mboost-dp1

Cisco Systems Inc.

Verdens mest datatunge industrier

-

Verdens samlede mængde data bliver tredoblet frem mod 2020. Den største industri i forhold til de store datamængder er internettjenester med 32 procent efterfulgt af offentlige myndigheder med 15 procent. Det fremgår af en rapport fra it-virksomheden Cisco. Rapporten viser også, at 75 procent af al brugbar data i 2020 ikke vil blive brugt.

Den globale datamængde vil blive tredoblet frem mod 2020, fra 1,4 ZB (Zettabytes) i 2015 til 6,2 ZB i 2020. Én af de store årsager til forøgelsen skal findes i vores øgede brug af internettet, både hos forbrugerne, men også hos virksomheder, der flytter flere og flere ting i skyen. Det fremgår af en ny rapport fra Cisco.

Den mest datatunge industri er internettjenester som f.eks. Google og Amazon, der står for 32 procent af den globale data opbevaret i datacentre. Ved udgangen af 2015 opbevarede Google mellem 8.000 til 10.000 PB data. Den næststørste industri er offentlige myndigheder, hvor det amerikanske forsvar f.eks. opbevarede 2.000 til 4.000 PB i 2015. På tredje- og fjerdepladsen følger produktionsvirksomheder og sundhedssektoren.

Top 10 industrier med største datamængder:

1. Internettjenester (public cloud/Web Services) 32 %

2. Offentlige myndigheder 15 %

3. Produktion 9 %

4. Sundhed 8 %

5. Transport og kommunikation 6 %

6. Energi 5 %

7. Finans 5 %

8. Forskning 5 %

9. Uddannelse 5 %

10. Andet 4%

Henrik Stær, teknisk direktør ved Cisco i Danmark, uddyber:

‘Data er blevet et af de absolut vigtigste råstoffer i den digitale økonomi. Listen viser, hvordan data spiller en vigtig rolle ikke kun for digitale virksomheder som f.eks. Google, men også for offentlige myndigheder, banker og forskning.’

Han fortsætter:

‘Én af årsagerne til, at vi ser så store datamængder, er det store fokus på cloud-tjenester, som vi som forbrugere kender fra video-streaming og bankverdenen, hvor vi på få år har vænnet os til at håndtere vores bankforretninger via digitale platforme.’

Lige uden for top ti over datatunge industrier er detailsektoren med 3 procent, hvor virksomheder f.eks. udnytter kundedata til at forbedre og målrette deres produkter og tilbud.

75 procent af al brugbar data er urørt

Mængden af brugbar data, der bliver produceret i 2020, vil nå op på 60 Zettabytes, men der vil kun være kapacitet til at analysere 25 procent af det. Ifølge Henrik Stær er der et enormt potentiale i at udvikle teknologier, der kan udnytte de resterende 75 procent.

‘Flere ting og mennesker vil blive forbundet til internettet i de kommende år, og der vil ske en stor vækst inden for IoT, hvor alt fra produktionsudstyr til vejrsensorer kommer online. Hvis vi skal udnytte de enorme datamængder, skal vi have sat skub i udviklingen af såkaldt ‘fog computing’, hvor beregningerne bliver foretaget tættere på kilden som f.eks. vejrsensorer, så vi fremover kan få et langt bedre beslutningsgrundlag for at klimasikre vores byer eller bygge bedre infrastruktur.’

GCI-rapporten er udviklet af Cisco og bygger på global datacentertrafik.





Gå til bund
Gravatar #1 - Qw_freak
30. nov. 2016 09:12
De mangler da NSA, som jo nok ca er summen af de 10 andre herover + alle de andre...
Gravatar #2 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
30. nov. 2016 09:25
Troede faktisk Akamai ville være at finde på den liste.

Det ville være lidt sjovt at få det sat lidt i perspektiv - 10 MB tekst "fylder" jo mere end et billede på 10 MB, tænker f.eks. på Bank of America - det er højst sandsynlig bare tusinder og atter tusinder linier transaktioner o.l., og ikke særlig mange memes og lolcats
Gravatar #3 - CBM
30. nov. 2016 10:21
@TB: du glemmer at NSA slet ikke eksisterer. ... No Such Agency :-)

Gravatar #4 - kblood
30. nov. 2016 11:30
Er NSA ikke en del af det amerikanske forsvar? Jeg kan ikke lige se hvad de ellers skulle være.

Hvilket også gør at jeg undrer mig en del over hvorfor det skulle overraske at det amerikanske forsvar har så meget data. Den eneste grund til at de ikke har mere data end Google og Amazon er nok primært at de jo har direkte adgang til deres servere, og så selvfølgelig Facebook og Microsoft.

