Microsoft afholdte i aftes en større konference, hvor de præsenterede en række nyheder omkring deres kommende operativsystem Windows 10. Den største nyhed var en bekræftelse af de mange rygter om, at Windows 10 ville blive gratis.
Tilbuddet om en gratis Windows 10 gælder dog “kun” for alle brugere af Windows 7 og nyere versioner af Windows og Windows Phone. For at benytte sig af tilbuddet, skal man opgradere inden for et år efter Windows 10 er blevet frigivet. Har man først opgraderet, vil alle efterfølgende opdateringer også være gratis.
Microsoft skrev:
This is more than a one-time upgrade: once a Windows device is upgraded to Windows 10, we will continue to keep it current for the supported lifetime of the device – at no cost. With Windows 10, the experience will evolve and get even better over time. We’ll deliver new features when they’re ready, not waiting for the next major release. We think of Windows as a Service – in fact, one could reasonably think of Windows in the next couple of years as one of the largest Internet services on the planet.
Microsoft præsenterede også officielt Cortana, deres svar på Apples Siri, som en del af Windows 10, ligesom den rygtede nye browser Spartan også blev officielt annonceret. Windows 10 vil sammensmelte oplevelsen mellem en pc, mobil enhed og Xbox, ved blandt andet at indføre Universal Apps, der kan afvikles på alle platforme.
Windows 10 forventes frigivet i slutningen af 2015.