mboost-dp1

VIZIO Inc.

Vizio lancerer firmaets første computere denne måned

- Via Gizmodo - , redigeret af Pernicious

Amerikanske Vizio har gennem de sidste år opnået stor popularitet gennem sine flotte designer-fjernsyn, der på trods af udseenet ikke koster det hvide ud af øjnene. Denne succes forsøger firmaet nu at overføre til computer-fronten, hvor de første Vizio-computere bliver lanceret denne måned.

Vizios nye computer-serie inkluderer to MacBook Air-inspirerede ultra tynde laptops, en almindelig laptop og to all-in-one computere på henholdsvis 24” og 27”. Hele serien er endvidere lavet i aluminium.

Tager man et kig på Vizios computer-produkter, er der en tydelig linie mellem disse og firmaets allerede eksisterende fjernsyn, og ifølge firmaet selv har det da også hele tiden været planen, at computerne skulle forsøge at gøre deres indtog på det amerikanske fjernsynsmarked kunsten efter.

Vizios computer-serie bliver i første omgang udelukkende lanceret i USA, men hvis serien får popularitet håber firmaet, de i fremtiden kan brede deres produkter til resten af verden inklusiv Danmark.





Gå til bund
Gravatar #1 - floe
4. jun. 2012 13:00
De ser lækre ud, og knap så inspirerede af Apple som artikelen lægger op til synes jeg.

Alt vil naturligvis ligne hinanden mere og mindre når designet går imod at blive så minimalistisk som muligt, men når det er sagt, så synes jeg faktisk at Vizio har fundet en kant, som ikke umiddelbart ligner Apples produkter.

Nu er jeg selv flittig Mac-bruger, men det er da lækkert at se at det efterhånden også er muligt at få livsstilsprodukter med et eksklusivt design hvis man er på PC-vognen.
Gravatar #2 - Bezim
4. jun. 2012 14:28
#1

Jeg er helt enig.
Jeg synes klart at de har deres egen stil. den lidt skarpere kant som man på laptoppen tydeligt ser på skærmens bagside, og bunden af computeren er faktisk virkelig elegant selvom det giver et langt hårdere udtryk.
Måden de har lavet den sorte ramme om skærmen er også ret flot. Men det bedste er da utvivlsomt tastaturet.
Tasterne sider helt tæt og er skarpt kantede. det er super lækkert at se på. og det samme med deres valg af køling og højttalere.

Til jer som ikke kan finde billederne:

http://gizmodo.com/5874294/the-new-vizio-pcs-and-n...

(Der kunne godt have været et link i artiklen)
Gravatar #3 - XorpiZ
4. jun. 2012 15:38
Det er sgu nogle lækre computere de har fået lavet der.
Gravatar #4 - Thalion
4. jun. 2012 17:34
Wow...

Hvis performance så kan følge med bliver det fantastisk!
Gravatar #5 - ibyte_dk
5. jun. 2012 07:46
Fede maskiner... indtil jeg så deres youtube kanal med reklame materiale, hvor de ligesom Apple, har travlt med at udråbe deres produkter, som verdens redning.

Først tænkte jeg: FEDT! Sådan en må jeg da have!
Så en video og tænkte så: Nul putte. I er alt for glade for jer selv!

Ikke bare en gang tilføjes der "vi syntes", eller "vi tror", til deres spådomme og profetier om morgendagens PC bruger. De argumentere som om hele verden kører efter en eller anden syg plan, som de har lagt. Utroligt kæphøjt og enormt klamt at hære på.
Gravatar #6 - XorpiZ
5. jun. 2012 07:57
Janteloven lever i bedste velgående, tilsyneladende.
Gravatar #7 - Prozel
5. jun. 2012 12:50
Undskyld, men man er idiot, hvis man fravælger en vare, som man er interesseret i, fordi de spiller lidt musklerne. Det er for dumt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login