flash). :)
Uhm... hvad mon der skal ske der? Amiga folk i horde vis der står og taler om hvor fedt det bliver når der kommen en amiga der kan køre amiga os 4 ;)
men seriøst nogen der ved det?
men seriøst nogen der ved det?
Amiga hardwaren var da ikke lukket, der var nogle bestemte typer ekspansion slots, og som Apple brugte man kun scsi til Amiga dengang - det var dyrere end ide, men ogsaa det bedre.
Der var massere af hardware til Amiga - tvivler ihvertfald på at Amiga døde fordi det havde en udvidelsesbus som var PCI overlegen.
Mht. Apple så bruger de afaik OpenPPC platformen, og dermed er deres hardware standard. Modsat x84 platformen så er der bare ikke konkurrerende standarder på platformen.
Mht. hardware så kan man købe 3 forskellige Amiga bundkort, som ligesom Mac er baseret på OpenPPC platformen - Amiga OS4 kræver dog en særlig boot rom.
Der var massere af hardware til Amiga - tvivler ihvertfald på at Amiga døde fordi det havde en udvidelsesbus som var PCI overlegen.
Mht. Apple så bruger de afaik OpenPPC platformen, og dermed er deres hardware standard. Modsat x84 platformen så er der bare ikke konkurrerende standarder på platformen.
Mht. hardware så kan man købe 3 forskellige Amiga bundkort, som ligesom Mac er baseret på OpenPPC platformen - Amiga OS4 kræver dog en særlig boot rom.
Kan man tale om et 20-års jubilæum for et firma der for længst har drejet nøglen om?
Nu er det ikke Commodore, der fejres som jubilar, men Amiga som platform. Og den har jo ikke "drejet nøglen om" endnu, jf. AmigaOne.
Commodore lancerede deres Amiga-serier som "luksus spillekonsoller" og det blev deres død.
Amiga 2000, 3000 og 4000 blev lanceret som workstations. Desuden er der en del mere til historien end blot en forfejlet markedsføringsstrategi, bl.a en inkompetent ledelse.
Derudover var Amiga et helt lukket system mht. hardwaren, indtil meget sent hvor man kunne sætte almindelige IDE-harddiske o.a. til...
Der har da været masser af tredjeparts hw lige fra starten af.. Man kan da sagtens sætte grafikkort, lydkort, netkort osv. til. Eller hvad tænker du på? Amigaen fik indbygget IDE-controller i '92 med A1200 og 4000, det er vel en smagssag om det var specielt sent.. [/quote]
Jeg er næsten lidt ked af ikke at kunne komme til Göteborg i juli - det kunne da være sjovt at genopleve demo-dagene[...]
Så er det nok ikke AmiGBG du gerne vil til, men derimod Breakpoint, Kindergarden, Motorola Inside og Solskogen m.fl. Der er stadig masser af demoparties rundt om, også nogen som er Amiga-only.
Selv i dag fatter jeg ikke hvordan de respektive programmører og grafikere fik lavet en 5 minutters demo med 3D (ok, det var fake 3D men alligevel) og musik hvor det kun fyldte 16 kB!!!Hvordan kan noget være fake 3D? 16 kB er da stadig fint, men der er også masser af produktioner i 4k, eks. Ikanim af de altid rare Loonies-folk.
Btw. Den store hemmelighed til at få så små filer/demoer (kaldet introer) er at gemme så lidt statisk data som muligt, og istedet blot have nogle algoritmer til at generere dine data (eks. samples og textures), og så pre-calc'e det inden/under introen.
Hilsen Jesper :)
der er vist nogle her inde der skal ha supleret deres information omkring amigaén op:
1: Du har fra tidernes morgen kunne bruge ide ting i din amiga, har enda set A500ér med hd sat til!
2: Amiga som Hardware er ikke død, det hedder nu Amiga One og Micro A1, som når du køber får du en pree release med af AmigaOs 4, og du får self den færdige version når det er færdigt!
3: Det der blev Amigaéns død, var commodores uduligthed, der er kommet utalige udtagelser siden commodore døde, omkring at de allerede i 89 kunne ha lanceret AGA chipsættet som vi jo først fik i 92/93.. og de kunne ha smidt AAA ud i 93!.. Desvære blev de fejl samt en række andre, Commodores død. Og desvære var de første mange opkøbere udulige..(escom, gateway) . Det er først nu at det hele går stille frem af igen!
Any way havde jeg pengene skulle jag bestemt have en Micro A1
1: Du har fra tidernes morgen kunne bruge ide ting i din amiga, har enda set A500ér med hd sat til!
2: Amiga som Hardware er ikke død, det hedder nu Amiga One og Micro A1, som når du køber får du en pree release med af AmigaOs 4, og du får self den færdige version når det er færdigt!
3: Det der blev Amigaéns død, var commodores uduligthed, der er kommet utalige udtagelser siden commodore døde, omkring at de allerede i 89 kunne ha lanceret AGA chipsættet som vi jo først fik i 92/93.. og de kunne ha smidt AAA ud i 93!.. Desvære blev de fejl samt en række andre, Commodores død. Og desvære var de første mange opkøbere udulige..(escom, gateway) . Det er først nu at det hele går stille frem af igen!
