mboost-dp1

Microsoft

Vektorgrafik til Vista-applikationer

- Via Paul Thurrott - , redigeret af The-Lone-Gunman

Microsoft Acrylic, et værktøj til at tegne vektorbaserede tegninger, vil være et standard designværktøj til Windows Presentation Foundation (WPF), den nye grafiske brugerflade i Windows Vista.

Brugen af vektorgrafik vil betyde, at man ikke mister noget af kvaliteten, når man for eksempel ændrer størrelsen på grafikken, da det ikke er pixelbaseret. Dermed forventer Microsoft pænere programmer, med fx blødere kanter og mere fleksible effekter, end det lige nu er muligt med XP.

WPF vil blive inkluderet i Windows Vista, men det forventes at der i 2006 vil blive frigivet en version til Windows XP SP2, XP x64 og Server 2003 SP1. En beta kan nu dowloades (kræver et MSN Passport).





Gå til bund
Gravatar #1 - desvaerre
16. aug. 2005 20:39
Okay, se det er satme nice! Det må især også give bedre ydelse når man roder rundt med vinduerne osv.
Gravatar #2 - The-Lone-Gunman
16. aug. 2005 20:40
Det har altid irriteret mig at vektor-grafik ikke har været mere udbredt, men det skyldes nok at der ikke findes en egentlig billede-standard der er understøttet af de gængse browsere.

Vektorgrafikken mangler deres svar på JPEG.
Gravatar #3 - SnoTz
16. aug. 2005 20:49
#2 Hvad med flash?
Gravatar #4 - The-Lone-Gunman
16. aug. 2005 20:55
#3

Flash er ikke rigtigt anvendeligt til at skabe grafiske elementer på en hjemmeside, det er for stort og tungt. Man kan dog skabe hele hjemmesider i Flash, men det er der også alt for mange ulemper ved.

Det jeg ville ønske var en vektor-billede standard, lidt som når man arbejder med Adobe Illustrator. Det var btw ikke min mening at rate dig sjov :-)
Gravatar #5 - mowinckel
16. aug. 2005 20:56
#2, #3 Jeg tror at vejen frem er svg. Det er svj udviklet i samarbejde med w3c, og er nok noget nær en standard - understøttet i bl.a. Adobe Illustrator og Inkscape.
Jeg synes at have hørt at understøttelse af svg kommer i en af de næste mozilla-udgaver (andre der har hørt det samme?)
Gravatar #6 - athlon
16. aug. 2005 20:58
Svarer det til Cairo, eller hvad er det helt præcist det er?
Gravatar #7 - tsuroerusu
16. aug. 2005 21:02
"WPF vil blive inkluderet i Windows Vista"

Jeg siger max. 2 måneder og de tager det ud! "Vi kan skq ikke lige nå det, men se det her... aj fuck det kan vi skq heller ikke nå!"
Gravatar #8 - LecTer
16. aug. 2005 21:06
#7 hehe... nu er betaen jo allerede ude, så mon ikke de når det ;-)
Gravatar #9 - cellb10ck
16. aug. 2005 21:17
#4 Flash er for stort og for tungt? Flash er det netop, med sin lille plugin størrelse og sin store udbredelse, det perfekte format til vektorgrafik (og meget andet).
Gravatar #10 - desvaerre
16. aug. 2005 21:21
#4 Det blir netop ikke stort og tungt med flash... det er hele kerne ideen med flash, at det netop bliver så småt som muligt..

www.aagaard-innovation.com/1.swf fylder 1,86 KB i Flash
www.aagaard-innovation.com/2.jpg fylder 76,7 KB i alm. JPG 1400x1050

Det er lettere at håndtere vektorgrafik for en PC end pixels når vi kommer op i stor størrelse... så kan ikke forstå hvorfor det skulle være stort og tungt :F

