mboost-dp1

Microsoft

Windows 7 salget stiger på trods af Windows 8-udsigt

- Via Computerworld - , redigeret af Pernicious

Microsoft kunne for nyligt rapportere et salg af firmaets Windows 7-software, der i den grad oversteg forventningerne, og dette endda på trods af, at firmaets kommende Windows 8 i øjeblikket oplever en enorm hype i medierne.

Det flotte salgstal af Windows 7 har således betydet, at Microsoft har kunne præsentere en stigning på 4 procent i årets første kvartal (sammenlignet med samme kvartal sidste år), hvilket betyder, at Windows 7-salget har opvejet det faldende Xbox-salg, mange ellers mente, ville betyde et underskud for Redmond-firmaet.

Hovedparten af de ekstra Windows 7-salg Microsoft har oplevet kommer dog ikke fra private, men fra firma-køb, der i perioden steg med hele 8 procent i forhold til året før. Privatkøbet forblev i perioden uændret i forhold til samme periode.

Det kommende Windows 8, der bliver totalt redesignet, ser således ikke ud til at forhindre firmaer i at købe Windows 7-maskiner, og Microsoft håber naturligvis, at de samme firmaer stadig vil opgradere til Windows 8, når dette kommer sidst på året.





Gå til bund
Gravatar #1 - XorpiZ
23. apr. 2012 08:13
"Det flotte salgstal af Windows 7 har således betydet, at Microsoft har kunne præsentere en stigning på 4 procent i årets første kvartal (sammenlignet med samme kvartal sidste år), hvilket betyder, at Windows 7-salget har opvejet det faldende Xbox-salg, mange ellers mente, ville betyde et underskud for Redmond-firmaet."


Arhhhhh... underskud og underskud.. Skal vi nu ikke lige?
Gravatar #2 - RMJ
23. apr. 2012 08:24
Nu er der ikke lige frem mange PC brugere der skriger efter at få deres oplevelse ødelagt af, eller gjort ringere,Uhh jeg kan røre ved min skærm lige som jeg røre ved dine bryster.

Uhh jeg kan slet ikke komme til mine ting og har sådan en dårlig skod menu.

Det her dumme ned til laveste fælles nævner, vi skal leve med konsol ports af spil, nu skal vi fandme til at bruge touch version af windows the shits.

Vi må seriøst håbe der kommer et andet OS som vil varetage PC brugerenes og gaming som en priotet.

Microsofts dobbelt spil er ved at være til grin. Man kan godt se de helst vil have PC gaming dør.
Gravatar #3 - -N-
23. apr. 2012 09:02
Mon ikke en del af salgstallet skyldes at supporten på XP stoppede i december 2011?
Gravatar #4 - mee
23. apr. 2012 09:03
Jeg har fået indtryk af at der er nogle folk der køber 7 for at slippe nogle af de "features" der følger med 8.

Jeg har endda læst at en gut solgte flere Windows 7 enheder ved at vise 8 CP til sine kunder og sige at han ville være tvunget til at sælge dem 8 når det kom ud.
Gravatar #5 - Montago.NET
23. apr. 2012 09:34
Min tanke er også at folk hamstre Windows 7 licenser så vi kan overleve 'vinteren med Windows 8'

Windows7 lader til at blive det sidste 'rigtige' styresystem til gamere, programmøre og ellers professionelle...
Gravatar #6 - Adagio
23. apr. 2012 09:50
Jeg tror også jeg hopper på vognen over dem der ignorerer Windows 8
Til nu har jeg ikke set nogle gode grunde til at skifte, til gengæld har jeg set mange grunde til hvorfor man ikke skulle skifte
Gravatar #7 - ykok
23. apr. 2012 09:58
-N- (3) skrev:
Mon ikke en del af salgstallet skyldes at supporten på XP stoppede i december 2011?

Så vidt jeg kan se så stopper supporten først i 2014. Eller har jeg misforstået noget?