Any way havde jeg pengene skulle jag bestemt have en Micro A1
er den stolte ejer af en amiga 1200 med 1 gb hd! da jeg havde fyldt den op med alle mine amiga spil havde jeg brugt 200 mb!
se det var tiden!
har også en amiga 600! dejlig maskine!!
se det var tiden!
har også en amiga 600! dejlig maskine!!
#4 'Derudover var Amiga et helt lukket system mht. hardwaren'
amigaens zorro slots, var vaesenligt bedre end pc'ens isa, og mindede paa mange maader om pci. du puttede ikke ekstra hukommelse i din amiga500 som alle andre? eller grafikkort i din desktop model?
du kunne koebe alverdens hardware til amiga lige fra starten - ogsaa til de smaa modeller. feks kostede en extern 20mb harddisk fra GVP til amiga500 ca 6000kr, men saa passede den ogsaa i designet naar man satte den i siden, og dengang var harddiske sjaeldne paa alle platforme.
/daniel
#7 jakobdam
De første Amigaer kunne bruge op til 6 bits per pixel når opløsningen var 320 pixels i bredden, men kun 4 bits per pixel når opløsningen var 640 pxiels i bredden. Det betød altså hhv. 64 og 16 farver. Men der var kun 32 paletteregistre, så selv med de 6 bits per pixel kunne man ikke umiddelbart lave 64 farver. Der var to måder at udnytte de 6 pixels på HAM og EHB (faktisk mener jeg ikke EHB var med helt fra starten, men den fandtes i hvert fald på A500).
EHB var forholdsvis simpel, de første 32 farver kunne vælges frit, og de næste 32 var de samme farver med halv intensitet.
HAM var langt mere indviklet. De første 16 farver kunne vælges frit, de næste 48 kunne bruges til at modificere en af de tre farvekomponenter til et af de 16 mulige niveauer. Den tog simpelthen bare den sidst viste pixel og ændrede den ene farvekomponent. På den måde kunne man så gøre brug af samtlige 4096 farver på et skærmbillede, men for at nå en given værdi skulle man bruge op til tre pixels. Alligevel kunne det give et væsentligt bedre resultat ved visning af fotos end der havde været muligt hvis de 64 farver var anvendt direkte.
Som det fremgår af beskrivelsen var der altså en del modes, hvor man reelt kun brugte de første 16 af de 32 palette registre. Men Amiga hardwaren havde mulighed for op til otte hardware sprites i tre farver eller fire i femten farver, til det formål blev de sidste 15 palette registre. Så selv i 640 pixels bredde eller 320 med HAM kunne man udnytte 31 af registrene. Normalt blev det første sprite brugt til musecursoren.
Det du siger om at ændre værdierne inden den næste linie var der også noget om. Der var en hjælpeprocessor, der kunne opdatere grafikregistrene synkront med skærmopdateringen. Så selvom man kun havde 32 kunne man i løbet af en linie udskifte dem alle. Dermed kunne brugerfladen vise flere programmer med hver sin palette. Det brugte brugerfladen til de såkaldte screens, der var en slags supervinduer, der fyldte hele skærmen i bredden, men kunne vises under hinanden. Hvad der var rigtig smart var, at disse registre ikke kun styrede paletten men også skærmopløsning, placering af sprites og hvor i grafikrammen skærmbilledet lå. Man kunne altså trække programmerne op og ned uden at data skulle flyttes i ram, og de kunne have hver deres opløsning og palette. Og man kunne snyde og flytte et sprite ned ad skærmen mens der blev opdateret og derved have flere end de otte, som hardwaren understøttede.
Med indtroduktionen af ECS (tro jeg nok det hed), som bla. blev brugt i A500+ fik man også mulighed for 1280 pixels i bredden, dog kun i fire farver. Og man kunne skifte mellem NTCS og PAL.
Med AGA som blev brugt i CD32, A1200 og A4000 kom man op på otte bits per pixel. Og der var nu 256 palette registre som havde enten 64 eller 256 niveauer per farvekomponent (jeg er ikke helt sikker). Og der kom en ny og bedre HAM8 mode, som havde 64 faste farver og 64 niveauer så man kunne komme op på 262144 farver.
Men det fleste af de fancy grafik features savner jeg nu ikke, truecolor selv i 16 bits kan nå tæt på det antal farver HAM8 havde, og truecolor er mere praktisk at arbejde med. Nogle af de andre features er gode at have. Specielt hardware sprites er smarte, men der har de fleste PC'er vist også mindst et enkelt til musen.
Hvad jeg savner mest fra Amigaen er den perfekte synkronisering af lyd, billede og input fra mus og tastatur. Og den smarte håndtering af removable media.
At man kun kunne bruge 256 farver gjorde jo bare at programmørerne fandt ud af at opdele skærmen i linjer og lag - så hver linje kunne indeholde 256 farver mens de på næste linje kunne allokere 256 nye farver - og på den måde opnå 4096 farver ialt (mener jeg)!Du blander flere ting sammen, men OK Amigaens grafik hardware havde nu også en del features.
De første Amigaer kunne bruge op til 6 bits per pixel når opløsningen var 320 pixels i bredden, men kun 4 bits per pixel når opløsningen var 640 pxiels i bredden. Det betød altså hhv. 64 og 16 farver. Men der var kun 32 paletteregistre, så selv med de 6 bits per pixel kunne man ikke umiddelbart lave 64 farver. Der var to måder at udnytte de 6 pixels på HAM og EHB (faktisk mener jeg ikke EHB var med helt fra starten, men den fandtes i hvert fald på A500).
