mboost-dp1

Flickr - tao_zhyn

Wikimedia indsamler 41,5 mio. kroner på under to måneder

- Via Wikimedia Foundation - , redigeret af Avenger-

Verdens største online encyklopædi samt dets søstersider tjener ikke en krone, da de ikke viser reklamer på deres sider eller har nogen former for brugerbetaling, til gengæld får de mange penge doneret.

I løbet af 2009 modtog fonden bag siderne, Wikimedia Foundation, ikke mindre end 230.000 donationer i forskellige størrelser. Samlet blev det til et beløb på lige over 8 millioner dollars eller ca. 41,5 millioner kroner.

Målet var at indsamle 7,5 millioner dollars, 1,3 millioner mere end hvad der blev indsamlet sidste år. Pengene kom ind på ganske kort tid, fra indsamlingskampagnen startede den 10. november sidste år til den 31. december.

Til næste år håber man at kunne indsamle hele 9,5 millioner dollars, ikke kun for at kunne blive ved med at forbedre Wikipedia, men også de mange andre projekter, som hører ind under Wikimedia Foundation.





Gå til bund
Gravatar #1 - spectual
6. jan. 2010 18:40
Jamen det er jo smukt!
Gravatar #2 - oblivious
6. jan. 2010 18:42
det er altså rimelig mange penge and brænde igennem på et år alligevel
Gravatar #3 - LordMike
6. jan. 2010 18:49
Verdens største bruger-drevede leksikon...

Prøv du at hoste det.. :P
Gravatar #4 - spectual
6. jan. 2010 18:51
#3 Ja det må være temmelig dyrt - alene deres internet forbindelse.

Det har sikkert også været en kamp at nå til det punkt, hvor man er så stor, at man kan skrabe så mange penge ind ved hjælp af folks gode vilje.

På den anden side kan man vel sige at hele sitet baserer sig på folks gode vilje.
Gravatar #5 - oblivious
6. jan. 2010 19:02
#3

Hosting alene er ikke så dyrt alligevel når man kigger på deres tidligere budgetter

små $389k for hosting alene i 2007 ud af et total på $2 mio. i udgifter
Gravatar #6 - HydrA
6. jan. 2010 19:03
Hvad bruger de mon alle pengene på? Synes indtil videre ikke Wikipedia/Wikimedia rent funktionelt har fået de store ændringer bortset fra mere indhold, men det er vel bare brugerne selv som sørger for det?
Gravatar #7 - ipwn
6. jan. 2010 19:16
#6 Der skal vel også smækkes penge ud til lønninger for deres ledelse og programmører. De forbedre jo konstant wikipedia og alle dets servicer, samt introducerer nye features.
Gravatar #8 - Windcape
6. jan. 2010 19:19
#6

Udvikling, formentligt. Wikipedia var aldrig kodet til at skalere op på det niveau det er i dag.

Derudover hosting, wikimedia foundation, og alle de administrative udgifter ved at være så kendt og brugt som det er i dag.

Og folk undervudere stadigvæk PHP af en eller anden grund :p
Gravatar #9 - KomIgen
6. jan. 2010 19:59
Hvad bruger Wikipedia/Wikimedia deres penge på?

Det er jo ikke fordi de holder det hemmeligt. Man kan sågar downloade deres budget ved at søge på ... Wikipedia (DOH!)

Hvis du klikker på linket åbnes en PDF (3 MB) med annual expense report and budget i pæne lagkagediagrammer
Gravatar #10 - inckie
6. jan. 2010 20:42
uhyggeligt at sådan en utroværdig side kan indsamle så mange penge.
Gravatar #11 - searchia
6. jan. 2010 20:51
Inckie (10) skrev:
uhyggeligt at sådan en utroværdig side kan indsamle så mange penge.


Det er jo brugerne der gøre den utroværdig og ikke selve fonden, men hvad med at tænke på alle de troværdig ting der står i og hvor mange folk den har hjulpet
Gravatar #12 - brint
6. jan. 2010 20:54
Inckie (10) skrev:
uhyggeligt at sådan en utroværdig side kan indsamle så mange penge.


Hey, det er meget muligt at Wiki ikke er værd at henvise til i en videnskabelig rapport på nuværende tidspunkt. Hvorfor det er vigtigt at støtte projektet, så det engang kan blive værd at henvise til. Som universitets studerende kunne jeg aldrig finde på at henvise til Wiki i dets nuværende form. Men jeg bruger det til at slå noget hurtigt op, så jeg kan få en vis fornemmelse for emnet inden jeg rykker ned i de anerkendte teoretiske bøger og databaser. Wikipedia er fremtidens leksikon, det har et stort potentiale, men lad det lige komme i gang. Og ja, jeg har doneret til dem.
Gravatar #13 - Spiderboy
6. jan. 2010 21:02
#12
Og glem ikke, at de gode artikler på Wikipedia er overplastret med troværdige kilder.
Gravatar #14 - xenocrates
6. jan. 2010 21:48
#13 Det lyder desværre som om det er lidt ironisk ment. Men faktisk har jeg sjældent opdaget en artikel, hvor kilden ikke var en videnskabelig artikel eller anden troværdig informationskilde. Wiki har faktisk hjulpet mig til at finde gode kilder til mine egner rapporter, så det er bestemt et godt sted at starte sin informationssøgning!
Gravatar #15 - Silver Mane
6. jan. 2010 23:02
Har også fundet mange ting, specielt de gode artikler, som er meget korrekte, og rimligt nøjagtige.

