Verdens mest populære online videotjeneste har netop offentliggjort, at de har nået en stor milepæl, idet de nu er nået op på at have en milliard aktive brugere om måneden.
Siden sin lancering for otte år siden, er tjenesten vokset voldsomt hvert eneste år og næsten halvdelen af alle de som har adgang til internettet, besøger altså siden mindst en gang om måneden.
De mange brugere er naturligvis interessante for annoncører, og ifølge Google, så anvender alle firmaer på listen “Ad Age Top 100” over førende virksomheder i USA YouTube til at reklamere på.
De mange brugere ser over 4 milliarder timers video om måneden, ifølge tal som udkom i starten af året. Dette sker på en lang række platforme, fra computeren til smartphones og tablets.