mboost-dp1

Public Domain

Videnskabsmænds genistreger kommer senere i livet end tidligere

- Via MSNBC News - , redigeret af Pernicious

En analyse af 525 Nobelpriser uddelt mellem 1908 og 2008 for opdagelser i fysikkens, kemiens og lægevidenskabens verden viser, at videnskabsmænd i gennemsnit er 48 år, når de gennemfører det arbejde, der belønner dem med den prestigefyldte pris.

Dermed har man modbevist Albert Einstein, der engang udtalte at “en person, der ikke har ydet sit store bidrag til videnskaben inden han fylder 30, kommer aldrig til at gøre det”.

Undersøgelsen viser dog, at Einstein ikke var helt galt på den dengang, for der er faktisk sket et skred i alderen. Inden 1905 var det meget normalt, at unge mennesker gjorde store opdagelser i alle Nobelprisens discipliner, og derfor blev præmieret med en pris. 20 % af priserne blev dengang uddelt for arbejde modtageren fuldførte før han eller hun fyldte 30, mens to tredjedele af modtagerne udførte arbejdet før de fyldte 40.

Stigningen i alderen skyldes angiveligt, at videnskabsmænd i dag skal bruge længere tid på at tilegne sig al den viden, de bruger til at gøre deres store opdagelser.





Gå til bund
Gravatar #1 - buchi
12. nov. 2011 07:12
hmm, Jamen hvis man ser videnskaben som et bjerg man skal bestige for at kunne tilføje det en sten, hvad gør man så, når bjerget bliver for stort, til at man kan bestige det inden for en menneskealder?
Gravatar #3 - Chloroform
12. nov. 2011 09:12
buchi (1) skrev:
hmm, Jamen hvis man ser videnskaben som et bjerg man skal bestige for at kunne tilføje det en sten, hvad gør man så, når bjerget bliver for stort, til at man kan bestige det inden for en menneskealder?


Yderst interessant spørgsmål, må da håbe man har opfundet en anden metode for data storing and learning til den tid, tænker lidt alpha version af matrix hehe.

Heldigvis er en del af den nye viden, fakta rettelser til gammel viden, det skulle helst ikke gøre "bjerget" meget større.
Gravatar #4 - Jakob Jakobsen
12. nov. 2011 09:47
buchi (1) skrev:
hmm, Jamen hvis man ser videnskaben som et bjerg man skal bestige for at kunne tilføje det en sten, hvad gør man så, når bjerget bliver for stort, til at man kan bestige det inden for en menneskealder?



Så må man jo bare finde et andet bjerg at bestige.
Gravatar #5 - Orange
12. nov. 2011 09:51
Jakob Jakobsen (4) skrev:
Så må man jo bare finde et andet bjerg at bestige.


Det har religiøse mennesker overalt i verden allerede fundet ud af, og det er heldigvis ikke særlig højt. Det kan faktisk presses ned i en lille handy bog.
Gravatar #6 - Orange
12. nov. 2011 09:52
Chloroform (3) skrev:
Heldigvis er en del af den nye viden, fakta rettelser til gammel viden, det skulle helst ikke gøre "bjerget" meget større.


Der er ret langt fra Pythagoras til kvantemekanik, så det er immervæk noget af en rettelse.
Gravatar #7 - Jakob Jakobsen
12. nov. 2011 10:04
Orange (5) skrev:
Det har religiøse mennesker overalt i verden allerede fundet ud af, og det er heldigvis ikke særlig højt. Det kan faktisk presses ned i en lille handy bog.



Teisme er ikke et bjerg.
Teisme er et ret dybt hul hvor folk kan ligge og kramme deres sutteklud.
Gravatar #8 - webwarp
12. nov. 2011 10:27
#7 du har vist læst den forkerte bog..
Gravatar #9 - SAN
12. nov. 2011 11:59
Heldigvis er den nye viden med til at forlænge folks levealder, og dermed give dem længere tid til at tilegne sig viden! :-)
Gravatar #10 - Thalion
12. nov. 2011 12:34
Der er ikke fordi der ikke bliver opdaget nye spændende ting mere. Forskelen er bare at man nu vil være sikker på at det rent faktisk er: a) en opdagelse af betydning b) Det nu også er fuldstændig sandt.

http://da.wikipedia.org/wiki/Natrium-kalium-pumpen skrev:
Natrium-kalium-pumpen blev opdaget af danskeren Jens Christian Skou. I 1957 offentliggjorde han sin første artikel om mekanismen og i 1997 blev han belønnet med Nobelprisen i kemi for sin opdagelse.