Adobe Illustrator CS2 bruger jeg altid til at tegne i... det er bare for lækkert et program :)
Gravatar #11 - cypres
16. aug. 2005 21:24
får en til at tænke på denne version af bliss som svg

og gad vide om der så kommer en god svg support sammen med dette WPF
Gravatar #12 - TullejR
16. aug. 2005 21:26
#9:

lol.. det er binært for helvede.

med svg kan man lave dynamisk grafik uden at skulle bruge ting som imagemagick.

i princippet kan man også animere med javascript eller lignende. desuden er svg en åben standard, konqueror kommer til at understøtte det, og dermed formentligt også safari. mozilla har allerede gang i det - tilbage står (trommevirvel tak!) INTERNET EXPLORE.
Gravatar #13 - LecTer
16. aug. 2005 21:27
Om programmet er at sige:

Fungerer umiddelbart fint. Det har hentet en del inspiration fra Adobe Illustrator, men er umiddelbart ikke på niveau IMO. Derudover er overskueligheden ikke nær så stor - men det skyldes til dels nok bare at jeg kender AI godt.

Den største forskel er at det gemmer i .xpr og det vel er de filer der SKAL bruges?
Det kan forresten godt eksportere til illustrator, selvom jeg umiddelbart ikke kan se nogen finte i at gøre det.

Men kanon at lave grafikken vektorbaseret. Thumbs up til MS herfra!
Gravatar #14 - cypres
16. aug. 2005 21:29
#5 det er allerede i firefox... ganske vist i særlige builds: http://www.mozilla.org/projects/svg/

og det ser bestemt ud til at komme i version 1.5

og så er det man tænker om folk ikke bare kunne nuppe en google søgning eller en søgning inde på mozilla.org, men alligevel bringer jeg her linksene
Gravatar #15 - reonekot
16. aug. 2005 21:38
#10:
Ok det var så et dårligt eksempel du har der, hvor det ene billede indeholder meget mere info end det andet. (Taskbar etc. som har gradients, der er komprimere dårligt.)
Desuden ville et mere passende format at sammenligne med, vel være et lossless format som PNG eller Gif.
Gravatar #16 - TullejR
16. aug. 2005 22:17
ohh, lige en interessant ting mere med svg frem for noget binært.
det er xml.. det kan _styles med css_ for satan. det er sådan noget webudviklere er vant til, så hvorfor ikke genbruge i stedet for at genopfinde?

#10:

du kunne vel ikke vise hvad dit flash-dokument indeholder. det er ikke alle der har flash installeret.

desuden er det jo dyrt at bruge de officielle værktøjer til at lave flash, der er altså rigtig mange årsager til _ikke_ at bruge det.
Gravatar #17 - milandt
16. aug. 2005 22:18
Jaja.. vektor grafik, nice, bedre performance, ser godt ud, bla bla bla..

men PLEASE, ikke flere eller blødere kanter og former end vi kender det var Win XP i dag :)
Gravatar #18 - desvaerre
16. aug. 2005 22:22
Jahh gu faen var det et dårligt eksempel... meen stadigvæk 1.86KB for 44.45KB nu... det er trodsalt lige næsten 24 gange mere plads det fylder... plus det på 1.86KB kan smides op på en kæmpe plakat uden man kan se forskel på kvaliteten...

Vektor er en dejlig ting...

#16 Det samme som 2.jpg :)
Gravatar #19 - Ajax
16. aug. 2005 22:33
#17
Hvis du ikke er til bløde kanter og former i XP, så kan du bare slå det hele fra og få win2000 design med masser af firkantede former.

Eller du kan gå helt amok og style dit xp så det ligner en C64.
Sålænge man kan slå det fra eller ændre i det, så må de sku laves så meget smartass runde, farvefyldte og bløde ting som de vil.
Gravatar #20 - milandt
16. aug. 2005 22:50
#19 jeg har slået det fra.. men style det og få det til at ligne Workbench til c64? I like that :P
Gravatar #21 - mowinckel
16. aug. 2005 23:15
#20 Workbench?! Det moderne skidt! (Medmindre jeg tager fejl, er det desktopmiljøet til den her nymodens Amiga500?

