Efter at man i 2008 med supercomputeren Roadrunner for første gang nåede over en petaflops i ydelse, har det næste mål været at nå op på en exaflops, hvilket er 1.000 gange mere end en petaflops.
2018 bliver af mange set som året for hvornår vi kommer op på en exaflops, men det amerikanske energiministerium (DoE) satser nu på år 2020 – 2022 som et mere realistisk bud, for en amerikansk supercomputer, der når op på en exaflops.
Grunden til udskydelsen skal findes i manglende penge, da udviklingen af supercomputere i USA ikke har fået det budget der skal til, for at nå den oprindelige dato. Det nye tidsrum der er sat, er forudsat at kongressen godkender et budget til formålet i 2014.
Sammen med godkendelsen vil der også følge en række krav, så som lavt energi forbrug og udviklingen af teknologi, der også kan bruges efterfølgende til at styrke USA på IT-området.