Som kilden siger så skyldes det en stigning i salget af nye PC'ere (til virksomheder).
Gravatar #9 - Ylle
23. apr. 2012 10:08
Hvad er det lige folk har imod Win 8 ?
Der er altså nogle forudindtagede holdninger rundt omkring lyder det til.
Hvis man ikke vil bruge Metro UI'en, så lader man bare vær ! Så fungerer det 99% som Win 7, bare hurtigere og mere smooth.
Man skal igennem Metro én gang, og det er når computeren tændes. Om det bliver lavet om så man selv kan vælge, det ved jeg ikke. Men ét tryk, så er man væk. Og ja, så desværre når man skal bruge søge-funktionen. Men den synes jeg kun er blevet bedre og hurtigere til at søge end Win 7 var.

Der sidder for mange konservative folk derude, som tror det hele bliver touch-interface, uanset om man sidder på desktop eller ej. Nej ! Man kan selv vælge.
Tænk på hvor overdrevet fedt det kan blive på en evt. Transformer Prime med Win 8.

Indrømmet, hvis man har Win 7, så kan man nok godt vente med at upgrade med det samme, da de alligevel stadig, desktop-wise, minder en del om hinanden. Men at "skræmme" folk til ikke at købe det, som ham lidt længere oppe skrev om, som man jo kun kan forestille sig er gjort på en helt og aldeles professionel og ikke biased måde, det er simpelthen for latterligt.
Gravatar #10 - Thomas Angelo
23. apr. 2012 10:16
Nu er det jo ikke kun metro interface altsammen.

Rent faktisk kommer der til, at være nogle interessante nyheder i Windows 8. Der er ikke sluppet meget ud omkring enterprise-features, men værd at bemærke er:

Windows-to-go
HyperV
Mindre ressourcekrævende end Windows 7.
Gravatar #11 - Magten
23. apr. 2012 10:26
#10
Client Hyper-V kommer både i pro og enterprise versionen.

Gravatar #12 - Adagio
23. apr. 2012 10:28
Ylle (9) skrev:
Tænk på hvor overdrevet fedt det kan blive på en evt. Transformer Prime med Win 8


Til nu har jeg ikke set noget ved Windows 8 som jeg syntes kunne være ultra fedt på en tablet
Jeg vil dog godt teste det og håbe på at jeg bliver positivt overrasket

Ylle (9) skrev:
Der er altså nogle forudindtagede holdninger rundt omkring lyder det til.


Jeg testede en testversion og syntes at det var meget mere besværligt at arbejde med
Når det er blevet released skal jeg da nok teste det mere grundigt igennem og håbe på at det er blevet bedre i mellemtiden
Gravatar #13 - Ylle
23. apr. 2012 10:42
#12
Øhhh, Metro UI er jo vanvittigt fedt på tablets :/
Der hvor det jo er knap så godt, og det mange desktop usere tror bliver et problem er, at det hele bliver Metro UI. Men som sagt, man behøver ikke bruge det hvis man ikke vil. På tablets, der er Metro UI ufatteligt godt.

Og indrømmet. Man skal vende sig lidt til de nye ting i Win 8. Altså shortcuts fx., men når man lige har styr på det, så går det hurtigere end i Win 7, det kan jeg love dig for.
Task Manager er i øvrigt også blevet gjort en hel del bedre i min optik.
Gravatar #14 - Adagio
23. apr. 2012 10:49
Ylle (13) skrev:
Øhhh, Metro UI er jo vanvittigt fedt på tablets :/


Jeg håber Metro UI er andeledes i virkeligheden end hvad jeg har set, det jeg har set er ikke noget jeg ville bryde mig om på tablets
Men som sagt så kan det være jeg ændrer mening når jeg prøver det selv. Jeg håber virkeligt at jeg bliver positivt overrasket
Gravatar #15 - KimDotDK
23. apr. 2012 11:04
Adagio (12) skrev:
Jeg testede en testversion og syntes at det var meget mere besværligt at arbejde med
Når det er blevet released skal jeg da nok teste det mere grundigt igennem og håbe på at det er blevet bedre i mellemtiden