Kunne også godt forestille mig at der gik nogle kroner til eventuelle eksperter indenfor nogle områder. Har ikke lige læst rapporten, nogen der kan af/be-kræfte det?
Gravatar #16 - ConTonkTen
6. jan. 2010 23:10
Bruger selv siden, men ikke som opslag som sådan, jeg gør et spil ud af den, pga alle de links som er i de forskellige artikler så siger jeg til mig selv at jeg f.eks skal starte med at læse om London branden i 1666, og så ende med at læse om f.eks Morgan Freeman vha linkene, det er ret så underholdene at finde krydsreferencer og lign for at komme derhen.

Jeg læser så tilgengæld alle de sider jeg kommer hen til for at ende hvor jeg bestemte mig for at ende, så jeg kan sagtens få et par timer til at gå med at lære om ting indtil det er overstået.

Nogle gange er det så RET så svært at gennemføre hehe.

Har skam også selv doneret et par hunderede kr til siden da det helt klart er en af de bedste sider der findes på nettet hvis man vil udvide sin horisont :).
Gravatar #17 - mollerz
6. jan. 2010 23:30
#10, #11, #12, #13
Hvad angår troværdigheden så er der lavet flere undersøgelser der viser, at materialet på Wikipedia er præcist lige så troværdigt som materiale i de store, anerkendte encyclopediaer. I visse tilfælde er Wikipedia endda mere troværdigt, da fejl bliver rettet så hurtigt som de gør.
Gravatar #18 - Spiderboy
7. jan. 2010 00:46
Xenocrates (14) skrev:
Det lyder desværre som om det er lidt ironisk ment. Men faktisk har jeg sjældent opdaget en artikel, hvor kilden ikke var en videnskabelig artikel eller anden troværdig informationskilde. Wiki har faktisk hjulpet mig til at finde gode kilder til mine egner rapporter, så det er bestemt et godt sted at starte sin informationssøgning!

Det var skam alvorligt ment. Overplastret som i at der nogle steder er en kildehenvisning for ca. hveranden sætning.

mollerz (17) skrev:
#10, #11, #12, #13
Hvad angår troværdigheden så er der lavet flere undersøgelser der viser, at materialet på Wikipedia er præcist lige så troværdigt som materiale i de store, anerkendte encyclopediaer. I visse tilfælde er Wikipedia endda mere troværdigt, da fejl bliver rettet så hurtigt som de gør.

Det er formentlig artiklen i Nature for 1-2 år siden du tænker på her, hvor Wikipedia viste sig at have nogenlunde samme antal fejl som Encyclopædia Britannica.
Gravatar #19 - Thorun
7. jan. 2010 07:10
Jeg har også doneret en 'hund', men hvis de regner med at kunne skrabe flere og flere penge sammen som årene går - synes jeg de tager munden for fuld. Jeg vil støtte Wikimedia/Wikipedia/Whatever, men jeg har ikke i sinde at støtte alle mulige udenoms projekter fordi de lige synes det er sjovt at lege med.

Når jeg køber noget - betaler jeg ofte kun 1 gang for det. Jeg køber en CD - betaler for den og ejer den de næste 100 år. Jeg køber en cykel og ejer den de næste mange år (kun små-udgifter til reperationer). Jeg køber en liter mælk - og betaler igen kun 1 gang for den.

Hvis Wiki tror at brugere af deres site har lyst til at 'donere' et fast beløb år efter år - og endda et større og større beløb, er jeg bange for, at de bliver skuffede.
Andre gratis-programmer hvor man også kan donere, donerer jeg ofte også et mindre beløb til. Men jeg gør det ikke år efter år. Jeg donerer - har givet goodwill for et gratisprogram.

Gravatar #20 - luuuuu
7. jan. 2010 07:51
#19

Når Wikipedia runder en milliard aktive brugere er det ikke mange der skal smide en 50'er efter dem for at de når deres mål.

Desuden er der da heller ikke nogen der kræver at du betaler hvert år. Det er helt op til dig selv om du har lyst til at støtte projektet.
Gravatar #21 - nold-i-spolen
7. jan. 2010 09:05
Øjensynligt virker frivillig brugerbetaling glimragende!
Gravatar #22 - nold-i-spolen
7. jan. 2010 09:10
-----Off Topic-----
#16
Det samme spil/leg kan også med fordel spilles på IMDB.........og sværhedsgraden sættes ved at angive hvor mange muse klik man må bruge.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login