mboost-dp1

Data Center Knowledge

Yahoo! satser på ny type datacenter

- Via Data Center Knowledge - , indsendt af hmn

De seneste gange vi har skrevet om datacentre, i forbindelse med f.eks. det Apple er ved at bygge og det som Facebook vil bygge, så er der tale om store bygninger. Yahoo er også ved at bygge et nyt datacenter, men de har valgt en anden strategi.

I stedet for at bygge en meget stor bygning, så består deres kommende datacenter i byen Lockport, USA, af tre mindre bygninger på 36,6 x 18,3 meter i længde og bredde.

Ud over at være mindre, så ser designet også anderledes ud end andre datacentre, hvor især en forhøjning langs hele midten af bygningen skiller sig ud.

Designet er med til at sikre en effektiv kølning af serverne i datacenteret ved at benytte luft ude fra. Yahoo! forventer kun at skulle nedkøle luften 9 dage om året i gennemsnit. De mange servere som bliver monteret i datacenteret skal holde kolde ved at benytte udeluften, som kommer ind fra siderne. Luften ledes gennem serverne, ind til midten af bygningen og ud via forhøjningen i midten, der fungerer som en skorsten.

Med designet forventer Yahoo! at opnå en energi-effektivitet på 1,1 PUE (Power Usage Effectiveness), hvilket vil være blandt det bedste i branchen. Den første bygning af det nye datacenter er planlagt til at stå færdig til september.





Gå til bund
Gravatar #1 - pezzen
27. apr. 2010 06:59
Gad vide om der ikke er nogen der synes det er sjovt at hæle vand i deres luft køling når det kommer op og kører? :)
Gravatar #2 - Vandborg
27. apr. 2010 07:04
#1 For det har de self ikke sikret det imod, da det aldrig regner :)
Gravatar #3 - krainert
27. apr. 2010 07:19
Umiddelbart synes jeg, det virker lidt mærkeligt, at man ikke har eksperimenteret med arkitekturen for længe siden, når datacentrene konstant bliver større. Det ændrer dog ikke på, at det lyder som om, Yahoo! har fat i noget af det rigtige :)
#4 - 27. apr. 2010 07:26
The buildings were positioned on the Lockport property to allow Yahoo to bring in cool air from either side of the coop, based on the prevailing winds.


Går godt lige indtil at der bliver bygget en Wallmart foran og en Mac-D bagved...
Gravatar #5 - Troffel
27. apr. 2010 07:37
Super fedt initiativ.

Scorp-D (4) skrev:
Går godt lige indtil at der bliver bygget en Wallmart foran og en Mac-D bagved...

Tror det har opkøbt lidt ekstra grund, eller ihvertfald placeret den et stykke væk fra civilisation for at undgå netop dette :)
#6 - 27. apr. 2010 07:52
Troffel (5) skrev:
Tror det har opkøbt lidt ekstra grund, eller ihvertfald placeret den et stykke væk fra civilisation for at undgå netop dette :)


Så har du aldrig set hvor stor en wallmark kan værre :-P de kunne købe hele kommunen og den ville stadig give læ....
Gravatar #7 - koehler
27. apr. 2010 09:06
Det lyder fanme smart!

Når man nu satser på luft ude fra, så undre det mig lidt at man ikke har bygget en vold, eller en slags platform. Der er mere vind jo højere op man kommer..
Gravatar #8 - Nize
27. apr. 2010 09:29
#7

Nok fordi det er i toppen man får luften ud, og den luft der passerer i toppen medvirker til at suge - og allerede der er man højt oppe.

Derudover, så er det meget meget dyrt at hæve niveauet OG gøre det egnet til bebyggelse.
Gravatar #9 - HenrikH
27. apr. 2010 09:42
Derudover, så vil den luft der bruges til at køle med blive varmet op. Dette bevirker at den vil stige til vejrs, og at systemet derfor, helt af sig selv, vil have et flow af luften fra siderne ind.

En bygning der giver læ er irrelevant. Det ville ikke give problemer, snarere hvis de udledte en masse varme i jordhøjde.

Hvis billedet er korrekt kan den midtersete bygning dog have mindre flow, afhængigt af afstandende...
Gravatar #10 - Slettet Bruger [3925578613]
27. apr. 2010 10:16
Minder mig om engang jeg så et datacenter i Norge. De havde sådan en KÆMPE.. ting der tog varmen til sig.. og løftede sig ud igennem taget for at køle af ( selvfølgelig reduntant så serveren ikke stod minutter uden køling ^^ ) så mega fedt ud.
Gravatar #11 - Lomholt
27. apr. 2010 14:48
Hmm, spændende må man sige...

Dog troede jeg efterhånden Yahoo! var ved at give op, eftersom, de efter SÅ mange år stadig ikke har en særlig stor markedsandel...
Gravatar #12 - XorpiZ
27. apr. 2010 15:13
MrDanielson (11) skrev:
Hmm, spændende må man sige...

Dog troede jeg efterhånden Yahoo! var ved at give op, eftersom, de efter SÅ mange år stadig ikke har en særlig stor markedsandel...


Tjah.. 17% markedsandel er vel ikke helt skidt.
Gravatar #13 - jnie
27. apr. 2010 22:05
Lidt sent at komme igang, men som de siger bedre sent end aldrig
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login