Western Digital har i en årrække været først på markedet inden for store harddiske til laptops, og ifølge The Registers kilder vil de første 2,5 tommer harddiske på 1 terabyte ramme markedet i 2010.
Men allerede nu er WD ude med deres 500 GB 2,5″ Scorpio Blue HDD, og det forventes, at der kommer en 750 GB-udgave i midten af 2009.
Seagate deltager også i kapløbet om at lave 2,5″-harddiske med stor kapacitet, og det er muligt, at de når at overhale WD. Selvom WD har været først ude med 250 GB, 320 GB og nu 500 GB modeller, så rykker Seagate tættere og tættere på konkurrenten.