EHB var forholdsvis simpel, de første 32 farver kunne vælges frit, og de næste 32 var de samme farver med halv intensitet.
HAM var langt mere indviklet. De første 16 farver kunne vælges frit, de næste 48 kunne bruges til at modificere en af de tre farvekomponenter til et af de 16 mulige niveauer. Den tog simpelthen bare den sidst viste pixel og ændrede den ene farvekomponent. På den måde kunne man så gøre brug af samtlige 4096 farver på et skærmbillede, men for at nå en given værdi skulle man bruge op til tre pixels. Alligevel kunne det give et væsentligt bedre resultat ved visning af fotos end der havde været muligt hvis de 64 farver var anvendt direkte.
Som det fremgår af beskrivelsen var der altså en del modes, hvor man reelt kun brugte de første 16 af de 32 palette registre. Men Amiga hardwaren havde mulighed for op til otte hardware sprites i tre farver eller fire i femten farver, til det formål blev de sidste 15 palette registre. Så selv i 640 pixels bredde eller 320 med HAM kunne man udnytte 31 af registrene. Normalt blev det første sprite brugt til musecursoren.
Det du siger om at ændre værdierne inden den næste linie var der også noget om. Der var en hjælpeprocessor, der kunne opdatere grafikregistrene synkront med skærmopdateringen. Så selvom man kun havde 32 kunne man i løbet af en linie udskifte dem alle. Dermed kunne brugerfladen vise flere programmer med hver sin palette. Det brugte brugerfladen til de såkaldte screens, der var en slags supervinduer, der fyldte hele skærmen i bredden, men kunne vises under hinanden. Hvad der var rigtig smart var, at disse registre ikke kun styrede paletten men også skærmopløsning, placering af sprites og hvor i grafikrammen skærmbilledet lå. Man kunne altså trække programmerne op og ned uden at data skulle flyttes i ram, og de kunne have hver deres opløsning og palette. Og man kunne snyde og flytte et sprite ned ad skærmen mens der blev opdateret og derved have flere end de otte, som hardwaren understøttede.
Med indtroduktionen af ECS (tro jeg nok det hed), som bla. blev brugt i A500+ fik man også mulighed for 1280 pixels i bredden, dog kun i fire farver. Og man kunne skifte mellem NTCS og PAL.
Med AGA som blev brugt i CD32, A1200 og A4000 kom man op på otte bits per pixel. Og der var nu 256 palette registre som havde enten 64 eller 256 niveauer per farvekomponent (jeg er ikke helt sikker). Og der kom en ny og bedre HAM8 mode, som havde 64 faste farver og 64 niveauer så man kunne komme op på 262144 farver.
Men det fleste af de fancy grafik features savner jeg nu ikke, truecolor selv i 16 bits kan nå tæt på det antal farver HAM8 havde, og truecolor er mere praktisk at arbejde med. Nogle af de andre features er gode at have. Specielt hardware sprites er smarte, men der har de fleste PC'er vist også mindst et enkelt til musen.
Hvad jeg savner mest fra Amigaen er den perfekte synkronisering af lyd, billede og input fra mus og tastatur. Og den smarte håndtering af removable media.
#9 > SCSI var ikke at finde i alle Amiga modellerne. Kun de dyreste workstations var født med SCSI... hvorimod alle PC'er, inklusive de "billigste" (*host* billig som i 10.000-kroners-billig) havde IDE. Fakitsk har SCSI vel aldrig været interessant andet end for de der har voldsomt mange penge og deciderede server-behov eller lignende load... :)
#10 >
Ah yes... men nævnte workstation-modeller var også ret dyre. Og det undrer mig lidt at den billigere A1200 og tildels også den populære A500 ikke også blev lanceret som workstations.
Mht. hardwaren - de udviddelseskort du taler om... jeg må være gået glip af noget? Jeg vidste godt man kunne få netværkskort til den, men troede at "det var det"... det andet (lydkort og grafikkort) har jeg ikke hørt om andet end på A3000/4000?
(eller jo nu har jeg hørt om det - i kræft af hvad stone har skrevet.. nej, jeg har skitte hørt om Zorro-slottet... ret pinligt egentlig!)
Mht. demoparties - 1000 tak for informationen :) Det skal da bestemt undersøges nærmere.
Mht. "fake 3D", så mener jeg fake ligesom Wolfenstein3D og Doom er fake. I ægte 3D arbejder man med 3 koordinater for placering og kollosionsdetektering.
Men "fake 3D" benytter sig af substitut-effekter - eksempelvis som i Wolfenstein3D og i Doom hvor man skalerede sprites større og mindre for at give følelsen af dybde. Men du har helt ret i at alt grafik på en PC jo er fake et eller andet sted - på nær digitale råbilleder. :D
Et andet eksempel er den kendte tunneleffekt. Sæt en palette til at cycle, og vupti - man får følelsen af at suse gennem en tunnel. Sæt fillpunkterne til at forskydes, og vupti - så drejer vi... :)
#13 >
Micro A1 er vel mere eller mindre en Apple Macintosh med AmigaOne installeret - eller tager jeg helt fejl...?
#16 >
Takker for et MEGET lærerigt indlæg! :)
Det må have været HAM8 jeg tænkte på - tallene var bare blevet ændret i hjernebarken med tiden hos mig... :D
#10 >
Ah yes... men nævnte workstation-modeller var også ret dyre. Og det undrer mig lidt at den billigere A1200 og tildels også den populære A500 ikke også blev lanceret som workstations.
