mboost-dp1

Wikimedia

YouTube Kids ude i Danmark

- Via Politiken -

Den børnevenlige version af YouTube er ude i Danmark i dag.

YouTube Kids har været tilgængelig i USA siden 2015, men fra i dag kan danske børn også nyde godt af den mere børnevenlige tjeneste.

Kids-appen har et mere børnevenligt interface, og indholdet overvåges både via algoritmer og af mennesker – inklusiv danske moderatorer.

Forældre kan samtidig bruge appen til at sætte tidsbegrænsing på deres børns YouTube-tid, og de kan gøre sådan, at det kun er bestemte YouTube-kanaler, der er tilgængelige.

YouTube Kids har reklamer, ligesom den almindelige version har, men den børnevenlige version har en række specifikke krav til de reklamer, der optræder, og product placement er eksempelvis ikke tilladt.

YouTube Kids-appen kan findes i Play Store her. Appen er endnu ikke kommet til Apples iOS og tvOS.

Den seneste medierapport fra DR viser, at 67 procent af 9-14-årige bruger YouTube hver dag, hvorfor en dansk version af YouTube Kids kan siges at være tiltrængt.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
5. feb. 2019 10:08
tjah... men desværre har YouTube Danmark været ude i Kids i en del år nu allerede

som nyheden også skriver:

"YouTube Kids har reklamer, ligesom den almindelige version har, men den børnevenlige version har en række specifikke krav til de reklamer, der optræder, og product placement er eksempelvis ikke tilladt.

Den seneste medierapport fra DR viser, at 67 procent af 9-14-årige bruger YouTube hver dag, hvorfor en dansk version af YouTube Kids kan siges at være tiltrængt."
Gravatar #2 - Ufomekaniker
5. feb. 2019 10:18
Bare det at der bliver sorteret voksenindhold fra. Ved nogen om den osse sorter foul language fra i videoer på alle sprog? Den er jo ikke særlig meget for børn, hvis bandeord og makabert sprog Ikke bliver sorteret fra på Russisk, Arabisk eller Thailandsk, men kun på Engelsk og andre populære sprog.
Gravatar #3 - MHammer
5. feb. 2019 10:35
Ufomekaniker (2) skrev:
Bare det at der bliver sorteret voksenindhold fra. Ved nogen om den osse sorter foul language fra i videoer på alle sprog? Den er jo ikke særlig meget for børn, hvis bandeord og makabert sprog Ikke bliver sorteret fra på Russisk, Arabisk eller Thailandsk, men kun på Engelsk og andre populære sprog.

YT har en funktion nu hvor videoer bliver "demonitized" hvis de ikke overholder nogle specifikke regler, eller der er bandeord/nøgenhed etc. i. (De vil ikke tjene på videoen)

Så de videoer der er blevet det, vil nok ikke være tilgængelige på Kids, og de er nok de færreste der laver børneindhold som helst også vil tjene lidt på det de laver via reklamer.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login