Da Jens Christian Skov opdagede natrium-kalium pumpen var det ikke åbenlyst hvor stor en opdagelse det er. Men nu er den virkelig vigtig for vores forståelse hvordan celler fungerer, og hvordan den har faciliteret videre forskning. Det var først åbenlyst meget senere.
Gravatar #11 - RMJ
12. nov. 2011 14:33
Kommer vel en dag hvor det er slut med skole, fordi det simplehen er for langsom en måde at lærer på.

Hvor man istedet får for viden direkte ind i hjernen via noget.

Så kort tid som vi lever, har vi virkelig ikke tid til at bruge 10år + mere på at lærer nogen folk er først færdig med skole og udannelse som 30-35årig.

Det må simplehen kan gøres bedre og hurtigere i fremtiden, det håber jeg da ihvertfald.

Fordi til sidst vil det tage så lantid at opnå den viden der er, at det ikke kan nåes i en levetid.
Gravatar #12 - webwarp
12. nov. 2011 14:42
#11 så bliver det bare svært at lade folk være kritiske over for det lærte som også er vigtigt. Man skal jo altså også lige lære at kunne tilegne sig viden, og hvordan ved du på hvilket tidspunk i livet, at nu vil du "lytte" til dette bånd ? Man må jo så skulle vælge et område man vil lære, med mindre du forestille dig at alle skal være super vidende om alt... ?

I øvrigt kender vi jo altså fortsat ikke menneskets max alder, så folk vil jo for så vidt formentlig i nogen generationer endnu fortsætte med at blive ældre. Med mindre vi giver op i denne generation og siger at IC4 bare er grænsen for, hvad hjernen kan klare at forstå.
Gravatar #13 - arntc
12. nov. 2011 14:47
Vi må bare se i øjnene at tiderne hvor man kunne indkoge sit eget pis og "opdage" et grundstof er ovre.

Man kan heller ikke nakke konen med radioaktive stråler og få en nobelpris for det i dag.

Alle de "nemme" er jo taget.
Gravatar #14 - burgurne
12. nov. 2011 15:01
Problemet med opfindelser og ny viden er, at der ikke er en "undo" tilknyttet. Nogle opfindelser burde ikke været opfundet, så de hjerner der har været brugt på disse, burde føres ind på andre spor.

Hvis man kunne "undo" papirclipsen, hvordan mon den ville se ud i "ver. 2"?
Gravatar #15 - webwarp
12. nov. 2011 16:02
#14 ville være en katastrofe for alverdens folk ansat indenfor netværk
Gravatar #16 - dprocs
12. nov. 2011 17:31
buchi (1) skrev:
hmm, Jamen hvis man ser videnskaben som et bjerg man skal bestige for at kunne tilføje det en sten, hvad gør man så, når bjerget bliver for stort, til at man kan bestige det inden for en menneskealder?


Så må man vel sprede stenene ud over flere bjerge, og det er vel også det man gør i dag.

Før 1905 var det vel begrænset hvor mange moduler/specialiseringer der fandtes indenfor fx fysik, ift. hvor mange vi har i dag.
Gravatar #17 - Sikots
12. nov. 2011 18:20
burgurne (14) skrev:
Hvis man kunne "undo" papirclipsen, hvordan mon den ville se ud i "ver. 2"?

Don't EVER go there!
Noone threatens Mr. Clippy! http://en.wikipedia.org/wiki/Office_Assistant ;)
Gravatar #18 - dinmor
12. nov. 2011 18:23
#14 Nu er det nuværende papirclipsdesign faktisk langt fra det første - http://www.officemuseum.com/paper_clips.htm :)
Gravatar #19 - onetreehell
12. nov. 2011 18:28
Der var en kommentar på slashdot.org om at det måske også var pga. alle de omvæltninger i videnskaben i starten af århundredet. De ældre forskere var måske mindre villige til at acceptere de nye ideer.
Gravatar #21 - exeel
12. nov. 2011 20:47
Hvad forhindrer forskere i at samarbejde, så fx en 50 årig, 70 årig og 30 årig er sammen, så arbejdet ikke er tabt når én dør. Måske tager det lidt at sætte sig lige godt ind i det som afdøde, men ikke 20 år.
Gravatar #22 - nioxic
12. nov. 2011 22:06
slet ikk så underligt, eftersom vi lever længere og længere
Gravatar #23 - burgurne
12. nov. 2011 22:24
#18 Hillemænd!! Det vidste jeg ikke. Så meget design for en papirclips. Jeg håber ikke "undo" vil blive udført på en cementblander så!!