Mht. hardwaren - de udviddelseskort du taler om... jeg må være gået glip af noget? Jeg vidste godt man kunne få netværkskort til den, men troede at "det var det"... det andet (lydkort og grafikkort) har jeg ikke hørt om andet end på A3000/4000?
(eller jo nu har jeg hørt om det - i kræft af hvad stone har skrevet.. nej, jeg har skitte hørt om Zorro-slottet... ret pinligt egentlig!)
Mht. demoparties - 1000 tak for informationen :) Det skal da bestemt undersøges nærmere.
Mht. "fake 3D", så mener jeg fake ligesom Wolfenstein3D og Doom er fake. I ægte 3D arbejder man med 3 koordinater for placering og kollosionsdetektering.
Men "fake 3D" benytter sig af substitut-effekter - eksempelvis som i Wolfenstein3D og i Doom hvor man skalerede sprites større og mindre for at give følelsen af dybde. Men du har helt ret i at alt grafik på en PC jo er fake et eller andet sted - på nær digitale råbilleder. :D
Et andet eksempel er den kendte tunneleffekt. Sæt en palette til at cycle, og vupti - man får følelsen af at suse gennem en tunnel. Sæt fillpunkterne til at forskydes, og vupti - så drejer vi... :)
#13 >
Micro A1 er vel mere eller mindre en Apple Macintosh med AmigaOne installeret - eller tager jeg helt fejl...?
#16 >
Takker for et MEGET lærerigt indlæg! :)
Det må have været HAM8 jeg tænkte på - tallene var bare blevet ændret i hjernebarken med tiden hos mig... :D
Må indrømme at jeg savner de gode gamle Amiga-dage helt ekstremt.. måske fordi man er blevet gammel efterhånden :) Takket være Trentors herfra så har jeg fået øjnene op for WinUAE igen. Men hvor er det ring' at rettighedshaverne Hyperion/Amiga Inc. har gjort alt for at fjerne de kickstart-roms, der lå på nettet.. jeg mener.. ka' forstå det med OS 4.. men 1.2, 1.3 og 2.0 rom'erne har en del år på bagen, så dem ku' de sq godt give fri som public domain.
Nogle der er frisk på en online underskriftindsamling, så vi kan presse dem lidt :)
#16 tak for den gode forklaring :) du lader til at have stor indsigt i hvordan det hele fungerede .. lavede du demo'er på amigaen osv.?
Nogle der er frisk på en online underskriftindsamling, så vi kan presse dem lidt :)
#16 tak for den gode forklaring :) du lader til at have stor indsigt i hvordan det hele fungerede .. lavede du demo'er på amigaen osv.?
#19 'Hvad havde commodore64 egentlig med 64 at gøre?'
commodore64 havde 64kb ram, hvoraf de 32kb var optaget af operativsystemet, og de andre 32kb var tilgaengelige.
efter commodore64 introducerede commodore andre maskiner som commodore16 og commmodore128, som havde henholdsvis 16 og 128kb ram - samt andre mere maerkelige maskiner som commodore plus/4 og commodore116. det er til den dag i dag, stadig uklart hvilket formaal disse maskiner egenligt havde. men er meget sigende for commodores maade at foere forretning paa, hvilket var hvad der slog amiga'en ihjael.
/daniel
commodore64 havde 64kb ram, hvoraf de 32kb var optaget af operativsystemet, og de andre 32kb var tilgaengelige.
efter commodore64 introducerede commodore andre maskiner som commodore16 og commmodore128, som havde henholdsvis 16 og 128kb ram - samt andre mere maerkelige maskiner som commodore plus/4 og commodore116. det er til den dag i dag, stadig uklart hvilket formaal disse maskiner egenligt havde. men er meget sigende for commodores maade at foere forretning paa, hvilket var hvad der slog amiga'en ihjael.
/daniel
hmmm... Overskrift "20 år med Amiga" og så et Commodore logo. Hvor er Amiga grafikken blevet af moderator?
Amiga er ikke lig med Commodore længerere og det er ikke Commodore der fejrer jubilæum :-) Er der forreste nogle fra Newz.dk der planlægger at tage til Gøteborg og lave en lille reportage???
Amiga er ikke lig med Commodore længerere og det er ikke Commodore der fejrer jubilæum :-) Er der forreste nogle fra Newz.dk der planlægger at tage til Gøteborg og lave en lille reportage???
faaret: du ved jo mindst lige så godt som mig, at størstedelen af al amiga-3d er lige så fake som Hans' bagte textures. :)
px: hehe, der fanger du jo så lige undtagelsen, der bekræfter reglen.. selvom det nu på ingen måde er størstedelen af 3D i Amigademoer, som er lavet vha. skyboxes.
Men men men, da det ér demoscenen vi snakker om, hvor den generelle regel jo er: "Snyd alt hvad du vil, hvis det kan få effekten til at se vildere ud!" :)
Men men men, da det ér demoscenen vi snakker om, hvor den generelle regel jo er: "Snyd alt hvad du vil, hvis det kan få effekten til at se vildere ud!" :)
Det er sgu en sær historie med den amiga. Selvom jeg har rodet med windows NT/2000/XP i 8-9 år, føler jeg stadigvæk at det har en legetøjsagtig fornemmelse over sig. Jeg bliver heller ikke hængende på windows-platformen evigt. Men at gå tilbage til Amiga er også lidt utopisk, så det bliver nok Linux eller måske FreeBSD.