Det undrer mig så lidt hvorfor Facebook og Microsoft ikke er på listen? Noget siger mig i hvert fald at efter Windows 10 og Bing, så må Microsoft være begyndt at mange doble deres data mængde. Facebook bruger så vidst Amazon som server leverandør, så det forklarer måske hvorfor Facebook ikke er at finde, men kan nu også bare være det at Facebook primært opsamler private data, hvor imod Amazon netop hoster mange mange virksomheder. Virksomheder har nok en del mere data end nogle milliarder private personer gemmer på Facebook.
Gravatar #5 - nwinther
30. nov. 2016 11:52
Er det unikke data, eller er det bare rigtig mange kopier af data?
Gravatar #6 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
30. nov. 2016 13:56
Mit redigerede indlæg blev et nyt indlæg (?!)
Gravatar #7 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
30. nov. 2016 13:58
CBM (3) skrev:
@TB: du glemmer at NSA slet ikke eksisterer. ... No Such Agency :-)

Øh, hvad?

kblood (4) skrev:
Det undrer mig så lidt hvorfor Facebook og Microsoft ikke er på listen?


Facebook bruger, som du selv skriver, eksterne firmaer - blandt andet Akamai (hvilket også forklarer #2)
Så vidt jeg ved så hoster Akamai noget nær 90% af de billeder o.l. personer uploader til Facebook.
Andre virksomheder der bruger Akamai tæller bl.a. Steam, BBC, Hulu og CCTV
Gravatar #8 - kblood
30. nov. 2016 19:28
#7 Jeg tror CBM hentyder til at NSA i starten prøvede at skjule at de eksisterede. Ligesom Echelon ikke eksisterede og de ikke overvågede deres egen befolkning osv osv.

Akamai er så noget som Amazon ejer eller hvordan? Syntes ikke lige jeg har hørt om det før.
Gravatar #9 - arne_v
30. nov. 2016 19:33
#8

Akamai er en CDN.

https://en.wikipedia.org/wiki/Akamai_Technologies


Akamai Technologies, Inc. is an American content delivery network (CDN) and cloud services provider headquartered in Cambridge, Massachusetts, in the United States. Akamai's content delivery network is one of the world's largest distributed computing platforms, responsible for serving between 15 and 30 percent of all web traffic. The company operates a network of servers around the world and rents capacity on these servers to customers who want their websites to work faster by distributing content from locations close to the user. Over the years its customers have included Apple, Facebook, Bing, Twitter, eBay, Google, LinkedIn and healthcare.gov.

Gravatar #10 - arne_v
30. nov. 2016 19:38
PHP-Ekspert Thoroughbreed (7) skrev:
Facebook bruger, som du selv skriver, eksterne firmaer - blandt andet Akamai (hvilket også forklarer #2)
Så vidt jeg ved så hoster Akamai noget nær 90% af de billeder o.l. personer uploader til Facebook.


Hoster de eller cacher de?

Normalt ved CDN er originalen hos kunden mens CDN kun cacher en (eller flere geografisk distribuerede) kopier.
Gravatar #11 - arne_v
30. nov. 2016 19:40
#listen

Jeg har en stærk mistanke om at listen ikke er en komplet liste, men er en liste over firmaer hvor man kender eller kan estimere størelsen af deres data.
Gravatar #12 - kblood
30. nov. 2016 21:40
Ja, jeg vil også mene at listen bygger på data man kender, og det er sikkert også grunden til at listen sikkert ikke er komplet. Denne data kommer jo fra Cisco, så det tyder vel på at det er fordi det er data de selv har samlet?
Gravatar #13 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
1. dec. 2016 04:18
kblood (8) skrev:
#7 Jeg tror CBM hentyder til at NSA i starten prøvede at skjule at de eksisterede. Ligesom Echelon ikke eksisterede og de ikke overvågede deres egen befolkning osv

Jo, men hvorfor skrive det til mig? o_O

arne_v (10) skrev:
[Hoster de eller cacher de?

Normalt ved CDN er originalen hos kunden mens CDN kun cacher en (eller flere geografisk distribuerede) kopier.

God pointe. Men selv hvis de kun cacher må det bruge en del data? Eller er det bare mig?
Gravatar #14 - kblood
1. dec. 2016 12:14
#13 Ja det er da lidt underligt, tog det som et svar til #1, og det tror jeg nu også det var tænkt som.
Gravatar #15 - arne_v
1. dec. 2016 14:19
PHP-Ekspert Thoroughbreed (13) skrev:
God pointe. Men selv hvis de kun cacher må det bruge en del data?


cache størrelse = antal kopier * original størrelse

Min pointe var at selvom FB server alt multi medie indhold fra Akamai saa maa de stadig have en original og dermed et storage behov.

Og FB har da også ret store data centre.

http://www.datacenterknowledge.com/the-facebook-da...

Gravatar #16 - CBM
1. dec. 2016 14:54
@TB & kblood: kblood >> bingo :-)
Gravatar #17 - modgaard
6. dec. 2016 13:53
Jeg har rettet nyhedens indhold, da vi har fået rettelser fra Cisco. Dele af undersøgelsesresultaterne var i første omgang ikke korrekte.

Det betyder, at top-10 listen fra Cisco ikke var en oversigt over de 10 virksomheder med mest data i verden, men i stedet en liste over de mest datatunge industrier i verden med de nævnte virksomheder som eksempler på virksomheder i de pågældende industrier.

Vi bringer i stedet listen over datatunge industrier.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login