mboost-dp1

No Thumbnail
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Rettelse til #3 (edit knap!) - Jeg kan godt se at der nok står 2/1000000, og ikke 1/2000000.. Det er rigtigt nok 2 mikrometer.
hmm... man kan jo allerede se ned til ~1 nm med et AFM (Atomic Force Microscope). Og når der køres med non-contact AFM, så kan man sagtens se på bløde ting, som fx. celler uden at de skal coates i guld først. Dog har AFM den ulempe at det er en langsom metode i forhold til fx. et elektron microskop.
Vil ikke kalde det en "useless" opfindelse, da det altid er smart at kunne se tingene på forskellige måder, men man har allerede mikroskoper der kan "se" nanometer i forvejen og ikke have de ulemper et elektron mikroskop har. Men hvis det har samme hastighed som et elektron mikroskop, så er der da sikkert god fremtid i det.
#6
Nej, ikke helt. De bliver vist lavet vha. en slags lys litografi. Kan ikke lige helt huske hvordan det foregår, men det er noget med at du har en template (en slags plade/film med huller i) der bestemmer hvor banerne i det enkelte lag i processoren skal være/ikke være. Ved hjælp af lys der sendes igennem template'en "overføres" banerne fra template'en til den kommende processor.
Vil ikke kalde det en "useless" opfindelse, da det altid er smart at kunne se tingene på forskellige måder, men man har allerede mikroskoper der kan "se" nanometer i forvejen og ikke have de ulemper et elektron mikroskop har. Men hvis det har samme hastighed som et elektron mikroskop, så er der da sikkert god fremtid i det.
#6
Nej, ikke helt. De bliver vist lavet vha. en slags lys litografi. Kan ikke lige helt huske hvordan det foregår, men det er noget med at du har en template (en slags plade/film med huller i) der bestemmer hvor banerne i det enkelte lag i processoren skal være/ikke være. Ved hjælp af lys der sendes igennem template'en "overføres" banerne fra template'en til den kommende processor.
#7 ud fra hvad jeg kan høre er det især godt til at se på organisk materiale som fx proteiner. Til det er der ikke nogle mikroskopere som kan se mere præcist end elektron mikroskopet og som de påpejer så ødelægger i mange situationer det man prøver at studere. Så det lyder smart med en mere skånsom teknik. Har dog sjovt nok ikke hørt om AFM. Ved ikke om de er meget dyre eller hvad. Jeg studere biotechnologi og der har vi lært om forskellige analyse metoder. De som involvere mikroskoper er typisk et simpelt lysmikroskop eller flurocens mikroskopi. Så kan der bruges Konfokalmikroskopet eller elektron mikroskopet.
Under alle omstændigheder har den nye nok fordele til visse undersøgelser som andre ikke har, så det er godt.
Under alle omstændigheder har den nye nok fordele til visse undersøgelser som andre ikke har, så det er godt.
#8
AFM får man hurtigt kenskab til hvis man starter på nanoteknologi på universitetet.
Vi rodede med et allerede i løbet af første år - naturligvis var det en meget grovkornet version, og det blev udført i et fuldstændig normalt lokale.
Mikroskopet fungerer kort forklaret ved at en meget spids nål for enden af et cantilever, en slags arm, skanner henover overfladen ved brug af pizoelektriske(sp?) motorer. En laserstråle bliver reflekteret ned på cantileveret og op på nogle fotodioder, så computeren kan se når nålen har kontakt (eller "næsten-kontakt").
Som navnet antyder reagerer mikroskopet på atomare kræfter. Ved non-contact AFM er det den tiltrækkende kræft der er mellem atomer kort før kontakt der måles på (dette kræver rentrum og meget fint udstyr), mens contact AFM måler på de noget stærkere frastødende kræfter. Computeren har til opgave at styre nålen så den ikke kolliderer eller ridser overfladen. Sker dette bliver nålen beskadiget og skal udskiftes, hvilket er noget værre fingernusseri ;)
I normale omgivelser og med en god nål kan man godt se størrelser ned til ~100nm.
AFM får man hurtigt kenskab til hvis man starter på nanoteknologi på universitetet.
Vi rodede med et allerede i løbet af første år - naturligvis var det en meget grovkornet version, og det blev udført i et fuldstændig normalt lokale.
Mikroskopet fungerer kort forklaret ved at en meget spids nål for enden af et cantilever, en slags arm, skanner henover overfladen ved brug af pizoelektriske(sp?) motorer. En laserstråle bliver reflekteret ned på cantileveret og op på nogle fotodioder, så computeren kan se når nålen har kontakt (eller "næsten-kontakt").
Som navnet antyder reagerer mikroskopet på atomare kræfter. Ved non-contact AFM er det den tiltrækkende kræft der er mellem atomer kort før kontakt der måles på (dette kræver rentrum og meget fint udstyr), mens contact AFM måler på de noget stærkere frastødende kræfter. Computeren har til opgave at styre nålen så den ikke kolliderer eller ridser overfladen. Sker dette bliver nålen beskadiget og skal udskiftes, hvilket er noget værre fingernusseri ;)
I normale omgivelser og med en god nål kan man godt se størrelser ned til ~100nm.
Det skal siges at det også er muligt at "se" ting ned i endnu mindre størrelser ved hjælp af diffraktions mikroscoper (fx Neutron stråler). Hvor man skyder neutroner ind på et materiale og ser på spredningen af strålingen, for at udlede hvordan gitterstrukturen er.
En tilføjelse til #9 og #10:
Der findes jo også STM (scanning tunneling microscope), som benytter den kvantemekaniske tunneleffekt til at afbilde en overfladestruktur på atomniveau ved at bevæge en nål hen over overfladen - lidt i stil med AFM.
Den har dog væsentlige begrænsninger på hvilke prøver man kan måle på. Først og fremmest kræver den, at prøven er elektrisk ledende.
Der findes jo også STM (scanning tunneling microscope), som benytter den kvantemekaniske tunneleffekt til at afbilde en overfladestruktur på atomniveau ved at bevæge en nål hen over overfladen - lidt i stil med AFM.
Den har dog væsentlige begrænsninger på hvilke prøver man kan måle på. Først og fremmest kræver den, at prøven er elektrisk ledende.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.