mboost-dp1

newz.dk

World Wide Web blev frit for 20 år siden

- Via CERN - , redigeret af OnkelDunkel

Den 30. april 1993 frigav CERN en basal browser, en basal webserver og et bibliotek med kode til offentligheden, således at det var frit for alle at bruge, kopiere, ændre og distribuere det.

Dermed blev der åbnet for det der i dag er kendt som World Wide Web (W3). Dette førte til, at datidens alternativer til deling af information som for eksempel Gopher og WAIS blev udkonkurreret.

Den første hjemmeside var hostet af Tim Berners-Lee, der beskrev de grundlæggende træk ved World Wide Web. Tim Berners-Lee var med til at grundlægge World Wide Web i 1989 og videreudvikle det til at omfatte hyperlinks og billeder. Ved udgangen af 1993 var der 500 webservere, der samlet generede 1 % af den samlede netværkstrafik.

Rolf Heuer fra CERN udtaler, at World Wide Web har haft stor indvirkning på den måde, der kommunikeres, arbejdes og leves på.

Rolf Heuer, CERN skrev:
There is no sector of society that has not been transformed by the invention, in a physics laboratory, of the web. From research to business and education, the web has been reshaping the way we communicate, work, innovate and live. The web is a powerful example of the way that basic research benefits humankind.





Gå til bund
Gravatar #1 - Mikkelpf
1. maj 2013 07:54
Rolf Heuer skrev:
Rolf Heuer fra CERN udtaler, at World Wide Web har haft stor indvirkning på den måde, der kommunikeres, arbejdes og leves på.


http://knowyourmeme.com/memes/you-dont-say

Tillykke med jubilæet, WWW!
Gravatar #2 - Emil Melgaard
1. maj 2013 08:07
Tims liste over information man kan finde på www er tilsyneladende stadigvæk ikke komplet, men det kan vi jo heldigvis hjælpe med:

http://info.cern.ch/hypertext/DataSources/bySubject/Overview.html skrev:
Mail [email protected] if you know of online information not in these lists....
Gravatar #3 - vooze
1. maj 2013 10:07
Og lige siden har rettighedshaverne forsøgt at gøre det mindre frit..
Gravatar #4 - Ishayu
1. maj 2013 12:42
Internettet er uden tvivl en af tidens største sociale revolutioner.

Det flår alle menneskers forskelle til siden og tillader sammenhold og venskab på en så international skala, at intet kan stoppe det (på trods af mange forsøg...)
Det er den griske og feje politikers værste mareridt. Hvordan overbeviser man sit folk om, at en krig skal erklæres mod et andet landet, når dit eget lands befolkning er følelsesmæssigt dybt investeret i dette andet lands befolkning? Det ødelægger enhver chance for propaganda.

Tak til CERN for de 20 år. Internettet skaber fred. Må det leve mange år endnu. :)
Gravatar #5 - Smint
1. maj 2013 19:58
Du er vel klar over at det ikke er internettet de frigjorde for 20 år siden? Det var www. Der var og er andre ting der bruger internettet til transport.
Men det gør selvfølgelig ikke internettet mindre vigtigt, det gør bare din kommentar en smule irelevant.
Gravatar #6 - myicq
2. maj 2013 05:53
Det sjove er at mens stort set ALT indhold på WWW er blevet så stylet at det næsten ikke kan læses mere (se f.eks. forsiden af aviserne nu til dags) - så er de personlige og professionelle sider for de folk der startede det hele stort set stadig holdt i samme stil. (inkl mr Lee)
Gravatar #7 - Slettet Bruger [3926966638]
5. maj 2013 15:56
myicq (6) skrev:
Det sjove er at mens stort set ALT indhold på WWW er blevet så stylet at det næsten ikke kan læses mere (se f.eks. forsiden af aviserne nu til dags) - så er de personlige og professionelle sider for de folk der startede det hele stort set stadig holdt i samme stil. (inkl mr Lee)


Du mener det er lettere at læse en linje tekst der er 1920 pixels bred, uden linebreaks, i stedet for ~200-600 pixels bred? Yep, de burde også lave bøger på A3 papir og skrive teksten på det lange led.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login