#16: God forklaring af HAM. Tænk hvis man lavede HAM10 - så ville man faktisk have 24-bit på kun 10 bits plads. Det er jo næsten en slags lossy hardware-accelereret kompression! Det var sgu' en smart opfindelse, datidens hardware taget i betragtning.
#16: God forklaring af HAM. Tænk hvis man lavede HAM10 - så ville man faktisk have 24-bit på kun 10 bits plads. Det er jo næsten en slags lossy hardware-accelereret kompression! Det var sgu' en smart opfindelse, datidens hardware taget i betragtning.
#18 Simm
#26 knasknaz
avede du demo'er på amigaen osv.?Nej, det gjorde jeg godt nok ikke. Det blev mest til lidt småprogrammering i Amos. Jeg lavede på et tidspunkt et tegneprogram, hvor jeg blandt andet fandt på at implementere en funktion til negering af paletten. Det krævede lidt assemblerkode til at negere et HAM billede. I EHB kunne det faktisk ikke lade sig gøre at negere paletten, men jeg fakede det så godt jeg kunne, igen lidt ganske simpelt assemblerkode. Apropros assemblerkode, så lavede jeg på et tidspunkt en ganske sej effekt på bare 12 bytes. Men den effekt er næppe unik, det kræver ikke så meget fantasi at lave en løkke, der kopierer registret med skærmposition over i et paletteregister.
#26 knasknaz
Det er jo næsten en slags lossy hardware-accelereret kompression!Ja, det kan man godt kalde det. Det var godt nok kun dekomprimeringen, der foregik i hardware. Komprimeringen måtte man selv implementere i software.
Det var sgu' en smart opfindelse, datidens hardware taget i betragtning.Ja, omend det krævede noget smart software for at udnytte muligheden fuldt ud. Faktisk har et tegneprogram som Deluxe Paint support for at udnytte HAM on the fly. Men tiden er ligesom løbet fra HAM, i dag er grafikram så hurtigt, at det sjældent er der flaskehalsen ligger.
#17: Jeg er klar over at commodore gik over til at smide ide interfaces i a1200 (kan ikke huske om der også kom et i a600, men det mener jeg nu ikke) - det var der faktisk en vis polymik omkring i Amiga kredse, idet man var vant til scsi.
Hvis du købte en 20MB hd til din A500 kan du være ganske forvisset om at det var SCSI.
Hvis du købte en 20MB hd til din A500 kan du være ganske forvisset om at det var SCSI.
#30 -
Jo, det kan man skam sagtens, selvom pladsen er lidt trang. Det krævede bare et 2½" -> 3½" IDE-kabel og så en strømtyv fra diskdrevet, men hardwaren i Amiga 600 understøtter bare ikke specielt store harddiske.
Jeg har selv to Amiga 600'ere stående på lager og har bokset lidt med problemet. Amiga 1200 er ret simpel mht. harddisk, fordi man smider bare Kickstart 3.1 i maskinen, så kan den snuppe diske op til 127 GB, mener jeg det er.. men der er en eller anden begrænsning i hardwaren på Amiga 600, som gør at den kun kan tage relativt små diske.
Uden at være sikker, går jeg ud fra at begrænsningen ligger i at hardwaren i en Amiga 600 i bund og grund er præcis det samme som en Amiga 500 og der var IDE-kontroller jo ikke helt en del af standarden.
Jo, det kan man skam sagtens, selvom pladsen er lidt trang. Det krævede bare et 2½" -> 3½" IDE-kabel og så en strømtyv fra diskdrevet, men hardwaren i Amiga 600 understøtter bare ikke specielt store harddiske.
Jeg har selv to Amiga 600'ere stående på lager og har bokset lidt med problemet. Amiga 1200 er ret simpel mht. harddisk, fordi man smider bare Kickstart 3.1 i maskinen, så kan den snuppe diske op til 127 GB, mener jeg det er.. men der er en eller anden begrænsning i hardwaren på Amiga 600, som gør at den kun kan tage relativt små diske.
Uden at være sikker, går jeg ud fra at begrænsningen ligger i at hardwaren i en Amiga 600 i bund og grund er præcis det samme som en Amiga 500 og der var IDE-kontroller jo ikke helt en del af standarden.
#31 Kadann
hardwaren i en Amiga 600 i bund og grund er præcis det samme som en Amiga 500Du mener vel at Amiga 600 i bund og grund er den samme hardware som en Amiga 500+. Jeg ved godt at 500 og 500+ ikke er så forskellige igen, men mig bekendt er forskellen på 500+ og 600 endnu mindre. Den største forskel på 500+ og 600 er vel udvidelsesmulighederne, hvor 500+ havde en bus ført ud i venstre side mens 600 kun havde en PCMCIA port. Og 600 er vist alt for lille til at have plads til en intern udvidelsesport som dem i 500 og 500+.
#32 -
Den eneste forskel på 500 og 500+ er jo bare 512KB ekstra chip-mem og en nyere Kickstart, så at gå op i om det er den ene eller den anden model, grænser jo til ordkløveri. :)
Du har ret i at udvidelsesporten er til forskel mellem 500+ og 600, men det har jo så ikke den store indflydelse på begrænsningen i harddiskstørrelsen, som er det problem vi snakker om.
