mboost-dp1

Microsoft Corporation

Windows 7 RC 1 måske allerede ude d. 10 april

- Via Neowin.net - , redigeret af Emil , indsendt af GustavSS

Efter Microsoft tillod alle at deltage i den åbne betatest af Windows 7, har der været mange spekulationer om, hvornår den næste udgave ville komme. Det forlød hurtigt, at der ikke ville komme flere betaer, men den næste ville blive en RC-udgave (Release Candidate), hvilket fik flere til at frygte, at der ville gå lang tid.

Ifølge hjemmesiden Neowin.net bliver ventetiden måske ikke så lang igen. De har fået opsnust, at Windows 7 RC 1 vil udkomme den 10. april, 3 måneder efter den offentlige beta blev frigivet.

Udgivelsesdatoen er ikke blevet bekræftet af Microsoft, men flere kilder finder den sandsynlig, idet arbejdet med Windows 7 går efter planen. Hos Ars Technica har man desuden snakket med Steven Sinofsky, der ikke kommenterer datoen, men oplyser, at også RC-udgaven vil blive offentlig tilgængelig.





Gå til bund
Gravatar #1 - wendelboe
23. feb. 2009 08:47
Man kan undrer sig lidt over at Microsoft pludselig er begyndt at være så åbne omkring deres udvikling, de plejer ikke ligefrem selv frivilligt at bringe betaer ud til offentligheden.

Men det kan jo selvfølgelig hjælpe i deres udvikling
Gravatar #2 - zunintoku
23. feb. 2009 08:54
Hvem ved. Måske er Microsoft på vej væk fra deres "tilpas dig efter vores program" til "vi tilpasser programmet efter dit behov"...
Gravatar #3 - duckfighter
23. feb. 2009 08:57
Det er ikke sket pludselig, men stille og roligt, det ses f.eks. tydeligt med .net platformen. ASP.NET MVC er blevet udviklet mere eller mindre open source, med løbende input fra communitiet. Channel9, codeplex etc.

En dejlig udvikling, og som garanteret vil gavne Microsoft meget i længden.
Gravatar #4 - LordMike
23. feb. 2009 09:21
Mht. Microsoft der ændrer strategi. Så har det med garanti noget med deres geniale marketing / ledelse at gøre. At de kan tilpasse sig verden.

Det er jo ikke rent held, at MS er ledende på desktop markedet i dag. Og det er heller ikke for givet at de fortsætter med det.
Gravatar #5 - VonDoom
23. feb. 2009 09:21
MS skulle da for FFS* bruge ½ år mere og så få det ny filsystem med i Win7

Ellers er der IMO ikke meget ved at opgradere fra Vista x64...
Som jeg oplever kører upåklageligt.
Gravatar #6 - ChristianLJ
23. feb. 2009 09:38
#5.
Det ny filsystem?
Gravatar #7 - BeLLe
23. feb. 2009 09:40
#6
Ja, det er oprindeligt skulle have været med i vista
Gravatar #8 - Magten
23. feb. 2009 09:43
#7
Og navnet som #6 højst sandsynligt ledte efter: WinFS..
Gravatar #9 - Pally
23. feb. 2009 09:54
#8
Og som sagt før: WinFS er en del af SQL Server 2008; det er ikke og bliver ikke en del af Windows.

http://blogs.zdnet.com/Bott/?p=516
http://perspectives.on10.net/blogs/jonudell/Where-...
Gravatar #10 - tadeusz
23. feb. 2009 10:46
Release Candidate ? ehm, måske et slidt spørgsmål men er RC kun for dem der nåede at DL windows7 her i Januar ? Kan ikke vente med at komme væk fra Vista.
Gravatar #11 - squad2nd
23. feb. 2009 10:46
April 10, 2009, mine herrer... dér går jorden under.


<ironi>
Det er dejligt at se at der ikke er sket en skid udvikling på filsystem fronten.

Der er ikke noget bedre end at være privat person eller et firma der skal se systemernes ressourcer blive lagt i knæ når filsystemet skal defragmenteres. Naturligvis ikke med de medfølgende latterlige defragmenterings-tool som kræver at der er over 15% diskplads tilbage før den kan defragmenteres.

