mboost-dp1

Bitcoin

WordPress.com åbner for Bitcoin-betalinger

- Via WordPress - , redigeret af Net_Srak

Den populære blog-platform WordPress.com tilføjer Bitcoin som et alternativ til at betale for deres services med PayPal og kreditkort.

WordPress.com er den største blog-platform og blandt verdens 20 mest besøgte websites, og det er dermed første gang, at en stor virksomhed begynder at bruge Bitcoin som en del af deres forretning.

WordPress.com begrunder beslutningen med, at f.eks. PayPal blokerer for betalinger fra over 60 lande og tilføjer, at det er vigtigt for dem, at alle uanset nationalitet og politisk pres kan benytte deres blog-system fuldt ud.

Tidligere på måneden offentliggjorde Reddit, at de også overvejer at tage imod Bitcoin-betalinger.





Gå til bund
Gravatar #1 - Mulpacha
19. nov. 2012 12:18
Godt tiltag. Det er helt afgørende for vores grundlæggende frihed at vi kan bruge vores penge uden at skulle spørge regeringer eller multinationale pengeinstitutter om lov først.
Gravatar #2 - el_barto
19. nov. 2012 13:32
Mulpacha (1) skrev:
Godt tiltag. Det er helt afgørende for vores grundlæggende frihed at vi kan bruge vores penge uden at skulle spørge regeringer eller multinationale pengeinstitutter om lov først.

Hvis målet er at undgå beskatning og fremme hvidvask og terrorisme, så værsgo.

Jeg beholder bare mit statsregulerede kreditkort.
Gravatar #3 - Lynge
19. nov. 2012 13:33
#2 Har du set Fox News hele dagen siden du kan få dig selv til at slippe den der fri? :D
Gravatar #4 - Magten
19. nov. 2012 13:38
Mulpacha (1) skrev:
Godt tiltag. Det er helt afgørende for vores grundlæggende frihed at vi kan bruge vores penge uden at skulle spørge regeringer eller multinationale pengeinstitutter om lov først.
Uddyb gerne.
Gravatar #5 - loki
19. nov. 2012 14:25
#1

Yeps.
Gravatar #6 - Theis
19. nov. 2012 15:00
el_barto (2) skrev:
Hvis målet er at undgå beskatning og fremme hvidvask og terrorisme, så værsgo.

Jeg beholder bare mit statsregulerede kreditkort.


Ja, vi skal alle underkaste os. For så kan de klogere mennesker højere oppe i systemet, beskytte os fra de onde mennesker, der vil tage vores kvinder, frihed og forhud fra os.

Men det er vigtigt, at vi afgiver frihed, for at nogle andre kan beskytte den. Og vi må heller ikke få for meget indsigt, for så bliver deres kloge planer ødelagt. Men du kan trygt stole på den store anden har styr på det.
Gravatar #7 - RobertL
19. nov. 2012 15:56
el_barto (2) skrev:
Hvis målet er at undgå beskatning og fremme hvidvask og terrorisme, så værsgo.

Jeg beholder bare mit statsregulerede kreditkort.


Det der gylle ville bare lyde SÅ meget bedre på Tysk !
Gravatar #8 - blacktiger
19. nov. 2012 17:05
#2 Du nævner en masse dårlige ting bitcons tillader. Det er svært at benægte bitcons i dag er populære til at købe illegale ting med. Faktum er dog at sådan bliver de brugt i dag, hvad enten du kan lide det eller ej, og hvad enten du støtter dem eller ej. Økonomien findes, og lever i bedste velgående.

Ved at bruge bitcons støtter du ikke på nogen måde denne økonomi, den findes allerede, og er ret ligeglad med om resten af verdenen benytter bitcons eller ej.

Derimod kan vi lige så godt tage imod alle de fordele bitcons tilbyder. Som let og problemfrit at flytte penge fra den ene ende af verdenen til den anden.
Gravatar #9 - Maias227
19. nov. 2012 17:23
Nogle der kan give en forklaring hvad Bitcoins egentligt er og hvordan de styres? Jeg tænker ikke wikipedia er troværdig når det har med noget kontroversielt at gøre.
Gravatar #10 - el_barto
19. nov. 2012 20:20
blacktiger (8) skrev:
#2 Du nævner en masse dårlige ting bitcons tillader. Det er svært at benægte bitcons i dag er populære til at købe illegale ting med. Faktum er dog at sådan bliver de brugt i dag, hvad enten du kan lide det eller ej, og hvad enten du støtter dem eller ej. Økonomien findes, og lever i bedste velgående.

Ved at bruge bitcons støtter du ikke på nogen måde denne økonomi, den findes allerede, og er ret ligeglad med om resten af verdenen benytter bitcons eller ej.

Derimod kan vi lige så godt tage imod alle de fordele bitcons tilbyder. Som let og problemfrit at flytte penge fra den ene ende af verdenen til den anden.