Den eneste forskel på 500 og 500+ er jo bare 512KB ekstra chip-mem og en nyere Kickstart, så at gå op i om det er den ene eller den anden model, grænser jo til ordkløveri. :)
Du har ret i at udvidelsesporten er til forskel mellem 500+ og 600, men det har jo så ikke den store indflydelse på begrænsningen i harddiskstørrelsen, som er det problem vi snakker om.
#23
Jeg har lige ændret logo'et til Amiga, du har ret :)
Hvis du selv skal der op, kunne du jo evt. tage nogle billeder og skrive en artikel, så vil vi da sikkert gerne bringe den.
Jeg har lige ændret logo'et til Amiga, du har ret :)
Hvis du selv skal der op, kunne du jo evt. tage nogle billeder og skrive en artikel, så vil vi da sikkert gerne bringe den.
#35 -
Jeg checkede lige op på det, og det kan lade sig gøre at få større diske i, det er dog ikke helt enkelt. Udover en ROM-opdatering til Kickstart 3.1, så kræver en patch til OS'et, som ikke altid virker optimalt. Så hvis man skal gøre det, skal man have Kickstart 3.1, et acceleratorkort og en håndfuld ekstra RAM og så smide Amiga OS 3.9 på i stedet.. og så er vi jo lige pludselig ude i noget af en ekstraudgift. :)
Den udvidelsesport #31 er inde på, er den der sidder i venstre side på Amiga 500 og 500+, men den findes ikke på Amiga 600, da den kun har PCMCIA-port. Med Amiga 1200 var begge ting tilstede.
Jeg checkede lige op på det, og det kan lade sig gøre at få større diske i, det er dog ikke helt enkelt. Udover en ROM-opdatering til Kickstart 3.1, så kræver en patch til OS'et, som ikke altid virker optimalt. Så hvis man skal gøre det, skal man have Kickstart 3.1, et acceleratorkort og en håndfuld ekstra RAM og så smide Amiga OS 3.9 på i stedet.. og så er vi jo lige pludselig ude i noget af en ekstraudgift. :)
Den udvidelsesport #31 er inde på, er den der sidder i venstre side på Amiga 500 og 500+, men den findes ikke på Amiga 600, da den kun har PCMCIA-port. Med Amiga 1200 var begge ting tilstede.
#33 Kadann
Så vidt jeg kan se er den største forskel i AGNUS chippen. A500 har haft en 8370 i NTSC udgaven, 8371 i PAL udgaven eller 8372 som jeg ikke lige er helt sikker på. A500+ var til gengæld udstyret med en 8375 som har en adresselinie mere. (Er der i øvrigt nogen der ved, hvad formålet er med den jumper begge modeller har på A19 linien?) Jeg har ikke diagrammer på en A600, men jeg tør godt sige, at den må have haft enten 8375 eller en nyere AGNUS chip.
En anden lille detalje er, at A500+ er udstyret med en 6242 real time clock chip. Og jeg opdagede lige, at deres ingeniører har haft humor, kommentaren på siden lyder "the home of the infamous clock virus".
#36 Kadann
Den eneste forskel på 500 og 500+ er jo bare 512KB ekstra chip-mem og en nyere KickstartDet er ikke helt rigtigt. De har også forskelligt chipset. Dengang jeg købte min 500+ fulgte der stadig diagrammer med, og de har samlet dokumentationen for 500 og 500+ i den samme manual.
Så vidt jeg kan se er den største forskel i AGNUS chippen. A500 har haft en 8370 i NTSC udgaven, 8371 i PAL udgaven eller 8372 som jeg ikke lige er helt sikker på. A500+ var til gengæld udstyret med en 8375 som har en adresselinie mere. (Er der i øvrigt nogen der ved, hvad formålet er med den jumper begge modeller har på A19 linien?) Jeg har ikke diagrammer på en A600, men jeg tør godt sige, at den må have haft enten 8375 eller en nyere AGNUS chip.
En anden lille detalje er, at A500+ er udstyret med en 6242 real time clock chip. Og jeg opdagede lige, at deres ingeniører har haft humor, kommentaren på siden lyder "the home of the infamous clock virus".
#36 Kadann
Med Amiga 1200 var begge ting tilstede.En A1200 har et PCMCIA slot på venstre side magen til det på en A600. Desuden har A1200 en udvidelsesport på undersiden, det ved jeg ikke om A600 har. A500 og A500+ havde udvidelsport både i venstre side og nedenunder, jeg ved ikke om den nedenunder kunne bruges til andet end RAM og real time clock.
Den nye AGNUS chip som A500+ var udstyret med kunne håndtere op til 1MB Chipmem, som man jo ved blev brugt til grafik. Den oprindelige som sad i A500 kunne kun bruge ½MB Chipmem, resten blev adresseret som Fastmem
@17 "Micro A1 er vel mere eller mindre en Apple Macintosh med AmigaOne installeret - eller tager jeg helt fejl...?"
Du tager fejl med flere af dine udtalelser, men lad os gribe fat i denne, da den er den mest alvorlig.
Sætningen giver ganske enkelt ingen mening. For det første har AmigaOne intet at gøre med Apple. Intet overhovedet. Nada. Niks. De bruger den samme type cpu (ligesom i gamle dage, da Macs også bruge 68k-serien) og der er naturligvis standardinterfaces som AGP og PCI (på en af maskinerne er der PC/104 i stedet for AGP).
