mboost-dp1

VIZIO Inc.

Vizio skal betale for tracking af brugeradfærd

- Via The Verge -

Smart-TV-producenten Vizio har indgået en aftale om at betale 2,2 milliarder dollars for at tracke brugernes adfærd på selskabets fjernsyn. Dette var sket på mere end 11 millioner fjernsyn i løbet af to år.

Problemet med trackingen var, at den som udgangspunkt var slået til i stedet for at være noget, brugeren aktivt siger ja til.

Derfor kan man nok regne med, at Vizio for fremtiden bliver meget mere tydelig i kommunikationen omkring sporing af brugeradfærd. Men andre producenter af smart-TV ændrer ikke nødvendigvis adfærd af den grund.

Hos Vizio blev det noteret, hvad man brugte sit TV til på sekundbasis. Dette blev så sat sammen med demografisk data inklusiv køn, alder, uddannelse, om man ejer sit hus og husets værdi samt mere fra samme skuffe.

Dén samlede pakke blev i anonymiseret form solgt videre til analyse- og reklamenetværk og brugt til at levere skræddersyet reklameindhold til brugerne. Hos Vizio hed dette setup Inscape og var en af salgspunkterne overfor investorer, da selskabet sidste år blev solgt til LeEco.

De fleste andre smart-TV-producenter samler også brugerdata, der dog for det meste er slået fra som udgangspunkt, skriver The Verge, der også kommer ind på dataindsamling fra streaming-enheder, og hvad man kan gøre for at slå dette fra.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
8. feb. 2017 11:24
så skal man gøre op med sig selv om man ønsker at blive overvåget af både sine computere, telefoner OG sine fjernsyn?

Hvis jeg engang bliver pensioneret, så flytter jeg ud på en øde lokation med et minimum af teknologi
Gravatar #2 - LupusGrey
8. feb. 2017 13:03
Nu er der stor forskel på tracking og overvågning. Artiklen snakker om tracking men her bliver det beskrevet som overvågning, så hvilken af delene er det?
Gravatar #3 - CBM
8. feb. 2017 13:29
#2: de skriver godtnok tracking, men udspionering af smart TV brugere er ikke noget nyt:

https://duckduckgo.com/?q=spied+on+using+smart+tv+...

Gravatar #4 - LupusGrey
9. feb. 2017 08:54
#3: Det besvarer stadig ikke rigtig mit spørgsmål. Er der i denne sag tale om tracking eller overvågning eller spionage som du lige tilføjede som igen er noget andet. Folk blander disse så meget som om de var synonymer, men det er de trods alt ikke.

Efter min mening er der ikke noget galt i tracking så længe der bliver gjort forsvarligt. Overvågning og spionage er ikke okay, men heller ikke det samme.
Gravatar #5 - Ufomekaniker
9. feb. 2017 13:05
Hvis jeg har indtallere et gps trackingsoftware på min kærestes telefon så jeg kan se hvor hun er, overvåger jeg hende så?
Gravatar #6 - LupusGrey
9. feb. 2017 15:31
#5 Ja, det ville jeg kalde overvågning. Havde du samme software på en tilfældig telefon i verden ville det blot være tracking.
Gravatar #7 - Ufomekaniker
9. feb. 2017 16:10
LupusGrey (6) skrev:
#5 Ja, det ville jeg kalde overvågning. Havde du samme software på en tilfældig telefon i verden ville det blot være tracking.


Okey. Så det vipper der om det er noget personligt eller om der kan tjenes penge på det?
Gravatar #8 - LupusGrey
9. feb. 2017 19:46
Hærmoriden (7) skrev:
Okey. Så det vipper der om det er noget personligt eller om der kan tjenes penge på det?


Mere om det kan bruges personligt. Tracking er anonymt og kan ikke bruges mod enkelte personer.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login