Hvis man kunne få det til at køre som en C64'er så var der noget ved det

READY
LOAD "WORD"

FOUND "WORD"
LOADING......

READY
RUN

og så kommer word frem - se det ville være en oplevelse (omend ikke så effektivt)
Gravatar #22 - desvaerre
16. aug. 2005 23:36
En måde jeg godt have man så ens styresystem som, var noget mere 3D agtigt... så vinduerne kunne køres ud i "horisonten" frem og tilbage op og ned... så de blev større og mindre... ville se sygt ud... det er nok 10-15 år ude i fremtiden det her :) Det hele kunne opbygges som et solsystem hvor man selv var solen og kunne glo rundt i PC'en... og placere "planeterne" i grupper :D ligesom mapper. Og så med et par VR briller og handsker medfølgende... man ville sgu kunne holde styr på enormt mange opgaver, mapper osv på samme tid..
Gravatar #23 - Zombie Steve Jobs
16. aug. 2005 23:42
#17/19
Har også slået det skrald fra. Det suger også ret meget, hvis man sidder med tunge programmer (3d gfx osv).
Gravatar #24 - nerddk
17. aug. 2005 00:05
#22 det findes allerede søg efter "lookingglass" på google

eller for at hjælpe lidt http://www.sun.com/software/looking_glass/details....


ja mit xp ligner Gnome :D er vild med det look, ved godt det ikke er det samme som at køre med en linux deb. men det da en start :D
Gravatar #25 - desvaerre
17. aug. 2005 00:42
#24 thx! Det er sgu spændende hvad Sun de går og laver.. gid MS ville gøre brug af de funktioner man ser i videoen ang Looking Glass... kæft det er jo genialt og smukt at se på. Det bliver også sådan om nogle år... I'll just wait...
Gravatar #26 - raz0
17. aug. 2005 00:58
#24 og SphereXP, hvis man vil have noget til Windows. :)
Gravatar #27 - SmackedFly
17. aug. 2005 01:00
#22

Det kan du også sagtens lave med Linux funktionerne i xgl serveren, og jeg vil gætte på MacOSX allerede kan understøtte det.
Med fuld 3d understøttelse på desktoppet kan man lave så godt som alt, har set et par demonstrationer af 'røg' omkring knapperne når man trykker på dem i xgl, og vi snakker altså om den onde røg effekt, det er smukt, om det er brugbart er så noget andet.
Gravatar #28 - desvaerre
17. aug. 2005 04:03
haha #26 det sgu nice :D har installeret SphereXP, det sjovt nok, men der mangler liiiige det at man kan bruge og se programmerne i funktionel udgave uden man skal klikke på dem... men ja det er den rigtige retning så vi kan få gang i flere dimensioner på skærmen og placere ting og sager i et 3d univers...
Gravatar #29 - Lobais
17. aug. 2005 05:29
#26 Looking glasses er lidt sejere, da man ikke bare kan perspektivere vinduerne lidt, men også kan vende dom om og sætte noter på bagsiden.
Gravatar #30 - mekzilla
17. aug. 2005 05:58
#2: Som andre også har nævnt er det vel SVG der er svaret her.

#6: Cairo har ikke rigtigt noget med dette at gøre. Cairo er bare et smart crossplatform værktøj til at tegne grafik på skærmen. I kombination med Glitz kan det (3D)-accelerere vektorgrafik.

Ang. formater har MS allerede udmeldt (for 100 år siden) at de ville extend-&-embrace (TM) SVG. Altså lave en modificeret udgave af SVG så andre ikke er kombitible med dem. De ville vidst kalde det WSVG... Kan ikke lige finde en ref...