Bliver Bitcoins meget udbredt er det vel indlysende at flere kriminelle vil bruge dem.

Og... skal vi have Bitcoins, må vi også skulle have fri handel uden skat, moms, told, importhindringer osv. Ellers nytter det ikke noget. Sidstnævnte er i virkeligheden en større frihed end en fri valuta. Men sikkert ikke så smart og hipt som Bitcoins.
Gravatar #11 - Tukanfan
19. nov. 2012 20:35
Bitcoins anonymitet kompromitteres af, at der kun er faa store spillere i oekonomien, nemlig de store exchanges - specielt MtGox.

Jeg tror godt man kan sige, at i hvert fald over halvdelen af alle bitcoins paa et eller andet tidspunkt har vaeret forbi MtGox.

Hvis FBI eller andre dermed finder en mistaenkelig transaktion, er det blot at ringe til MtGox og bede dem om at gaa igennem transaktionerne foer den mistaenkelige transaktion, indtil de finder den seneste transaktion der involverer en MtGox bitcoin-addresse som sender-adresse. MtGox kender identiteten bag modtageraddressen, og kan give den videre til FBI.

Er FBI heldige, tilhoerer denne addresse forbryderen. Hvis ikke, maa FBI ringe til personen bag modtageraddressen, og bede denne identificere personerne bag de modtager addresser som efterfoelgende har indgaaet i transaktioner med den addresse som i MtGox transaktionen var modtageraddresse.

Kan de ikke det, ja saa er det jo heldigt for forbryderen - men han kan aldrig vide sig sikker.
Gravatar #12 - crispy
19. nov. 2012 21:36
#9 for en ellers anden galnings forklaring på newz er mere troværdig eller hvad? Du kan desuden også checke citationerne selv hvis du er i tvivl...
Gravatar #13 - Æblemos
19. nov. 2012 22:38
#9: Kort fortalt handler det om at løse matematiske problemer og følge et sæt regler som alle er enige om (du kan sagtens lade være med at følge dem, men så vil ingen acceptere dine bitcoins). Systemet er self. større/mere kompliceret, men for at undgå en wall-of-text, så springer jeg det meste over (fx hvordan systemet "regulere" sig selv, så der altid kommer én ny blok ca hvert 10 minut (lige meget hvor meget CPU kraft man benytter), hvordan bitcoin adresser både indeholder et checksum og er base58-enkodet (smart!), hvordan systemet beskytter sig imod "double spending", osv osv .. ).

Men som sagt, dem der løser de matematiske problemer sørger for hele tiden at gøre systemet stærkere, og for det bliver de belønnet med 50 BTC pr blok (snart 'kun' 25 BTC pr blok). Alle kan deltage i racet om at løse et problem, så alle kan anskaffe sig bitcoins (og løsningen kan blive sent/"indkasseret" anonymt til alle andre, fx via T.O.R).

Idag er et "blok" 50 BTC værd, hver BTC er ca $11 værd, så ved at finde én løsning tjener man ca 3200 dkk, men jeg vil gætte på at man skal bruge ca det samme i hardvare/strøm. Så for at slippe, kan man købe bitcoins gennem en exchange. Den største er, som Tukanfan (#11) skriver, MtGox, og de kræver vist at man viser ID.
Dog har #11 ikke helt ret i hvad han skriver, fordi i og med at bitcoins er "bundet op på matematik" har de også nogle ret fede egenskaber, fx kan man gå flere sammen og veksle dem sikkert med hinanden. Nu slutter sporet til MtGox, og relativt nemt kan man "forsvinde i mængden" (forestil dig det lidt som at 1000 mennesker kommer med en mængde penge, alle vekslet i én øre. De putter dem alle i en spand og ryster den. Så går de alle og 10.000 nye mennesker kommer og henter hver forskellige beløb. Held og lykke med at spore en penge mængde ;). Det KAN blive misbrugt, ja, men A) systemet ville være mere usikkert uden den "feature", og B) gå ind på et Casino idag, hvad ser du; spilleglade personer eller asiater som hvidvasker? Jeg ved godt hvad jeg så, sidst jeg var på casino).

Jeg kunne sagtens skrive 100 gange så meget tekst (fordi hver gang man læser om det, så finder man ud af en ny smart ting ved det (ALT er seriøst gennemtænkt!), men synes allerede jeg har skrevet nok til en Newz kommentar).
Gravatar #14 - blacktiger
20. nov. 2012 01:04
#10 Det er ikke indlysende for mig at flere kriminelle vil bruge bitcoins fordi de måtte blive populære.

Der er mange kriminelle i dag der bruger bitcoins fordi det er praktisk for dem.
Der er ikke mange almindelige mennesker der bruger bitcoins fordi der ikke er praktisk for dem.

