mboost-dp1

Flickr - skreuzer

Universiteternes forskningsnet bliver 10 gange hurtigere

-

Ericsson Danmark har vundet et udbud fra DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation) om i 10 år at levere optisk transmissionsudstyr til forskningsnettet.

Det nye udstyr afløser optisk transmissionsudstyr fra Alcatel, som har været i drift siden 2008 og som benyttes af de cirka 100 institutioner inden for forskning og undervisning, som er tilknyttet forskningsnettet. Med det nye transmissionsudstyr vil man i fremtiden kunne sende data med op til 100 Gbit/s, hvor de hurtigste strækninger i dag sender med 10 Gbit/s.

Det nuværende udstyr understøtter i dag 40 kanaler, men med det nye system får forskningsnettet 88 kanaler. Det betyder, at man i fremtiden over en enkelt linje kan etablere 88 gange 100 Gbit/s mod de nuværende 40 gange 10 Gbit/s.

Arbejdet påbegyndes efter planen senere i år, og det nye system tages i brug i løbet af 2017.

DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation) blev dannet i 2012 med det formål at understøtte Danmark som e-Science nation gennem levering af e-Infrastruktur (computing, datalagring og netværk) til forskning og forskningsbaseret undervisning. DeIC er en virtuel organisation, hvilket betyder, at alle medarbejdere er ansat i andre organisationer, primært på Danmarks Tekniske Universitet og til en vis grad på Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Københavns Universitet.

DeIC driver forskningsnettet som er et højhastighedsnetværk, der forbinder de danske universiteter og forskningsinstitutioner med hinanden og resten af verden. Nettet har eksisteret siden 1987 og har omkring 100 institutioner tilsluttet. I 2008 blev nettet opgraderet og fik egne optiske fibre og eget transmissionsudstyr. Det er dette optiske transmissionsudstyr, som med den nye aftale nu skal skiftes.





Gå til bund
Gravatar #1 - Kirsebær
5. sep. 2016 09:50
Mit kollegie er tilsluttet forskernettet, men hiver kun 100/100mbit. Gad vide om vi også får mere fart :b
Gravatar #2 - Nize
5. sep. 2016 09:55
#1

Tror ikke de skifter din access-port ude i krydsfeltet pga. denne opgradering, og der er sikkert mange herinde der gerne ville bytte med dig. :-)
Gravatar #3 - thimon
5. sep. 2016 09:57
Så må jeg bare nøjes med mit 250 mbit/s net i min boligforening til 59 kr./mnd.

:)
Gravatar #4 - er4qer
5. sep. 2016 10:14
#3 Nåå, bor du også i Gadevang? Fik den op på 800mbit her i weekenden :D
Gravatar #5 - mazlink
5. sep. 2016 18:39
#1
Hvor bor du henne ?
Alt efter hvor i er tilsluttet, burde det ikke være umuligt at få hævet hastigheden til 1/1GE eller 10/10GE, men da FSKnet har en sjov afregningsmetode kan det måske være smartere at se på en anden leverandør ;) Det kan jo også have noget med jeres internet netværksudstyr at gøre ;)
Gravatar #6 - Acoon
6. sep. 2016 09:04
Fint, men det går en rum tid før det bliver relavant.
http://info.net.deic.dk/traffic/

Her på IT Universitetet i København har vi nu 2x10 gbit, og vi peaker med ca. 1 gbit..

Vi har set at de høje hastigheder folk har derhjemme faktisk aflaster universitetet da folk ikke længere venter med at downloade til de er på campus, som man gjorde tidligere med tlf modem og langsommer adsl. forbindelser.

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login