Ang. glatte kanter og eye-candy; kommer der antialiserede fonte i Vista? X/Linux har haft det i mange år nu, og jeg kan simpelthen ikke klare at se på de kantede klossede fonte i XP...
Gravatar #31 - cellb10ck
17. aug. 2005 06:24
#16
desuden er det jo dyrt at bruge de officielle værktøjer til at lave flash, der er altså rigtig mange årsager til _ikke_ at bruge det.

Forkert!
For det første synes jeg ikke de par tusinde kroner Flash IDE'et koster er dyrt.

For det andet behøver du slet ikke benytte Macromedias udviklingsværktøjer.
Du kan benytte Eclipse sammen med MTASC, som er en open-source ActionScript 2.0 compiler.
På den måde kan du ganske gratis spytte swf'er ud :)

For mere info om emnet vil jeg anbefale Open Source Flash websitet.
Gravatar #32 - guppy
17. aug. 2005 06:40
Gravatar #33 - SilverWolf
17. aug. 2005 07:11
Det er lige kommet i linux's gtk. Windows Vista kommer jo først i 2007
Gravatar #34 - ali babba
17. aug. 2005 07:53
dumme mig kommer så og spørg hva betyder det for mig(windows-bruger) ? kan jeg få mine baggrunde til at være pæne selvom jeg kører 2048 eller har det noget med hjemmeside design at gøre ?
Gravatar #35 - Coma
17. aug. 2005 13:34
bliver vel kun lækkert at grafiken bliver pæn selv i store opløsninger :) meeen ender sikkert med jeg køre gentoo til den tid vista er færdig.. er blevet ret så vildt med enlightenment d17 som jeg køre på min Laptop :)
Gravatar #36 - smiley
17. aug. 2005 14:08
Så længe det bliver lige så nemt at have med at gøre som at tegne i Flash er, så bliver jeg glad.
Gravatar #37 - Coma
17. aug. 2005 15:20
36> Syntes nu elelrs flash programmet fra Macromedia er utroligt rodet opbygget.. virker som om de bare har smidt en masse på uden at tænke sig om... og så når der skulle nye features har man bare tilføjet dme også..
Gravatar #38 - russer
18. aug. 2005 05:20
#30


Ang. glatte kanter og eye-candy; kommer der antialiserede fonte i Vista? X/Linux har haft det i mange år nu, og jeg kan simpelthen ikke klare at se på de kantede klossede fonte i XP...


Du kan jo prøve at bruge ClearType. (Windows XP)
Skrivebord - Egensakber
Faneblad "Udsende" - Knap "Effekter"
Brug følgende metode til at udjævne kanter på skærmskrifttyper
Sæt X og vælg ClearType
Gravatar #39 - TullejR
18. aug. 2005 05:38
#38:

det har så ingen effekt på crt skærme sidst jeg prøvede, kun på lcd-skærme hvor teksten så bliverutroligt uskarp.
Gravatar #40 - Cyrack
18. aug. 2005 06:36
#39 - TullejR

Kan kun give dig ret :-) ClearType er en ulden affære på nogle TFT-skærme (selv med den ting MS har på deres hjemmeside til at justere med).

Ang. vektorbaseret grafik (applicationer): En ting der kunne være utroligt dejligt ville være vektor-baseret grafik til at tegne alt på skærmen (minus billeder, naturligvis). Fx. kan jeg godt lide at arbejde i 1600x1200 (dejligt roligt for øjnene) men alt bliver klamt småt, med vektor-baseret grafik kan man skrue op for opløsningen (DPI) men beholde samme størrelse på objekterne => éns størrelse på tingene på skrærmen, men højere detaljegrad ved højere opløsning...
Gravatar #41 - Acro
18. aug. 2005 08:13
#39 TullejR:
Du kan prøve at aktivere udjævning og blot vælge metoden 'standard'. Det hjælper i de fleste tilfælde, og det fungerer ofte bedre end ClearType.
Gravatar #42 - TullejR
18. aug. 2005 14:42
#41:

har aldrig set nogen forskel.. kan måske være pga. min opløsning (1600x1200)
Gravatar #43 - jakobdam
18. aug. 2005 20:10
Når jeg læser at Acrylic vil være et standard designværktøj i Windows Vista, så tænker jeg om ikke firmaer såsom JASC (der jo har overtaget Corel DRAW), Adobe (Illustrator) og Macromedia (Freehand, Flash) vil føle sig lidt truede.