Adagio (14) skrev:
Jeg håber Metro UI er andeledes i virkeligheden end hvad jeg har set, det jeg har set er ikke noget jeg ville bryde mig om på tablets
Men som sagt så kan det være jeg ændrer mening når jeg prøver det selv. Jeg håber virkeligt at jeg bliver positivt overrasket



Først har du testet det og alligevel ved du ikke hvordan Metro UI er i virkeligheden.. Sikker på det er Win 8 du har testet??
Har svært ved at tage dine udtalelser seriøst.
Gravatar #16 - Adagio
23. apr. 2012 11:28
KimDotDK (15) skrev:

Først har du testet det og alligevel ved du ikke hvordan Metro UI er i virkeligheden.. Sikker på det er Win 8 du har testet??
Har svært ved at tage dine udtalelser seriøst.


Kan godt se at jeg fik det skrevet på en lidt underlig måde. Den måde det menes på er:

Jeg HAR testet Windows 8 på en PC og blev utroligt skuffet. Metro UI til en desktop computer er IMHO totalt ubrugeligt til andre end folk der ikke kender meget til computere. Jeg kan godt se at min mor måske kan bruge det
Jeg har IKKE testet Windows 8 på en tablet
Gravatar #17 - bjerh
23. apr. 2012 11:30
#13 Men man kan bare ikke undgå at skulle ind i den nye "Metro UI"-baserede startmenu. Hvis man skal starte et program, så skal man ind i startmenuen. Hvis man vil pinne et program, så man ikke skal ind i startmenuen, skal man ind i startmenuen for at starte det op, så man kan pinne det. Hvis man vil søge efter en fil, ind i startmenuen.

Hvis man skal ind i kontrolpanelet skal man IKKE ind i startmenuen. Kontrolpanelet i den metro-inspirerede udgave man finder via startmenuen er noget værre bras på en desktop. Derimod skal man lede rundt i hjørnerne for at finde et sted hvor man kan holde sin mus i et par sekunder for at få nogle funktioner frem.

Jeg synes det er fremragende, at systemet er så meget mindre ressourcekrævende - MEN jeg bryder mig godt nok ikke om at skulle ud til hjørner for noget, som ikke virker at være lavet en til desktop i førte omgang. Jeg kan fint forstå baggrunden for at gøre en startmenu til en fuldskærmsoplevelse. Men den virker ikke designet til en desktop... i min optik.

Edit: Desuden... hvad er ideen med, at for at skifte mellem programmer man skal op i venstre hjørne, vente på et billede som man så trykker på, for at få en liste? Og så er det ved gud et mikstur af win programmer og metro-apps. Øyj, jeg kan blive tarvelig over sådan noget. Jeg synes det roder rundt og er symptomer på dårligt UX-design.
Gravatar #18 - Ylle
23. apr. 2012 11:45
#17
Nej nej og nej :)
Som sagt, ved søgning skal du i Metro, og når man starter. Men hvis du vil pinne et program til din desktop, eller Metro UI, så bruger du bare søgefunktionen, højreklikker og siger pin til desktop. Eller, så kan man bare gå ind i Explorer normalt og finde sit program. Igen, kun ved søgefunktionen. Du kan jo stadig have ikoner osv. på skrivebordet.
Kontrolpanelet finder man via Windows tast + X, og så kommer alle de muligheder du skal bruge, uden at enter Metro UI. Metro udgaven er jo specifikt til Metro UI'et. Det skal du reelt set ikke pille ved medmindre du vil lege i Metro UI.

Hjørnerne behøver du sådan set heller ikke bruge. Ja, musen kommer der op engang i mellem, men værre er det da heller ikke.
Gravatar #19 - Athinira
23. apr. 2012 12:26
Ylle (9) skrev:
Hvad er det lige folk har imod Win 8 ?
Der er altså nogle forudindtagede holdninger rundt omkring lyder det til.
Hvis man ikke vil bruge Metro UI'en, så lader man bare vær ! Så fungerer det 99% som Win 7, bare hurtigere og mere smooth.