Bitcoins er allerede i dag store nok til at du kan omsætte et stort antal bitcoins til kontanter uden problemer. Hvad er det for en effekt som gør dem mere attraktive hos kriminelle hvis de bliver mere udbredt ellers?
Gravatar #15 - kalleguld
20. nov. 2012 01:10
Tukanfan (11) skrev:
Bitcoins anonymitet kompromitteres af, at der kun er faa store spillere i oekonomien, nemlig de store exchanges - specielt MtGox.

Bitcoins mål har aldrig været anonymitet, det er blot en bivirkning.

Jeg kunne sagtens skrive 100 gange så meget tekst (fordi hver gang man læser om det, så finder man ud af en ny smart ting ved det (ALT er seriøst gennemtænkt!), men synes allerede jeg har skrevet nok til en Newz kommentar).

Jeg tror det ville gavne med en forklaring hvor der var skrevet mindre, en guide til dem der ikke var interesseret i teknologien bag. Der er ingen grund til at forklare i bund hvordan bitcoin-mining virker (specielt med reward-halving og ASICs på vej), hvordan systemet beskytter mod double-spending osv.
Gravatar #16 - kalleguld
20. nov. 2012 02:13
Maias227 (9) skrev:
Nogle der kan give en forklaring hvad Bitcoins egentligt er og hvordan de styres? Jeg tænker ikke wikipedia er troværdig når det har med noget kontroversielt at gøre.


Bitcoin er et p2p-netværk. For at bruge det henter man en klient eller bruger en web-klient. Klienten henter "blockchain", der er en liste over alle transaktioner der nogensinde er foretaget. Dermed kan man se saldo på alle konti i netværket og klienten videresender alle gyldige transaktioner til andre klienter, den er forbundet til (Man bruger dog i praksis hundredevis af kontoer pr. person, så det er ikke muligt at se hvor mange penge din nabo har eller hvem han har sendt penge til).

En bitcoin-konto består af en adresse som folk kan sende penge til, og en private key, som man skal bruge for at sende penge ud af kontoen.

Det koster et mindre transaktionsgebyr at foretage en transaktion (0.0005 BTC), som går til minere, der bruger computerkraft på at sikre at reglerne bliver overholdt. Disse minere får også en block reward på 50 BTC (snart 25, halveres hvert 4. år), med det formål at fordele bitcoins mellem brugere. Det kan ikke længere betale sig at være miner med mindre man ofrer penge i dedikeret udstyr.
Gravatar #17 - arne_v
20. nov. 2012 03:05
Lynge (3) skrev:
Har du set Fox News hele dagen siden du kan få dig selv til at slippe den der fri?


Har Fox News bragt noget om BitCoin?
Gravatar #18 - p1x3l
20. nov. 2012 11:05
#17 har du svært ved at google ? eller bare ? .... self har de det + http://www.foxbusiness.com/personal-finance/2012/0...

udover det hvorfor er alle er bange for det med man kan snyde i skat.. det kan man også i dag med rigtige penge, og de store bygger deres forretning på det... total overvågnings samfund != frihed synes bare ska bestemme sig hva man taler for

folk køber meget mere hash/coke/amph/hero med danske penge (end med bitcoins/litecoins) må hellere sætte chip og kamera i vores penge og central styring fra national bankens side for de har da helt klart check på tingne, vores nuværende system er lavet til at bryde sammen og private bankmænd, efterfølgerne til dem der fik det indført tjener FEDT på det

lidt om usa´s økonomi

sjov fact wallstreet citeret aktier i 1/4, 3/4 indtil for få år siden , lille ting der hang fast fra dengang man faktisk klippet i mønterne

hvorfor den blinde tro i/på vores penge system, det finder man ellers kun blandt religiøse fanatikere og deres tro

og fair nok vis i ikke vil bruge den valuta, men lad da vær med at lukke lort ud

#11 skrev:
Bitcoins anonymitet kompromitteres af, at der kun er faa store spillere i oekonomien, nemlig de store exchanges - specielt MtGox.


anonymitet har somsagt aldrig været meningen, mtgox blocker etc tor.. at fremhæve store spillere er også lidt en fejl når den åbenlyse fordel ved bitcoin er hvor let det er at modtage dem og vis/når bliver udbredt vil det være mange små at det ikke er det lige nu.

mine sider ang det her emne, http://pool-x.eu & http://wallet.it.cx
Gravatar #19 - Snakebit3
20. nov. 2012 13:10
Dit argument med at man også kan snyde i skat på andre måder er sgu da ikke et argument for at bitcoins er godt...

tænk dig dog om


Og #1's mundlort om grundlæggende frihed? Der er ingen der siger du ikke kan købe våben eller heroin for dine penge, du må bare ikke gøre det eller indføre det i Danmark.

Du kan roligt tage din tin-foil hat af kammerat.
Gravatar #20 - Lynge
20. nov. 2012 16:34
#17 Det var en joke. Det lød som sådan noget fearmongering sludder Fox News kunne finde på at lukke ud.
"Hvis du bruger BitCoins støtter du terroristerne, think of the children!"

Eller noget i den stil :D
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login