Jeg mener; et gratis standardværktøj pakket med i Windows Vista.

Har vi hørt svada'en før...? Hint: Internet Explorer...?

Jeg siger hverken det er rigtigt eller forkert af Microsoft, men hvis Internet Explorer sagen kunne betragtes som forsøg på at skabe et form for monopol, så kan dette også.

Til den modsatte holdning; hvis Internet Explorer ses som et godt alternativ der jo faktisk satte skub i browser-udviklingen, så er dette endnu et alternativ der kan sætte skub i de vektor-værktøjer vi i dag benytter.


------------------------------------


En helt anden ting er computerydelsen som så mange herinde taler om.

Vektorgrafik har skalering som stor fordel - men ulempen er at det kræver meget mere aktiv processorkraft. JA, bitmapgrafik fylder mere i RAM'en, men helt ærligt. Små 16-farves ikoner i 80x80 pixels fylder altså ikke ret meget - heller ikke når der er mange. Til interface er der pladsmæssigt ingenting at hente hos vektorgrafik, snarere tværtimod idet vektorgrafik jo er defineret af matematiske ligninger (vektorer; formler der beskriver en linjes skæring af et punkt).

Fordelen ligger så i den frie skalering man får mulighed for; om man vil se en 40 pixels eller 500 pixels bred knap betyder intet for kvaliteten - modsat bitmaps, der jo ikke kan skaleres uden kvalitetstab.

I det lange løb vil vektorgrafik dog ultimativt kun være en gevinst - idet vores processorer i dag er så voldsomt hurtige at de uden at blinke kan vise selv komplicerede vektor, der i "gamle dage" (Pentium MMX og tidligere) ville tage op til flere sekunder at vise.

Ikke mindst ser vi grafikkortenes GPU'er/VPU'er være optimeret specifikt til at kunne håndtere de komplekse vektor-formler, så selv et 3D-baseret interface vil ikke være noget problem hvis vi taler Geforce/Radeon-generationerne.


Problemet er måske mere bagudkompatibiliteten.

Mine forældre har en Pentium II med 4 MB grafikkort uden GPU eller VPU.

Den kører fint Windows 98SE, og kan vise websites.

Dog har den lidt problemer hvis der er for meget Flash. Ikke at det skal bremse fremskridtet at der er nogle dinosaur-computere, trods alt kan man jo tale for om så ikke man skulle lave en BBS-udgave af alle sider til de der stadigvæk har et analogt 16,6 kbps modem, og så kommer vi ud i det absurde...


---------------------------------------------


Min egen mening er at dette ser ud til at blive rigtigt godt. Om Windows Vista bliver det som mange håber på, men er skeptiske overfor, må vi jo bare vente og se.

Som tsuroerusu oppe i #7 påpeger, så har vi jo set diverse løfter om supersmarte ting i Longhorn/Vista blive fremvist og derefter taget ud. Det kan lugte af smarte reklamestunts - men hvis disse ting der er taget ud kommer et par måneder senere i en Service Pack udgave (hvor de vel at mærke også virker stabilt) så ingen ståhej herfra... :)
Gravatar #44 - Deternal
20. aug. 2005 21:11
Helt ærligt - kald mig bare sur, men hvorfor fanden er endnu en nyhed om noget MS Windows Vista vaporware ikke WNZ og frigivelsen af Q3 source koden er - er sq da noget galt her. Næppe særligt revolutionerende at et firma har fundet ud af at lave vektorgrafik, det kunne jeg også på min C64....
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login