Men heldigvis har Microsoft kompenseret rigeligt for dette latterlige behov (et filsystem er som bekendt ikke vigtigt) og har inkluderet de mest værdifulde tools nogensinde: Windows Media Center, samt "speech technology and handwriting recognition."

Ups! Nu begynder jeg jo at kræve noget. Fy fy skamme sig.
</ironi>
Gravatar #12 - Slettet Bruger [4103567946]
23. feb. 2009 12:54
Jeg er nu glad nok for Windows 7. røre mig svagt at man stadig køre NTFS.


Gravatar #13 - Jske
23. feb. 2009 13:25
Jeg er ved at tisse i bukserne af bare spænding.

Glæder mig til at skifte fra Windows Millenium 2.0 AKA Vista til hvad der forhåbentligt bliver et kæmpe spring fremad i kvalitetsniveau.

Med 4 forskellige maskiner har jeg endnu første gang til gode at få Vista til at køre perfekt.
Gravatar #14 - GurliGebis
23. feb. 2009 13:26
#5> Mig bekendt var ideen med WinFS blot at bygge en relationel database ovenpå NTFS, som står for at have alt indhold indekseret.

På intet tidspunkt har det været meningen at filerne skulle gemmes i en database, men blot at metadata og indeksering gemmes deri.

Tag og læs nærmere omkring det her: http://en.wikipedia.org/wiki/WinFS
Gravatar #15 - vagn
23. feb. 2009 13:43
ja 7 det kan da i det mindste ikke værer dårligere end vista
Gravatar #16 - nomissenrojb
23. feb. 2009 14:38
Vista køre bare perfekt.. Så ved ikke rigtig hvad jeg skal bruge W7 til.

Syntes lige at der manglede noget modspil til alt den des der er i denne nyhed....

Hvad med at i lærer at bruge en computer istedet for at svine vista til...

Administrer pt. 15 privat maskiner med Vista.... ALLE køre upåklageligt
Gravatar #17 - Reck
23. feb. 2009 14:43
Super!
Er der nogen steder at finde en changelog fra betaen til RC1? - og evt fra vista -> windows7rc1?
Gravatar #18 - Tumleren
23. feb. 2009 14:56
#16/#17

7 er, ifølge andre, lige så hurtigt eller hurtigere som XP var, og gør generelt ting en hel del hurtigere. Selvfølgelig er der så kommet nogle 'gimmicky' funktioner, men det hører vel med.
Det jeg hører fra andre er, at det er bedre end XP - God brugervenlighed, flot udseende og god hastighed
Gravatar #19 - nomissenrojb
23. feb. 2009 15:02
Og på de 8 ud af 15 maskiner der har gode spec. Køre Vista bestemt hurtigere end XP. Har testet bland andet med. Crysis. og diverse test tools. Med de Nyeste drive har vista bedere fps en xp har.

Hvis du vil have det til at køre endnu bedre så installer 95..

Hvorfor hænger folk stadig fast i hvordan vista kørte for 1½ år siden..
Jeg er helt enig i at vista havde sine børnesygdom. Men det er da forlængest en overstået kapitel.
Gravatar #20 - ipwn
23. feb. 2009 18:06
#5 Det "nye filsystem" (Det er ikke et filsystem, det gemmer bare informationer om filer I en MSSQL db) var ikke godt, og blev stoppet tidligt i produktionen af Vista. Idéen er såmænd meget fin - du kan søge efter filer mv., mange gange hurtigere end NTSC, fordi den ikke skal søge på harddisken, men simpelthen slår det op i en database. Men det var kun godt i teorien - det gjorde hele systemet langsommere generelt (Dvs., når der ikke skulle søges efter filer), og det var alt for bøvlet til at software virksomhederne vil bruge det. (Plus, korruption af en database er laaangt værre end korruption af en fil, så det kan potentielt være mere usikkert)

Kan ikke huske bloggen jeg læste disse informationer fra desværre, men det er i hvert fald en af udviklerne bag dette "filsystem".

Men det er da dejligt at der er fart på det. Kan være vi får deres system til tiden så? :) Selv elsker jeg Vista, men det ser dælme ud til at 7 er guf.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login