AmigaOne er en hardwareplatform. Det er en PPC-baseret maskine, som har en specifik modificeret open source bios (uboot), som kan køre AmigaOS 4. Uden uboot ingen AmigaOS (og Macintosh bruger Open Firmware).
AmigaOS 4 er skrevet til at køre på AmigaOne og de gamle maskiner (1200,3000,4000) med PPC-udvidelser. Det kan dog klart anbefales at købe en AmigaOne i stedet, da ydelsen er langt højere og maskinen koster langt mindre, end hvad det koster at booste en af de gamle maskiner til OS4-niveau. Med andre ord er AmigaOS 4 til de gamle maskiner blot en slags anerkendelse af, at nogle har udvidet deres maskiner i voldsom grad over tiden, lagt store summer penge i dem og de vil gerne fortsat kunne bruge dem, selv om de ikke performer lige så godt som de nye maskiner.
Du tager fejl med flere af dine udtalelser, men lad os gribe fat i denne, da den er den mest alvorlig.
Sætningen giver ganske enkelt ingen mening. For det første har AmigaOne intet at gøre med Apple. Intet overhovedet. Nada. Niks. De bruger den samme type cpu (ligesom i gamle dage, da Macs også bruge 68k-serien) og der er naturligvis standardinterfaces som AGP og PCI (på en af maskinerne er der PC/104 i stedet for AGP).
AmigaOne er en hardwareplatform. Det er en PPC-baseret maskine, som har en specifik modificeret open source bios (uboot), som kan køre AmigaOS 4. Uden uboot ingen AmigaOS (og Macintosh bruger Open Firmware).
AmigaOS 4 er skrevet til at køre på AmigaOne og de gamle maskiner (1200,3000,4000) med PPC-udvidelser. Det kan dog klart anbefales at købe en AmigaOne i stedet, da ydelsen er langt højere og maskinen koster langt mindre, end hvad det koster at booste en af de gamle maskiner til OS4-niveau. Med andre ord er AmigaOS 4 til de gamle maskiner blot en slags anerkendelse af, at nogle har udvidet deres maskiner i voldsom grad over tiden, lagt store summer penge i dem og de vil gerne fortsat kunne bruge dem, selv om de ikke performer lige så godt som de nye maskiner.
@18
Det SKAL de gøre. Hvis ikke et firma holder deres IP i hævd ved aktivt at forfølge brud på deres IP, så mister de juridisk set retten til det. Jeg ved (grundet direkte diskussion med dem om det), at de gerne ville frigive de ældre roms (specielt 1.3, som jo kan køre mange af de gamle spil), men de kan ikke, fordi der er komponenter i fra tredjeparter, som der ikke kan indhentes licens til. Så det vil formentlig aldrig ske.
Til gengæld sælger Cloanto en yderst fornuftigt prissat onlineversion af Amiga Forever (30$), som kommer med fuldt opsat Workbench, indstillinger til spil m.v., så ens PC med et klik bliver som en Amiga 500 (eller større). Det er fuldt ud prisen værd og den eneste lovlige måde at få en rom på, medmindre man selv kan overføre fra ens egen Amiga.
Men hvor er det ring' at rettighedshaverne Hyperion/Amiga Inc. har gjort alt for at fjerne de kickstart-roms, der lå på nettet.. jeg mener.. ka' forstå det med OS 4.. men 1.2, 1.3 og 2.0 rom'erne har en del år på bagen, så dem ku' de sq godt give fri som public domain.
Det SKAL de gøre. Hvis ikke et firma holder deres IP i hævd ved aktivt at forfølge brud på deres IP, så mister de juridisk set retten til det. Jeg ved (grundet direkte diskussion med dem om det), at de gerne ville frigive de ældre roms (specielt 1.3, som jo kan køre mange af de gamle spil), men de kan ikke, fordi der er komponenter i fra tredjeparter, som der ikke kan indhentes licens til. Så det vil formentlig aldrig ske.
Til gengæld sælger Cloanto en yderst fornuftigt prissat onlineversion af Amiga Forever (30$), som kommer med fuldt opsat Workbench, indstillinger til spil m.v., så ens PC med et klik bliver som en Amiga 500 (eller større). Det er fuldt ud prisen værd og den eneste lovlige måde at få en rom på, medmindre man selv kan overføre fra ens egen Amiga.
#43 NCBiermeister
Software er beskyttet af ophavsret. Ophavsretten gælder indtil 70 år efter ophavsmandens død. Og du kan selv bestemme hvor længe du vil vente før du forfølger evt. krænkere.
Hvis vi nu snakkede om varemærker (men dem har vi slet ikke diskuteret), så gælder der i hvert fald i nogen lande regler om, at man skal forsvare dem. Hvis man gennem en periode lader sit varemærke blive krænket uden at gribe ind mister man retten til det.
Hvis ikke et firma holder deres IP i hævd ved aktivt at forfølge brud på deres IP, så mister de juridisk set retten til det.Et typisk eksempel på de misforståelser der opstår ved at blande ting sammen, som ikke har noget med hinanden at gøre. Betegnelsen IP dækker over tre forskellige ting som har så lidt med hinanden at gøre, at betegnelsen ikke kan bruges til andet end at skabe forvirring. Så lad være med at bruge den.