Så din pointe er at man stort set intet vinder ved at bruge Win8 i stedet? :)

Og ja, jeg har kørt Win8 en uges tid. Og jeg er ikke imponeret. Jeg kan se ideen med systemet til tablets og er sikker på det vil fungere super godt der, men til mus og tastatur skal der ske kraftige forbedringer. At slå Metro fra er ikke svaret for folk der gerne vil bruge det, og det ændrer ikke på at der selv uden for Metro er grænsefladeændringer der giver mig lyst til at slaske Microsofts designere med mine handsker. At det tog mig, en langtids Windows-bruger og generel "computernørd", relativt lang tid at finde visse essentielle funktioner siger meget om systemets brugervenlighed. Almindelige "dumme" bruger, som f.eks. min mor, ville brække sig eller helt give op :o)

Sandheden er at Metro simpelthen bare ikke fungerer godt med mus og tastatur, og at der også på den "gammeldags" front af Windows 8 har været ændringer til det værre. Men der er jo heldigvis tid til at rette det. Bare ikke meget.
Gravatar #20 - Mnc
23. apr. 2012 12:36
Det værste er imo at programmer "forsvinder" hvis man forlader dem, og åbner noget andet.
Ellers bare at det ikke synes at være muligt at trykke "luk" - jeg har i hvert fald ikke fundet det!
Jeg har heller ikke luret muligheden for at forlade en metro-app, andet end at trykke på Win-tasten. Jeg er nok en af dem der 'sidder fast' i de gamle måder at bruge windows på, men jeg vil sgu kunne "lukke mig ud" af et program som jeg er færdig med at bruge, ikke bare minimere det hele.

Al den brok er udfra få timers roden-rundt i CP. Der er sikkert funktioner jeg brokker mig over manglen på, som jeg bare har overset.
If so, do tell. :)

Indtil videre har jeg følt mig nødsaget til at gå
Metro -> Desktop -> Task Manager -> Kill
for at lukke ting helt ned. :P
Gravatar #21 - XorpiZ
23. apr. 2012 12:39
Athinira (19) skrev:
Sandheden er at Metro simpelthen bare ikke fungerer godt med disse styreenheder og at der også på den "gammeldags" front af Windows 8 har været ændringer til det værre. Men der er jo heldigvis tid til at rette det.


Sandheden er nok snarere, at det er din mening. Jeg er heller ikke overbevist om, at det er noget for mig - men derfra og så til at det er den universelle sandhed, der er langt.
Gravatar #22 - Magten
23. apr. 2012 12:55
Athinira (19) skrev:
Sandheden er at Metro simpelthen bare ikke fungerer godt med mus og tastatur, og at der også på den "gammeldags" front af Windows 8 har været ændringer til det værre. Men der er jo heldigvis tid til at rette det. Bare ikke meget.
Det er så din mening. Jeg synes det fungerer ganske godt - og jeg har brugt det dagligt den sidste måned på min stationære.

Der er selvfølgelig nogle ting der kan laves smartere, men nu er vi altså også stadig på beta stadiet.
Gravatar #23 - Athinira
23. apr. 2012 13:19
Magten (22) skrev:
Det er så din mening. Jeg synes det fungerer ganske godt - og jeg har brugt det dagligt den sidste måned på min stationære.

Der er selvfølgelig nogle ting der kan laves smartere, men nu er vi altså også stadig på beta stadiet.


Der er masser af rationelle årsager til at det fungerer skidt.

Først og fremmest fungerer det ad helvedet til med to skærme. Som det er lige nu (I Consumer Preview) er det ALTID hjørnerne af hovedskærmen man skal sigte efter når man skal fremkalde metros UI hvis man ikke ønsker at bruge tastaturgenveje (eller, i tilfælde af den almindelige bruger, ikke gider eller kan huske tastaturgenveje generelt). Kører man kun med en skærm er dette ikke noget problem da man bare kaster markøren op/ned i højre/venstre hjørne, og Metro popper op. Har du derimod en skærm mere kan du ikke bare kaste musen i den retning da du derved ryger over på næste skærm, og derved skal begynde at sigte præcist med musen, hvilket er besværligt og unødigt tidsspilde.

Det fungerer også relativt skidt for folk som ikke har proceslinien i bunden af skærmen, hvilket heldigvis er meget få mennesker, men bl.a. tæller mig. Siden Windows 7 kom (og widescreen blev standard over 4:3) har jeg kørt med proceslinien i venstre side af skærmen, da spildt plads i siden betyder mere for mig end spildt plads i bunden/toppen. Problemet her er at mens Windows 7 flytter startmenuen op i venstre hjørne hvis du flytter proceslinien i venstre side, så har Win8 ingen startmenu. Så når jeg sidder og skal klikke på mine proceslinieikoner risikerer jeg at Metros task-manager popper hen over i stedet hvis jeg flytter musen lidt for langt op i hjørnet. Der er ingen muligheder for at konfigurere hjørnegenvejene i Win8, så mine muligheder der er enten at slå Metro helt fra (hvilket jeg ikke ønsker, da jeg faktisk godt kan lide ideen med Metro UI), eller at bokse med dets UI efter mine arbejdsvaner. Jeg har læst at man kan få start-menuen tilbage ved at hacke et par DLL-filer i Windows, men det er ikke sikkert det når til den færdige udgave eller at det ikke ødelægger noget i systemet. Ikke optimalt.

Derudover er hele lortet generelt ikke særligt intuitivt, og det tog mig en del roden i menuerne for at finde helt essentielle funktioner (f.eks. at lukke/genstarte computeren) som i de gamle versioner af Windows var let tilgængelige. Folk som er dummere end os vil unægteligt fare vild i metro - Der er simpelthen meget ringe indikation for hvordan systemet bruges, og dumme brugere VIL blive forvirrede da de ikke har samme lyst til at eksperimentere som dem af os der er computerhajer.
En ting der også undrede mig meget var bl.a. at skrivebordsknappen (Aero Peak) manglede i Win8... Det var først senere at jeg fandt ud af at den ikke manglede... den var derimod bare blevet gjort usynlig af uransagelige årsager. Where's the logic? :o)

Det var bare mine største problemer med Metro og Win8. Jeg kan sagtens nævne flere (som f.eks. de seperate kontrolpaneler etc.).

Igen, det er ikke fordi jeg er modvillig over for ideen med Win8. Jeg synes Metro som AppLauncher og med LiveTiles er relativt fedt, men Microsoft har MEGET arbejde at gennemføre endnu før systemet bliver ligeså intuitivt som Win7. Det som bekymrer mig her er at Win7's Release Candidate var så meget mere gennemført/finpudset end Win8's Consumer Preview er, og deadline for Win8 er ikke så langt ude i fremtiden som det ser ud. Så jeg er meget bekymret for hvor meget Microsoft når at rette før den tid - eller endnu være, hvor meget de reelt ønsker at rette.
Gravatar #24 - Magten
23. apr. 2012 13:25
#23
Som sagt:
Magten (22) skrev:
Der er selvfølgelig nogle ting der kan laves smartere, men nu er vi altså også stadig på beta stadiet.
Gravatar #25 - Athinira
23. apr. 2012 13:46
#24
Som sagt:
Athinira (23) skrev:
Det som bekymrer mig her er at Win7's Release Candidate var så meget mere gennemført/finpudset end Win8's Consumer Preview er, og deadline for Win8 er ikke så langt ude i fremtiden som det ser ud.
Gravatar #26 - XorpiZ
23. apr. 2012 13:55
Der skulle komme en RC i løbet af sommeren, så vidt jeg kan læse mig frem til.
Gravatar #27 - Mnc
23. apr. 2012 14:19
Athinira (23) skrev:
Det som bekymrer mig her er at Win7's Release Candidate var så meget mere gennemført/finpudset end Win8's Consumer Preview er


Svarer det ikke til at sige

Athinira (23) skrev:
Det som bekymrer mig her er at Win7's Beta var så meget mere gennemført/finpudset end Win8's Alpha er


(Bare for at 'dumb it down'...)
Gravatar #28 - Magten
23. apr. 2012 14:33
#25
Siger det ikke lidt sig selv at en RC er mere færdig end en beta?
Gravatar #30 - Ylle
23. apr. 2012 20:54
Mnc (20) skrev:
Det værste er imo at programmer "forsvinder" hvis man forlader dem, og åbner noget andet.
Ellers bare at det ikke synes at være muligt at trykke "luk" - jeg har i hvert fald ikke fundet det!
Jeg har heller ikke luret muligheden for at forlade en metro-app, andet end at trykke på Win-tasten. Jeg er nok en af dem der 'sidder fast' i de gamle måder at bruge windows på, men jeg vil sgu kunne "lukke mig ud" af et program som jeg er færdig med at bruge, ikke bare minimere det hele.

Al den brok er udfra få timers roden-rundt i CP. Der er sikkert funktioner jeg brokker mig over manglen på, som jeg bare har overset.
If so, do tell. :)

Indtil videre har jeg følt mig nødsaget til at gå
Metro -> Desktop -> Task Manager -> Kill
for at lukke ting helt ned. :P

De forsvinder ikke. Hvis du fører din piletast op i venstre hjørne, så kommer der et lille vindue frem. Fører du så pilen lidt længere ned i venstre side, så kommer alle de apps du har åbnet.

Hvis du vil lukke en app, i Metro vel og mærke, så tager du fat i midten på toppen, og trækker ned i bunden. Simple as that ;)
Der er ingen grund til at hidse sig op når det hele er så simpelt ;)

Ja, man skal vende sig til det lidt. Men, det synes jeg nu ikke er meget forlangt. Det er sgu lidt sjovere når det hele ikke altid er det samme.
Gravatar #31 - Ylle
23. apr. 2012 21:00
#23
Som sagt tidligere, så kræver det tilvænning. Men synes som sagt ikke det er en dårlig ting, og så uintuitivt er det altså heller ikke.
Måske faktisk mere for os der kender det gamle så godt i forvejen.

No kidding. Hvis du sætter mig hen foran en Mac, så aner jeg ikke hvordan jeg afinstallerer et program, og jeg ved ikke hvordan jeg slukker maskinen. Først forleden fandt jeg ud af, at hvis man skulle refreshe en internetside, så var det CMD + R eller noget i den stil. Alle de fejlagtige forsøg jeg har prøvet når jeg har smasket til F5 var forgæves.
Så kontra et OS som burde være super intuitivt i manges øjne, så fatter jeg stadig ikke en dyt. Måske hvis jeg legede med det i et lille stykke tid - men hey, så ville Win 8 også være :)
It's not all bad.
Gravatar #32 - Mnc
23. apr. 2012 21:22
Ylle (30) skrev:
De forsvinder ikke. Hvis du fører din piletast op i venstre hjørne, så kommer der et lille vindue frem. Fører du så pilen lidt længere ned i venstre side, så kommer alle de apps du har åbnet.

Hvis du vil lukke en app, i Metro vel og mærke, så tager du fat i midten på toppen, og trækker ned i bunden. Simple as that ;)
Der er ingen grund til at hidse sig op når det hele er så simpelt ;)

Ja, man skal vende sig til det lidt. Men, det synes jeg nu ikke er meget forlangt. Det er sgu lidt sjovere når det hele ikke altid er det samme.


"Der er sikkert funktioner jeg brokker mig over manglen på, som jeg bare har overset." :)

Jo jo, har lige rodet lidt rundt med hjørnetricket og sådan noget.

Det virker smart nok til tablets, som de viste for et års tid siden, men der skal sigtes mere end hvad godt er, når man sidder med mere end 1 skærm.
Jeg åbnede et par programmer og bladrede lidt rundt, og er allerede massivt træt af det, da man skal ret langt op i hjørnet.
Tablets, single-monitor setups, fint nok.
For nørder, og andet godtfolk, med mere end 1 skærm er det bare irriterende. :(

Seriously, dette er ikke tæt på nok hjørnet...:
http://peecee.dk/uploads/042012/metro_corner_contr...

En håndfuld pixels mere og jeg er ovre på min venstre skærm. Ikke meget anderledes sigte-arbejde i vmware (den blå kant).

Og det der med at kaste programmer ud af bunden af skærmbilledet... Fint til tablets, men jeg sad seriøst og tænkte "what the hell am I doing" imens jeg gjorde det.
Gravatar #33 - kblood
23. apr. 2012 21:36
Giver jo sikkert også en stor tryghed at de fortæller kunderne at Windows 8 apps er bagudkompatible med Windows 7. Et ret smart træk vil jeg mene. Det gavner ikke voldsomt meget at lade folk vente med at bruge deres penge, for en virksomhed som Microsoft. Så har de mere tid til at brugere flere penge på dem senere.
Gravatar #34 - Ylle
24. apr. 2012 00:56
Mnc (32) skrev:
Ylle (30) skrev:
De forsvinder ikke. Hvis du fører din piletast op i venstre hjørne, så kommer der et lille vindue frem. Fører du så pilen lidt længere ned i venstre side, så kommer alle de apps du har åbnet.

Hvis du vil lukke en app, i Metro vel og mærke, så tager du fat i midten på toppen, og trækker ned i bunden. Simple as that ;)
Der er ingen grund til at hidse sig op når det hele er så simpelt ;)

Ja, man skal vende sig til det lidt. Men, det synes jeg nu ikke er meget forlangt. Det er sgu lidt sjovere når det hele ikke altid er det samme.


"Der er sikkert funktioner jeg brokker mig over manglen på, som jeg bare har overset." :)

Jo jo, har lige rodet lidt rundt med hjørnetricket og sådan noget.

Det virker smart nok til tablets, som de viste for et års tid siden, men der skal sigtes mere end hvad godt er, når man sidder med mere end 1 skærm.
Jeg åbnede et par programmer og bladrede lidt rundt, og er allerede massivt træt af det, da man skal ret langt op i hjørnet.
Tablets, single-monitor setups, fint nok.
For nørder, og andet godtfolk, med mere end 1 skærm er det bare irriterende. :(

Seriously, dette er ikke tæt på nok hjørnet...:
http://peecee.dk/uploads/042012/metro_corner_contr...

En håndfuld pixels mere og jeg er ovre på min venstre skærm. Ikke meget anderledes sigte-arbejde i vmware (den blå kant).

Og det der med at kaste programmer ud af bunden af skærmbilledet... Fint til tablets, men jeg sad seriøst og tænkte "what the hell am I doing" imens jeg gjorde det.

Må nok ærligt erkende, at jeg ikke har prøvet dual skærme endnu på Win 8. Havde bare læst et sted, at folk synes det fungerede meget bedre end i Win 7, og var ret meget nemmere.
Men hvad ved jeg. Har som sagt ikke prøvet det.
Gravatar #35 - kblood
24. apr. 2012 07:39
#34

De gange jeg har prøvet dual skærme med et radeon grafik kort har det været langt nemmere at styre end med nvidia drivere.

Så det kan også havde noget med grafik kortet at gøre, men det er så også samtidigt en funktion af windows. Jeg kender heller ikke forskellen på det område på 7 og 8. Jeg har ikke engang prøvet Windows 8 på nogen måde desværre.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login