mboost-dp1

newz.dk

.xxx-topdomæne udskudt endnu engang

- Via The Register -

Det meget omdiskuterede TLD (Top Level Domain) .xxx, som har været undervejs i mange år, er endnu engang blevet udskudt. Det er igen den amerikanske regering, som har haft en finger med i spillet.

Oplysningerne om forsinkelsen kom frem på et netop afholdt møde i ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), hvor man gav sin støtte til TLD’en, men også oplyste, at man først skulle håndtere en indsigelse.

.xxx har været undervejs siden 2003, hvor det blev foreslået første gang, men det blev taget af bordet igen under kraftig påvirkning af den amerikanske regering.

Senest har ICANNs regeringskomite reageret imod domænet, men ICANN har gjort det klart, at man agter at fortsætte med godkendelsen og dermed afvise rådet fra komiteen. Det er første gang i organisationens 12-årige eksistens, det er sket.

Den endelige godkendelse forventes nu at ske til et møde, der skal finde sted i februar 2011.





Gå til bund
Gravatar #1 - Avatar1301
14. dec. 2010 07:36
Det var da også på tide! Så hvis alle den slags organisationer, der hører under et sådan domæne, bare lige kunne tage sig sammen og flytte dertil, ville det være meget nemmere at blokere
Gravatar #2 - Mikkelpf
14. dec. 2010 07:38
Jeg forstår virkelig heller ikke hvordan man kan være imod det.. medmindre man VIRKELIG lever i en total virkelighedsfjern boble, og tror man kan udrydde porno ved at forhindre et .xxx TLD?

Derudover vil de fleste virksomheder/skoler/offentlige steder sikkert blokere for .xxx, hvilket gør at jeg tvivler på at .com osv sådan lige bliver affolket for porno lige med det første.. men kunne selvfølgelig forbyde porno på andet end .xxx, men det er for det første en glidebane og yderligere cencur af nettet (noget vi ikke behøver), og det ville også være svært og dyrt at håndhæve...
Gravatar #3 - Daniel-Dane
14. dec. 2010 07:41
At blokere for hjemmesider er nu ellers meget nemt og gratis med OpenDNS. Selv newz.dk kan blokeres, hvis man vælger at blokere underholdningskategorien.
Gravatar #4 - Mort
14. dec. 2010 07:43
Er det ikke ved at være på tide at den amerikanske regering mister magten over hvordan internettet skal fungere ?

Jeg er træt af at religiøse kræfter bestemmer over hele verden hvordan vi allesammen skal opføre os (Ja, det er de kristne lobbyister som forsøger at forhindre .xxx top level domænet).
Gravatar #5 - ShamblerDK
14. dec. 2010 08:28
#4: Jeg håber jeg kommer til at opleve en verden hvor religion er uddød. Det er heldigvis den vej det hele går da 54% af USAs teenagere er atheister. Bare et eksempel blandt mange selvfølgelig.

Religion er for det meste noget skidt og det forhindrer godt nok meget fremgang for menneskeheden.

Men ak, det er nok en utopi... helt slipper vi nok aldrig :-(
Gravatar #6 - jakobdam
14. dec. 2010 08:58
Well, hvis den amerikanske regering har så travlt med eksistensen af det TLD, så må de jo bare lave en Kina, og få deres ISP'ere til at blokere .xxx domænerne.

Men åh, så virker deres taler om demokrati, ytringsfrihed og frihed pludseligt lidt latterligt.

Nogen forstår ikke hvordan man KAN være imod det. Fuck det - folk kan være så mange ting. Jeg forstår ikke at man (læs: ICANN) i første omgang gider høre på og tage hensyn til de der er det (amerikanerne).
Gravatar #7 - quakeFPSmax
14. dec. 2010 13:25
Undskyld, men "internet is for porn" og hvis man tror man kan få alle hjemmesider over på .xxx så man godt nok naiv. Tænk sig at spilde tid på at diskutere den slags, imens verdenen brænder sammen økonomisk. Men sådan er det når ens land er styret af den kristine lobby (hint hint Australien+USA)
Gravatar #8 - Adagio
14. dec. 2010 14:27
quakeFPSmax (7) skrev:
Undskyld, men "internet is for porn" og hvis man tror man kan få alle hjemmesider over på .xxx så man godt nok naiv


Jep, det vil aldrig ske. Men hvis man laver et .xxx domæne og der bliver lavet en Google.xxx, så vil det da blive meget nemmere at søge efter porno end p.t.... can't wait :D

quakeFPSmax (7) skrev:
Tænk sig at spilde tid på at diskutere den slags


Enig. Se da at oprette .xxx og ignorer alle disse kristne folk der styrer landene. Kan ikke se hvorfor der skal så meget besvær til for at oprette det
Eller også bare glemme det og komme videre i systemet. Kan ærligt talt ikke se hvorfor der skal være så meget bøvl med det... Men sådan er de Kristne, heller bruge mange kræfter på at "gemme" porno væk istedet for at tage sig at de store problemer
Gravatar #9 - stausholmern
14. dec. 2010 21:31
Hvad vil top level domain sige, anyone?
Gravatar #10 - Hekatombe
14. dec. 2010 22:05
#9, TLD, Top Level Domain, er den sidste del af et domain-navn.
F.eks. TLD for Danmark er .dk, for Sverige .se osv...
Gravatar #11 - LinguaIgnota
15. dec. 2010 00:47
ShamblerDK (5) skrev:
Det er heldigvis den vej det hele går da 54% af USAs teenagere er atheister.


Kilde?
Gravatar #12 - terracide
15. dec. 2010 07:21
LinguaIgnota (11) skrev:
Kilde?


I second that motion...
Gravatar #13 - noltus
15. dec. 2010 09:42
Det handler ikke om at forhindre eller udrydde porno,det handler om at .xxx domæner er et af de sidste steder hvor der kan laves rigtig mange penge,USA's regering skal lige sikre at Amerikanske firmaer er kørt så godt og grundigt i stilling at de kommer til at tjene størstedelen af dem
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login