Software er beskyttet af ophavsret. Ophavsretten gælder indtil 70 år efter ophavsmandens død. Og du kan selv bestemme hvor længe du vil vente før du forfølger evt. krænkere.
Hvis vi nu snakkede om varemærker (men dem har vi slet ikke diskuteret), så gælder der i hvert fald i nogen lande regler om, at man skal forsvare dem. Hvis man gennem en periode lader sit varemærke blive krænket uden at gribe ind mister man retten til det.
#44
Teknisk set er det ulovligt. Jeg vil dog ikke kalde det moralsk forkasteligt, men det er en anden side af sagen. Jeg vil vende det om og sige, at selv om jeg ejer adskillige maskiner, så har jeg stadig købt Cloantos onlinepakke, fordi den gør det let som en leg og har glimrende opsætninger, som bare virker. Men selvfølgelig kan hardcore Amigabrugere også konfigurere UAE, så den fungerer ligesådan.
Dit spørgsmål er lidt ligesom et, der dukkede op for nyligt i et andet forum om lån af cder på biblioteket. Hvis du låner en cd fra biblioteket, må du ikke lave en kopi af den og høre den på din bærbare afspiller, selv om du sletter kopien før du leverer cden tilbage og kun bruger den ene version på et givent tidspunkt. Det siger loven. Men er der nogen, der virkelig kunne hidse sig op over det? Der er ingen, der har tjent eller tabt noget på det og det samme gælder for dit spørgsmål.
Teknisk set er det ulovligt. Jeg vil dog ikke kalde det moralsk forkasteligt, men det er en anden side af sagen. Jeg vil vende det om og sige, at selv om jeg ejer adskillige maskiner, så har jeg stadig købt Cloantos onlinepakke, fordi den gør det let som en leg og har glimrende opsætninger, som bare virker. Men selvfølgelig kan hardcore Amigabrugere også konfigurere UAE, så den fungerer ligesådan.
Dit spørgsmål er lidt ligesom et, der dukkede op for nyligt i et andet forum om lån af cder på biblioteket. Hvis du låner en cd fra biblioteket, må du ikke lave en kopi af den og høre den på din bærbare afspiller, selv om du sletter kopien før du leverer cden tilbage og kun bruger den ene version på et givent tidspunkt. Det siger loven. Men er der nogen, der virkelig kunne hidse sig op over det? Der er ingen, der har tjent eller tabt noget på det og det samme gælder for dit spørgsmål.
#45
Der er flere end tre. De mest kendte er copyright, patenter, varemærker og handelshemmeligheder. Det relevante i dette tilfælde er varemærket, da kickstartfilerne netop er brandet med Amiga-navnet. IANAL, men tilsvarende love gælder på andre områder indenfor erhvervsrelateret lovgivning. Hvis man ikke griber ind, når reglerne bliver overtrådt, er det udtryk for en stiltiende accept og man vil ikke senere kunne bremse handlingen juridisk set. Det gælder også her i Danmark for eksempel.
Det har især været relevant, da der har været firmaer, som har været ude efter Amiga-navnet uden at ville betale for det. Men til syvende og sidst er det desuden Amiga Inc.'s pligt at fjerne ulovlige kopier af det, da de ellers kan komme i søgelyset hos de firmaer hvis teknologier er benyttet i AmigaOS og tilhørende kickstarter.
Der er flere end tre. De mest kendte er copyright, patenter, varemærker og handelshemmeligheder. Det relevante i dette tilfælde er varemærket, da kickstartfilerne netop er brandet med Amiga-navnet. IANAL, men tilsvarende love gælder på andre områder indenfor erhvervsrelateret lovgivning. Hvis man ikke griber ind, når reglerne bliver overtrådt, er det udtryk for en stiltiende accept og man vil ikke senere kunne bremse handlingen juridisk set. Det gælder også her i Danmark for eksempel.
Det har især været relevant, da der har været firmaer, som har været ude efter Amiga-navnet uden at ville betale for det. Men til syvende og sidst er det desuden Amiga Inc.'s pligt at fjerne ulovlige kopier af det, da de ellers kan komme i søgelyset hos de firmaer hvis teknologier er benyttet i AmigaOS og tilhørende kickstarter.
Cloanto betaler jo Amiga Inc for at få lov til at distribuere de forskellige Kickstart ROM filer, derfor er Amiga nød til at gøre hvad de kan for at få piratkopier fjernet fra nettet, alt andet ville være unfair overfor Cloanto.
AmigaForever emulatoren er iøvrigt ALLE pengene værd da CD versionen også indeholder mange andre guldkorn end bare emulatoren og Kickstartfilerne. Der er feks. et nice videoklip fra den officielle lancering af Amiga'en for 20 år siden og meget andet. Meget fedt at have for Amiga entuisiaster og gamle Amiga brugere, næsten ligeså kult som Dave Haynie's video om den sidste tid før Commodore lukkede.
AmigaForever emulatoren er iøvrigt ALLE pengene værd da CD versionen også indeholder mange andre guldkorn end bare emulatoren og Kickstartfilerne. Der er feks. et nice videoklip fra den officielle lancering af Amiga'en for 20 år siden og meget andet. Meget fedt at have for Amiga entuisiaster og gamle Amiga brugere, næsten ligeså kult som Dave Haynie's video om den sidste tid før Commodore lukkede.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund