mboost-dp1

Xiaomi

Xiaomis gaming-smartphone kommer til Danmark – inklusiv gamepad

-

Xiaomis gaming-telefon, Black Shark, kommer til Danmark denne uge – inklusiv gamepad med analog-pind.

Ligesom Razer har gjort det, så har Xiaomi også lanceret en gaming-telefon. Navnet er Black Shark og den kommer nu til Europa og Danmark i denne uge.

Hvis man køber telefonen får man også en Black Shark Gamepad, der er et cover med en analog-pind, som man sætter på siden af telefonen, så man bedre kan styre rundt i spil.

Black Shark er også verdens første vandkølede gaming-smartphone, og det vandkølede system kan reducere temperaturen på telefonen med op til otte grader.

Derudover har Black Shark en Snapdragon 845 processor, en Adreno 630 GPU, op til 8 GB RAM, op til 128 GB lagerplads og et 4.000 mAh-batteri.

Xiaomi Black Shark kommer til Danmark og 28 andre europæiske lande den 16. november. Prisen er endnu ukendt, men i Kina koster den lidt over 3.000 kroner – altså vil den formentlig koste lidt mere end det i Danmark med diverse afgifter.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
13. nov. 2018 06:45
spændende... men har allerede rigeligt i min note 4 med bt gamepad
Gravatar #2 - ShamblerDK
14. nov. 2018 08:23
Jeg synes personligt at Zeemote er en fantastisk controller. En skam, der ikke kom flere spil til den.
Gravatar #3 - p1x3l
14. nov. 2018 08:59
"det vandkølede system kan afkøle telefonen med op til otte grader"

Haha kæft en gang lort at skrive på såkaldt eller rettere tidligere nørd site...
Gravatar #4 - Andreas Ellemann
14. nov. 2018 09:41
#3 Vi har forsøgt at tydeliggøre meningen med sætningen.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login