mboost-dp1

Opera Software ASA

Vi surfer mere på mobilen, end vi taler

- Via Financial Times - , redigeret af Emil , indsendt af DiZaster

På den nyligt overståede CITA Wireless-kongres i Las Vegas udtalte Ericssons administrerende direktør, Hans Vestberg, i et interview, at der på verdensplan bliver sendt mere internettrafik over de mobile netværk end samtaler.

Overhalingen skete i december 2009, hvor verdens 4,6 milliarder mobiltelefoner skabte omkring 140.000 terabyte samtaletrafik om måneden. I samme periode var verdens ca. 400 millioner mobile internetbrugere nået op på samme mængde trafik.

Den store vækst i mængden af datatrafik har ifølge flere branchefolk overrasket telefonselskaberne, der har haft svært ved at udvide kapaciteten i deres net hurtigt nok.

Bag tallene ligger en vækst på 280 % om året over de seneste par år, en vækst som Vestberg forudser, kun vil vokse yderligere de kommende år. Du kan se interviewet herunder.





Gå til bund
Gravatar #1 - Alrekr
29. mar. 2010 10:21
Well, duh.. Et billede siger mere end tusind ord. Og når man ringer skal der ikke lige så meget båndbredde til, som når man er på Facebook, henter apps, læser nyheder eller ser videoer på Youtube på farten.
Gravatar #2 - myplacedk
29. mar. 2010 10:22
#1
Jojo, det virker åbenlyst for nogle. Men det er dælme ikke længe siden folk syntes jeg var latterlig, når jeg snakkede om internet på mobilen. Hvad dælen skulle man dog bruge det til, ud over übergeeks der ikke har bedre at give sig til.
Gravatar #3 - banzai123
29. mar. 2010 10:22
Jeg synes at titlen er meget misvisende, da der jo skal langt flere minutters talen til at kunne dække 1 minuts surfen.

Men det er da interessant at se, måske bliver surfing fra mobilen større end "almindelig" laptop-surfing?
Gravatar #4 - LordMike
29. mar. 2010 10:55
Sjovt.. 140 000 TB data.. Om måneden.. Shit.. :P

Godt det ikke skal logges... Eller... :P
Gravatar #5 - Fjolle
29. mar. 2010 11:34
Hvem har også brug for venner når man har porno på mobilen?
Gravatar #6 - duppidat
29. mar. 2010 11:37
#4 Ja... Man må næsten antage at danskerne forbrug er højere end den gennemsnitlige verdensboers.

Og vores skal logges :-/ stakkels ISP
Gravatar #7 - Greed
29. mar. 2010 11:43
myplacedk (2) skrev:
#1
Jojo, det virker åbenlyst for nogle. Men det er dælme ikke længe siden folk syntes jeg var latterlig, når jeg snakkede om internet på mobilen. Hvad dælen skulle man dog bruge det til, ud over übergeeks der ikke har bedre at give sig til.

Sådan har jeg det stadig og jeg er selv nørd. Jeg kan tælle med én hånd hvor mange gange jeg har brugt mobilen til at surfe med.
Gravatar #8 - andreas_p
29. mar. 2010 12:33
#7


/fanboy on

sådan havde jeg det også indtil jeg fik en Iphone :D

/fanboy off

Nu bruger jeg til gengæld mobilen til at surfe med konstant. Man kan altid lige slå et eller andet op man er i tvivl om, finde et kort, spille et spil, følge med i aktie-kurserne, checke mail etc, etc...

Nu pendler jeg så også dagligt mellem Aalborg-Århus så der skal tiden alligevel slåes ihjel på en eller anden måde.
Gravatar #9 - Taxwars
30. mar. 2010 09:18
Visse vasse, det er sgu da bare fordi vi bruger enkrypteret voice over IP så de ikke kan lytte med!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login