Tak for linket :)
Gravatar #24 - ipwn
13. nov. 2011 09:36
Ah perfekt. Så har jeg endnu 22 år til at opdage noget genialt.
Gravatar #25 - sivsko
13. nov. 2011 09:45
tja Einstein fik hjælp bare se Einstein får hjælp
Gravatar #26 - dan1el
13. nov. 2011 12:19
"En analyse af 525 Nobelpriser uddelt mellem 1908 og 2008 for opdagelser i fysikkens, kemiens og lægevidenskabens verden viser, at videnskabsmænd i gennemsnit er 48 år" ...en analyse...er det ikke bare lidt wikipedia surfing og et spreadsheet en kedelig fredag aften ? Jeg syntes Newz skulle tage sine skribenter ud til en øl på firma'et regning ;)
Gravatar #27 - duppidat
13. nov. 2011 13:11
#1 I og med at vi tilegner os ny viden, teknologi og medicin så stiger vores levealder også ;-)

Jeg læste en artikel om at når vi kan erstatte de røde blodceller med nano robotter så ville det nok forlænge vores levetid med 50-100 år pga mindre slid på organer og langt mere effektiv udnyttelse af ilt transport, 1 vejrtrækning per 10 min ville da være sjovt :-)
Gravatar #28 - eliasr
13. nov. 2011 13:48
Gravatar #29 - kblood
14. nov. 2011 21:04
Som nogen allerede skriver så vil teknologi i sig selv løse de problemer med at det tager så langt tid at forstå det som menneskeheden har lært inden for et område indtil nu, for at få muligheden for at tilføje noget nyt og brugbart til det.

Men længere levetid er kun en af vejene. Prøv også at se:

http://www.mediapost.com/publications/article/90105/ skrev:
Half-biological and half-technological innovations are already here. Take artificial limbs used for amputees in the Iraq War. "We will see an interface that allows brains that nature builds to talk to computers that humans build before we will see biological computers," Carlson says.


Dette er fra denne måned endda. Som der skrives er det jo allerede lykkedes at få teknologi og biologi til at snakke sammen og det bliver allerede brugt til proteser, men man har allerede i flere år studeret muligheden for at kunne lave chips til vores hjerne. Forestil sig at man havde et form for USB stik i sit hoved, og så kunne man lære nye ting som i the Matrix, bare ved at sende data omkring det direkte til hjernen. I virkeligheden ville det så ikke være helt så simpelt. Jeg vil i hvert fald mene at f.eks. den viden vi bruger til at lave et cirkel spark ikke kun ligger i hjernen men også i kroppen og musklerne. Men selvom den viden om hvordan man laver et cirkelspark kommer fra en mindre krop, så ville det måske ikke tage så lang tid at omdanne den nye viden til brugbar erfaring. Men det ville stadig skulle til.

http://www.popsci.com/technology/article/2011-06/artificial-memory-chip-rats-can-remember-and-forget-touch-button skrev:
A new brain implant tested on rats restored lost memories at the flick of a switch, heralding a possible treatment method for patients with Alzheimer’s disease, stroke or amnesia. Such a “neural prosthesis” could someday be used to facilitate the memory-forming process and help patients remember.


Og her er en hel serie af gennembrud lavet i denne retning:

http://blog.alexanderhiggins.com/2011/06/18/scientists-successfully-implant-chip-controls-brain-allowing-memory-uploaded-downloaded-shared-hosts-29111/ skrev:
Scientists working at the University of Southern California, home of the Department of Homeland Security’s National Center for Risk and Economic Analysis of Terrorism Events, have created an artificial memory system that allows thoughts, memories and learned behavior to be transferred from one brain to another.


Og denne slags kommer selvfølgelig også over på tanker som, skal vi så snart frygte at filmen Terminator kunne blive noget vi skal frygte? Det kunne da måske blive et problem på et tidspunkt, men hvis at der kommer til at findes menneskelig computer intelligens, så vil den jo tilpasse sig, og jeg tvivler på at Matrix filmene er et sandsynligt udfald.

Personligt tror jeg at den slags allerede er blevet opfundet, men at det ikke bare er til at bruge på alle. Og at man holder det hemmeligt så længe som muligt, for at andre regeringer ikke skal få muligheden for at kunne udnytte den type teknologi før dem. Men det stopper jo ikke andre fra at opfinde den samme teknologi og dele den med verden.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login